Optakt: 13. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Årets Vuelta er sjældent sprintervenlig, men de fleste sprinteretaper er koncentreret i den første uge. I den anden uge er der således kun én stensikker dag for de hurtige folk, og den kommer på løbets næstsidste fredag, hvor det handler om at udnytte en rute, der er helt uden kategoriserede stigninger. Vinden er altid en risiko i Spanien, men i denne del af landet er det mere den brutale hede, som kan være en udfordring, og det samme kan en sjældent lang distance på mere end 200 km, der måske kan give sprinterholdene lidt udfordringer i kampen for at sikre den spurt, der dog bør være udfaldet af den anden uges eneste rigtigt flade etape.

Med en distance på 203,7 km er der tale om en af Vueltaens længere etaper, der fører feltet fra Belmez til Villanueva de la Serena. Begge byer ligger i det relativt flade område midt på den sydspanske stegepande nord for Sevilla, og derfor er der tale om få terrænmæssige udfordringer. Fra start går det ad en småkuperet og næsten lige vej mod nordvest frem til byen Peraleda de Zaucejo, der nås efter 39,7 km. Her drejer man mod nordøst for at følge en i starten ganske snoet og lidt småkuperet vej, der blandt andet byder på to lidt længere, men lette opkørsler, inden den flader og retter sig ud frem mod byen Cabeza del Buey, der passeres efter 86,6 km.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Her drejer man mod nord for at følge en relativt lige og ganske let faldende vej, der leder frem til et lidt spektakulært område med flere søer, hvor man skal over hele to broer, hvoraf den anden leder ud til en lille ø og den tredje tilbage til fastlandet, hvorfra en opkørsel leder mod nordvest frem til byen Publa de Alcocer, der nås efter 123,6 km. Her drejer man mod vest og senere sydvest og igen vest for at køre ad en lige og ganske let faldende vej. Det fortsætter med at falde, når man drejer mod nordvest og senere vest for at køre ind til målbyen, der nås efter 180,0, dog uden at man passerer målstregen.

I stedet kører man en tur ud i fladlandet vest for byen. Således er der fladt, når man kører først mod nord og siden sydvest frem til byen Don Benito, hvor dagens spurt kommer med bare 11,2 km igen. Herefter drejer man mod øst og siden nord og slutteligt nordøst for at følge en flad vej ind mod målbyen. Her drejer man i en rundkørsel med 3400 m igen, hvorefter der følger to sving i træk i rundkørsler ved 2 km-mærket, inden man slutteligt skal lige igennem to rundkørsler med hhv. 1000 og 500 m igen. Den sidste kilometer stiger let med 1,5%, herunder 1,8% over de sidste 500 m.

Etapen byder på i alt 1642 højdemeter.

Villanueva de la Serena har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Turen i den sydspanske bageovn fortsætter. Fredagen på den spanske stegepande byder på en skyfri himmel og en temperatur på 34 grader i startbyen og 36 grader i målbyen. Vinden vil fra start være i sydvest og let (9-15 km/t), mens den gradvist vil dreje over i vest og stadig være let (12-14 km/t). Det bør give indledende sidevind, derefter med- og sidemedvind og herefter sidevind, men med 80 km igen drejer man ind i modvind, som varer ved indtil turen rundt om målbyen. Her vil der først være side- og sidemodvind og slutteligt medvind tilbage til målbyen. Med 3,4 km igen får man sidevind, indtil man på de sidste 500 m får sidemodvind.

Analyse af 12. etape

Du kan læse en analyse af 12. etape her.

Favoritterne

Årets Vuelta har været usædvanligt sprintervenlig, men det har også været en meget opdelt affære. Hvor de første otte dage alene bød på flere massespurter, end vi havde i hele løbet i 2019 og 2020, er det i de to sidste uger yderst sparsomt med mulighederne. Madrid-etapen er som bekendt ikke på programmet i år, og de to sidste uger byder på hver kun én sandsynlig massespurt. Tirsdagens rute ved den asturiske kyst er endda også så kuperet, at det sagtens kan blive både svært at kontrollere og for de tunge at overleve, og derfor kan de rigtige sprintere være så uheldige, at der efter sidste uges sprinterfest i løbet af de sidste 13 dage kun er én chance for at gøre brug af de hurtige ben.

Derfor bliver morgendagens 13. etape også ekstra vigtig. Som det var tilfældet for flere etaper i den første uge, er den nemlig for Vueltaen sjældent flad, og der er ikke meget i terrænet, der kan true de hurtige folk. Den første del er faktisk relativt kuperet, men den sidste del er så flad, at det slet ikke giver mening at forsøge at udnytte terrænet.

I stedet er det vinden, der på den spanske højslette kan være farlig, men i denne del af landet er det slet ikke så blæsende som i de regioner, vi tidligere har besøgt. Morgendagen bliver da heller ikke specielt blæsende, og selvom der sikkert vil være nok vind til at gøre feltet nervøst, vil der næppe ske mere end det. Med modvind i hovedparten af de sidste 80 km kommer de første sidevindsstykker også alt for tidligt, og på den sidste lille rundstrækning, står vinden kun på to meget korte stykker rigtigt. Det bør ikke blive vinden, der forhindrer sprinterne i at få deres store chance.

Den eneste trussel er et udbrud, men den kan heller ikke længere helt negligeres. Vi er så langt henne i løbet, at holdene kan mærke trætheden, og i denne fase har udbrud altid en betydeligt større chance for succes. Samtidig betyder Jasper Philipsens exit, at et af de tre arbejdsvillige sprinterhold er forsvundet, og pludselig er det kun Deceuninck og FDJ, der kan tænkes at skulle kontrollere en mere end 200 km lang etape i en stegende bageovn.

Den opgave har potentiale til at gå galt, men jeg tror det ikke. Man kan bestemt ikke udelukke, at der bliver gået til stålet fra start, men det vil undre mig. De seneste tre dage har været benhårde, og to af etaperne er indledt med næsten to timer lange angrebsfester. Mange vil sætte pris på en lidt lettere dag inden en hård weekend, hvor chancerne for udbrudssejre er betydeligt større. Det er ikke just specielt eftertragtelsesværdigt at skulle tilbringe 200 km i front i den stegende hede, hvis sprinterholdene alligevel ender med at ødelægge det hele. Modvinden de sidste 80 km gør det i forvejen meget vanskeligere at holde hele vejen hjem.

Jeg udelukker ikke en aggressiv start, men mest af alt tror jeg på det klassiske mønster, hvor de tre spanske wildcardhold angriber fra km 0, hvorefter der venter en stille langgaber. Intermarché vil tage kontrol, men de kan forvente, at Deceuninck og FDJ relativt hurtigt kommer frem. Faktisk vil jeg bestemt heller ikke udelukke, at DSM denne gang går ind i jagten, ligesom det endda kan være muligt, at vi ser Bora, hvis udbruddet skulle blive lidt vanskeligere at hente. Intermarché viste også i går, at de sætter en stor ære i at påtage sig ansvaret, og jeg vil tro, at sprinterholdene også kan regne med belgisk hjælp. På dette tidspunkt kan en overraskelse altid komme, men da Deceuninck og FDJ vil give deres højre arm for at få en spurt, burde det også ende sådan, særligt med så megen modvind til sidst.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Jeg regner derfor ikke med den store dramatik. Feltet vil sikkert være nervøst i vinden, men næppe mere end det, og med Fabio Jakobsens store forspring vil jeg tro, at alle sprinterne negligerer den indlagte spurt, der kommer kritisk tæt på målet. Det kan til gengæld åbne døren for, at klassementsryttere kan jagte bonussekunder, men da det reelt kun er en mulighed for Primoz Roglic, der aldrig rigtigt har jagtet de indlagte spurter, tror jeg højst, at vi vil se Deceuninck bruge hurtige folk som Andrea Bagioli, Zdenek Stybar og Florian Senechal til at stjæle point fra Jakobsens konkurrenter.

Det ligner altså en massespurt, og den er ikke helt enkel. Der er tre sving frem mod de sidste 2 km, og derefter er der to rundkørsler, den sidste bare 500 m fra stregen, hvor man ikke kan sidde for langt tilbage. Det er derfor en finale, hvor et godt lead-out er vigtigt, men trods alt ikke altafgørende. Derudover er selve spurten let stigende, men slet ikke i samme omfang som på 4. etape.

Med Philipsen og Sebastian Molano ude er det svært ikke at have Fabio Jakobsen som tårnhøj favorit. Ikke blot har han bevist, at han er feltets hurtigste, hans tog er pludselig også det i særklasse bedste. FDJ har mistet deres vigtigste mand, Jacopo Guarnieri, og Alpecin er uden både Philipsen og Tobias Bayer. Hos UAE skal Matteo Trentin selv spurte og ikke agere suveræn lead-out man. Pludselig er et tog med Zdenek Stybar, Florian Senechal og Bert van Lerberghe i særklasse!

Det er en skam for rivalerne. Jakobsens svaghed har hidtil været hans positionering, der helt tydeligt kostede sejren på 5. etape, men lige nu taler alt for, at han vil få det bedste lead-out. I en finale med så sen en rundkørsel er det ikke en helt uvæsentlig faktor, og Jakobsen synes ikke at være alt for mærket af det hårde løb. Han viste også på 4. etape, at et stigende opløb slet ikke er en forhindring. I det lys er det svært ikke at tro, at det bliver hollandsk hattrick i morgen.

Jeg vover faktisk at placere Alberto Dainese som nr. 2. Vi ved, at italieneren har haft det svært i positionskampen, og i et løb, hvor Nico Denz er hans eneste reelle lead-out man, gør det ham til et skrøbeligt og usikkert kort, der kan misse helt ud. Dette er imidlertid en vurdering af vinderpotentiale, og Dainese er formentlig manden, der måske kan slå Jakobsen. Han viste i hvert fald en ganske imponerende fart i den seneste spurt i lørdags, hvor han var tættere på Jakobsen, end jeg havde troet.

Samtidig har han med holdets fald i klassementet nu en fuld trup til at hjælpe sig, og i forvejen har han været overraskende god i positionskampen, hvis man ser bort fra kikset på 2. etape. Sidst var det ham, der sad på Jakobsens hjul, og lykkes det igen, viste han så meget fart i lørdags, at overraskelsen er mulig. Hans våben kan være, at løbet har slidt hårdere på Jakobsen end ham, for selvom han også er tung og endda kører grand tour-debut, synes han at være kommet i hvert fald fornuftigt gennem bjergene. DSM har momentum lige nu, og måske kan han fortsætte det i morgen

Det har været et skidt løb for Arnaud Demare, og hans chancer for oprejsning blev betydeligt forringet i søndags, da Guarnieri stod af. I forvejen har toget kun én gang fået det til at fungere, og nu har kun én rigtig lead-out man i Ramon Sinkeldam. Forleden gjorde Olivier Le Gac og Anthony Roux det heldigvis godt i rollen foran Sinkeldam, men det supervåben, der har givet ham de fleste af sejrene, har han ikke længere. Demare så også selv ret rusten ud, da han i lørdags ikke kunne holde hjul, og han er heller ikke kendt for sin holdbarhed i grand tours. Heldigvis har han set fin ud indtil videre, og hans spurt på 4. etape var jo trods alt ganske opløftende. Sinkeldam må stadig være en af de bedre lead-out men, og det stigende opløb giver i hvert fald Demare en bedre chance end et fladt. Formentlig skal han lukrere på et kiks hos Deceuninck, men dem har vi også set mange af hidtil. Får han det, bør han stadig være en af de allerhurtigste.

Dernæst vil jeg pege på Jordi Meeus. Belgieren var yderst skuffende i de første spurter, hvor han åbenlyst manglede fart, men det så meget bedre ud på 8. etape. Selv blev han da også meget mere optimistisk af den spurt, og det er da også sandsynligt, at styrtet på 2. etape kan have sat ham tilbage de første dage. Det let stigende opløb burde lige være noget for Meeus, og han harb klaret de seneste bjerge fornuftigt. Det vigtigste våben er dog Martin Laas, der med udrensningen i togene pludselig ligner en af de bedste lead-out men. Kører han lead-outs som i februar, vil han måske være i stand til at tage kampen op med Deceuninck, og kan Meeus samtidig selv fortsætte den stigende fartkurve, ser det slet ikke så dumt ud i en finale, hvor det stiger, og hvor et lead-out kan vise sig afgørende.

Den lidt småtekniske er en skam for Jon Aberasturi. Vi har desværre i dette løb fået bekræftet, at baskeren lider stort under et svagt hold, og selvom hans fart synes hæderlig, har han alt for ofte været helt ude af position. Heldigvis er han en af vinderne, nu hvor togene er blevet svækket, og det burde være lidt nemmere for en ensom ulv at manøvrere nu. Samtidig burde han i teorien også komme bedre igennem bjergene end de fleste andre sprintere, og et stigende opløb vil altid være til fordel for Aberasturi. Han har brug for en del held i positionskampen, hvis det skal lykkes, men har han det, burde hans fart også kunne føre ham et stykke.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Selvom jeg tror, at BikeExchange ville gøre sig selv en stor tjeneste ved at køre for Luka Mezgec, der så sent som i Paris viste, at han formentlig er holdets hurtigste i en finale som denne, sker det næppe. Michael Matthews er ikke typen, der frivilligt smider kaptajnrollen, og derfor vil holdet satse på ham igen. Løbet her har igen understreget, at han mangler fart i de klassiske massespurter, og i dag klagede han endda over dårlige ben. Til gengæld er det let stigende opløb slet ikke så ringe, og det giver ham i hvert fald en bedre chance end i en flad spurt. Vigtigst er det dog, at toget med Robert Stannard og Luka Mezgec faktisk nu ligner det næststærkeste, og hvis de erkender det og tør køre et lead-out fra spids, tror jeg faktisk, at de kan true Deceuninck lidt, særligt med Mezgec som sidste mand. Farten rækker nok ikke til at vinde, men med et sådant lead-out kan han komme ganske tæt på.

Alpecin skal vænne sig til en ny virkelighed uden Philipsen. I teorien har de to sprintere, nemlig Sacha Modolo og Alexander Krieger, men der bør ikke være tvivl om, at Modolo er manden. Ganske vist er det længe siden, at han tog karrierens 46 sejre, men han har faktisk stadig en fornuftig fart. Det viste han med sin 7. plads i Burgos, men mest af alt med 2. pladsen i Algarve sidste år. Det er ganske vist længe siden, men han har nærmest heller ikke spurtet siden dengang. Han er formentlig stadig hurtigere, end resultaterne viser, og hans tog med Edward Planckaert og Krieger ligner et af de mere potente. Det stigende opløb burde også passe ham, og han viste netop sit punch i et sådant, da han skød frem på 4. etape. Han styrtede desværre for et par dage siden, men han har klaret de seneste dage ganske fornuftigt og synes frisk endnu. Med et godt lead-out fra Krieger skal det blive interessant at se, hvad farten rækker til. Man kan heller ikke helt udelukke, at de kører for tyskeren, men det vil overraske mig. Han er ikke en klassisk sprinter, og den spurt, han kørte i Giroen, var ingen succes. Med et godt lead-out fra Modolo kan han komme længere, men han kan ikke være med helt fremme. Alt taler for, at der satses på italieneren.

Dette er en vurdering af vinderpotentiale, og derfor nævner jeg Magnus Cort, men desværre tror jeg ikke, at han deltager i spurten. Han sagde i dag, at morgendagen var en hviledag for holdet, og at de var enige om ikke at satse på de klassiske spurter. Omvendt bør han kigge lidt på pointkonkurrencen. Hvis Jakobsen falder for tidsgrænsen, hvad der ikke er umuligt, står han stærkt i forhold til at hjemføre sig den grønne trøje. Samtidig stiger opløbet trods alt ikke uvæsentligt, og det bør kunne virke lidt tillokkende. Mest af alt tror jeg, at han holder ord, men giver han den alligevel et skud, kan han gøre det pænt. Han lider under sin positionering, men han har et helt hold til rådighed, og Jens Keukeleire viste sine evner i dag. Det gik også godt på 4. etape, og finalen er trods alt ikke alt for teknisk med kun to rundkørsler til at bremse ham. Hans fart bør føre ham langt, hvis han forsøger, og hvis han lykkes i positionskampen.

Det er utroligt så stabil Piet Allegaert er. Belgieren har slet ikke et hold til at hjælpe sig, men alligevel er han altid med fremme i kraft af sine gode positionering. Det er hans første grand tour, og det er derfor svært at vide, hvordan han har det, men han synes at være kommet fint igennem indtil nu. Han foretrækker også stigende opløb, og dette kunne minde om det, der gav ham choksejren i Eurometropole i sin tid. Desværre er han så alene, at han altid skal komme bagfra, og derfor rækker farten næppe til mere end endnu en af hans endeløse serie af flotte sekundære placeringer.

Igen i dag blev der sat en streg under, at Matteo Trentin slet ikke har den fart, han havde engang, og derfor er det svært at se ham vinde en klassisk massespurt. End ikke i det stigende opløb på 4. etape, hvor han fik sin chance, viste han megen power, og så får han det endnu sværere i denne lettere finale. Hans store fordel er, at han vil være mere frisk end de tunge sprintere, ligesom det stigende opløb trods alt hjælper ham, men mest af alt skal han satse på sit tog. Rui Oliveira og Ryan Gibbons udgør tilsammen stadig et af de bedre hold, og i en finale, hvor position ikke er helt uvæsentlig, kan det hjælpe med at kompensere for den manglende fart, der dog ikke rækker til sejr. Holdet kunne også overveje at køre for Oliveira, som Trentin hjalp i Slovenien, og mindre sandsynligt for Gibbons, der aldrig rigtigt spurter længere, men det er stærkt usandsynligt, når det på forhånd var meldt ud, at Molano og Trentin var de foretrukne sprintere.

En positiv overraskelse i årets løb har været Riccardo Minali , der har leveret sine bedste resultater i mange år. Særligt i lørdags kunne det være blevet rigtigt godt, hvis ikke han var blevet blokeret af Molano, og han synes at være en af de hurtigere. Desværre er han ikke en holdbar type, og han er næppe blevet mere frisk i løbet af den sidste uge. Samtidig lider han under, at hans hold har førertrøjen, der er prioritet nr. 1, og hans i forvejen ikke specielt imponerende tog med Kevin van Melsen og Wesley Kreder kan derfor blive svækket yderligere. Hans positionering har derudover altid været en katastrofe, men i et felt uden mange sprintere har han klaret det fint indtil nu. Finalen er ikke alt for teknisk, og sidder han rigtigt, synes hans fart at række et pænt stykke.

Den positive overraskelse i lørdags var Itamar Einhorn. Israeleren blev nr. 5, endda uden at have hjælp fra Davide Cimolai. Al logik siger, at han har en svær tid, men han er trods alt stadig med i løbet uden at have eksperimenteret med tidsgrænsen. Han savner i den grad Cimolai, men Sep Vanmarcke er en hæderlig lead-out man, der nok kan hjælpe ham frem. Min bekymring er mest hans friskhed, for vi så allerede på 2. etape, at han manglede benene til at spurte, men får vi en rigtig langgaber, hvor det går langsomt i modvinden til sidst, synes hans fart at kunne føre ham et stykke.

Helt anderledes er det med Clement Venturini, hvis deroute som sprinter er fortsat i dette løb. Til gengæld syntes han også at komme til løbet i formsvag udgave, og han synes at være blevet en anelse bedre nu. Han burde i teorien også drage fordel af at være langt mere holdbar end de klassiske sprintere, og et stigende opløb er hans foretrukne. Han har også i Stan Dewulf og Damien Touzé to gode folk til at hjælpe ham i den positionskamp, han af en eller anden grund slet ikke mestrer længere. Som udgangspunkt er dette opløb designet så godt for ham, at han burde levere et hæderligt resultat, hvis endelig han får sig placeret rigtigt.

Det har været et skuffende løb for Florian Vermeersch, der ellers lagde ud med en god spurt på 2. etape. Siden har han været ramt af en del uheld, men måske er der lidt håb. Han ramte udbruddet i tirsdagens vanvidsstart, og det gør man ikke, hvis man er helt kvæstet. Et stigende opløb burde også være til fordel for manden, der i en sådan finale gik i top 5 i Bruxelles sidste år, men til gengæld er han helt på egen hånd. Det har han ikke klaret godt indtil nu, og derfor er jeg ikke optimistisk, men jeg tror, at hans fart rækker længere end det, vi hidtil har set.

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

Endelig er der Euskaltel. De synes at køre den gamle Wanty-strategi med at spurte med Juan Jose Lobato, Antonio Soto og Gotzon Martin og derigennem vinde holdkonkurrencen, og det vil de sikkert gøre igen. Det er dog klart, at Lobato burde være den eneste med et reelt potentiale til et bedre resultat, men spørgsmålet er, hvor langt det stadig rækker. Hans positionering har også i dette løb været en katastrofe, og hans hold har jo åbenbart besluttet sig for ikke at hjælpe ham. Det stigende opløb passer ham dog, og da han har vundet en spurt i Portugal i år, burde han stadig med lidt held i positionskampen have fart til mere, end vi har set hidtil.

Burgos spurter sikkert igen med Carlos Canal, der dog er uden chance, og jeg regner ikke med, at Jumbo, Astana, Bahrain, Ineos, Movistar, Qhubeka eller Trek deltager i spurten.

Som sagt kan man ikke helt udelukke et udbrud, og skal miraklet ske, skal vi nok se i retning af hold, der ikke har en specielt stærk sprinter eller væsentlige interesser i klassementet, og ryttere, der ikke har fordel af at spare sig til udbrud i weekenden. Derfor kunne man se i retning af folk som Stan Dewulf, Damien Touzé, Jetse Bol, Tom Scully, Jens Keukeleire, Antonio Soto, Gotzon Martin, Florian Vermeersch og Dimitri Claeys, der også har en mulighed for at gøre det færdigt.

Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen

Øvrige vinderkandidater: Alberto Dainese, Arnaud Demare

Outsidere: Jordi Meeus, Jon Aberasturi, Michael Matthews, Sacha Modolo, Magnus Cort

Jokers: Piet Allegaert, Matteo Trentin, Riccardo Minali, Itamar Einhorn, Clement Venturini, Florian Vermeersch, Juan Jose Lobato

Kandidater til et udbrud: Damien Touzé, Stan Dewulf, Jetse Bol, Jens Keukeleire, Tom Scully, Antonio Soto, Gotzon Martin, Florian Vermeersch, Dimitri Claeys

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-