Optakt: 13. etape af Vuelta a Espana

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Den første uge af Vueltaen var én lang lidelseshistorie for sprinterne, men den anden uge starter til gengæld mildere. Bare to dage efter den første mulighed venter der således endnu én på en dag helt uden bjergspurter, men i Spaniens golde indre er intet let. Således skal der klatres næsten 2000 højdemeter, ligesom de sidste små 10 km alle er let stigende, og det hele kulminerer endda med så hård en spurt, at puncheurtyperne måske kunne finde på at blande sig. Udbrud truer altid på dette tidspunkt af en grand tour, og selvom meget taler for den anden spurt på tre dage, er det bestemt ikke en etape, der er skabt til de rene sprintere.

I alt skal der køres 168,4 km, der fører feltet fra Ronda til Montilla. Startbyen ligger på et plateau i 760 m højde, og man fortsætter endda endnu længere op, når man fra start kører mod nordøst ad en let stigende vej. Efter godt 10 km begynder det imidlertid i stedet at falde ad en let snoet nedkørsel, inden man efter ca. 30 km rammer let kuperet terræn med nogle småbakker. Undervejs sætter man kursen mod nord og senere igen mod nordøst, og nu følger en fase, der er næsten helt flad, indtil en nedkørsel leder ned til Jauja, der nås efter 94,3 km.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Her rammer man en længere bakke, der ikke efterfølges af en nedkørsel, men derimod af let kuperet terræn, der fortsætter, når man senere snor sig skiftevis mod nord, nordøst og nordvest. Sådan er det også, når man drejer mod nordvest for at følge en relativt lige vej med direkte kurs mod målbyen, men lige inden man når frem, drejer man mod nordøst for at slå en sløjfe. Her bliver det næsten helt fladt, og sådan er det også, når man kører ad en lige vej mod nord frem til Espejo, hvor dagens spurt, der også tæller som en bonusspurt, køres efter 153,8 km på toppen af en lille bakke.

Her vender man rundt for at køre ad en relativt lige vej mod sydvest tilbage mod Montilla, idet først er let faldende, inden det med små 10 km igen begynder at stige let. Sådan fortsætter det frem til 3 km-mærket, hvor det igen bliver let faldende, indtil den sidste kilometer stiger med 4,2% i snit, dog med 5% over de sidste 700 m. Man drejer skarpt med 2400 m igen, og derefter er der en 90-graderskurve med 2000 m igen, et skarpt sidste sving med 800 m igen og to hurtige sving i rap med hhv. 400 m og 300 m igen.

Etapen byder på i alt 1766 højdemeter.

Montilla har én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i Ruta del Sol i 2013, hvor Jonathan Hivert vandt en massespurt foran Tyler Farrar og Francesco Lasca.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Vejret

Måske er Sydspanien kendt for varme og sol, men det bliver der ikke så meget af fredag. Der venter nemlig en overskyet dag med kun lidt sol. Temperaturen vil ved starten være 27 grader, mens den i målbyen vil nå 31 grader. Vinden vil være let til jævn (8-18 km/t) og generelt tiltage. Retningen vil fra start være vestlig, men senere mere vestsydvestlig. Det giver skiftevis sidemed- og sidevind hele vejen frem til spurten, som nås efter et sidevindsstykke. Derfra får man sidemodvind, indtil man får sidevind med 2 km og slutteligt sidemodvind over de sidste 800 m.

Analyse af 12. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan heller ikke den første af de tre andalusiske bjergetaper afslørede blot den mindste sprække i Remco Evenepoels panser.

Favoritterne

Efter at hele den første uge på spansk grund ikke bød på én eneste rigtig sprinteretape, er det en fornøjelse for de hurtige folk, at deres lidelser i de asturiske bjerge belønnes. Bare 48 timer efter, at deres lange tørke blev brudt med spurten nær Almeria i går, venter der minsandten endnu en mulighed.

Desværre for dem er den slet ikke så enkel som gårsdagens. Spanske sprinteretaper er sjældent helt flade, og det er denne da bestemt heller ikke, når den byder på mere end 1700 højdemeter. Det er imidlertid ikke antallet af højdemeter, der er problemet. Det er derimod finalen, der bestemt ikke lægger op til en klassisk massepurt.

Én ting er, at de sidste 10 km alle er stigende. Det skulle være med relativt beskedne procenter, der næppe sætter sprinterne til tælling, men sagtens kan gøre det hårdt for de tungeste, hvis farten skrues i vejret, og derved trætte benene inden spurten. Den virkelige sten i skoen er imidlertid selve afslutningen. En 700 m lang bakke med 5% burde være noget, alle kan spurte opad. Når længden er så beskeden, er det ikke en finale, hvor folk eksploderer og sejler agterud, men det er bestemt ikke alle, der kan vinde den. Det er i hvert fald en helt anden spurt med et helt andet hierarki, end vi så det i gårsdagens højhastighedsspurt langs Middelhavet. Nok ville sprinterne stadig have en overhånd, men havde han været med i løbet og haft frihed, havde Julian Alaphilippe kunnet lave et glimrende resultat i morgen.

Det er derfor også en spurt, hvor der kan opstå huller, og derfor er klassementsrytterne nødt til at spurte. Man skal ikke blive forundret, hvis Remco Evenepoel i morgen ender i top 10. Faktisk vil det være en spurt, hvor Primoz Roglic vil være uhyre konkurrencedygtig, hvis han er villig til at tage risici og blande sig med sprinterne.

Først skal vi dog have en spurt, og det er aldrig ligetil i den anden uge af en grand tour, slet ikke når der er 1700 højdemeter. Sam Bennetts exit og det svage sprinterfelt har paradoksalt nok mindsket chancerne for en udbrudssejr. I Holland var problemet ellers, at ingen ville føre, og dengang så udsigterne aldeles bekymrende ud for sprinterne. Nu fandt de imidlertid ud af, at man godt kan slå Tim Merlier, og med Bennett ude er der pludselig et hav af ryttere, der tror på, at de kan vinde.

I går så vi den helt store sprinteralliance mellem Alpecin, Bora, Trek, Arkea og BikeExchange, og jeg regner med, at vi vil se samme alliance i morgen. Mads Pedersen har stadig ikke vundet en etape, og denne finale er sammen med finalen på tirsdag ubetinget hans bedste chance. Amerikanerne skal gøre alt for at få en spurt. Danny van Poppel så i går, at han kan vinde, og han nævnte allerede dengang, at den stigende spurt her var et mål for ham. Efter sin sejr i går tror Kaden Groves for alvor på det, og da Simon Yates er ude i løbet, har spurtsejre til ham førsteprioritet hos BikeExchange. Det er bestemt ikke en ideel spurt for Tim Merlier, men hvis ikke Alpecin skal gå efter denne etape, kan de lige så godt sende ham hjem. Og selvom det heller ikke er en ideel spurt for Dan McLay, udtrykte de i går stor tiltro til briten, der da også er det Quintana-løse mandskabs bedste chance for at vinde en etape.

Skulle situationen være kritisk, kan jeg endda se andre hold, der jagter. Det gælder særligt Cofidis, da Bryan Coquard burde elske denne spurt, men det kunne også være en spurt, der inspirerer Patrick Bevin og Daryl Impey på et Israel-PT-mandskab, der ikke har fået meget succes. Misser de udbruddet, kunne selv Euskaltel, der allerede har ført flere gange, tage initiativ, når nu Carlos Canal kørte så fin en puncheurspurt i Burgos, og misser også Bahrain udbruddet, burde det succeshungrende hold vel også tro på Fred Wright. Til gengæld er UAE nok så fokuserede på klassementet, at de lader spurt være spurt, som de har gjort hidtil.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Det er muligt, at vi får en kamp om udbruddet. Sker det, kan det godt blive en hård etape med en vild jagt, som man ofte ser på sprinteretaper på dette tidspunkt i løbet. I går var de mange sprinterhold imidlertid så intimiderende, at vi bare fik det klassiske udbrud med de tre wildcardhold. Jeg anser det som relativt sandsynligt, at det vil ske igen. Uanset hvad bør starten være så let, at de mange sprinterhold kan sikre, at udbruddet ikke bliver for stort og stærkt, og derefter vil de formentlig køre med lige så stram elastik som i går, hvor de forreste vel aldrig fik meget mere end tre minutter. Selvfølgelig kan man aldrig udelukke et udbrud på dette tidspunkt i løbet, og i morgen har de i det mindste ikke samme dræbende modvind som i går, men med så mange sprinterhold bør vi få en spurt.

Der vil være en del sidevind i morgen, og det bør gøre feltet ret nervøst. Gennem det meste af dagen bør den dog være for beskeden, men i finalen vil det blæse så meget op, at det er tæt på at nå et niveau, hvor det kan bruges. Jumbo og Ineos leder desperat efter sprækker i Quick-Steps panser, og jeg tør ikke udelukke, at de vil prøve, hvis terrænet er lidt åbent. Quick-Step er dog uhyggeligt stærke i disciplinen, og det virker utopi at tro, at de kan fanges. Ineos og Jumbo bliver næppe heller fanget, og fra toppen er det vel kun Juan Ayuso og UAE, der er sårbare. Det er med den trods alt relativt beskeden styrke usandsynligt, at han bliver fanget, og jeg regner derfor ikke med, at eventuelle angreb vil føre til noget varigt, og formentlig ender det hele bare i nervøsitet og stress. Den indlagte spurt kommer næppe heller til at spille en rolle, da Mads Pedersen som ventet kunne tage sine point gratis i går, hvor ingen af klassementsrytterne heller gad at bruge kræfter på bonussekunderne.

Jeg regner altså med en spurt, og jeg tror ikke, at terrænet vil skabe al for megen udskilning. Måske vil Trek køre lidt stærkt i den stigende finale for at trætte sprinterne, men hvis de får lov at kontrollere et let udbrud det meste af dagen, bliver det ikke den vanskeligste etape. Så bør de fleste være med hjem, men spørgsmålet er, hvor friske de er inden spurten.

Den er som sagt en speciel sag. Teknisk er den også relativt kompliceret. Allerede i svinget med 2,3 km igen skal man sidde fornuftigt, og det skal man i hvert fald i svinget i bunden af bakken. Problemet er, at én lead-out man er for lidt til så lang en spurt op ad bakke, og derfor er det ikke nok bare at gå to mand først igennem svinget. Togene er generelt ret små i dette løb, og derfor kan det godt blive noget rod. Når de rammer bakken, tør ingen åbne for tidligt. Det kan betyde, at den går i stå, og det giver mulighed for, at man kan komme bagfra med momentum. En dårlig position i svinget har ikke nødvendigvis ødelagt spurten, men man vil være afhængig af held for at kunne vinde. Det kan også blive kompliceret at sidde langt fremme, for går den i stå, risikerer man at tabe momentum, men man tør heller ikke åbne så hård en spurt for tidligt. Det bliver i et løb med så små tog som her formentlig en gang rod, der godt kan blive lidt tilfældig.

Jeg vælger at pege på Mads Pedersen. Danskeren har været yderst konkurrencedygtig i de flade spurter, men hans virkelige styrker er stigende spurter. Det så vi, da han slog Wout van Aert på 3% i Paris-Nice, og det så vi, da han vandt 1. etape i Belgien, hvor han i en noget hårdere finale slog Jasper Philipsen. Denne 5%-spurt burde passe ham som fod i hose, for når han kan blive nr. 2 bag Primoz Roglic på en 8%-bakke, bliver han ganske uhyggelig, når procenterne er lidt mildere. At hele indløbet til finalen også er hårdt, er tillige kun en fordel for den uhyre formstærke dansker.

Problemet er selvfølgelig positionen. Vi så i går, at han blev lukket inde, og at han bebrejdede sig selv for ikke at turde åbne sin spurt tidligt, så det kan sagtens gå galt. Vi fik dog bekræftet, at Alex Kirsch sammen med Sebastian Molano er løbets bedste lead-out man. Min frygt kan være, at de to går først igennem svinget, og at Pedersen efter gårsdagens fejl, hvor han tøvede med at åbne, ender med denne gang at køre for lang en spurt af frygt for at begå samme fejl. Nok er han formstærk, men det er en hård spurt, og der er modvind. Det skal derfor times rigtigt, men begår han ikke dumme fejl, og fører Kirsch ham sikkert frem, er det svært at se, hvem der kan slå ham i denne stigende spurt.

Det skal formentlig være Danny van Poppel. Også hollænderen er specialist i denne slags finaler, som vi har set i blandt andet Binche, Vueltaen og Vallonien, og han viste i går, at han var så hurtig, at han formentlig kunne have vundet en fladbanespurt over Kaden Groves, hvis ikke han var blevet lukket lidt inde. Formen synes altså i top, og vi ved tillige, at han er god i positionskampen, hvad han også beviste i går. Problemet er det svage hold, hvor Jonas Koch og Ryan Mullen udgør toget, og han har derfor ikke en rigtig lead-out man. Han ender formentlig med at sidde godt, men som i går risikerer han at blive lukket inde. Hans generelle positionering giver ham dog gode chancer, og på en bakke som denne må han være manden, der kan true Pedersen.

Jeg prøver at rangere Bryan Coquard her, men det er med nogen tøven. Vi så i februar, hvor fremragende en bakkesprinter, han er, da han suverænt vandt i Provence, og da han slog Pedersen i deres vilde opgør på muren i Besseges. Sidstnævnte kan dog ikke sammenlignes med denne spurt, hvor den mere kraftfulde Pedersen bør have overhånende, men Provence-spurten har klare ligheder. Her var konkurrence hverken Pedersen eller Van Poppel, men han slog dog Alaphilippe meget klart.

Det er således den perfekte chance for Coquard, men de er to udfordringer. Dels er der positioneringen, der ikke er hans styrke. Han har i Davide Cimolai en gylden lead-out man, som gjorde det godt i Breda, men de seneste dage har vist, at det sagtens kan gå galt. Den anden udfordring er formen. Han har virket ganske formsvag, da han blandt andet var en af de få sprintere, der blev sat på 7. etape, og heller ikke i de foregående løb så han godt ud. Derfor er jeg usikker på, om han har formen til at vinde, men hvis benene er bedre end som så, burde det være en finale, hvor han har en reel chance for at sejre.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Pascal Ackermann er ikke kendt for at være nogen holdbar sprinter, men han er faktisk ikke ringe til at spurte opad. Jeg kan huske, at han for nogle år siden imponerede mig i den meget hårde Bielsko Biala-spurt i Polen, og vi så også, at han blev nr. 2 bag Philipsen i den hårde spurt i Vueltaen i 2020 i en finale, der kunne minde om denne. Senest vandt han en ganske hård spurt, der nok var en anelse lettere, i Polen, og her slog han blandt andre en bakkestærk sprinter som Arnaud Demare.

Ackermann har således bevist evnerne, selvom jeg frygter, at denne bakke er lidt for lang. Jeg er også bange for, at han åbner for tidligt, som han plejer, og det er dyrt i denne hårde modvindsspurt. Til gengæld har han verdens bedste våben. I Polen vandt han grundet et perfekt lead-out fra Sebastian Molano, og det kan han gøre igen. Molano viste igen i går, at han er den bedste lead-out man i det nuværende felt, og hvis de denne gang timer det rigtigt, og Ackermann kan holde hjul, hvad det kniber med, senest i går, kan det vise sig som lige så gylden en kombination, som den var det i Polen. Nok er der hurtigere folk end ham, men Molano kan vinde løbet for ham, hvis han selv spurter som i Polen.

I de flade spurter må man stadig formode, at Tim Merlier er den hurtigste. Hans spurt i går var i hvert fald overbevisende, men grundet den ringe positionering blev den alt, alt for langt. Til gengæld er det mere tricky i en stigende spurt som denne. Her vil jeg tro, at både Pedersen og Van Poppel er hurtigere, og det giver ham ikke den overhånd, han plejer at have. I forvejen har samtlige spurter i dette løb jo bekræftet, at hans positionering halter gevaldigt, men der kan dog være lidt håb i det arbejde, Lionel Taminiaux lavede for ham i Breda. Det er således ikke givet, at han igen sidder for langt tilbage, men risikoen er overhængende.

Kan han så vinde, hvis han sidder rigtigt? Han har jo vundet Nokere Koerse, som er en 5%-spurt over 350 m, så han kan sagtens spurt op ad bakke, særligt når det var Arnaud de Lie, han slog. Han har også i betydeligt svagere selskab vundet den endnu hårdere spurt i Ronde van Limburg, så det er bestemt muligt. Denne bakke er dog dobbelt så lang som Nokereberg, og dertil kommer, at indløbet til spurten også er hårdt. I forvejen plejer han at blive træt undervejs, og det gør mig ikke alt for optimistisk. Hans to nævnte sejre i Belgien viser dog, at han bestemt er en vinderkandidat, hvis positionskampen flasker sig.

Det er vel nok Fred Wright, jeg glæder mig mest til at se. Jeg kan huske, at jeg i 2020 bestemt ikke var overbevist om hans talent, men det gav mig lidt håb, at han i den føromtalte Vuelta-spurt, hvor Philipsen vandt foran Ackermann, endte som nr. 4. Det var første flotte resultat, og det siger vel lidt om, at han har potentiale som bakkesprinter. Det giver da også næsten sig selv, at han burde mestre den kunst, og med den superform, han render rundt med, bliver han lige pludselig uhyre interessant. Det store problem er, at han kun har støtte fra Jasha Sütterlin, men efter holdets kollaps kan man håbe, at han nu også får hjælp af Luis Leon Sanchez. Med det hold skal han stadig have held i positionskampen, men har han det, er jeg meget spændt på at se, hvor langt han kommer, selvom jeg kan have min tvivl om, hvorvidt han har farten til faktisk at vinde. Derfor ender han kun her, men mine forventninger til et topresultat er ret store.

Jeg rangerer Kaden Groves her, men det er lidt et skud i tågen. Vi har kun set ham køre en sådan spurt én gang, nemlig på 6. etape i Tyrkiet i år. Den havde visse mindelser om denne, og her så han mildt sagt ikke godt ud. Han var i hvert fald trods god position klart overmatchet af Ewan, Philipsen og Van Poppel. Han er en holdbar sprinter, og derfor burde det være en spurt, der passer ham ret godt, men der er ikke altid en én-til-én-sammenhæng mellem den slags. I forvejen ved vi, at hans positionering er tricky, og selvom toget med Kelland O’Brien og Michael Hepburn imponerede stort i går, tvivler jeg på, at de kan præstere på samme måde her, hvor det i højere grad bliver en spurt frem mod et sving end et drag race, hvor de kan bruge power mere end fart. Der er således megen tvivl om Groves, men hans holdbarhed og hans manglende muligheder for at bevise sig i denne slags finaler gør, at jeg bestemt ikke tør udelukke ham.

Vi må også regne Sebastian Molano som en vinderkandidat. Nu er det to gange på en måned sket, at han er endt med selv at spurte, fordi Ackermann har tabt hans hjul, og det kan naturligvis ske igen. Han har spurtet skuffende i år, men det så faktisk ganske lovende ud i går, hvor hans spurt, der egentlig var et lead-out, dog blev alt for lang. Han er en god bakkesprinter, som han viste med sin gode spurt bag Demare i Matera i Giroen i 2020, men jeg vil tro, at denne bakke er lidt for svær og lang til, at andre ikke har en større fordel end ham. Efter i går synes han dog at kunne blande sig, hvis altså UAE-strategien igen kikser.

Kan man udelukke Primoz Roglic? Jeg tvivler på, at han har lyst til at bokse med sprinterne i positionskampen frem mod svinget, og derfor tror jeg ikke, at han går efter sejren. Jeg håber dog, at han er lidt frisk. Vi husker, hvordan han sidste år slog Christophe Laporte i Paris-Nice, og det var også på en 5%-bakke, ligesom han som bekendt var knusende overlegen, da han vandt i Suances i Vueltaen i 2020. Det var dog bakker, der var 2 km lange, og jeg vil tro, at denne bliver en anelse for kort til, at han kan blande sig med sprinterne. Han har imidlertid nu to gange vist, at han kan vinde spurter, der ikke stiger mere end denne, og man skal derfor aldrig sige aldrig. Jeg tvivler dog på, at han gør forsøget.

Jeg er lidt spændt på Israel-PT. Hverken Daryl Impey eller Patrick Bevin kan vinde en flad spurt, men i denne spurt burde de være konkurrencedygtige. Det så ud til, at de forsøgte at køre for Bevin i går, og det vil undre mig, hvis ikke de giver den et skud i en spurt som denne. Jeg er til gengæld meget usikker på, hvem de satser på, men jeg hælder nok til, at de går med Impey i en finale som denne. Det er svært at glemme hans flotte 2. plads bag Van Aert på 1. etape i Dauphiné i 2020, og det viser hans potentiale som bakkesprinter, selvom han sjældent viser det. Han er dog ikke så stærk som dengang, og jeg tror ikke, at han har farten til at vinde, men toget med Bevin og Omer Goldstein burde kunne anbringe ham fornuftigt. Det er også muligt, at de kører for Bevin, der jo engang vandt en let stigende spurt i Tour Down Under, men jeg kan huske, at han skuffede mig i puncheurspurten vundet af Michael Matthews i Catalonien for nogle år siden, og derfor tror jeg, at Impey er et bedre bud.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

Jeg håber, at FDJ er friske og kører spurten for Quentin Pacher. Han chokerede mig md sin 3. plads bag Matthews og Colbrelli på puncheurspurten i Polen, men siden har han bekræftet. Sammenlignelig med denne spurt er den polske Ackermann-spurt, hvor han trods dårlig position overspurtede kaptajn Demare, og senest blev han nr. 4 i puncheurspurten på 4. etape. Den var ganske vist meget hårdere og passede ham bedre, og jeg vil tro, at han får det svært mod sprinterne i denne lidt lettere finale. Til gengæld gik hans positionering godt på den etape, og det giver håb, særligt hvis han får et lead-out af Fabian Lienhard. Jeg vil også tro, at der er en god chance for, at han kører spurten, for i den nævnte polske spurt var det planen, at både han og Demare skulle prøve.

Så er der Dan McLay. Som han har spurtet i år og i dette løb, er jeg ikke i tvivl om, at han med det rette held kan vinde en flad spurt. Spørgsmålet er, om han kan vinde denne spurt. Det har jeg svært ved at tro på. Jeg finder lidt håb i, at han blev nr. 2, da Merlier vandt den hårde spurt i Limburg, men det var i et betydeligt svagere felt end dette. Havde bakken været halv så lang, havde jeg allerede givet ham små chancer, og nu bør det blive for svært. Han synes dog i god form, og selvom det i går gik galt i positionskampen, fordi han tabte Clement Russos hjul og måtte køre en alt for lang spurt bagfra, har han positioneret sig godt i år. Russo er også god støtte, og derfor bør han komme langt på sin positionering. Jeg har bare svært ved at se ham vinde denne spurt.

Hvad med Mike Teunissen ? Det er svært at tro, at han får lov at køre denne spurt, når Roglic skal positioneres og undgås at tabe sekunder, men måske kan holdet alligevel give lidt plads, når nu finalen er stigende. Han viste overraskende fart på 2. etape, og han plejer at være god i positionskampen, selvom han er alene. Vi husker alle, at han slog Peter Sagan i den stigende spurt på 1. etape af Touren i 2019, og det vidner om evnerne. Der er dog stadig usikkerhed om hans tilstand efter styrt og sygdom, men han var trods alt i udbrud i dag. Jeg tror ikke, at han får lov, men skulle han få chancen, har han vel et reelt vinderpotentiale, hvis han har held i positionskampen.

Jeg har været imponeret over Cedrid Beullens i dette løb. Han er ikke verdens hurtigste, men han klaret positioneringen godt. Han har dog mistet sit vigtigste våben i Harry Sweeny, og vi så i går, at han var meget heldig med at blive trukket frem af Merlier. Det viser, at han er blevet et mere usikkert kort, og vi aner heller ikke, hvad han kan i denne form for spurt. Han er dog en klassikeragtig type, der ikke burde være ringe til en bakkespurt som denne.

I Burgos blev jeg ret forundret i puncheurspurten på 4. etape. Ganske vist havde udbruddet taget sejren, men Carlos Canal vandt altså feltets spurt foran folk som Timo Roosen, Tao Geoghegan Hart og Ivan Garcia Cortina. Den var hårdere end denne, men det vidner om, at det er en kunst, han mestrer. Som de første spurter har vist, er han ikke god til positionskampen, og derfor vinder han ikke, ligesom det sagtens kan gå galt, men Burgos viser, at han bestemt har potentiale.

I gamle dage havde John Degenkolb været et ret godt bud til denne spurt, men han har altid været bedre i spurter, der var knap så stejle. I forvejen ved vi, at han er en skygge af den rytter, han engang var, og bakken her er nok til den hårde side. Det største problem er dog hans altid svage positionering, som også betød, at han i går måtte køre en alt for lang spurt bagfra. Joris Nieuwenhuis er dog ikke uden evner som lead-out man, selvom Nikias Arndt er savnet. Den tekniske finale er et problem, men med lidt held i positionskampen, burde han kunne lave et resultat.

Hos Euskaltel deltager Gotzon Martin også altid i massespurterne, men det er han slet ikke hurtig nok til. Dette burde til gengæld være noget for ham, selvom han er helt uprøvet i disciplinen. Ligesom Canal taber han stort i positionskampen, og derfor kan det sagtens ende helt galt, men han plejer nu at klare den del hæderligt. Jeg er spændt på at se, hvad farten rækker til i en spurt som denne.

Kunne Astana finde på at køre for Samuele Battistella ? Jeg tror det ikke, men jeg håber. Han er helt sikkert ikke hurtig nok til at vinde, men han blev nr. 5 i Coquard-spurten i Provence, der minder om denne, og da de spurtede om sejren på toppen af Foia i Algarve, viste han også en vis fart med sin 2. plads bag David Gaudu. Astana har andre mål, nu hvor Miguel Angel Lopez har fundet formen, men prøver de, og har han held i positionskampen, kan det blive til et resultat. Det er også muligt, at Yevgeniy Fedorov spurter, som han vist gjorde i går, men hans potentiale er begrænset.

Vurderer de, at bakken er for let for Pacher, vil FDJ køre for Fabian Lienhard igen. Han har dog altid haft det meget svært i positionskampen, når han har fået chancen, og det fik vi bekræftet i går. Han har kun Miles Scotson som reel lead-out, og derfor ender det formentlig lige så ilde, som det gjorde i går. Han er bestemt heller ikke verdens hurtigste, men som type kunne han godt være bedre i en stigende end i en flad spurt, hvis han har det held, han ikke havde i går.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Endelig er der Jesus Ezquerra. Hidtil har han ikke blandet sig i spurterne, men hans placering i går kunne antyde, at han endelig prøvede. Han har vist chokerende god holdbarhed i dette løb og synes at være i sit livs form. Han har i mindre spanske løb før kørt godt i let stigende spurter, og jeg tror, at dette kunne være noget, der passer ham. Han står dog meget svagt i positionskampen. Spurten kunne også være noget for Jetse Bol, men i dag er det oftere Ezquerra, der spurter.

Som sagt er der en ret god chance for, at Remco Evenepoel ender i top 10, fordi han skal spurte for ikke at tabe tid, men han er trods alt ikke eksplosiv nok til at køre med om sejren på en kort bakke som denne. Det er en god spurt for Tao Geoghegan Hart, men han tager utvivlsomt ikke risici i en positionskamp frem mod svinget. Det samme gælder for Juan Ayuso, der kunne være sjov at følge, men som slet ikke virker aggressiv i sin positionering, og som overlader showet til Ackermann. Hos Kern Pharma er det nok en bedre spurt for Kiko Galvan end en flad spurt, men jeg giver ham ikke mange chancer på hverken fart eller positionering. I gamle dage havde det været noget for Alejandro Valverde , men han tager helt sikkert ingen risici og skipper den, mens Jose Joaquin Rojas måske holder sig til, som han ofte gør. Intermarché vil måske prøve med Julius Johansen, men det anser jeg som meget usandsynligt, og det samme gælder med Antoine Raugel hos Ag2r.

Som sagt kan man ikke helt udelukke et udbrud, men det vil formentlig kun lykkes efter en hård kamp med feltet. Det betyder, at der ikke bliver meget tid til taktik, hvorfor spurtstyrke bliver vigtig, og det gør det oplagt at pege på mange af de ovennævnte, nemlig dem, der ikke nødvendigvis satser på spurten. Det gælder Fred Wright, Daryl Impey, Quentin Pacher, Patrick Bevin, Cedric Beullens, Carlos Canal, Gotzon Martin, Samuele Battistella, Fabien Lienhard og Jesus Ezquerra. Andre kandidater kunne være Jesus Herrada, hvis ikke Cofidis satser hele butikken på Coquard, Alexey Lutsenko, Luis Leon Sanchez, Davide Villlella, Jan Bakelants, Omer Goldstein, Max van Gils, Thomas de Gendt, Joris Nieuwenhuis, Jetse Bol og Kiko Galvan.

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Danny van Poppel, Bryan Coquard

Outsidere: Pascal Ackermann, Tim Merlier, Fred Wright, Kaden Groves, Primoz Roglic

Jokers: Sebastian Molano, Daryl Impey, Quentin Pacher, Dan McLay, Patrick Bevin, Mike Teunissen, Cedric Beullens, Carlos Canal, John Degenkolb, Gotzon Martin, Samuele Battistella, Fabian Lienhard, Jesus Ezquerra

Kandidater til et udbrud: Quentin Pacher, Samuele Battistella, Daryl Impey, Patrick Bevin, Jesus Herrada, Luis Leon Sanchez, Thomas de Gendt, Jan Bakelants, Fred Wright, Jesus Ezquerra, Cedric Beullens, Gotzon Martin, Fabian Lienhard, Jan Bakelants, Davide Villella, Maxim van Gils, Jetse Bol, Omer Goldstein, Davide Villella

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE