Optakt: 12. etape af Giro d’Italia

Ruten

En næsten fast bestanddel af Giroen er de lange, helt flade etaper langs adriaterhavskysten, der som regel kommer i anden uge som led i rejsen mod de høje bjerge i nord. Også i år er der en sådan på programmet på den anden torsdag, hvor man med en hele 214 km lang etape bevæger sig et ordentligt skridt op mod det kuperede terræn, hvor løbet skal afgøres. Sprinterne har generelt ikke haft voldsomt mange muligheder i løbet og vil som altid se frem til denne etape, hvor der dog venter et par mindre bakker i finalen, når man forlader kysten for at slutte på den spektakulære motorsportsbane i Imola, og her kan der både blive angrebet samt luget ud i de hurtige folk.

I alt skal der tilbagelægges hele 214 km mellem Osimo og Imola, og de kunne ikke være meget enklere. Starten går bare et par kilometer syd for feriebyen Ancona på adriaterhavskysten, og herfra kører man gennem fladt terræn mod nord ud til storbyen, hvor man rammer den helt flade kystvej. Herefter består stort set hele etapen af en lang rejse mod nordvest langs den flade kyststrækning, hvor der ikke er mange terrænmæssige udfordringer. Efter den første spurt, der kommer efter 75,8, km venter der en lille bakke efter 84,6 km, inden man fortsætter igennem fladt terræn til Rimini, der nås efter 114,6 km.

I Rimini drejer man væk fra vandet, men det betyder ikke, at terrænet ændrer sig. Herfra følger man nemlig en ligeledes helt flad og lige vej mod nordvest. Undervejs passerer man Forli, hvor den anden spurt kommer efter 162 km, inden man når frem til målbyen Imola. Her venter en ganske lille bakke, inden man rammer motorsportsbanen, hvor stregen krydses for første gang efter 198,7 km.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 15,3 km lange Tre Monti-rundstrækning, der er delt mellem dele på motorsportsbanen og dele udenfor. Først køres 3,5 flade km på banen. Her forlader man området for fra nord at køre op ad kategori 4-stigningen Tre Monti (4,4 km, 4,1%, max. 10%), der i bunden over 1500 stiger med 6-9%, derefter flader ud og til slut stiger med ca. 7,5% over knap en kilometer. Toppen rundes, når der resterer 7,6 km, hvorefter det falder jævnt mod nordøst og nord ad store, brede veje ned mod den røde flamme. Med 850 m rammer man motorsportsbanen, og 200 m senere venter det sidste sving. Herefter er det en 650 m, 8 m bred og helt flad vej, der leder frem til mål.

Etapen har i alt 831 højdemeter.

Imola blev senest besøgt i 2015, hvor Ilnur Zakarin fortsatte sit drømmeforår ved at vinde en langt mere kuperet udbrudsetape, der blev afviklet i silende regnvejr. I 1992 sejrede Roberto Pagnin, og i 1968 var Marino Basso først over stregen. I 2009 blev de italienske mesterskaber afviklet i byen, og her vandt Filippo Pozzato linjeløbet og Marco Pinotti enkeltstarten.

Vejret

I dag slap rytterne for de varslede byger, men det er ikke sikkert, at de har samme held torsdag. Efter en solrig morgen er der nemlig atter ca. 50% risiko for en tordenbyge i løbet af eftermiddage, hvor temperaturen ventes at nå 22 grader. Det vil stort set være helt vindstille med en meget svag vind fra skiftende retninger.

Analyse af 11. etape

Det første søm blev hamret solidt fast efter mødet med asfalten og den efterfølgende dårlige enkeltstart i Jerusalem. Så kom det overraskende tidstab i den eksplosive finale på 4. etape, og endnu et søm blev hamret i dagen efter, hvor en lille bakke i finalen næsten var for svag for løbets store favorit. Der kom lidt oprejsning på Etna, men endnu et søm blev slået i ligkisten bare få dage efter på Gran Sasso-etapen.

Chris Froomes ligkiste er stille og roligt blevet samlet, og måske blev det sidste søm slået i på dagens 11. etape. Håbet var, at hviledagen ville give mulighed for at komme sig for den britiske stjerne, og efter en flot Sky-opvisning i går var der faktisk lidt grundlag for optimisme. Ingen har endnu turdet afskrive den britiske forhåndsfavorit, der trods alt har domineret de fleste grand tours hidtil, og der var stadig til at finde form inden den afgørende tredje uge.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Nu kan tidstabet imidlertid meget vel vise sig at være for stort. Det var ganske vist sort uheld, at Froome sammen med blandt andre etapefavoritten Enrico Battaglin og Miguel Angel Lopez blev fanget bag det styrt, der også sendte en anden etapekandidat, Michael Woods, i asfalten, men det kan ikke skjule det faktum, at Froome stadig ikke har fundet benene. Således måtte han se adskillige ryttere sætte ham til vægs på den sidste lille rampe, og han tabte således blandt andet 10 sekunder til Lopez, der inden stigning var i samme gruppe som ham. Selv Battaglin, der ikke længere havde det store incitament til at køre for et resultat, satte briten til vægs, og det før det desværre endnu engang helt tydeligt, at briten fortsat er mehet langt fra den form, der er nødvendig for at vinde samlet.

Nu er tidsforskellen hele 3.20, og det må efterhånden være for meget - selv for Froome. Naturligvis kan han håbe på, at flere af de foranliggende vil have en offday undervejs, men det er stærkt usandsynligt, at han undervejs vil kunne vinde tilstrækkeligt med tid på alle de ryttere, der har sat ham til vægs. Dertil kommer, at Zoncolan lurer faretruende i horisonten. Han kan stadig nå at finde formen inden den tredje uge, men det synes stærkt usandsynligt, at der allerede på lørdag vil ske mirakler.

Som tingene står nu, kunne Froome meget vel få sig endnu en lussing på Italiens sværeste stigning, hvormed podiet vil fortone sig endnu længere ude i det fjerne. Det kan godt være, at han stædigt benægter det, men det synes efterhånden mere og mere sandsynligt, at man i Sky-lejren vil bruge styrtet på 1. etape som en undskyldning for en tidlig exit. Det giver ikke meget mening at kompromittere chancerne i Touren ved at jagte en mulig top 5-placering i et løb, der bestemt ikke er gået hans vej.

Det er det til gengæld for en anden brite. Man kan kun lette på hatten for Simon Yates, der endnu engang dokumenterede, at hans ryk på korte stigninger er i særklasse i dette løb og ubetinget et af de bedste i verden. Velvidende at han skulle udnytte den stejle del, hvis han ikke blot skulle vinde etapen, men også tage tid på konkurrenterne, løb han den store risiko ved at åbne fra distancen. Ingen havde et modsvar til den forrygende Mitchelton-kaptajn, der dermed endnu engang kunne sætte kærkomne sekunder ind på den stadig mere bugnende tidskonto.

Alligevel gav etapen ikke mange svar angående Yates’ langsigtede muligheder. Vi vidste jo alle, at han ville være blandt de bedste i en eksplosiv finale som denne, og det havde vel været en mindre sensation, hvis ikke han havde været på podiet. Det er ikke disse etaper, der efterlader megen tvivl om Yates’ evner. Den store udfordring er de lange stigninger i den tredje uge, hvor han historisk altid har haft en tendens til at tabe niveau. Og med tanke på den superform, han nu har haft helt siden enkeltstarten i Jerusalem, er der fortsat grund til at have en vis bekymring for, om han virkelig kan holde stand hele vejen til Rom.

Foreløbig har han dog ikke sat en eneste fod forkert, og det gjorde han bestemt heller ikke i dag. Alligevel er det svært ikke at se Tom Dumoulin som dagens helt store vinder. Hidtil har den forsvarende mester været et stykke fra sidste års niveau, og han har heller ikke selv lagt skjul på, at benene ikke ha responderet som håbet.

I dag var den der imidlertid. For første gang i år lignede Dumoulin atter den rytter, der overraskende cykelverdenen sidste år, og selvom han ikke kunne matche Yates’ punch - det er, der trods alt ikke mange, der kan - kørte han endelig med power og samme klogskab som i 2017. Det kan godt være, at han tabte yderligere et par sekunder til sin britiske rival, men tager man enkeltstarten i betragtning, er Dumoulin fortsat at betragte som løbets førende rytter. Det er ham, der skal angribes - ikke Yates.

Det vil han helt sikkert også blive, og der er da også fortsat en frygt for, hvordan han klarer de store bjerge i den tredje uge, hvor han sidste år havde betydelige problemer. I år er der imidlertid den klare forskel, at formen synes i frem- og ikke tilbagegang, og derfor har Dumoulin nu cementeret sig som løbets klare favorit.

Det skyldes også, at Thibaut Pinot for første gang i løbet viste lidt svaghedstegn. Franskmanden er ganske vist ikke puncheur, men han er dog blandt de mere eksplosive ryttere i toppen af klassementet. Derfor var det ganske uventet, at han først måtte se Yates, Dumoulin og Domenico Pozzovivo køre væk og siden måtte lade Davide Formolo slippe. Naturligvis siger etapen ikke meget om mulighederne på Zoncolan, men det var dog alligevel den første lille sprække i den ellers så solide Pinot-rustning.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Domenico Pozzovivo bekræftede atter sin superform, men havde ikke uventet ikke det nødvendige punch til at matche de mere eksplosive Yates og Dumoulin. Foreløbig har han ikke vist mange svaghedstegn, og efterhånden som Froome og co. taber tid, bliver det mere og mere sandsynligt, at den lille italiener endelig kan få den podieplads, der sikkert er mange, der under ham. I hvert fald fremstår han i skrivende stund som en af de helt store favoritter til Zoncolan-etapen, der passer ham nærmest perfekt.

En vis grund til optimisme har også Miguel Angel Lopez. Hans dårlige positionering kostede ham ganske vist atter tid, og podiet synes efterhånden langt væk, men til gengæld kørte han ganske stærkt på den sidste rampe. Det vidner om, at formen er i kraftig fremgang, nøjagtigt som det var tilfældet i sidste års Vuelta. Derfor er der håb om, at han stadig kan nå at finde de superben, der gjorde ham altdominerende i de spanske bjerge sidste år, og lykkes det er meget stadig muligt for det colombianske fænomen - også selvom sejren nok trods alt er uden for rækkevidde.

Dagens positive overraskelse var Alexandre Geniez, der endelig viste de ben, han havde i starten af sæsonen. Han har altid været god i denne type finaler, men efter en mildt sagt uheldig start har der ikke just været grundlag for nogen stor optimisme. Nu synes han imidlertid at være tilbage på sporet - så meget, som han nu kan være det. Geniez er nemlig kendt for alt andet end stabilitet, og det vil derfor ikke være uventet, hvis han pludselig taber 10 minutter på Zoncolan!

Davide Formolo må sidde med meget blandede fornemmelser i aften. På den ene side fortsætter han med at overgå alle forventninger, også i finaler, der ikke passer ham. På den anden side bliver det mere og mere klart, at det kunne være blevet virkelig stort, hvis ikke han var styrtet på Etna-etapen. Om ikke andet kan han glæde sig over, at han ikke er nogen stor trussel mod de allerbedste og derfor har endnu bedre chance for at vinde en etape undervejs - og det kan samtidig være en genvej til alligevel at slutte blandt de bedste i klassementet.

Etapen blev en nedtur for Enrico Battaglin, Jose Goncalves, Pello Bilbao og ikke mindst Michael Woods, der alle som følge af styrtet mistede muligheden for at måle sig med Simon Yates i en finale, der burde have passet dem. Særligt for Woods må det have været frustrerende, da uheldet også kostede unødig tid i klassementet, og vi andre gik glip af muligheden for at se to fremragende puncheurs i direkte duel. Desværre var det sidste chance for de eksplosive typer, og nu må canadieren nok snarere rette blikket mod en samlet top 10-placering end en etapesejr.

I første omgang falder der imidlertid ro over feltet. De kommende to dage burde være helliget til sprinterne, og der vil derfor være mulighed for at komme sig lidt. Det bliver der imidlertid også al mulig grund til, for om mindre end 72 timer kører feltet under ”Porten til Helvede” i bunden af sportens mest frygtede stigning. Hvis ikke det skete i dag, kunne det meget vel blive der, at det allersidste søm bliver hamret i Froomes ligkiste!

Favoritterne

Som sagt sættes klassementskampen på pause de kommende to dage, der formentlig er de sidste chancer for sprinterne inden den store finale i Rom om halvanden uge. Derfor vil sulten også være stor hos de hurtige folk, der skal slå til de kommende dage, hvis de skal kunne gå ind til en uge med uafbrudte lidelser uden et kolossalt pres på deres skuldre.

Disse etaper langs adriaterhavskysten er velkendte i Giroen, men i år har man med Imola-rundstrækningen opfundet et lille ekstra twist, der burde give en mere livlig finale end vanligt. Første del af etapen bør imidlertid blive meget fredsommelig. De seneste to dage har været brutale og voldsomt hurtige, og der er der 338 meget trætte ben i feltet i øjeblikket. Alle vil de helt sikkert se frem til en lettere dag, og derfor ligner det en dag uden den store dramatik. Formentlig vil udbruddet blive etableret ved km 0 - hvis da ikke Tony Martin lige skal køres in af Quick-Step, der helt åbenlyst ikke vil risikere at skulle jagte deres tidligere holdkammerat hårdt en hel dag - og hurtigt vil der derfor blive etableret et ufarligt udbrud med deltagelse af hold som Trek, Katusha Dimension Data og de små wildcard-mandskaber.

Ganske hurtigt vil Quick-Step og Bora tage kontrol, og de vil ikke tage nogen risici overhovedet. Der vil overhovedet ikke være antydningen af vind, så det burde blive en stille dag langs kysten, hvor kun en af de varslede regnbyger vil kunne skabe dramatik.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Det vil imidlertid helt sikkert gå løs på rundstrækningen, der er alt andet en nem. Tre Monti-stigningen er måske ikke regulær, men den har stejle passager både i bunden og nær toppen, og de vil helt sikkert blive brugt til at angreb. Særligt de evigt aggressive Katusha- og Astana-hold, der er her uden topsprintere, vil utvivlsomt forsøge sig, men det synes usandsynligt, at det vil kunne lade sig gøre at køre hjem. Dertil vil den første del af etapen formentlig have været for nem, ligesom der vil være alt for store interesser fra Quick-Step, Bora, EF, Bahrain og LottoNL i at sikre en spurt. Den sidste del af etapen favoriserer heller ikke just et udbrud, men stigningen kan helt sikkert rydde ud i feltet, og der er ingen garanti for, at alle de mærkede sprintere vil overleve bakken.

Dermed er der formentlig lagt op til endnu en massespurt i en ikke specielt teknisk finale, hvor der kun er et ganske blødt sving med 700 m igen. Samtidig vil bakken trække feltet så langt ud, at positionskampen i et mærket felt vil være mindre hektisk, og det er derfor ikke en spurt, hvor positioneringsevne er altafgørende. Det handler snarere om topfart og friskhed efter nogle hårde dage og en ganske kuperet finale.

Det får os til at pege på Sam Bennett som vores favorit. Ireren chokerede mange ved som den eneste sprinter at overleve stigningerne i går, og han bekræftede dermed det forrygende klatreniveau, han allerede viste i Catalonien og Frankfurt tidligere på året. Ingen kan være i tvivl om Bennetts superform, og han viste samtidig på 7. etape det, vi allerede vidste: at han er feltets hurtigste rytter. Hans store problem er fraværet af Selig, der betyder, at han er afhængig af Christoph Pfingsten i finalen, og han har ingenlunde samme lead-out som ærkerivalen Elia Viviani. I fredags viste han imidlertid styrke nok til at gribe italienerens hjul, og det burde han kunne gøre igen i en finale, hvor positionskampen vil være mindre hektisk. Med den gode form burde han igen have topfarten til at gå forbi Quick-Step-stjernen, og derfor tror vi på endnu en sejr til Bennett.

Hans værste rival er naturligvis Elia Viviani. Italieneren har allerede to sejr og er utvivlsomt sammen med Bennett løbets hurtigste mand. Selvom han kom til kort i går, har han i det seneste års tid opnået en helt ny holdbarhed, og den lille bakke i finalen burde ikke være noget stort problem for italieneren, der trods alt har vundet det meget hårdere GP Plouay. Måske har han ikke just superben, men han burde sidde med til sidst, og her vil han som altid have fordel af sit supertog. De burde atter være i stand til at aflevere Viviani i en god position, og hidtil har han også selv kørt spurterne med stor klogskab. Gør han det igen, har han fremragende chancer for at tage sin tredje sejr.

Danny Van Poppel har meldt om bedre og bedre ben. Samtidig imponerede hans tog på 7. etape, hvor Jos Van Emden og Gijs Van Hoecke afleverede ham perfekt. Desværre tøvede han en anelse for længe, men det viser, at han har holdet til at holde ham fremme. Sidste år viste han i Tour de Pologne, at han har en fremragende spurt efter en hård dag, og han er på papiret løbets tredjehurtigste mand. Et godt lead-out vil måske endelig give ham mulighed for at tage sejren.

Det har set ganske lovende ud for Niccolo Bonifazio, der også i dag gjorde et godt arbejde for Pozzovivo. Den lille italiener har bevaret den stabilitet, det ellers tidligere har knebet med, og han burde derfor være klar til at udnytte den lille bakke, der på papiret er til hans fordel. Det er den ikke mindst, fordi den kan rydde ud i rivalernes tog, mens han selv vil have Giovanni Visconti og ikke mindst Matej Mohoric til at hjælp sig. Det kan være den ekstra brik, han mangler i at udnytte den gode fart, han viste i fredags, til at tage en sejr.

Sacha Modolo er blandt de mest holdbare sprintere, og med en 33. plads på dagens etape viste han storform. Det kan undre, at han ikke sad med på 10. etape, for benene synes i hvert fald gode. Derfor burde han drage fordel af den hårdere finale her, men til gengæld kan bakken måske tage livet af hans ellers så gode tog. Han er slet ikke lige så hurtig som Bennett og Viviani, og skal han vinde, skal han derfor have en bedre position. Heldigvis er han god til at positionere sig, og med lidt ekstra friskhed er det måske denne gang, han kan gøre forskellen.

Bakken er helt sikkert også til fordel for Manuel Belletti, der er en ganske holdbar sprintertype. Normalt er han også fremragende i positionskampen, selvom det har knebet lidt hidtil i løbet. Formen synes dog at være ganske god, og han har i Francesco Gavazzi og Davide Ballerini to holdbare lead-out men, der vil kunne hjælpe ham i den hårde finale.

Mads Pedersen var langt fra formen i starten af løbet, men den kommer stille og roligt. De seneste dage har han angrebet utrætteligt, og nu synes de gode ben endelig at nærme sig. Derfor burde han kunne drage fordel af en hård bakke i finalen, ligesom han i Jarlinson Pantano også har en holdbar mand til at køre sig frem (hvis Boy Van Poppel falder fra). Farten rækker ikke til at vinde, men der kunne vente et godt resultat.

Læs også

Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af

Det kunne der også for Clement Venturini. Sammen med Bennett, Pedersen og Modolo er han måske den allermest formstærke sprinter, og han er en akrobat i positionskampen. Til gengæld viste 7. etape også tydeligt, at hans fart ikke er blandt de højeste, men i en hårdere finale burde han kunne spurte sig til en top 5, hvis alt flasker sig.

Jens Debusschere fortsætter med at skuffe. Belgieren har ikke spurtet på højeste niveau i flere år. Alligevel kunne dette være en god chance for et lille comeback. I hvert fald burde en bakke ikke være helt dårlig for en mand, der har leveret topresultater i klassikerne, og som på papiret har et af de stærkeste og mest klatrestærke tog. Nu skal han blot lære at holde Tosh van der Sandes hjul. Lykkes det, burde han kunne levere et fint resultat.

Endelig er der BMC-duoen Jempy Drucker og Jurgen Roelandts. Begge har de fået deres muligheder, men ingen af dem har imponeret indtil nu. Formentlig aftaler de først undervejs, hvem der torsdag skal have chancen, men begge de burde de i teorien være begunstiget af den lille bakke til sidst. Desværre er ingen af dem hurtige nok til at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Elia Viviani, Danny Van Poppel

Outsidere: Niccolo Bonifazio, Sacha Modolo, Manuel Belletti

Jokers: Mads Pedersen, Clement Venturini, Jens Debusschere, Jurgen Roelandts, Jempy Drucker