Optakt: 11. etape af Giro d’Italia

STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Det er meget muligt, at sprinterne blev snydt på 10. etape, men så kan de glæde sig over, at der allerede dagen efter venter endnu en chance. Heller ikke her får man dog noget foræret, når der på løbets længste etape skal klatres små 2500 højdemeter over hele 219 km. Denne gang består det meste af etapen dog af ganske fladt terræn, som afbrydes af tre relativt bløde stigninger, og derfor burde det kunne lade sig gøre for sprinterholdene at skabe samling til en massespurt i Tortona på Po-sletten, selvom intet er givet på så kuperet en rute sent i en grand tour.

Med en distance på hele 219,0 km er der tale om løbets længste etape, og den fører feltet fra Camaiore til Tortona. Startbyen ligger ved den italienske vestkyst og målbyen på den flade Po-slette, og derfor består etapen af en tur op langs vandet, inden man skærer igennem de liguriske bjerge omkring Genova for slutteligt at køre ad Po-sletten frem til mål. Den første del af etapen er således meget nem, når man kører mod nordvest ad den helt flade og lige kystvej frem til Ponte d’Arcola, som nås efter 35,8 km. Her forlader man vandet, men i stedet for at bevæge sig ind i bakkerne holder man sig til dalen, når man kører ad en let stigende vej langs floden Fiume Vara frem til byen Carrodano, som nås efter 69,8 ganske lette kilometer, idet man undervejs kører dagens første spurt efter 62,1 km.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Nu forlader man imidlertid dalen for at køre mod vest op ad kategori 3-stigningen Passo del Bracco (10,3 km, 4,4%, max. 9%); der starter med 2 km med 7-8%, fortsætter med 3 km med 5-6% og slutter med 5,1 km med bare 1-4% frem mod toppen, som rundes efter 80,0 km. En lang og relativt snoet nedkørsel leder nu mod vest og nordvest tilbage til kysten, som efter 98,0 km nås i byen Sestri Levante. Her kører man kortvarigt mod nordvest ad den helt flade og lige kystvej frem til Chiavari, hvor man efter 105,0 km atter forlader vandet. Igen holder man sig dog til dalen, når man kører mod nord og nordvest ad en let stigende dalvej langs floden Entella frem til byen Ferriere, der nås efter 133,7 km.

Her forlader man igen dalen for at køre mod nordvest, nord og vest op ad kategori 3-stigningen Colla di Boasi (9,3 km, 4,2%, max. 9%), der er en lang og relativt jævn stigning uden stejle passager. Toppen rundes efter 143,0 km, men den efterfølges ikke af en nedkørsel. I stedet går det mod nordøst ad en lige og let faldende vej, inden man kører mod nordvest ad en snoet og let faldende vej, der går langs floden Scrivia. Den leder frem til byen Busalla, hvor dagens anden spurt køres efter 169,7 km, og kort efter passagen herigennem forlader man igen dalen for at køre mod nordvest op ad kategori 4-stigningen Passo della Castagnola (5,1 km, 4,6%, max. 11%), der skal deles i to med først 3 km med ca. 3% og siden 2,1 km med 6-7%.

Toppen rundes efter 176,2 km, og herfra er de sidste 42,8 km lette. En enkel nedkørsel leder mod nordvest ned til Voltareggio, hvor man efter 181,4 km sætter kursen mod nord og senere nordvest for at følge en let faldende vej frem til Gavi, der nås efter 191,0 km i udkanten af Po-sletten. Her går det kortvarigt mod nordøst ad en let stigende vej, inden man afslutter etapen med at køre ad en helt lige og let faldende vej mod nord frem til målbyen, hvor også den sidste kilometer falder let med 0,5%. Den lige vej afbrydes af et blødt sving i en rundkørsel med 1900 m igen, hvorefter man med 1700 m igen skal igennem en rundkørsel, inden man slutteligt drejer skarpt til højre i en rundkørsel med 450 m igen, hvorefter man rammer den 8 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2429 højdemeter.

Tortona har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i Giroen i 2017, hvor Fernando Gaviria vandt en massespurt foran Sam Bennett og Jasper Stuyven.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter dagens syndflod kan rytteren heldigvis se frem til betydeligt bedre vejr. Det betyder dog ikke, at der venter en flot onsdag. Der er 65-75% chance for, at det vil regne ved staten, men det bør stoppe næsten med det samme, og derefter bliver det en eftermiddag med byger, hvor risikoen konstant vil ligge på 20-40% med en risiko på 25% til allersidst. Temperaturen vil være 15 grader ved start, 16 grader ved mål og 18 grader op langs kysten. Vinden vil være jævn (14-19 km/t) og gennem det meste af dagen komme fra nordnordøst, men når man kører ind i landet til sidst, vil den gå i nordøst og slutte i østnordøst. Det giver en lang dag med næsten konstant sidemodvind, idet der dog vil være sidevind, når ma forlader kysten. Man får sidemodvind igen på næstsidste stigning og sidemedvind på sidste stigning. Efter sidstnævnte vil der igen være sidemodvind, men det bliver næsten ren sidevind til sidst. Det varer ved hele vejen frem til svinget med 450 m igen, hvorefter der vil være næsten direkte modvind.

Analyse af 10. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Mads Pedersen og Magnus Cort nærmest forvandlede Giroen til en ren danskerfest på 10. etape.

Favoritterne

På mange måder er årets Giro på én gang sprintervenlig og -fjendtlig. Den er fjendtlig, fordi langt de fleste sprinteretaper er knaldhårde og byder på mere end 2000 højdemeter og også så hårde, at det kan koste chancen, som vi altså så det i dag. Men den er også venlig, fordi løbet faktisk byder på mange etaper med flade finaler og dermed med potentielle muligheder for de hurtige folk.

Således var der tre - for de allermest holdbare fire - chancer i den første uge. I denne uge havde halvdelen af de seks etaper perspektiver for sprinterne, og selv i den brutale tredje uge finder vi de to allerletteste etaper blandet med fire store klassementsetaper. Derfor kan sprinterne også ånde lettede op, når den første skuffelse over dagens nederlag har lagt sig. Der venter nemlig allerede en ny potentiel chance i morgen - og såmænd en igen på lørdag.

Desværre for dem er 11. etape designet som de fleste andre ”sprinteretaper”. Igen skal der klatres mange højdemeter, og igen er der tale om en lang etape - denne gang endda den længste af dem alle. Alligevel er den anderledes end den etape, der i dag viste sig for svær at kontrollere for de hurtige folk.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Man kan nemlig sammenligne 10. og 11. etape med 5. og 6. etape. Både 5. og 10. etape var designet med en meget klatretung indledning og derefter en flad finale. På samme måde har 6. og 11. etape et ensartet design i den forstand, at det kun er midterstykket, der er svært. Her er både start og indledning flade.

Da vi afviklede 5. og 6. etape, viste det sig jo, at 5. etape endte som en stensikker sprinteretape, mens det kun var med det yderste af neglene, at 6. etape også endte i en massespurt. Det fortæller jo, at etaper, der er designet med en hård midtersektion sagtens kan ende med en udbrudssejr, for Alessandro De Marchi skulle vel bare have taget én ekstra føring for at have snydt Mads Pedersen for sin store triumf.

Alligevel er der en vis sandsynlighed for, at der bliver byttet rundt på forløbet, således at det i sidste uge var den fortunge etape, der blev nem, og den midtertunge etape, der blev svær, mens det denne gang med nogen sandsynlighed kan gå omvendt. Der er i hvert fald en række omstændigheder, der taler for, at sprinterne kan få det en anelse lettere i morgen.

For det første starter etapen fladt. Det gør det langt lettere for sprinterholdene at sørge for, at udbruddet ikke bliver for stort og stærkt. I dag var starten så hård, at selv Trek sendte folk med i udbruddene som aktive deltagere, og vi så aldrig Alpecin forsøge at kontrollere. I morgen må man tro, at Trek, Movistar, DSM, måske også Bahrain og Alpecin, hvis ikke der er noget galt med Kaden Groves, vil være langt mere politibetjent i den indledende fase, end de var det i dag. Der er aldrig garantier for, at udbruddet ikke bliver stærkt alligevel - vi så jo netop på 6. etape, at det blev pokkers svært at hente - men chancen for et kontrollerbart udbrud er i hvert fald større.

Derudover er det indledende flade stykke meget, meget langt. Chancen for, at udbruddet først kører på stigningen, er i hvert fald ikke alt for stor. Derudover var det i dag næsten umuligt for sprinterholdene - dvs. i første omgang Movistar og DSM - at undgå, at forspringet blev relativt stort, fordi feltet ikke kunne køre for stærkt for deres sprintere på bakkerne. I morgen kan de sikre sig, at udbruddet ikke har alt for meget snor, når de rammer bakkerne, selvom man også skal sørge for, at afstanden ikke er så lille, at der kommer nye angreb. Derudover er de tre stigninger ganske bløde og slet ikke så hårde som dem, de blev mødt med i dag, hvorfor der bør være langt flere hjælpere, der overlever.

En anden væsentlig faktor er vejret. Det kan regne i starten, og der kan komme byger, men meget tyder på, at det meste af dagen for en sjælden gangs skyld bliver tør. Det gør etapen betydeligt nemmere, og det plejer at favorisere et felt, der nu heller ikke skal snegle sig ned ad nedkørslerne, som Ineos gjorde i dag. Derudover bliver der i morgen tale om en modvinds- og ikke en medvindsetape, og det er også en faktor, der taler for feltet, særligt når etapen er så alenlang og dermed velegnet til at slide et udbrud ned.

Den sidste faktor er dagens etape og torsdagens etape. Mange vil formentlig spare kræfter til torsdagen, hvor et udbrud efter alt at dømme vil holde, og som er en af de bedste chancer i hele løbet for langt de fleste udbrydertyper. Derudover var dagens etape så brutal, at jeg tror, at mange vil være fint tilfredse med en let og rolig dag i et felt, hvor modvinden gør det endnu lettere at gemme sig.

Derfor vil jeg tro, at der er en god chance for, at udbruddet denne gang kører fra km 0, og hvis der bliver en kamp, vil jeg tro, at den bliver relativt kort, som den jo faktisk også blev på 6. etape. Jeg kan bestemt ikke være sikker, for dagens succes kan også have inspireret andre udbrydere, men jeg synes, at der en bunke gode argumenter for, at det bliver en rolig start. Som 6. etape viser, betyder det ikke, at det bliver let at hente et udbrud, og at vi med sikkerhed får en spurt, men denne etape er lettere at kontrollere end 6. etape med lettere stigninger, mere helt fladt terræn, en meget flad start og færre tekniske nedkørsler, hvor Ineos kan få paranoia.

Er der så nok sprinterhold til at kontrollere? I dag var Trek som sagt aktive i udbruddene, men jeg vil forvente, at de kører 100% som sprinterhold i morgen. DSM har også vist, at de kører 100% for deres sprintere på disse dage, og da Movistar i hvert fald ikke indikerer, at Fernando Gaviria har slået sig, bør de også have samme tilgang. Med tanke på dagens præstation tror jeg også, at Astana og Mark Cavendish agerer sprinterhold, og det må man også forvente fra Alpecins side, medmindre deres voldsomme passivitet i dag skyldes, at Groves er helt fra den og ikke tror, at han kan vinde. Til gengæld vil jeg næsten tro, at Bahrain forholder sig helt passive, for i kampen om pointtrøjen er det jo fint for Jonathan Milan med endnu en udbrudssejr på en af de dage, hvor der er 50 point til vinderen, og hvor store forskelle kan gøres.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Mit bedste bud er, at vi får en ret rolig etape og en ret traditionel sprinteretape. Det er ikke sikkert, og som 6. etape viser, kan et udbrud godt være svært at hente, selv hvis det er lille og kører uden alt for megen kamp, men jeg forventer en relativt stille dag med en afsluttende spurt, hvor det første højdepunkt vil være den indlagte spurt, hvor de fire kamphaner i pointkonkurrencen skal slås lidt. Derefter bliver det spændende, om der er hold, der vil bruge stigningerne til at lægge pres på.

Jeg tror det ikke. Mads Pedersen havde en svær dag i dag og indikerede i går, at han ikke længere vil bruge den taktisk. Den første stigning kommer for tidligt, den anden er for blød og også langt fra mål, og selvom den sidste vil være med medvind og med to lidt vanskelige kilometer til sidst, er også den relativt let - formentlig for let til at blive brugt med den relativt lange afstande til mål. Skal det ske, skal det være Jayco eller DSM, men jeg tror ikke, at det sker. Jeg vil derfor også forvente, at vi får et ret stort felt med de fleste sprintere, og at de ikke vil være alt for mærkede. Alligevel spiller træthed en ret stor rolle på 11. dagen i en grand tour, ikke mindst efter dagens voldsomme etape, der har trættet mange.

Selve spurten er anderledes. Indtil nu har vi - for Giroen ganske usædvanligt - haft enkle finaler. Det har vi også næsten hele vejen i morgen, men det sidste sving for enden af den lange lige vej, bliver altafgørende. Sidder man ikke langt fremme her, er man slået, og man har endda ikke mulighed for at redde en dårlig position med at åbne tidligt. Dertil er 450 m for langt, særligt når der står en ret hård modvind. Modvinden betyder, at det er en spurt, man meget vel kan vinde fra anden position, og hvor det kan være en fordel at komme bagfra. Det vil stadig ikke være ringe, hvis et hold kan gå igennem svinget med to mand forrest, for det er vel en distance, hvor en lead-out man kan holde, selvom sprinteren i lyset af vinden skal passe på med at åbne for tidligt.

I en spurt, hvor positionering er afgørende, er jeg meget i tvivl, om jeg skal pege på Mads Pedersen eller Jonathan Milan, men jeg vælger at gå med danskeren. Vi ved, at han meget, meget sjældent kikser i positionskampen, og det er en stor fordel i denne finale. Derudover har han også et af de stærkeste tog. Indtil nu har de ikke kunnet dominere, fordi Daan Hoole har været svækket, og fordi Alpecin har været stærke, men nu synes Hoole i bedring, og Alpecin har mistet deres vigtigste mand, Ramon Sinkeldam. Det kunne således godt være en dag, hvor Alex Kirsch og Pedersen kan gå først igennem svinget, og derefter vil danskeren stå stærkt i forhold til gøre det færdigt. Som sagt kan det dog også være en fordel at komme bagfra, men også med den taktik står den positioneringsstærke dansker stærkt.

Har han så farten? Jeg synes, at vi har set et mønster, nemlig at Milan er hurtigst, når de ikke er trætte, men at det forholder sig omvendt, når alle er trætte. I hvert fald var Pedersen klart hurtigst både i dag og på 6. etape, mens Milan virkede hurtigst på 5. etape og i den indlagte spurt forleden, hvor der ingen grund var til at spare sig til en finale, der alligevel ikke var for dem. I morgen kan jeg godt frygte, at etapen bliver for let, men vi taler stadig om 219 km med 2500 højdemeter - og vi taler ikke mindst om 11. etape dagen efter en meget, meget hård dag. Det får balancen til at tippe i Pedersens favør, særligt hvis det alligevel ender med en hård og intens jagt undervejs, og at der køres stærkt på stigningerne. Derfor tror jeg på den anden danske etapesejr i træk - og at Pedersen atter kommer i front i danskerkampen.

Den værste rival er formentlig Jonathan Milan. Som sagt er det mit indtryk, at han er den hurtigste af de to efter en lettere dag, og morgendagens etape kan godt ende med at blive kørt meget roligt. Dertil skal lægges, at han har vist sig sublim i positionskampen, og han har startet stort set alle spurter fra anden position, hvilket i denne modvindsspurt sagtens kan vise sig som værende en fordel. Samtidig har han i Andrea Pasqualon en lead-out man på højde med Kirsch, og han kan enten aflevere sin kaptajn lige i bagsmækken på den forreste sprinter inden svinget eller køre den hjem fra spids, hvis det er det, der foretrækkes.

Med andre ord er Milan og Pedersen formentlig både de hurtigste og mest positioneringssikre. Så må tiden vise, hvem der vælger at tage den fra spids, og hvem der tager den bagfra, hvilken strategi, der er bedst i denne modvindsspurt, og hvem der er hurtigst efter en dag, der nok kan ende med ikke at blive helt så svær. Det kan sagtens vise sig, at Milan får overhånden, selvom jeg er gået med Pedersen.

Hvad skete der med Kaden Groves i dag? Han var åbenlyst slet ikke på toppen, for han blev sat næsten med det samme, og det skaber bekymring. Jeg synes nemlig, at vi i Vueltaen også så, at han ikke havde mange klatreben senere i løbet. Heldigvis kan denne etape blive kørt lettere, og sker det, bør han naturligvis sidde med fremme, medmindre han er syg. Spørgsmålet er så, om han kan vinde. Tidligere i løbet var det mit indtryk, at det var ham og Milan, der havde den højeste topfart på de lette dage. I lyset af dagens trængsler står han nok ikke så stærkt, hvis det bliver kørt hårdt, men han kan stadig stå stærkt, hvis det bliver kørt let.

Spørgsmålet er så bare, hvad det sene sving betyder. Normalt er det en klar ulempe for den positioneringssvage Groves, men i dette løb har han jo haft det bedste tog. Nu er han uden Sinkeldam, men Kristian Sbaragli, Stefano Oldani og Alexander Krieger ligner stadig det måske stærkeste tog. Jeg kan i hvert fald godt se dem dominere og tage sidste sving først med Krieger foran Groves, men jeg tror også, at det er vejen til sejr, for jeg tvivler på, at han er positioneringsstærk nok til at komme bagfra. Så er spørgsmålet, om han kan vinde denne modvindsspurt fra spids. Det kunne han i hvert fald tidligere i løbet, men jeg er ikke så sikker længere - slet ikke når han samtidig er et usikkert kort i positionskampen. Er han helt fra den, vil Stefano Oldani spurte, som han gjorde det i dag, men han har ikke farten til at vinde.

Jeg håber inderligt, at DSM kører for Alberto Dainese i morgen, men det burde der også være en god chance for. Marius Mayrhofer fik chancen på 6. etape og igen i dag, mens Dainese fik chancen på 5. etape, der blev kørt let. Der har været indikationer på, at de vil gå med Dainese på de fleste af de lette dage, og morgendagen kunne godt blive en lettere dag. Italieneren virkede ganske vist ikke på toppen i dag, hvor han blev sat, men han viste sidste år, hvor han vandt præcis 11. etape, at han godt kan spurte efter en let dag på dette tidspunkt i løbet - og i Touren viste han endog meget stor holdbarhed i den tredje uge. Normalt er et sent sving nok til at udelukke sejr til positioneringssvage Dainese, men vi så på 5. etape, at toget med Mayrhofer og Niklas Märkl, der ikke synes at skulle have sin ellers varslede chance, var i stand til at dominere, indtil Dainese alligevel tabte Märkls hjul. Kan de gøre det igen, kan Märkl og Dainese måske gå først igennem svinget, og så burde den Dainese, der i onsdags bekræftede sin fart, have en god chance for at vinde. Som vi så på 5. etape, er han altid et usikkert kort i positionskampen, men med dette fine tog har han denne gang måske endda en fordel af en teknisk finale.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Kører de alligevel for Mayrhofer, er det ham, der har det stærke tog - selvom Dainese ikke synes at være en lige så god lead-out man som Mayrhofer - men selv med et godt lead-out ser jeg ikke Mayrhofer vinde mod de mange hurtigere folk.

Det er sikkert denne etape, Fernando Gaviria helst vil vinde - måske næst efter Rom-etapen. Han vandt nemlig præcis i denne finale for seks år siden, men siden dengang er det blevet vanskeligere. Dengang havde han et stærkt hold, men nu taber han jo næsten altid på sin positionering. Derfor er det sene sving en katastrofe, for han vil med stor sandsynlighed sidde for langt tilbage. Den hårde modvind betyder også, at han ikke kan redde den ved at åbne tidligt, hvis han sidder for langt tilbage. Derfor er han nødt til at sidde godt, når de rammer svinget, og det kræver held. Umuligt er det dog ikke, for toget med Max Kanter, Albert Torres og Jose Joaquin Rojas ser altså stadig meget potent ud, ikke mindst med Kanter som næstsidste mand. De har ikke fungeret indtil nu, men potentialet er der. Her er en chance for, at de kan anbringe Gaviria rigtigt, og så må vi se, om han har farten. Han skuffede fælt på fart på 2. etape, men på 6. etape så det meget bedre ud for den på det område meget svingende colombianer. Han virkede frisk i dag, hvor han kom godt over stigningerne, men en joker er naturligvis dagens styrt, selvom Movistar ikke melder, at han skulle have slået sig væsentligt. Skulle han have slået sig, hvad intet tyder på, er Kanter et positioneringsstærkt alternativ, men han har i år spurtet så skuffende, at han næppe vinder.

Kan det lade sig gøre for Mark Cavendish? Som beskrevet i analysen var han dagens helt store sensation, og trods den normalt begrænsede holdbarhed har han jo ofte vist, at han er god sent i grand tours. Denne gang ser det i hvert fald ud til, at tiden arbejder for ham, og udsigten til, at etapen køres roligt, må han efter dagens klatrepræstation have en god chance for at overleve. Hvor han står på fart, ved vi jo ikke, men Scheldeprijs indikerer, at den rækker langt. Det er bare en pokkers, pokkers skam, at vi har det sene sving, for med et svagt hold og en i år katastrofal positioneringsevne virker det svært usandsynligt, at han sidder godt. Det ligner en dag, hvor han igen misser top 10, men vi så jo på 5. etape, at han med lidt held godt kan sidde rigtigt. Sker det, vil en modvindsspurt passe ham storartet, og så må han bevise, at farten stadig rækker.

Måske er det også den bedste chance for Pascal Ackermann. Som beskrevet i analysen klatrer han som en drøm lige nu, og han er i hvert fald stadig frisk. Vi ved også, at han som udgangspunkt ikke har farten til at vinde, men hans spurter både på 6. og dagens etape var nu opløftende. Det gode er, at dette er en spurt, man kan vinde på andet end fart. Ackermann er god i positionskampen, og selvom Ryan Gibbons næppe sætter ham op fra spids, sidder han formentlig godt i svinget. Her er det et problem, at de to hurtigste begge formentlig sidder godt, men kikser det blot for den ene, eller er Milan for træt, kan det jo som sagt i netop denne form for spurt være muligt at slå en hurtigere mand, der åbner for tidligt i modvinden. Det sene sving giver Ackermann en bedre chance end vanligt.

Jayco har ikke fortalt, hvad der var galt med Michael Matthews i dag, men det mest sandsynlige er vel, at det var kulden, der slog ham ud. Det vil være sært, hvis ikke han er klar til at køre morgendagens spurt, men vi ved også, at han normalt ikke vinder en flad spurt i dette selskab. Hans chance må være, at etapen bliver hårdere, end jeg venter, men sker det, har han måske også en fair chance. Dette er som bekendt en spurt, man kan vinde uden at være hurtigst, hvis det flasker sig i positionskampen frem mod svinget, og man får det timet bedre end rivalerne i modvinden. Selvom det ikke for alvor har spillet denne gang, er Matthews normalt god i positionskampen, og derfor har han måske en lille chance, hvis en hård jagt og høj fart på stigningerne hjælper ham.

Det har været overraskende at se, hvor svagt Niccolo Bonifazio har klatret. Lige nu ligner han den måske mest sårbare sprinter, men køres etapen let, hvad der er en god chance for, burde han have en fair mulighed for at være der til sidst. Indtil nu har han kørt spurterne på egen hånd, og selvom det er en ulempe, har han siddet godt begge gange. Han er god i positionskampen, og derfor vil han have glæde af det sene sving. Positionerer han sig som hidtil, ligner det et godt resultat, hvis altså etapen har været let, selvom han har spurtet så svagt, at han ikke synes at have farten til at komme alt for langt,

Hvad så med den anden sprinter? Indtil nu har Laurenz Rex været hjælper for Arne Marit, mens Bonifazio har kørt spurten for sig selv. Det fungerede godt på 2. etape, hvor belgieren dog var heldig med at blive trukket frem af David Dekker, og generelt har han ikke været positioneringsstærk eller specielt hurtig. Siden da har han været uheldig med styrt på både 5. og 6. etape, hvorfor han endnu ikke har spurtet, men i dag sad han ikke i bagerste gruppe, hvilket indikerer en eller anden form for friskhed, selvom det er hans første grand tour, og han er tung. Han skal formentlig have et let løb, og han må regnes som et usikkert kort, men Rex giver ham en chance for at sidde rigtigt, og så betyder det i denne finale knap så meget, hvis ikke farten er oppe at ringe.

En af løbets skuffelser har været Simone Consonni. Den normalt så positioneringsstærke italiener har ikke positioneret sig godt, og han synes også uden fart. Sidstnævnte er nu meget normalt, men han har altså mistet sin normale force. Nu skal han endda klare sig uden Davide Cimolai, og han lider under et meget svagt hold. Til gengæld så vi i dag, at han er en af de mere friske sprintere, og vi så sidste år, at han kørte sin overraskende gode spurt på dette tidspunkt, hvor folk er ved at være trætte. Normalt er han så god i positionskampen, at det netop burde være i en spurt som denne, at han kan lave et resultat. Genfinder han de evner, er det en god spurt for ham, selvom farten ikke rækker alt for langt.

Jeg var overrasket over, at Jake Stewart ikke sad med hjem i dag, for han har generelt virket frisk. Det kan dog meget vel hænge sammen med kulden, der kan spille de fleste et puds. Her bør han i hvert fald være i stand til at deltage i spurten, men desværre lider han under, at etapen formentlig bliver for let, ligesom et sent sving normalt er en katastrofe for den positioneringssvage brite. Han har dog et ret stærkt våben i Fabian Lienhard, som må regnes som en af de bedste lead-out men, og derfor er svinget denne gang måske endda en lille fordel. Han sættes dog næppe op fra spids, og i en flad spurt mangler han farten til at vinde.

Læs også

Kron før 2. etape: Håber på at vise noget

Soudal skal jo nu til at blande sig i spurterne, som vi så i dag med deres jagt for Davide Ballerini. Italieneren viste også, at han efter en skidt start er ved at finde noget form, men desværre frygter jeg, at denne etape bliver kørt for let. Han har spurtet meget skuffende de seneste år, og i dag tyder det ikke på, at han har farten, slet ikke efter en let dag. Det sene sving er også et problem, for selvom han godt kan positionere sig, udgør Evenepoels hold af klatrere ikke et rasende godt tog - for nu at sige det pænt.

Hvem kører Eolo for? Mere og mere tyder på, at Vincenzo Albanese er ved at være træt, og jeg vil derfor næsten tro, at de kører for Mirco Maestri, som de gjorde på 5. etape, hvor Albanese satte ham godt i scene. Han styrtede og var efterfølgende forslået, men i dag viste han, at han er kommet sig. Uanset om de kører for den ene eller den anden, vinder de ikke en spurt i dette selskab, men de udgør en ret stærk duo i positionskampen. Det taler for et godt resultat, selvom det næppe bliver en podieplads - og jeg tror som sagt, at det er Maestri, der får chancen.

En anden rytter, der synes at være ved at komme sig efter, er Filippo Fiorelli, der slog sin hånd voldsomt på 5. etape. I dag sad han med hjem, og det taler for, at vi vil se ham fremme. Han synes endda ganske frisk, og han viste på 5. etape lidt af den positioneringsevne, han havde engang. Desværre har den svigtet meget på det sidste, og jeg vil næsten tro, at han taber i denne tekniske finale med et sent sving, når holdet ikke er skræmmende. Han skal i hvert fald nok bruge lidt held, og han mangler også den sidste fart.

Endelig er der Nicolas Dalla Valle. Han er utvivlsomt den tungeste af sprinterne, og derfor kan han sagtens få det for hårdt. Som sagt er der dog en god chance for, at denne etape ikke bliver alt for hård, og vi så på 5. etape, at han godt kan klare en kuperet dag, hvis det går gelinde. Han har ikke farten, men vi så sidste onsdag, at han faktisk sad godt. Det er som bekendt altafgørende i denne finale, og et tog med Stefano Gandin og ikke mindst Alexander Konychev ser faktisk ganske opløftende ud til denne finale.

Man kunne også nævne Andrea Vendrame, men igen i dag så vi, at han nok fortsat er for forslået, og han vil i lyset af skaden formentlig også overveje at skippe en spurt som denne, der ikke er hans kop te. Jeg tvivler på, at Magnus Cort vil spurte, selv hvis etapen bliver kørt hårdt, for det bliver den næppe svær nok til, og det sene sving gør det også ret usandsynlig, at han vil have en chance i den livsvigtige positionskamp, selvom Alberto Bettiol vil være en støtte. Arkea vil måske prøve med Alan Riou , men han e ruden chance, og trods Aleksandr Vlasovs exit spurter Nico Denz næppe. Jeg regner ikke med, at Ineos, Jumbo eller Israel-PT deltager i spurten.

Som sagt skal man bestemt ikke udelukke en udbrudssejr, men det vil være for folk, der ikke sparer til torsdagens langt mere oplagte chance og derfor nok lidt tungere folk. De skal også helst have en god spurt grundet den flade finale og udsigten til en jagt, der som på 6. etape nok varer hele vejen, ligesom de ikke må køre for et hold, der satser på en spurt. Det oplagte bud er naturligvis Magnus Cort, men det mest sandsynlige er, at han tager fri efter dagens vilde ridt. Derfor skal vi snarere se i retning af Simon Clarke, der jo gik efter den tilsvarende etape i torsdags og var tæt på at vinde, samt typer som Andrea Vendrame, hvis han er fisk nok til et udbrud, Josef Cerny og Pieter Serry, der begge godt kan spurte, Alberto Bettiol, hvis formen ikke rækker til 12. etape, Francesco Gavazzi, Mirco Maestri, Vincenzo Albanese, hvis han heller ikke længere tror på 12. etape, Davide Gabburo, Bruno Armirail, de dog ikke kan spurte, og Alexander Konychev.

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Jonathan Milan, Kaden Groves

Outsidere: Alberto Dainese, Fernando Gaviria, Mark Cavendish, Pascal Ackermann

Jokers: Marius Mayrhofer, Michael Matthews, Niccolo Bonifazio, Simone Consonni, Jake Stewart, Davide Ballerini, Arne Marit, Mirco Maestri, Vincenzo Albanese, Filippo Fiorelli, Nicolas Dalla Valle

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Simon Clarke, Andrea Vendrame, Mirco Maestri, Josef Cerny, Magnus Cort, Alberto Bettiol, Vincenzo Albanese, Pieter Serry, Francesco Gavazzi, Davide Gabburo, Alexander Konychev, Bruno Armirail

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejr fra 2017, hvor målstregen var placeret samme sted, men hvor de kom til det sidste sving fra den modsatte retning.

STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE