Optakt: 12. etape af Tour de France

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Touren er utvivlsomt den af de tre grand tours, der har flest mytiske stigninger, men skal man pege på ét bjerg, der er mere kendt end alle andre, må det være Alpe d’Huez. Ganske vist er alpebjerget langt fra det vanskeligste i hverken Touren eller de øvrige lange etapeløb, men dets historie gør det alligevel til det sted, enhver bjergrytter formentlig allerhelst vil vinde. Efter at det i mange år var helt fast kutyme, at bjerget blev besøgt hvert andet år, er der i de senere år blevet længere mellem besøgene. Denne gang har pausen været ekstra lang, men efter tre års fravær er ”hollænderbjerget” endelig tilbage som afslutning på den sidste af de ikke færre end fire alpeetaper i årets løb. Det sker endda i en næsten tro kopi af 1995-etapen, som blev vundet af Marco Pantani, når man på endnu en kort dag inden det frygtede målbjerg skal over to af Alpernes mest kendte stigninger, nemlig for anden dag i træk Galibier (denne gang fra den lette side) og Croix de Fer. Måske bød 11. etape på et af de allervigtigste slag i kampen om den samlede sejr, men bare 24 timer følger et andet, der synes lige så vigtigt, og som med sin prestige meget vel kan være et, de største navne gerne vil vinde.

Med en distance på beskedne 165,1 km er der tale om endnu en kort etape, som fører feltet fra Briancon til Alpe d’Huez. Modsat den foregående etape startes der slet ikke blødt ud, da man fra start kun kører et kort stykke mod nordvest ad en let stigende dalvej frem til dagens spurt, som kommer allerede efter 11,8 km i byen Le Monetier-les-Bains for enden af en lang og lige vej, der stiger ganske kraftigt, den sidste kilometer med små 5%. Umiddelbart herefter fortsætter man mod nordvest op ad Col du Galibier (23,0 km, 5,1%) via den vej, der blev benyttet som nedkørsel på den foregående etape. Også fra denne side er den uden for kategori, men her er det en betydeligt lettere stigning, der over de første 14 km stiger med bare 2-5%. Derefter følger 6 km med 6-9%, inden den igen flader ud med 5-6% over 2 km frem mod den sidste kilometer, der er den sværeste med sine 9%.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Toppen rundes efter 33,2 km og efterfølges af en i starten og mod slutningen teknisk, men generelt meget enkel nedkørsel, der leder mod nord ned til Saint-Michel-de-Maurienne, idet nedkørslen dog afbrydes af en lille stigning, der leder op til Col du Telegraphe, hvis top passeres efter 56,6 km. Saint-Michel-de-Maurienne nås efter 67,7 km, og derfra får det mod nordvest ad en let faldende dalvej frem til Saint-Jean-de-Maurienne, der nås efter 80,5 km.

Her tager etapen fat igen, da man nu kører mod syd og nordvest op ad Col de la Croix de Fer, der også er uden for kategori. Den stiger med 5,2% over hele 29,0 km, men man skal ikke lade sig snyde. De første 4 km stiger med 5-10%, hvorefter der venter 2 km nedkørsel, inden det gælder det sværeste stykke med 6 km med 7-10%. Nu venter imidlertid et 4 km langt plateau og et blødt stykke med 3-5% over 7 km, inden den igen tager fat med 6 km, der stiger jævnt med 6-9% frem mod toppen, som rundes efter 110,6 km.

Herfra resterer 54,5 km, der indledes med en ganske let nedkørsel, som fører mod sydvest og syd, idet den dog to gange afbrydes af små bakker (hhv. 1,3 km med 4,5% og 1,4 km med 6,4%). Dalen nås i byen Le Verney efter 135,3 km, og herfra følger man en flad dalvej mod syd, sydvest og sydøst frem til byen Le Bourg d’Oisans.

Den er kendt som startstedet for opkørslen til Alpe d’Huez, og her drejer man mod nordøst for at køre op ad målbjerget, der er uden for kategori. Det stiger med 8,1% over 13,8 km og er stejlest i bunden med 2 km med 10-11%, inden den stiger jævnt med 8-10% over de næste 6 km. Herefter følger en lettere kilometer med 6,5%, inden det sidste svære stykke med to kilometer på hhv. 11,5% og 9,0% følger frem mod de sidste 2,8 km, der er lette og stiger jævnt med 5-6%. Stigningen har sine 21 berømte hårnålesving, hvoraf de sidste to kommer på næstsidste kilometer og det sidste lige inden den røde flamme. Herefter er der et sving med 500 m igen, hvorefter man skal igennem en rundkørsel, inden man drejer til venstre i en rundkørsel med 220 m igen ind på den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 4660 højdemeter.

Alpe d’Huez er Tourens mest ikoniske bjergafslutning og har med små afvigelser været besøgt hver andet år. Seneste besøg var dog helt tilbage i 2018, hvor Geraint Thomas fortsatte sin fantastiske Tour ved iført den gule trøje at spurte sig til anden sejr på to dage med 2 sekunder ned til Tom Dumoulin og 3 sekunder ned til Romain Bardet. Derefter skal vi tilbage til 2015, hvor Thibaut Pinot reddede sin skuffende Tour ved at vinde fra et udbrud, og hvor Nairo Quintana næsten fik skovlen under Chris Froome på næstsidste etape. I 2013 besteg man bjerget to gange på samme dag, og det gav en stor udbrudssejr til Christophe Riblon, der besejrede Tejay van Garderen i en duel. I 2011 vandt Pierre Rolland en dramatisk sidste bjergetape, der nær havde kostet Cadel Evans den samlede sejr og knuste Thomas Voecklers sejrsdrømme, mens Carlos Sastre sikrede sig den samlede triumf med en solosejr i 2008. I 2006 slog Frank Schleck akkurat Damiano Cunego i en udbrudsduel, og i 2004 vandt Lance Armstrong en berømt bjergenkeltstart i ganske suveræn stil. Iban Mayo fortsatte sin march mod stjernerne med en sejr i 2003, mens Lance Armstrong tog en solosejr i 2001. I 1999 vandt Giuseppe Guerini efter et nu berømt sammenstød med en tilskuer. Bjerget er i de senere år også blevet besøgt to gange af Criterium du Dauphiné, senest i 2017, hvor Peter Kennaugh vandt, da man besteg bjerget fra den ”forkerte” side. I 2010 vandt Alberto Contador efter en duel med Janez Brajkovic, der forsvarede førertrøjen.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Den brutale varme fortsætter på en dag med kun få skyer, men den vil ikke være ekstrem. Ved starten i Briancon vil temperaturen dog kun være 26 grader, men den ligger også højt. Nede i dalen ved bunden af Alpe d’Huez vil vi nå 31 grader. Igen vil vinden opføre sig mærkeligt, da den fra start vil være let (9-11 km/t) og komme fra syd og sydvest, men allerede inden Galibier bør den være i vest og nordvest. Derfra vil vinden komme fra primært nordvest og nordnordvest med en let styrke (12-13 km/t). Der bør derfor være mod- og sidemodvind frem til bunden af Croix de Fer. Her vil der være side- og sidemedvind på første halvdel og modvind på anden halvdel, inden man får sidevind på nedkørslen. I dalen frem mod Alpe d’Huez vil der være sidemedvind, inden man får side- og sidemodvind hele vejen op ad målbjerget.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Analyse af 11. etape

Her kan du læse min analyse af den mindeværdige 11. etape, hvor Jonas Vingegaard forvandlede Tadej Pogacar fra monster til menneske.

Favoritterne

For et år siden sammensatte man en ganske menneskelig menu i Alperne, der også dengang var den første bjergkæde i løbet. Det forhindrede ikke Tadej Pogacar i at levere så gedigen en magtdemonstration, at løbet var afgjort, inden nogen havde blot skænket Pyrenæerne en tanke, og i det lys var det lidt overraskende, at arrangørerne turde at designe en rute, hvor Alperne ville forekomme i en historisk hård udgave - endda hårdere end de Pyrenæer, der venter senere. Risikoen for en gentagelse var i hvert fald overhængende i et løb, hvor man lidt for ofte har set, at løbets stærkeste rytter har afgjort løbet tidligt.

Man kan med nogen ret frygte, at det samme er sket i år. Ganske vist blev det ikke, som mange havde ventet, Pogacar, der leverede magtdemonstrationen, men om det er det slovenske monster eller Jonas Vingegaard er ét fedt. Forskellene i den absolutte er slet ikke så store som for et år siden, men de er betydeligt større, end man normalt ser det efter 11 dage i en grand tour, og går man længere ned i klassementet, er de jo uhørt gigantiske. Med tanke på den styrke, Jumbo viste i dag, kan man frygte, at resten af løbet bliver en procession, som det i vidt omfang var tilfældet for et år siden.

Heldigvis ved vi, at Tadej Pogacar ikke lægger sig ned uden kamp. For ham må det være ét fedt, om han ender som nr. 2 eller 7, og med tanke på hans enorme initiativlyst og risikovillighed venter der formentlig stadig knaldgodt cykelløb herfra. Han vil i hvert fald have mere mod til at udfordre Vingegaard, end det var tilfældet med danskeren for et år siden, hvor rollerne var byttet rundt.

Han får endda den måske bedste chance for at slå tilbage allerede med det samme. Løbet fortsætter nemlig med en etape, der også er uhørt hård så tidligt i løbet. Ganske vist er Alpe d’Huez ikke så hård som Col du Granon, men det er stadig en for Alperne svær stigning, og forinden venter en brutal menu med to af områdets mest legendariske stigninger. Med tanke på den menu, de indtog i dag, kan etapen i morgen gøre ganske enorm skade.

Det krydres endda med en ekstra prestige. Alpe d’Huez er utvivlsomt Tourens mest berømte stigning, og det er et sted, alle gerne vil vinde. Derfor ser man også ofte, at favoritterne skal køre om sejren på den legendariske tinde, men sådan går det nu slet ikke hver gang. Bare i dette årtusinde har Thibaut Pinot, Christophe Riblon og Frank Schleck kunnet skrive under på, at en udbryder sagtens kan sejre i skisportsbyen.

I forhold til dagens etape er meget forandret. Vigtigst er det, at UAE og Jumbo har byttet roller. Nu er det det svagere UAE-hold, der skal i offensiven, og det skræmmende stærke Jumbo-mandskab, der skal i defensiven. Derudover er forskellene enorme, og vi ved nu mere om styrkeforholdet. Førstnævnte betyder, at en masse ryttere reelt har smidt deres klassement, og det betyder, at der pludselig er en stor bunke klatrere, om har en interesse i at angribe fra distancen. Sidstnævnte betyder, at der som regel køres mindre afventende, fordi der er mindre usikkerhed om, hvor man står.

En anden væsentlig forskel er etapens design. Hidtil er alle etaper startet relativt fladt, men det ændrer sig i morgen. Nu startes med en tur op ad Galibier, og selvom den fra denne side er ganske menneskelig, er det stadig en alenlang stigning med en top i den mest iltfattige luft, Touren kan præstere. Det betyder, at der for første gang i år er mindre tilfældighed over, hvem der kommer i udbrud. Nu kan de gode klatrere køre væk, hvis de vel at mærke har benene.

Man behøver dog ikke at være en topklatrer for at ramme udbruddet. Som bekendt kørte vi samme etape i Dauphiné - dog med den væsentlige tilføjelse, at man sluttede med Vaujany-stigningen i stedet for Alpe d’Huez - og her kørte der som ventet et stort og klatrestærkt udbrud på Galibier. Der var dog også relativt mange tunge folk med i gruppen - ja, selv Jasper Stuyven endte der såmænd - og det fortæller, at man ikke behøver at hedde Tadej Pogacar for at ramme udbruddet, selvom det er klart, at vi i morgen ikke ser Mads Pedersen og Guillaume van Keirsbulck i udbrud, som vi gjorde det i dag.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Det betyder også, at det er lettere at få forposter afsted. Det er i hvert fald vanskeligere for Jumbo at bestemme sig for, at UAE ikke må få end mand i udbrud, for hvis Rafal Majka angriber på Galibier, kan det selv for hollænderne blive svært at hente ham. Derfor vil vi formentlig se flere af de store hold gå efter at sende en klatrestærk mand afsted, i første omgang som forpost og senere støtte, men måske også med muligheden for at gå efter etapen, hvis hjælpen alligevel ikke bliver nødvendig.

Jeg er lidt spændt på, hvor risikovillig Pogacar er allerede nu. Som nævnt regner jeg med, at han er meget risikovillig, men etapen er ikke designet helt ideelt til et tidligt angreb. Galibier kommer under alle omstændigheder alt for tidligt, og efter Croix-de-Fer venter en let nedkørsel og et relativt langt dalstykke. Med tanke på Jumbos styrke skal man være meget stærk for at holde dem stangen i denne fase. Her er pyrenæeretaperne langt bedre designet til en tidlig offensiv, fordi dalstykkerne generelt er kortere.

Vinden er heller ikke til en tidlig offensiv. Hvor der i dag var medvind på alle stigninger, er det lige omvendt i morgen. Det ser ud til, at der vil være medvind på første halvdel af Croix de Fer, men derudover vil der være forskellige former for modvind på alle stigninger. Det er særligt ærgerligt på de to høje bjerge, Croix de Fer og Galibier, hvor vi er over trægrænsen i et goldt landskab. Her vil den betydelige modvind gøre det meget svært at sætte Vingegaard og Jumbo under pres.

Alligevel tror jeg, at Pogacar prøver allerede på Croix de Fer. Det vil ligne ham dårligt at lade nogen mulighed gå til spilde i den resterende del af løbet, og dette er den første. Planen må være at få forposter afsted, og her er det vel Brandon McNulty og Marc Soler, der med deres power på flad og gode klatreevne er de bedste. Spørgsmålet er bare, om Jumbo tillader det.

Uanset hvad vil der være en gigantisk byge af angreb på Galibier, men vi kender Jumbo, når de skal kontrollere. Så sætter de Wout van Aert til at køre et dræbende tempo, og i modvind og på bløde procenter er han og holdet så stærkt, at det kan blive svært for UAE at få en mand afsted, hvis altså Jumbo bestemmer sig for, at de ikke får lov. Jeg tror således, at der er en god chance for, at det vil tage lidt tid, inden et udbrud kommer væk, for Jumbo vil formentlig køre ret hårdt på for at sikre, at det ikke bliver det totale anarki. Kombinerer man det med modvinden, bliver det ikke bare så let at køre væk, som man normalt ville forvente det.

Vi bør stadig få etableret et udbrud inden toppen af Galibier, men Jumbos kontrol gør, at vi næppe får et nyt udbrud med Stuyven. I stedet bør der være visse krav til klatreevnerne, og det er svært at tro, at udbruddet ikke vil indeholde visse ryttere, der er i hvert fald lidt langt fremme i klassementet. Det virker i hvert fald ikke usandsynligt, at Enric Mas er klar til at satse lidt, og han ligger trods alt i top 10. Det er også muligt, at Aleksandr Vlasov vil, men da han stadig klager over rygsmerter, vil han nok snarere håbe på, at han kommer igennem Alperne med henblik på bedring inden Pyrenæerne.

Vi skal dog ikke regne med at se en top 7-rytter i det tidlige udbrud, og dermed kan Jumbo lade udbruddet få et stort forspring og køre hjem, hvis de vil. Mas kan de sagtens give 7 minutter, men skulle han snige sig med, er det tænkeligt, at vi vil se hold so DSM, Ineos og Arkea jagte. Han vil nemlig true deres podieplads, og dermed kan der være hjælp at hente for Jumbo undervejs. Det samme gælder, hvis Ineos skulle vælge at satse stort med Tom Pidcock trods den åbenlyse risiko for, at han ender med at kollapse helt - en risiko, som det ikke er givet, at de vil tage, når de mest af alt kører for podiet med Geraint Thomas.

Spørgsmålet er, om Vingegaard føler sig så godt kørende, at han vil vinde igen. Der er argumenter både for og i mod. Det er første gang, han fører en grand tour, og derfor kan holdet vælge den sikre strategi og køre i rent defense mode resten af vejen. På den anden side er det som sagt den vel nok mest prestigiøse etape, og Vingegaard sagde allerede på hviledagen, at det er her, han allerhelst vil vinde. Samtidig kører han for et hollandsk hold, og man skal nok ikke undervurdere, at Jumbo meget gerne vil vinde på bjerget, der er kendt som hollænderbjerget. I dag har de også sagt, at de vil forsøge hurtigt at knække Pogacar definitivt. Det kan de sagtens gøre uden at hente udbruddet, men hvis de alligevel vil skabe et hårdt løb, hvorfor så ikke også gå efter etapesejren?

FØLG TOUR DE FRANCE PÅ FELTET.DK/TOUR

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Uanset hvad burde der ikke være tvivl om, at Pogacar gerne vil vinde. Det kan godt være, at han ikke kan vinde meget tid, men det vil trods alt være et statement, hvis han kan svare igen ved at vinde den mest prestigiøse etape. Både Jumbo og UAE har også den fordel, at fredagens etape ikke er en klassementsetape, og der er derfor plads til at brænde lidt ekstra kræfter af.

Hvis Jumbo går efter etapen, burde udbruddet blive hentet. Ganske vist er etapen så svær at kontrollere, at de vel er de eneste, der kan gøre det på egen hånd, men med deres overlegne styrke er det svært at tro, at de ikke henter udbruddet, hvis de vil. Hvis til gengæld UAE er alene om at kontrollere, er det mere tricky. Vi så i dag, at Marc Soler og Rafal Majka samt til dels Brandon McNulty er stærke, og næstefter Jumbo er det i hvert fald dem, der har den bedste chance for at hente udbruddet. Modvinden taler også for, at det bliver lettere at kontrollere, end det ville have været på en dag i medvind.

Derudover regner jeg med, at der vil ske noget på Croix de Fer. Får han ikke en forpost afsted, vil Pogacar nok holde sig i ro, men har han en mand foran, vil det ligne ham dårligt ikke at prøve. Man kan bestemt heller ikke udelukke, at det vil lykkes, men det vil undre mig meget. Vingegaard har gennem hele løbet lignet den bedste rytter på lange stigninger, og i dag var han jo i særklasse. Han vil formentlig sidde limet til Pogacars hjul, og denne gang er det svært at tro, at Pogacar leger supermand og slæber Vingegaard gratis op til en eventuel forpost. Kommer han ikke væk - og det tvivler jeg på, at han gør - vil offensiven formentlig gå i sig selv, særligt når de rammer modvinden.

Derfor vil mit gæt være, at Pogacar må indstille sig på, at han skal vinde løbet på Alpe d’Huez. Da jeg tror, at Jumbo også vil vinde, er mit gæt, at UAE og/eller Jumbo vil skabe samling og sikre, at favoritterne skal køre om det. Det vil måske endda få hjælp af DSM, Arkea samt måske endda Ineos. Efter i dag tror jeg, at de tre hold vil være villige til at bruge nogle kræfter på at vinde en etape så prestigiøs som denne. Til gengæld er det dog nok kun Ineos, der for alvor har noget at byde ind med til sidst, selvom Arkea bør kunne regne med Warren Barguil også langt henne i løbet. I det lys vil jeg tro, at vi får et slag på Alpe d’Huez, men går Jumbo ikke efter etapen, er chancen for en udbrudssejr bestemt til stede trods modvinden.

Hvad sker der så på Alpe d’Huez? Som udgangspunkt er det Pogacar, der skal i offensiven, og derfor må man formode, at det er UAE og især Majka, der vil lægge presset. Pogacar må således formodes at angribe først, men hvis Jumbo har jagtet for at vinde etapen, kan det også sagtens være, at de vil bidrage. Faktisk er det ganske sandsynligt, at holdet vil sætte et Vingegaard-angreb i scene, da de som sagt har meldt ud, at de vil forsøge at knække Pogacar definitivt nu. Med modvind bliver det nemlig slet ikke så let for Vingegaard bare at køre væk, og skal han spurte med Pogacar, ved vi godt, hvem der vinder. Derfor har Jumbo interesse i et hårdt løb, hvis altså de satser stort på at vinde på hollænderbjerget.

Jeg vælger at pege på Jonas Vingegaard, men det er ikke med den selvfølge, man skulle tro. Faktisk var jeg mere overbevist om, at danskeren ville køre fra Pogacar i dag, end jeg er forud for denne etape. Alpe d’Huez er nemlig en lettere stigning, og der er den væsentlige forskel, at der er modvind. Det bliver i hvert fald betydeligt vanskeligere for stærkeste mand bare at sætte sig igennem, og selvom han viste svaghedstegn i dag, er det jo ikke en svag Pogacar, vi har set hidtil. Samtidig vil Pogacar næppe lege supermand på samme måde, som han gjorde i dag - se analysen for en uddybning - og man må derfor formode, at det er en mere frisk Pogacar, der vil nå Alpe d’Huez. Samtidig er vi denne gang i lavere højde, og dagens etape kunne være endnu en indikation på, at Pogacar er mere menneskelig i iltfattig luft end i lavere højder.

Jeg vil i hvert fald tro, at det kræver, at vi får et hårdt løb. Som sagt burde vi også få det. Der er en risiko for, at de griber løbet defensivt an, men som sagt tror jeg, at de vil vinde etapen og dermed lægge et pres. Derudover regner jeg som sagt med, at UAE også vil gøre det hårdt. Egentlig er det kontraproduktivt for Pogacars chancer for at vinde etapen, men hans primære mål vil være at vinde tid. Derfor er han nødt il at lægge presset, også selvom det meget vel kan ende med at koste ham sejren.

Det tror jeg, at det gør. Vingegaard har lignet den bedste klatrer siden 7. etape, og det satte han en fed streg under i dag. I morgen er omstændighederne vanskeligere, men vælger han at gribe løbet offensivt an, synes han at have så kraftigt et ekstra gear, at han kan køre alene igen. Det er klart, at det skal ske, inden den flader ud i modvinden nær toppen, men heldigvis er den nedre del både lang og svær nok til det. I 1994 fik vi to danske etapesejre i træk. I morgen tror jeg, at vi overgår det med et hattrick - og så endda på Alpe d’Huez.

Jeg bliver imidlertid slet ikke forundret, hvis Tadej Pogacar tager sin revanche. Nok tyder meget på, at Vingegaard vil være den stærkeste på en etape som denne, men han har vinden til sin fordel. Muligvis er højderne det samme, og samtidig vil han efter alt at dømme komme til Alpe d’Huez uden at have spillet så meget med musklerne forinden - også selvom han formentlig prøver et eller andet på Croix de Fer. Vi ved, at han utvivlsomt vinder en spurt på de bløde procenter over de sidste små 3 km, og derfor er hans målstreg egentlig allerede, når den flader ud. Som sagt kan han skyde sig selv i foden ved at gøre løbet så hårdt som muligt, men fornemmer han, at han ikke kan gøre forskellen, kan strategien hurtigt blive defensiv med fokus på en spurt. Nok blev han kun nr. 7 i dag, men det var efter at have leget supermand på Galibier. Han bør stadig være næststærkeste mand, og med sin gode spurt og en god portion modvind er det bestemt meget sandsynligt, at han i morgen tager sin revanche ved at vinde den mest prestigiøse etape - også selvom jeg anser det som usandsynligt, at han reelt kan sætte Vingegaard.

Læs også

UCI annoncerer store ændringer i cyklecross-kalenderen

Jeg vælger faktisk at pege på Rafal Majka som nr. 3. Jeg indrømmer, at det er ukonventionelt valg, fordi hans rolle jo er at agere hjælper, men han har en ret klar vej til sejr. Som sagt ligger det i kortene, at UAE skal have en mand afsted som forpost, og selvom de utvivlsomt vil foretrække McNulty og Soler, der er bedre i dalen, kan det blive nødvendigt at satse på polakken, der er den stærkeste på Galibier. Kikser Pogacar sin offensiv på Croix de Fer, hvad jeg vil forvente, og vælger Jumbo at lade etapen sejle, er det sandsynligt, at UAE giver Majka chancen for at jagte en sejr. Han kom skidt i gang i dag, men gennem hele løbet har han bevist, at han er en af løbets bedste klatrere. Giver man ham chancen i et udbrud, der holder hjem, bliver han svær at slå, hvis ikke en positiv coronatest spænder ben for ham fra morgenstunden.

BLIV RIGTIG TOUR-FAN MED DET OFFICIELLE MERCHANDISE

I dag havde jeg ret store forventninger til Louis Meintjes, men de blev slet ikke indfriet. Det skal dog ikke slette indtrykket af, at sydafrikaneren så stærk ud i fredags, og at han generelt har set godt ud i år, senest i Dauphiné. Han plejer at blive bedre og bedre undervejs og elsker disse etaper for sande dieselklatrere, ligesom han trives i varmen. Han er pokkers dårlig til at ramme udbrud i fladlandet, hvor han er uden power, men på Galibier burde han ramme rigtigt. Han har allerede inden i dag sagt, at han vil køre sig tilbage i klassementet via udbrud, og efter i dag står det helt klart, at det må være hans strategi fra nu af. Skal det ske, er denne start på Galibier den oplagte chance, og har han de ben, han havde inden sin defekt i fredags, kan han utvivlsomt gøre det færdigt på målstigningen.

En af dagens skuffelser var Damiano Caruso. Det er klart, at han kom skidt i gang med løbet, men jeg synes faktisk, at der var klare tegn på fremgang i weekenden. I forvejen plejer han at blive bedre og bedre undervejs, og den regel må stadig antages at gælde. Hans nedtur i dag er ikke forklaret, og det er derfor muligt, at han er syg, men vi så trods alt i begyndelsen af løbet, at han ikke er uden form. Han er skabt til udbrud på disse store dage i bjergene, og det er svært ikke at tænke på Vueltaen sidste år, hvor han var langt fra sin bedste form, men leverede et mindeværdigt soloridt i Pyrenæerne. Tidligere tog han som bekendt også en solosejr i Giroen, og dagens store tidstab kan meget vel skyldes, at han sad helt op for at smide tid, da klassementet alligevel forsvandt. Derfor vil jeg tro, at vi ser en bedre Caruso i morgen, og så kan han vinde etapen, selvom han indtil nu ikke har haft sine allerbedste ben. Han kan også gøre det færdigt i en spurt, hvis modvinden betyder, at han har selskab til sidst.

Forpoststrategien bringer også Steven Kruijswijk i spil. Logikken siger, at Jumbo skal holde sammen på tropperne, men på en dag som denne ser man ofte det førende hold sende en mand afsted som sikkerhed, hvis det skulle eksplodere på Croix de Fer. Sker det, er det meget muligt, at Jumbo vil lade hollænderen køre sin egen chance. Vi taler om hollænderbjerget, han leverede et vildt soloridt på netop Alpe d’Huez-etapen i 2018, og en hollandsk sejr til et hollandsk hold vil være yderst populært. Førsteprioriteten vil være den gule trøje, men jeg kunne sagtens se Jumbo sælge etapen til udbruddet, hvis Kruijswijk er i front. I dag viste han, hvor stærk han igen er blevet, og efter en dag, hvor han har siddet på hjul i modvinden, er det vel oplagt, at han kan gøre det færdigt.

Samme taktik bringer Sepp Kuss i spil. Faktisk har han prøvet det før. I 2019, da Roglic vandt sin første Vuelta, blev Kuss netop sendt ud som en sikkerhedsventil, og da udbruddet aldrig blev hentet, kunne han efter en dag på hjul med lethed gøre det færdigt. I dag så vi, at vi ikke har den bedste Kuss i dette løb, men vi har dog stadig en ganske velkørende amerikaner. Vi ved også, at han er så svingende, at han i morgen kan have de ben, han havde i fredags, og har han det, er det svær at tro, at nogen kan slå ham på alpen, særligt når han gennem hele dagen har kunnet sidde på hjul. Kruijswijk vil i kraft af sin nationalitet være førsteprioriteten, men Kuss er bestemt også et brugbart alternativ.

I dag var Thibaut Pinot overraskende usynlig. Det kan dog meget vel skyldes, at han har satset hele butikken på denne etape. Han vandt som bekendt på Alpe d’Huez i 2015, og der er ingen tvivl om, at han drømmer om at gøre det igen - og så endda på Bastilledagen! Med en start på Galibier bør han ramme udbruddet, hvis han har benene, men spørgsmålet er, om han har det. I dag var det i hvert fald ikke ham, der sad hos Gaudu i finalen, og det står vel klart, at han fortsat er et stykke fra sit bedste niveau. Man kan dog heller ikke helt sige sig fri for, at han nok har kørt en del af etapen med denne etape i tankerne, og han har utvivlsomt sparet sig, da først han var blevet sat. Jeg føler mig bestemt ikke overbevist om, at formen rækker, for udbruddet i søndags manglede klatrere, men han kørte trods alt fra Carlos Verona, der i dag virkede uhyre overbevisende. Helt dårlige ben har han ikke, og vi har også tidligere i år set, hvor svingende han kan være. Med de takter, han viste i søndags, burde endnu en sejr ikke være umulig, nu hvor han i Schweiz viste, at han trods sit had til varme godt kan vinde i temperaturer, der er værre end disse. Hans spurt er et våben, hvis modvinden og den lette afslutning giver ham brug for det.

Hvor store risici vil Enric Mas tage? Spanieren havde som bekendt en skidt, skidt dag, men det betyder, at han nu kan tage en chance. Han har været i top 10 to gange i træk, så han har ikke så meget at miste. Jeg vil dog tro, at han er mere risikovillig på hjemmebanen i Pyrenæerne, og desværre for ham tror jeg, at Jumbo vil lukke ham ned, alene for ikke at tage blot den mindste risiko. Får han tid, vil andre hold også begynde at forsvare podiet, og derfor bliver det mere kompliceret. På Galibier vil han dog kunne køre væk, og Jumbo kører sig næppe i hegnet for at hente en mand, der er næsten 10 minutter efter. Rammer han udbruddet, vil han have alletiders chance for at gøre det færdigt. Nok skuffede han i dag, men han er en af de bedste klatrere, elsker varme, bliver altid bedre og bedre, har haft en forrygende sæson målt på præstationsniveau og elsker store bjergetaper med mange stigninger. Han skal bare have lov af Jumbo, og det er jeg ikke sikker på, at han får.

Movistar har dog også et godt alternativ, der helt sikkert har frihed. Det tog lidt tid, inden Carlos Verona fandt sine ben, men nu har han dem. I dag endte han med at tabe 20 minutter, men det var efter et imponerende føringsarbejde for den lidende Mas, og han således fundet de ben, der har imponeret så stort gennem hele året. Med Mas’ nedtur bør han have frihed, og med en start på Galibier kommer han formentlig væk, hvis han vil. Han vandt som bekendt den tilsvarende etape i Dauphiné, og det bør anspore ham til at prøve igen - bare med den ændring, at han denne gang vinder på et langt mere mytisk bjerg og i et løb, der er en anelse større.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

FDJs prioritet bør være Pinot, men de har et godt alternativ i Michael Storer. De sender næppe to man afsted, da vi så, hvor godt deres holdarbejde fungerede i dag, og da de tror meget på Gaudu efter i dag, og derfor får Storer nok kun chancen, hvis ikke Pinot har benene. Det virker dog heller ikke umuligt, at det vil være tilfældet, for franskmanden satte som sagt ikke verden i brand i dag. Med den kørsel, Storer viste i dag, er han utvivlsomt en af de bedste klatrere, og i dag beviste han det, vi manglede at se, nemlig at han kan være med på de helt store bjergetaper som denne. Der er bedre klatrere end ham, men får han chancen, er han en reel vinderkandidat.

Hvad så med Michael Woods? Jeg så ham ikke i dag, og det indikerer nok, at han stadig er lidt for forslået efter styrtet. Omvendt var det en flad start, der ikke passede ham, og han kunne godt være typen, der har sparet sig for at gå efter den helt store skalp på Alpe d’Huez. Spørgsmålet er bare, om han vil være i stand til at gøre det færdigt med sin forslåede krop, når han i forvejen ikke imponerede alt for meget i uge 1. Hans præstation i fredags viser dog, at han er en af de bedre klatrere, og han viste jo storform lige op til løbet, da han knuste al modstand, også Nairo Quintana, i Occitanie. Han har vist, at han nu kan vinde de store bjergetaper, og skulle det grundet modvinden ende i en eller anden form for spurt, har han farten til sidst.

Hvad gør Ineos med Tom Pidcock? Mit gæt er, at de holder ham i ro, da han mest er med for at lære, men omvendt er værdien af en top 20 for et stort hold begrænset. Tør de spille ham ud, vil han have en god chance for at komme afsted på Galibier. Det er en udfordring, at han ligger nr. 11, og derfor er han måske en mand, det stærke FDJ eller sågar Jumbo vil lukke ned, akkurat som de måske vil med Mas. Omvendt er han ikke en akut trussel, og det er derfor bestemt muligt, at han får frihed. Alt omkring hans holdbarhed er et åbent spørgsmål, og vi har også set, at han trods alt har sine begrænsninger i bjergene, men efter hans kørsel i dag synes det ikke umuligt, at han vil kunne vinde fra et udbrud.

SE OGSÅ: ALT OM ETAPER OG RUTERNE

Lad os vende tilbage til forposterne. Marc Soler er vel den ideelle forpost for UAE, fordi han er så kraftfuld på det flade. Ligesom Majka kan han ende med at få chancen, hvis Pogacars offensiv som ventet kikser, men det er mere usikkert, om han kan gøre det færdigt. Han kom meget skidt i gang med løbet, men de seneste dage har han endelig fundet benene. Også i dag var han endda på et tidspunkt sidste mand hos Pogacar, og det vidner om form. Han er dog ikke verdens allerbedste klatrer, og der er en vis risiko for, at han vil være overmatchet i et udbrud.

Den sidste UAE-forpost er Brandon McNulty. Som sagt er han sammen med Soler et bedre valg til den rolle end Majka, fordi han er så kraftfuld på det flade, men spørgsmålet er, om han er god nok til at vinde, hvis han faktisk får chancen. Det vil jeg tillade mig at tvivle meget på, for både i dette løb og senest i Dauphiné har han vist, at han stadig er begrænset i bjergene. Omvendt kørte han flot i fredags, og han viste ved OL, at han på sine store dage godt kan overraske i bjergene, hvis altså taktikken mager sig sådan, at han får sin mulighed.

Helt forventeligt måtte Lennard Kämna smide sit klassement i dag. Det betyder til gengæld, at han har frihed til at jagte en etapesejr. Med starten på Galibier bør han have en god chance for at komme afsted, men kan han også gøre det færdigt? Vi så senest i Giroen, at han trods alt stadig har sine begrænsninger i bjergene, og denne gang vil han være oppe mod nogle absolutte topklatrere. Trods den svære taktiske situation virkede han måske heller ikke flyvende i går, men på den anden side imponerede han mig stort i fredags. Problemet er bare, at dette er en ”rigtig” bjergetape, og her vil jeg tro, at han vil få det svært mod mere udprægede klatretyper.

Dagens måske største overraskelse var vel Valentin Madouas. Som beskrevet i analysen er det lidt af et gennembrud at se ham præstere sådan i de høje bjerge, og det vidner om, at han må regnes som en reel, vinderkandidat. Det kræver dog, at han får chancen, og det er nok usandsynligt. Pinot er det klare førstevalg, og med tanke på den rolle, han spillede for Gaudu i dag, har jeg svært ved at tro, at de tør undvære ham i feltet. Skulle han dog få chancen, burde det være muligt, også selvom han lige skal bekræfte, at han vitterligt klatrer så godt. Stabilitet er han jo ikke just kendt for, selvom han nu efter sit vilde forår bekræfter den fantastiske udvikling.

Efter i dag skal vi vel også tage Warren Barguil seriøst. Som altid skal vi sent hen i en grand tour, inden for alvor finder formen, og han er også denne gang bare blevet bedre og bedre. Problemet er, at han igennem de seneste sæsoner har været langt fra fordums styrke, og selvom han var stærk i dag, var det altså et ret svagt udbrud, han var havnet i. Med starten på Galibier vil han i morgen have betydeligt skrappere modstand, og kan han så gøre det færdigt? Det vil jeg se, før jeg tror det, når han har været så skidt kørende på det sidste, men da han jagter prikker, vil han utvivlsomt gøre forsøget. Den prikkede jagt hjælper dog sjældent, hvis man også vil vinde etapen, da pointene næppe kommer gratis undervejs.

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

Den sidste mulige forpost er Primoz Roglic , men jeg tror, at han holder sig i feltet. For det første må han stadig regnes som vigtigste mand for Vingegaard i finalen, hvor danskeren som nævnt har planer om at vinde yderligere tid på Pogacar. Derudover er han jo stadig Roglic, og selvom man på sin styrke kan tage sig en vis frihed på Galibier, er det trods alt en mand, mange hold vil være varsomme med at bringe tilbage i klassementet. Jeg bliver derfor overrasket, hvis han bruges som forpost, men skulle det ske, vil han blive svær at slå. Han var bestemt ikke flyvende i dag, men han var også meget aktiv på Galibier, og efter en dag på hjul burde han nok kunne et eller andet.

Ender det i et favoritopgør, er det lidt svært at se, at Vingegaard eller Pogacar ikke vinder, men lurer de for meget på hinanden i modvinden, kan der være muligheder. Størst chance har nok Nairo Quintana. Som fremhævet flere gange er jeg altid luren ved, hvornår hans niveau begynder at falde i en grand tour, og derfor kan han falde sammen i morgen, men han var bestemt overbevisende i dag. Han havde glæde af højderne, men det har han igen i morgen, bortset fra på selve målbjerget. Har han samme niveau som i dag, vil han have mere frihed end Thomas og Bardet, og vi ved, at han vil køre offensivt, som han gjorde det i dag. For ham er det nemlig podiet, der betyder noget, og han skal bruge en masse, masse tid inden næste lørdag.

En anden mand med frihed er David Gaudu, men kan vi regne med ham? Vi ved, at han er ustabil som bare pokker, og han så bestemt ikke overbevisende ud gennem hovedparten af dagens etape. Han kørte dog klogt, og i kraft af sit hold kom han stærkt tilbage. Den strategi kan give pote igen i morgen, hvor den samlede etape er endnu mere opslidende, og vi har i hans tidligere grand tours set en tendens til stigende formkurve undervejs. Vigtigst er dog hans frihed, også fordi ingen frygter ham på enkeltstarten.

Mere frihed har Adam Yates også, men jeg har stadig svært ved at se ham vinde en etape som denne. Holdbarhed er ikke hans spidskompetence, og disse store bjergetaper har aldrig været hans kop te. Han gjorde det dog ganske hæderligt i dag, og selvom der utvivlsomt vil være mindst lige så mange, der i morgen er stærkere end ham, havde han et niveau, der gør, at han kan vinde et taktisk modvindsløb med frihed. Det kræver dog, at han har samme ben som i dag, og den slags kan man aldrig regne med.

Endelig skal jeg nævne Geraint Thomas og Romain Bardet, men det er svært at se dem vinde etapen. Det er de to ryttere, der næst efter Pogacar har mindst frihed, og de vil også lure meget på hinanden. I dag så de uhyre overbevisende ud, og da de begge er kendt for deres stabilitet, er de næppe ringere i morgen. De bør derfor køre en god etape, men vejen til sejr er svær, fordi de formentlig skal sætte Vingegaard på ren styrke. Omvendt er det Pogacar, danskeren vil holde mest øje med, og er de helt jævnbyrdige i modvinden, kan jo godt lade dem køre. Det er Bardet, han i kraft af enkeltstarten kan give mest frihed. Til gengæld har Thomas sine berømte og skræmmende stærke forceringer omkring den røde flamme - en forcering, han senest bruge i Schweiz, og som også gav ham sejren på Alpe d’Huez for fire år siden.

Jeg kunne også pege på Alexey Lutsenko, men jeg har svært ved at se ham satse sin top 10 med et udbrud. Det samme gælder Aleksandr Vlasov, der i kraft af ryggen formentlig bare skal overleve Alperne med håb om bedring. Neilson Powless smed sit klassement i dag, og han er et oplagt bud på en udbryder. Jeg har bare svært ved at se ham vinde en stor bjergetape som denne. Det er måske lettere med Jakob Fuglsang , men som skrevet i flere optakter tvivler jeg på, at niveauet rækker lige nu. Giulio Ciccone kunne måske have vundet i dag, men der er fortsat intet, der tyder på, at han er rask, selvom han angreb i går, og da han i morgen i kraft af Galibier ikke ender i et svagere udbrud, kan jeg ikke tro, at han er stærk nok til at gøre det færdigt. Simon Geschke skal på jagt efter prikker sammen med Pierre Latour, men de bør ikke kunne vinde så stor en bjergetape som denne. Rigoberto Uran blev sat tidligt i dag, og det tyder på, at han fortsat er for forslået, og selvom Tiesj Benoot måske kunne komme i spil som en forpost og er i uhyggeligt god form, vil det trod alt undre mig at se ham vinde en etape som denne. Wout van Aert er formentlig vigtigste mand til at føre i feltet, og derfor reger jeg ikke med at se ham som forpost, ligesom han trods alt bør få svært ved at gøre det færdigt. Jeg er spændt på at se, hvor langt Nick Schultz, der imponerede så stort i går, kan komme fra et udbru, men etapen bør være for voldsom til, at han kan vinde. Det bør den også for Jonathan Castroviejo , selvom han er en sandsynlig forpost og igen i søndags viste sin stærkt forbedrede klatring. Bauke Mollema synes ikke længere at kunne vinde så stor en bjergetape, slet ikke nu hvor han er/har været syg. Patrick Konrad synes ikke flyvende, og trods den gode form ser jeg ikke Bob Jungels, Andreas Kron eller Luis Leon Sanchez vinde på så svære bjerge som disse. Joe Dombrowski er i bedring, men næppe god nok, og vi så i dag begrænsningerne for Dylan Teuns, Mikael Cherel, Mattia Cattaneo og den stadig formsvage Ion Izagirre . Pierre Rolland så stadig syg ud i går, som Daniel Martinez gjorde det i dag, Aurelien Paret-Peintre er faldet helt sammen, og etapen bør være for svag for Matteo Jorgenson og Chris Hamilton. Endelig synes Chris Froome faktisk at kunne komme ret langt fra et udbrud, men vinde kan han ikke.

BEMÆRK: Denne gang har jeg blandet udbrydere og klassementskandidater lidt sammen, da der er få reelle vinderbud blandt favoritterne, og da det kan gå begge veje i forhold til udbruddets chancer. Uddybning findes ovenfor. Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale - ikke top 10-potentiale - hvilket måske er særligt vigtigt på en dag, hvor en rolle som forpost kan give en chance for at vinde etapen.

Feltet.dks vinderbud: Jonas Vingegaard

Øvrige vinderkandidater: Tadej Pogacar, Rafal Majka

Outsidere: Louis Meintjes, Damiano Caruso, Steven Kruijswijk, Sepp Kuss, Thibaut Pinot

Jokers: Enric Mas, Carlos Verona, Michael Storer, Michael Woods, Tom Pidcock, Marc Soler, Brandon McNulty, Lennard Kämna, Valentin Madouas, Warren Barguil, Primoz Roglic, Nairo Quintana, David Gaudu, Adam Yates, Romain Bardet, Geraint Thomas

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Geraint Thomas’ sejr fra 2018, Thibaut Pinots sejr fra 2015, Christophe Riblons sejr fra 2013, Pierre Rollands sejr fra 2011, Carlos Sastres sejr fra 2008,  Frank Schlecks sejr fra 2006, Lance Armstrongs sejre fra 2004 og 2001, Iban Mayos sejr fra 2003 og Giuseppe Guerinis sejr fra 1999.

STREAM TOUR DE FRANCE TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER