Optakt: 11. etape af Tour de France

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Mens særligt Vueltaen sætter en stor ære i år efter år at præsentere nye og spektakulære målbjerge, har Touren traditionelt i højere grad holdt sig til sine klassikere. I de senere år er også Christian Prudhomme dog begyndt at afsøge mulighederne for at finde nye og attraktive bjergafslutninger, og det gør han i sandhed på den tredje af årets alpeetaper. Col du Granon er ganske vist ikke en spritny stigning, da den allerede var mål for en etape i 1986, hvor Eduardo Chozas sejrede i det, der indtil 2011-udgavens afslutning på Col du Galibier var den højeste bjergafslutning i løbets historie, men siden er alpegiganten gået i glemmebogen. Det er i den grad en skam, og derfor er det med stor glæde, at den 36 år senere endelig hives frem fra gemmerne som afslutning på en kort bjergetape, der også sender rytterne op ad legendariske Galibier fra den vanskeligste side. Ikke blot er Granon langt stejlere end de fleste af de klassiske alpetinder i Frankrig, den byder også på det, der fortsat vil være den næsthøjeste bjergafslutning i løbet nogensinde, og kombinationen af brutale procenter, iltfattig luft og Galibier i benene vil sikre, at denne onsdag bliver en absolut nøgledag i kampen om den samlede sejr.

Med en distance på bare 151,7 km fortsætter etapen årets trend med korte bjergetaper, og den sender rytterne fra starten i Albertville til målet på Col du Granon Serre Chevalier. Fra start er der nu ikke meget bjergetape over foretagendet, da man lægger ud med at følge en helt flad dalvej mod sydvest og øst frem til dagens spurt, der kommer allerede efter 16,5 km for enden af en lang og lige vej, der stiger ganske let. Herfra går det mod syd ad en lige og flad dalvej, indtil man kortvarigt forlader dalen for at køre mod nord op ad kategori 2-stiningen Lacets de Montvernier (3,4 km, 8,2%), der er en relativt jævn stigning og først og fremmest kendt for sin nærmest urimelige mængde af hårnålesving. En teknisk nedkørsel leder nu mod sydøst og sydvest tilbage til dalen og den kendte alpeby Saint-Jean-de-Maurienne, hvorefter man følger en ganske let stigende dalvej mod sydøst ned til Saint-Michel-de-Maurienne, som nås efter 70,7 km.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Her slutter den lette del af etapen, når man drejer mod syd for at køre op ad Col du Galibier fra den stejle side. Her kommer den som bekendt i to dele, idet man først kører op ad kategori 1-stigningen Col du Telegraphe (11,9 km, 7,1%), der er en meget regulær stigning med top efter 83,8 km. Herefter følger 5 km meget let nedkørsel, som leder mod syd, inden man fortsætter mod syd hele vejen op til toppen af Col du Galibier (17,7 km, 6,9%), der er uden for kategori. Her er det første 10 km ikke alt for svære med procenter på hovedsageligt under 6, men over de sidste 7,7 km stiger den med 8-10% næsten hele vejen, endda med det stejleste stykke på 9-10% over de sidste 1700 m frem mod toppen, som i 2642 m højde rundes efter 106,7 km.

Herfra resterer fortsat præcis 45,0 km, som indledes med en lang nedkørsel, som i starten er teknisk, mens den kortvarigt går mod sydvest, men derefter blot består af en lang og lige vej, der leder mod sydøst ned til Saint-Chaffrey i dalen. Her bliver man imidlertid ikke længe, idet man med det samme drejer mod nordvest for at køre op ad Col du Granon (11,3 km, 9,2%), der ligeledes er uden for kategori. Der er tale om et for de franske alper sjældent stejlt bjerg, hvor alle kilometer stiger med mellem 8 og 11%, og hvor det stejleste stykke er km 5 til 7, hvor man har 3 km med mellem 10 og 11. Herefter følger en kilometer med 8,6%, inden det stiger jævnt med ca. 9,2% over de sidste 2,3 km frem mod mål. Stigningen har en del hårnålesving på den nedre del, men over de sidste 5 km er der blot tre, det sidste med 2,6 km igen, hvorefter den 5 m brede vej blot bugter sig let frem mod en relativt skarp kurve med 100 m igen.

Etapen byder på i alt 4070 højdemeter

Col du Granon har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Der er megen snak om den sydeuropæiske hedebølge, der rammer løbet i denne uge, og den tager for alvor fat fra onsdag. Ved starten i Albertville vil temperaturen være 30 grader, men på det indledende dalstykke kan den nå op i nærheden af 33 grader. Ved bunden af Galibier vil det være 32 grader, men selvsagt køligere i højderne, eksempelvis 27 grader i Valloire efter toppen af Telegraphe. I bunden af Granon vil det også kun være 28 grader, og mens det fra start vil være skyfrit, vil der efter passagen af Galibier være betydeligt flere skyer, således at der i finalen kun vil være lidt sol. Vinden er en spøjs størrelse. Ved starten vil den blot være svag til let (7 km/t) og komme fra sydvest, men generelt vil den i den første del af løbet frem til toppen af Galibier være let (10-13 km/t) og komme fra nordnordvest. Efter toppen vil den dog i stedet komme fra syd og sydvest med en styrke på (10-13 km/t). Det giver generelt med- og sidemedvind frem til toppen af Galibier, hvorefter der efter toppen vil være sidemodvind og måske også undervejs lidt sidevind og sidemedvind. På Granon ventes medvind, indtil man får sidevind over de sidste 2,3 km, men går vinden i sydvest i stedet for syd, vil der være sidemedvind hele vejen.

Analyse af 10. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Magnus Cort på 10. etape sejrede i det, der blev et opgør mellem feltets to førende udbryderkonger.

Favoritterne

Cykelsporten har mange mysterier. Et af dem blev jeg først opmærksom på i oktober, da Christian Prudhomme præsenterede årets Tour-rute. Det må nemlig stå hen i det uvisse som en stor, stor gåde, hvorfor i alverden Col du Granon ikke har været mål for en Tour-etape i 36 år. Man kunne måske forstå det, hvis det var et helt ukendt og uprøvet bjerg, men når nu det frem til 2011 jo faktisk var den højeste bjergafslutning, indtil Col du Galibier skubbede det fra tronen, spillede det allerede så markant en rolle i løbets historie, at det i sig selv var nok til at kalde på en gentagelse.

Den gentagelse skulle vi imidlertid vente 36 år på, og det er virkelig en skam. Der er nemlig tale om en sand perle. Man kan af og til godt blive lidt frustreret over de franske alpestigninger, der ofte er lange og jævne, men mangler de procenter, der for alvor gør ondt. Det gør Granon imidlertid ikke. Den er med sin regularitet meget klassisk for et fransk alpebjerg, men det er den gennemsnitlige stigningsprocent på 9,2% ikke.

Derfor kan man godt glemme Alpe d’Huez, Peyragudes og Hautacam. Nok er Alpe d’Huez Tourens vel nok mest berømte bjerg, nok er Hautacam legendarisk i i hvert fald dansk cykelhistorie, og nok er de begge nogle ganske svære bjerge. Der er imidlertid ingen tvivl om, hvilken afslutning der er den sværeste i årets Tour. Det er utvivlsomt Granon, der slår dem på alle parametre. Peyragudes er både kortere og knap så stejl, og selvom Alpe d’Huez og Hautacam er en anelse længere end Granon, kompenseres der herfor med stejlere procenter og ikke mindst det, der for alvor får bjerget til at skille sig ud, nemlig den iltfattige luft. Afslutningen i mere end 2400 m højde er som sagt den næsthøjeste i løbets historie, og selvom man også skal over Galibier, der er endnu højere, på 12. etape, som man skal det igen i morgen, er det den eneste afslutning, hvor evnen til at håndtere højder bliver afgørende.

Det giver etapen en interessant ubekendt faktor. Det er nemlig meget lidt, vi ved om evnerne i højderne hos de to åbenbare favoritter, Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard. De duellerede mod hinanden på Col du Portet i 2200 m højde i 2021, hvor de var jævnbyrdige, indtil Pogacar vandt spurten, men de er blevet testet så lidt i den iltfattige luft, at vi ved meget lidt om, hvordan de håndterer det. Når den kobles med en både relativt lang og ikke mindst stejl opkørsel, kan der gøres enorm skade på denne etape - særligt når man har Galibier fra den stejle side i benene.

Desværre er noget andet, der kendetegner høje bjerge, også eksponeringen for vind. Vi er naturligvis langt over trægrænsen, og disse alpetinder er derfor helt golde og åbne. Det betyder, at modvind meget ofte kan ødelægge et ellers lovende bal, og selvom Granon er så stejl, at den også i ugunstig vind vil gøre betydelig skade, vil der være stor forskel på stigningens selektion, alt efter om vinden har den ene eller den anden retning. Derfor vil det glæde mange cykelfans, at udsigten til en let sydlig vind giver medvind på hovedparten af stigningen og sidevind på sidste og dermed ingen modvind.

Forinden skal de over Galibier, der jo er en af løbets mytiske stigninger, og det er endda fra den svære side. Ved første øjekast kunne man måske tænke, at den var som skabt til en tidlig offensiv, men det er den næppe. Ganske vist er der nordenvind på denne side af bjergmassivet og dermed medvind på opkørslen i det golde landskab, men på den anden side af toppen er vinden i syd. Det er kun den første lille del af nedkørslen, der er teknisk, og ellers består den bare af en lang, lige vej i modvind, hvor man hurtigt vil kunne miste det, man har vundet på opkørslen. Derudover er vi stadig så tidligt i løbet, at der ikke er grund til at satse stort endnu. Den slags kan vente til særligt Pyrenæerne, hvor etaperne med færre dalstykker og vanskeligere nedkørsler er designet meget bedre til tidlige offensiver, end det gælder for de to store alpeetaper, der til gengæld er vanskeligere. Derfor vil Galibier næppe spille anden rolle, end at den skal bruges til at lægge det pres, der kan gøre løbet hårdt, og her hjælper medvinden naturligvis.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Det endelige slag mellem favoritterne ventes altså alene at skulle slås på Granon, men forinden er der to væsentlige spørgsmål, der skal besvares. For det første: Er der et hold, der målrettet vil jagte etapesejren, eller holder et udbrud hjem? For det andet: Er det UAE eller Jumbo, der vil tage ansvar og forsøge at gøre løbet hårdt?

Lad os starte med det sidste, som vitterligt er meget interessant. Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar slog hinanden på kryds og tværs på sidste års enkeltstarter, og baseret på resultatet af sidste års afsluttende enkeltstart vil Pogacar ikke kunne vide sig sikker, hvis han går ind til årets længere enkeltstart med sit nuværende forspring. Man må derfor formode, at de begge vil gå offensivt til bjergetaperne, fordi ingen tør stole på, at de kan gøre det færdigt på enkeltstarten, hvis ikke de har et solidt forspring, der er større end det, Pogacar har nu.

Derfor ligger der en signalværdi i, om det er UAE eller Jumbo, der vil lægge presset. Hvem tror på, at de har overhånden på Granon? Mit gæt vil være, at vi vil se Jumbo tage teten. Vingegaard har ikke lagt skjul på, at han skal vinde løbet på de rigtige bjergetaper, hvor han håber og tror på, at han vil have en overhånd. Dette er den første af slagsen, og da både han og Jumbo-ledelsen tankede enorm selvtillid af det forhold, at Vingegaard i fredags kørte lige op med Pogacar på det, der helt entydigt var en eksplosiv Pogacar-etape, tror jeg, at de ser denne etape som en stor mulighed for at begynde at indhente det tabte.

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

Mit gæt vil derfor være, at vi vil se Jumbo tage kontrol, når vi rammer Galibier, hvor de vil lægge et opslidende pres, inden presset vil fortsætte på den nedre del af Granon. Her ligger det i kortene, at de for første skal bruge overtallet, lade Primoz Roglic angribe relativt tidligt - dog ikke fra bunden - og herefter se, om de kan isolere Pogacar og gøre ham så sårbar, at Vingegaard kan gøre forskellen i en mand-mod-mand-duel på de stejle procenter. Som beskrevet i analysen er UAE reelt også nede på kun at være fem mand, og dermed vil de formentlig gå til løbet med en anden og mere defensiv intention, end de kunne have haft med George Bennett i løbet. Nu må det handle om, at Pogacar ikke isoleres for tidligt, og det bliver endnu mere markant, hvis Rafal Majka i morgendagens coronatest har en CT-score, der betyder, at også han er så smitsom, at han skal ud af løbet. Den risiko må betegnes som betydelig, og sker det, har Pogacar mildt sagt et problem, når begge hans to vigtigste hjælpere er ude!

Spørgsmålet er, om de også vil vinde etapen. Det finder vi ud af i dalen, hvor vi vil se, om de jagter hårdt. Med tanke på det, vi så i dag, vil det være overraskende, hvis UAE bruger kræfter på at gå efter endnu en etapesejr, og derfor vil det formentlig være andre hold, der skal holde udbruddet i snor i fladlandet. Her er det svært at se andre kandidater end Jumbo, for der er næppe andre hold, der tror på, at de kan vinde etapen. Den slags kan de måske begynde at drømme om, når vi ved, hvordan styrkeforholdet er på Granon, men lige nu synes Ineos, FDJ, Movistar og DSM alle at spilde kræfterne, hvis de indleder en jagt på udbruddet.

Mit gæt vil nok være, at Jumbo ikke vil bruge kræfterne endnu. Der venter endnu en vigtig etape torsdag, hvor Vingegaard allerede har sagt, at han gerne vil vinde, og selvom det ikke koster en bondegård at føre i dalen, er det stadig kræfter, der er brugt. Samtidig er der ingen grund til at give Pogacar bonussekunder nu, hvis sloveneren viser sig at være stærkest. Hvis tendensen fra sidste års løb holder, kan Vingegaard tro på, at han vil have en overhånd i den tredje uge, og så kan de gå efter etapesejren til den tid eller torsdag, hvis danskeren vinder onsdagens opgør. Derudover vil det jo være UAE, der skal føre i dalen, og selvom det vil være med begrænset intensitet, skader det vel ikke at slide yderligere på det decimerede hold. Der er vel ingen grund til at hjælpe dem unødigt.

Hvis Jumbo alligevel jagter, tror jeg, at vi får en favoritafgørelse. Det burde være muligt for det brølstærke mandskab at holde snor i udbruddet i dalen. Hvis til gengæld ikke de jagter, hvad jeg altså ikke tror, at de gør, er udsigten til en udbrudssejr god, men stensikker succes er der ikke.

Jeg tror, at meget vil afhænge af, hvor tidligt udbruddet kører. Det er en kort etape, og hvis der angribes lige så længe som i dag, vil udbruddet nærmest ikke komme afsted, inden vi har ramt Galibier. Her vil jeg som sagt forvente, at Jumbo vil lægge et pres, og selvom de altså ikke måtte gå efter etapesejren, vil udbruddet komme tilbage af sig selv, når de stærke hollændere har lagt presset.

Læs også

Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af

Der burde dog være en god chance for, at udbruddet kører tidligere. På de oplagte udbrudsetaper som den, vi havde i dag, vil næsten hele feltet gerne afsted. På de store bjergetaper er det meget få ryttere, der har en chance for at vinde. Der er nogle enkelte nøgleklatrere, der gerne vil afsted - også gerne med nogle hjælpere til den flade del - ligesom de fleste af de store hold gerne vil have forposter afsted. Sidstnævnte kan gøre det hele lidt taktisk og skabe en længere kamp, men på disse etaper ser man ofte, at elastikken knækker relativt tidligt, og at der pludselig sidder 20-30 mand foran, hvor vi vil finde de klatrere, som går målrettet efter at vinde etapen fra et udbrud. Knækker elastikken så tidligt, som den ofte gør, og jagter Jumbo ikke, burde det svækkede UAE have det fint med at give udbruddet så stort et forspring, at de kan holde hjem, også selvom jeg vil forvente, at Jumbos pres på Galibier og Granon gør, at de vil tabe en del tid, hvormed der vil være en risiko for, at de kommer tilbage af sig selv. Den risiko øges af den korte distance, som giver mindre tid til at få et forspring.

Jeg tror dog, at vi får en dynamik, hvor elastikken knækker tidligt nok, og derfor tror jeg, at vi får en vinder fra et udbrud. Der er imidlertid ikke mange ryttere i dette felt, der kan vinde fra et udbrud. Man må formode, at Jumbo lægger så hårdt et pres, at vi skal se i retning af de absolutte topklatrere, hvis de skal kunne holde favoritterne bag sig på Granon. Der er ikke mange af dem, der ikke stadig kører klassement.

Der er dog ét navn, der skiller sig markant ud. Thibaut Pinot lykkedes ganske vist ikke med at vinde i søndags, men han tankede masser af selvtillid. For første gang følte han, at der var hul igennem til de gode ben, og det plejer at være et godt tegn. Mønsteret i år har nemlig været, at han har været en skygge af sig selv, indtil det pludselig har sagt klik, hvorefter hans niveau har været højt. Det så vi, da han fandt benene i Tirreno, det så vi, da han fandt benene midt i Tour of the Alps, og det så vi senest, da han efter en sløj start vandt en etape i Schweiz.

Gode ben så han ud til at have i søndags. Det var bestemt ikke en svag gruppe, han var havnet i, og han viste sig klart stærkest på den stejle del af sidste stigning, hvor han begik den fejl ikke at have åbnet noget tidligere. Han er næppe blevet ringere nu, og denne etape må være et stort mål. FDJs plan må være, at han skal ramme udbruddet, gerne sammen med en af holdets hjælpere, og at han derefter skal gøre det færdigt. Han vil lide i varmen, men han viste i den brutale hede i Schweiz, at han har lært at mestre det, og en mand, der har vundet på Rettenbachferner i 2700 m højde, i 2000 m i Andorra og i 2100 m på Tourmalet har ingen problemer med den iltfattige luft. Efter at have set ham i søndags tror jeg på, at Pinot vil fuldende sit comeback ved at tage karrierens fjerde Tour-etapesejr.

Jeg vælger at pege på Michael Woods som nr. 2, men det er af gode grunde med usikkerhed. Canadieren kan næppe være helt på toppen efter sit grimme styrt i søndags, men meldingerne er heldigvis sikke helt ringe. Han trænede i går, og i dag sejlede han ikke ned i gruppettoen, med sad fint med, indtil han sparede kræfter. Jeg vil stadig tro, at hans hold vil have som mål at få ham afsted, og det er ikke let i fladlandet. Som sagt er der dog en god chance for, at der denne gang skal kæmpe mindre om det, og det taler til hans fordel. Tidligere ville en sådan bjergetape have været en stor udfordring for ham, men han er nu blevet så god i de rigtige bjerge, at han har vundet både i Romandiet og senest i Occitanie. Sidstnævnte viste også, at formen er god, men det kan være lidt bekymrende, at han ikke så knivskarp ud på hverken 6. eller 7. etape. Denne gang skal han imidlertid ikke slås med Pogacar, og i et udbrud bør han være en af de bedste klatrere, hvis altså han er på toppen. Han har i de amerikanske løb vist, at han har det fint med højderne, og han burde nu klatre godt nok til, at han også kan vinde en stor bjergetape i Touren.

En anden rytter, der tankede selvtillid i søndags, var Carlos Verona. Også han klagede over dårlige ben, indtil han pludselig i forgårs mærkede, at der var hul igennem. Det lover godt forud for denne etape. Spanieren gjorde allerede store fremskridt sidste år, hvor han var meget tæt på at vinde en bjergetape i Vueltaen, men det helt store gennembrud er kommet i år, hvor han i stort set alle sine WorldTour-etapeløb har klatret ganske imponerende. Det hele kulminerede naturligvis med den store etapesejr i Dauphiné, hvor han på de tidlige bjerge også klarede højderne godt. Varmen burde heller ikke genere ham, og dermed har han hele pakken, hvis han rammer udbruddet. Bekymringen er, at han er den klart vigtigste hjælper for Enric Mas på en vigtig klassementsetape, men det forhindrede ikke holdet i at sende ham afsted i søndags eller i Dauphiné. Det kunne indikere, at han har den frihed, han skal bruge for at tage sin anden store sejr i år.

En joker er Rigoberto Uran . Meget optimistisk er jeg ikke, for vi så i søndags, at han led voldsomt under følgerne af sit styrt. Det er dog andendagen, der oftest er værst, og man kan håbe, at hviledagen har skabt mirakler. Han har ganske vist været en skygge af sig selv hele året, men i fredags viste han trods alt, at han bør være en af de bedre klatrere i dette felt. Det er heller ikke nogen ulempe, at vi skal op i højderne, hvor colombianere stortrives, og dermed burde det være en god Uran-etape. I dag kan han ikke true de allerbedste, men det skal som bekendt heller ikke, hvis han har ambitioner om at vinde fra et udbrud. Alt sammen kræver det dog, at formen er bedre, end den var i forgårs, hvor smerterne var for store.

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

Jeg krydser fingre for, at Louis Meintjes tør satse. Han har sagt, at han er frisk på at avancere i klassementet via udbrud, men spørgsmålet er, om det sker allerede nu. Det tvivler jeg lidt på. Han kørte nemlig så fremragende i fredags, hvor han så knivskarp ud, indtil cyklen gik i stykker, at han må fornemme, at han lige nu er en af de allerbedste klatrere. Derfor venter der formentlig en samlet top 10, hvis han kører løbet defensivt, og derfor er det nok for tidligt at satse stort. Omvendt har han tabt så meget tid, at han bør have en vis frihed, og skulle en stor gruppe køre uden al for megen kamp, kan han komme afsted, selvom han er meget svag i fladlandet. Rammer han udbruddet, er det vel kun Pinot, der måske kan slå ham, for han var lige bag de allerbedste, da Tadej Pogacar splittede feltet i fredags, og det var på en stigning, der passede ham ganske elendigt. Dette er til gengæld den perfekte etape for en dieselklatrer som Meintjes, der i år bare er blevet bedre og bedre og nærmer sig sit bedste niveau. Jeg tror ikke, at han tager chancen, men hvis han gør, kan der meget vel vente en etapesejr.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Hvad så med Michael Storer? Det synes udelukket, at FDJ sender begge Gaudus to vigtigste hjælpere i udbrud, og da det er Pinot, der er prioriteten, regner jeg med, at australieren er låst. Det er dog ikke stensikkert, og i en flad start kan det være en fordel at have flere heste at spille på. Storer en en uhyre svingende størrelse, men han har efterladt et meget positivt indtryk hidtil. Formen synes bestemt ikke ringe, og han viste i Vueltaen sidste år, at han har det fint i varmen (manden er trods alt australier). Udfordringen er etapens sværhedsgrad. Selvom han vandt på Balcon de Alicante i Vueltaen, er dette et skridt op, både i forhold til stigningernes længe og højderne. Om han vitterligt klatrer godt nok til at vinde en etape som denne, er måske stadig en smule tvivlsomt, men der kan være lidt håb efter 3. pladsen i Ventoux-løbet, hvor selskabet dog var markant svagere. Udelukkes kan han dog ikke med det, vi har set fra den unge komet, og får han friheden, er det ikke umuligt, at det er ham, der kan tage den store sejr for FDJ.

Den store joker er vel Tom Pidcock. Det var højst overraskende at se briten aktiv i dagens angreb, for holdets udmelding var, at man ville se, hvor langt han kunne komme i klassementet. Det er imidlertid en perfekt mulighed for at lægge pres på UAE, hvis de skal jagte ham gennem hele dagen, og måske er han bedre brugt nu, hvis han alligevel ikke kan være med de allerbedste i bjergene og derfor hurtigt vil falde tilbage i klassementet. Så længe ingen ved, hvor langt han rækker, vil UAE ikke kunne tage let på et af sportens allerstørste talenter, og derfor er han på alle måder den perfekt presbold, hvis de tør brænde ham af allerede nu. Problemet er den flade start, hvor UAE burde lukke ham ned med det samme, og derfor bliver det pokkers svært for ham at komme afsted, men skulle det lykkes, bliver han spændende. UAE vil trods alt næppe frygte at give ham et forspring på et par minutter, så udbruddet burde have en god chance for at holde. Om han så kan gøre det færdigt, aner vi ikke, for han er helt uprøvet på dette niveau. Hans magtdemonstration i Baby-Giroen viser dog, at han sagtens kan køre i bjerge, og i dette løb er det også gået fint, selvom han nok vil være betydeligt mindre komfortabel på disse stigninger, end han har været på de hidtidige stigninger.

Det var opløftende at se Giulio Ciccone i dag. Det var åbenbart et maveonde, der var forklaringen på italienerens totale kollaps i fredags, men i dag var han aktiv i angrebene. Det kunne tyde på, at han er ved at komme sig, men spørgsmålet er, hvor hårdt ramt han er. Har han været ude af stand til at holde på føden i en længere periode, er kroppen næppe klar til allerede nu at vinde så stor en bjergetape som denne. På den anden side har han haft en hviledag til at komme sig, og i dag sad han i det mindste ikke i gruppettoen, som han har haft det for vane. Der er i hvert fald fremgang at spore, men det er trods alt stadig optimistisk at tro på, at vi ser ham som vinder i morgen. Chancen for en dag i gruppettoen er i hvert fald langt større, men baseret på vinderpotentiale må han rangeres højt, når vi nu ved, at der var en forklaring på nedturen og dermed udsigt til, at han på et eller andet tidspunkt bliver rask.

Så er der Lennard Kämna. Normalt vil jeg betegne denne etape som værende for svær for tyskeren, men efter hans opvisning i fredags, er jeg ikke længere så skråsikker. Han har åbenlyst forbedret sig meget i bjergene, og en etape som denne synes ikke længere at være helt uden for hans rækkevidde. Procenterne er dog lidt voldsomme, for vi så dog trods alt i Giroen, at han på stejle procenter var overmatchet af folk som Thymen Arensman og Jan Hirt. Mod rene klatrere kan det blive for svært, og det bliver ikke lettere af, at han i dag brugte en masse kræfter. Helt overbevisende virkede han heller ikke, for selvom det var ham, der skulle tage alt ansvaret, og han havde det dobbelt så svært som alle andre, virkede han ikke alt for flyvende. Det skal han formentlig være for at vinde her, og derfor ligner det en svær opgave, men når man husker hans kørsel i Vogeserne, er det måske ikke helt umuligt. Derudover er det klart, at hans placering i klassementet formentlig betyder, at UAE ikke vil give ham frihed, men omvendt kan det jo netop være nu, at araberne kan se en fordel i at slippe den gule trøje til en mand, der ikke er farlig på sigt.

Endelig vil jeg nævne Jakob Fuglsang , men det er nok mere på potentiale end forventning. På papiret er han en af de bedste klatrere blandt de ryttere, der er ude af klassementet, men desværre frygter jeg, at hans tidlige kollaps i fredags bekræfter det, vi har set længe, nemlig at hans holdbarhed er blevet ringere, end den allerede var i forvejen, ligesom han synes at have det sværere i de høje bjerge, end han havde, da han var bedst. Har han niveauet fra Tour de Suisse, kan han sagtens vinde denne etape fra et udbrud, men det er desværre ikke mit indtryk, at han har det. Derfor frygter jeg en skuffelse, hvis han rammer udbruddet, men da det ikke står lysende klart, hvor han står formmæssigt, er der en chance for, at jeg bliver positivt overrasket.

Jeg har lidt svært ved at se andre vindere fra et udbrud. Daniel Martinez skriger til himlen, men vi så i dag, at han fortsat synes for syg. Et spændende navn er Jonathan Castroviejo , der jo igen i søndags viste sin stærkt forbedrede klatring og meget vel kunne blive sendt ud som en forpost. Jeg vil dog gerne se ham vinde en etape med så svære stigninger, inden jeg for alvor tror på det.  Alexey Lutsenko har slet ikke angrebet endnu, så trods tidstabet ser han ud til at køre løbet defensivt. Damiano Caruso har derimod forsøgt sig, men selv hvis han gør det igen, vil jeg tro, at UAE lukker ham ned med det samme, hvilket er relativt let med en flad start. Jeg kunne være fristet til at nævne Nick Schultz, der så flyvende ud i dag, men han vil formentlig have en pris at betale på en etape, der i forvejen er til den svære side for ham.  Patrick Konrad bure også være en kandidat, men han imponerede mig ikke i søndags og har i forvejen betydelige begrænsninger i de høje bjerge. Bob Jungels er flyvende nu, men stejle stigninger har aldrig været ham, og denne etape bør være lidt for svær. Det er dog sandsynligt, at både han og Simon Geschke havner sammen i udbruddet, men heller ikke tyskeren bør kunne vinde så svær en etape som denne. Mattia Cattaneo har måske også en chance, men også han bør være en anelse for begrænset på svære stigninger som disse, og det samme gælder for ellers formstærke folk som Luis Leon Sanches og Valentin Madouas. Etapen kunne være inden for rækkevidde for Dylan Teuns, men mere og mere tyder på, at han ikke er flyvende lige nu, og jeg regner ikke med, at Aleksandr Vlasov, Aurelien Paret-Peintre, der også så skidt ud i dag, eller Neilson Powless skal andet end at køre med favoritterne. Bauke Mollema synes stadig ikke på toppen efter sin sygdom og har også længe haft det svært i de rigtige bjerge, Pierre Rolland var i dag stadig mærket efter sin sygdom, og jeg vil tro, at etapen er for svær for Pierre Latour, der har haft det svært på lange stigninger, Matteo Jorgenson, Andreas Kron, Kobe Goossens, Maximilian Schachmann, der heller ikke synes helt på toppen, Andreas Leknessund og Chris Hamilton , der ellers begynder at finde lidt form. Warren Barguil er formentlig stadig lidt for formsvag til en etape som denne, og det bør i hvert fald gælde for de meget skuffende Felix Grossschartner, Joe Dombrowski og Ion Izagirre . Endelig kunne jeg godt tænke mig at se, hvor langt Chris Froome kunne komme fra et udbrud, men han kan helt sikkert ikke komme hele vejen.

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Da jeg har svært ved at se andre vindere fra et udbrud, og da jeg som sagt anser chancen for en afgørelse mellem favoritterne som meget, meget god - særligt hvis Jumbo jagter - vil jeg mine sidste kandidater være blandt klassementsrytterne.

Her vover jeg pelsen. Jeg tror, at Jonas Vingegaard vil have en overhånd. Som beskrevet i analysen efter 7. etape var det uhyre opløftende, at danskeren kunne matche Pogacar på en stigning, der var skræddersyet til sloveneren, og i det hele taget har danskeren imponeret mig meget i eksplosivt terræn, også i søndagens spurt. Når han allerede er så velkørende på sin udebane, er perspektiverne lovende, når vi endelig rammer en etape, der burde passe ham bedre.

Læs også

Belgisk endagsløb aflyses

Kan Vingegaard virkelig fra Pogacar i bjergene? Ja, det ved vi, at han kan. Det gjorde han på Ventoux sidste år, og selvom de senere var meget jævnbyrdige i Pyrenæerne, var det et vidnesbyrd om, at det kan lade sig gøre - ikke mindst nu, hvor både hans kørsel og Jumbos data bekræfter, at han har udviklet sig. Som bekendt var det Vingegaard, der havde en ganske lille overhånd fra 10. etape og frem, og som beskrevet flere gange kunne det tyde på, at restitutionen taler til fordel for danskeren, hos hvem det ligner en reel spidskompetence - også baseret på kortere etapeløb. Derfor kunne det tale til Vingegaards fordel, at vi allerede er 10 dage henne i løbet, men det er ikke det afgørende. Det er hans kørsel på Pogacar-stigningen i fredags, og jeg tror, at vi vil se et mere Ventoux-agtigt styrkeforhold på en etape, der minder mere om sidste års Ventoux-etape.

Varmen er også en klar fordel for danskeren, der selv anser det som en styrke, mens Pogacar aldrig har lagt skjul på, at han hader varme. Det var også i smeltende hede, at han blev sat på Ventoux, ligesom han smeltede sammen i varmen i UAE Tour i 2020. Pogacar kan sagtens præstere i varme, men det burde være en fordel for den danske rival. Hvordan de klarer højderne, er som beskrevet ovenfor et lidt åbent spørgsmål, men det gik fint på Col du Portet sidste år, og Pogacars eneste lille nederlag i Tourens bjerge kom som sagt på Col de la Loze i 2020. Det er derfor måske en lille slovensk svaghed, og selvom vi ikke ved, om det samme gælder for Vingegaard, gør det samlede billede, at jeg tror på dansk sejr, hvis det bliver samlet.

Naturligvis kan det også blive Tadej Pogacar. Sloveneren vandt trods alt i fredags, og han har været verdens bedste klatrer i en periode. Selvom varmen og måske højderne taler imod ham, har han vundet i begge, og det skal således ikke forhindre ham i at sejre. Han kan komme i en taktisk kompliceret situation, men på Granon handler det ikke meget om taktik, slet ikke når der er medvind. Pogacar har også den fordel, at han kan køre lidt defensivt, og at han har sin spurt som et vigtigt våben. Udfordringen er, at han forud for løbet beskrev sit niveau som svarende til sidste års, hvor han og Vingegaard var jævnbyrdige i Pyrenæerne. Hvis Vingegaard vitterligt - og det tyder meget på - har forbedret sig, skal selv Pogacar stå tidligt op for at slå ham. Det tvivler jeg på, at han kan, men jeg bliver bestemt ikke forundret, hvis sloveneren giver hele feltet en af de lektioner, han har for vane.

Hvad så med Primoz Roglic? Det har virkelig været overraskende at se, hvor stærk han har været, når nu det står klart, at han er mere forslået end som så. I det lys var 3. pladsen i fredags uhyre opløftende, og man må formode, at han får det bedre og bedre dag for dag. Han virker dog stadig ikke på toppen, når han ikke sidder hos Vingegaard eller spurter i finalerne, men det kan også skyldes, at han ikke vil kæmpe for ethvert sekund, når han alligevel skal i offensiven for at vinde løbet. Som sagt ligger det i kortene, at Jumbo skal lægge et tidligt pres, inden de skyder Roglic af som den første. Så er spørgsmålet, hvor stor risiko Pogacar tør tage. Han vil næppe bare lade ham køre i første omgang, men hvis han og Vingegaard er helt jævnbyrdige, kan det være nødvendigt at lade sin landsmand køre væk for ikke at blotte sig over for sin danske rival. Roglic synes måske at nærme sig sit gamle niveau, hvis han havde været på 100%, og selvom han næppe er flyvende endnu, betyder det taktiske spil, at en Roglic-sejr virker ganske sandsynlig.

Det taktiske spil kan også åbne døren for andre. Pogacar og Jumbo vil køre meget mod hinanden, og det kan Enric Mas måske udnytte. Spanieren har været på et helt andet niveau siden Vueltaen og igennem hele foråret har han klatret uhyre overbevisende. Han er også kommet stærkt i gang i dette løb, hvor vi først nu kommer til de etaper, der passer ham. Dertil skal lægges, at hans allerstørste styrke jo er hans dieselmotor, og derfor er det en fordel, at vi nu er langt henne. I Vueltaen kørte han reelt lige op med Roglic, indtil han styrtede, og i en ellers skuffende Tour nåede han jo faktisk at matche Pogacar og Vingegaard nogenlunde, da motoren var varm på sidste bjergetape. Hans evner i højderne er ikke så velbeskrevne, men han elsker i hvert fald varmen, og med sit tidstab vil han have en vis frihed til at udnytte magtspillet.

Med David Gaudu kan det gå begge veje. Franskmanden er altid en lottokupon, og hvor han virkede meget overbevisende i starten, var det overraskende at se ham i spurten i søndags, hvor han så ud til at have det svært og tabte dumme og unødige sekunder for en eksplosiv fyr. Vi ved, hvor højt hans topniveau er, men vi ved også, at han i et etapeløb er svingende. Det gør ham til en helt ubekendt størrelse, og varmen kan også være en hurdle, da han som bekendt smeltede helt sammen på Ventoux sidste år, hvor han ramtes af hedeslag. Til gengæld så vi hans høje niveau på Col du Portet i Pyrenæerne, hvor han også viste, at han er god i højderne. Han vil have lidt frihed i magtspillet, men alt sammen kræver det, at vi ser den gode Gaudu.

Som de fleste ved, har jeg været skeptisk på vegne af Geraint Thomas gennem hele løbet. Waliseren har ikke for alvor kunnet klatre med de bedste siden 2018, og selv da han i 2019 blev nr. 2, havde han det svært i de rigtige bjerge. Hans sejr i Tour de Suisse var bestemt heller ikke overbevisende, da han måtte lade en formsvag Sergio Higuita køre til sidst, og jeg har efter så mange trængsler stadig svært ved at se ham klatre med de bedste. Jeg må dog også indrømme, at han så stærk ud i fredags, og selvom jeg mest tror på en gentagelse af 2019, hvor han var flyvende på netop La Planche des Belles Filles, men havde det svært i de rigtige bjerge, må han i kraft af præstationen forleden tilskrives en chance. Problemet er, at han vil køre defensivt, da han har erklæret sig tilfreds med en podieplads og næppe heller har spor frihed.

Jeg bliver i hvert fald ikke overrasket, hvis han bliver slået af Romain Bardet. Franskmanden er ganske vist ikke så skarp, som han var i Giroen, for det var lidt bekymrende, at han ikke var bedre i fredags, hvor stigningen virkelig passede ham, men vi har trods alt gennem hele året set, at han har genfundet et ganske højt niveau. Det har han også haft i dette løb, og han har jo før vist, at han er god i varme og på de store bjergetaper som denne. For at vinde skulle han nok have haft Giro-niveauet, men han vil i det taktiske spil i hvert fald have en vis frihed, dels grundet det aktuelle tidstab og grundet det, han ventes at tabe på enkeltstarten.

Dernæst vil jeg faktisk pege på Louis Meintjes, der allerede er beskrevet ovenfor. I fredags var det stort set kun de ovennævnte, der var bedre end ham, indtil han fik sin defekt, og det er uhyre løfterigt inden en etape, der passer uendelig meget bedre til en dieselklatrer som ham. Han har heller aldrig lagt skjul på sin kærlighed til varme, og derfor vil jeg - hvis han som ventet bliver i feltet - vente at se ham langt fremme. Han har med sit tidstab al den frihed, han skal bruge.

Det har været opløftende at se Damiano Caruso de seneste dage. Efter den svage start synes han som altid at kunne lukrere på sin holdbarhed, og han har virket helt anderledes overbevisende på det seneste. Vi så jo sidste år, hvor fremragende han var, og selvom det nok er klart, at han ikke er på sit Giro-niveau og næppe nogensinde kommer det, kunne han ligne en mand, der igen er i gang med at forbedre sig gennem en grand tour. Han har før vist sine evner i varme, og denne etape burde passe glimrende til en dieselklatrer som ham. Frihed har han også, selvom han nok trods alt ikke kører med om sejren i morgen.

Læs også

Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne.

Min optimisme på vegne af Adam Yates er begrænset. Han havde det allerede bekymrende svært i fredags, hvor etapen på alle måder var skræddersyet til ham, og nu kommer han for alvor på udebane. Han har det ganske vist godt i varme, hvor han altid er stærk, men disse store bjergetaper med mange højdemeter og lange stigninger har aldrig været ham. Det har holdbarhed heller ikke, og det hjælper derfor næppe, at vi er 10 dage inde i løbet. Sidste års Vuelta viste dog, at han sagtens kan holde i tre uger, men den viste også, at han altså er lidt for begrænset, når vi rammer de rigtige bjerge. Megen frihed har han heller ikke, når han er fjerdebedste klassementsrytter indtil nu.

Endelig er der Aleksandr Vlasov, men den tror jeg ikke meget på. Russeren var i søndags igen svært hæmmet af sin ryg, og det var ikke just opløftende, at han i dag ikke rigtigt deltog i spurten, når han nu - senest på 8. etape - i år har deltaget i dem med så stor ihærdighed. Netop fordi der er tale om en skade, der bør være i bedring, og fordi vi taler om en rytter, der så meget overbevisende ud inden styrtet og har kørt som en motorcykel gennem det meste af året, skal man altid åbne døren for, at han rejser sig, men lige nu virker det ikke sandsynligt. Skulle det ske, har han dog en frihed, han ikke tidligere har haft.

Man kunne også pege på Nairo Quintana , men nedturen i søndags, hvor gruset dog var en ulempe for ham, indikerer vel det, vi plejer at se i Touren, nemlig at han i dag altid kommer til kort i bjergene, hvor hans holdbarhed i dag synes at være en stor udfordring. Højderne vil dog hjælpe ham, og jeg kan blive positivt overrasket. Alexey Lutsenko er begrænset i bjergene og klatrer ikke som i 2021, og også Neilson Powless og Aurelien Paret-Peintre, der så skidt ud i dag, bør få det svært her. Til gengæld regner jeg med at se særligt Sepp Kuss , men også Rafal Majka (hvis han starter) meget langt fremme, men det er klart, at deres rolle gør, at de ikke vinder etapen.

BEMÆRK: Som forklaret ovenfor er optakten opbygget en anelse anderledes grundet det begrænsede antal sandsynlige udbrudsvindere og det forhold, at chancen for en afgørelse mellem favoritterne er meget stor - også selvom jeg hælder til en udbrudssejr. Som altid er kandidaterne til en favoritafgørelse angivet i prioriteret rækkefølge, selvom de nedenfor alle angives som jokers, dvs. med Vingegaard som favorit foran Pogacar, Roglic og Mas.

OPDATERING: Det var selvfølgelig en svipser, at Kämna havde så høj en rangering, da han grundet klassementet næppe får samme frihed som tidligere. Sandsynligheden for, at han får frihed må regnes som lille, men som beskrevet ovenfor kan der være en pointe i for et svækket UAE-mandskab måske at aflevere en trøje, de mod slutningen af dagens etape så ud til at være klar til at slippe. Hans rangering er nu justeret.

Feltet.dks vinderbud: Thibaut Pinot

Øvrige vinderkandidater: Michael Woods, Carlos Verona

Outsidere: Rigoberto Uran, Louis Meintjes, Michael Storer, Tom Pidcock, Giulio Ciccone

Jokers: Lennard Kämna, Jakob Fuglsang, Jonas Vingegaard, Tadej Pogacar, Primoz Roglic, Enric Mas, David Gaudu, Geraint Thomas, Romain Bardet, Damiano Caruso, Adam Yates, Aleksandr Vlasov

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER