Optakt: 14. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Den efterhånden berygtede og altid afgørende bjergtrilogi i Vueltaen fortsætter efter det indledende slag på La Camperona med endnu et opgør mellem favoritterne, når der på andendagen bydes op til dans på en af de nye og meget stejle stigninger, som Vueltaen i de senere år har gjort en dyd ud af at opsøge. Denne gang har man fundet frem til endnu en kort, stejl mur i det nordlige Spanien, idet den nyopdagede Alto Les Praeres vil agere rammen om endnu et stort opgør om vigtig tid. Stigningen minder meget om den foregående på La Camperona og er skabt til folk, der excellerer på stejle gedestier, og det er er derfor helt klassisk Vuelta-terræn, feltet inviteres ud i med bare godt en uge til afslutningen i Madrid.

I alt skal der tilbagelægges 171 km mellem Cistierna og Alto Les Praeres i udkanten af byen Nava. Startbyen ligger på plateauet umiddelbart syd for de nordspanske bjerge, og det følges først mod vest via en lille bakke, inden man drejer mod nord for at køre ind i bjergene. I starten følger man en kun let stigende dalvej, men hurtigt drejer man mod nordvest for at køre op ad kategori 2-stigningen Puerto de San Isidro (11 km, 3%), der har top efter 60 km. Herefter venter en længere, ikke specielt teknisk nedkørsel, der fører mod nordvest, inden man drejer mod nord ind på kategori 1-stigningen Alto de la Colladona (5,3 km, 8,1%, max. 11,14%), der er regulær, men relativt stejl og har top efter 92,6 km. Herefter venter en halvteknisk nedkørsel mod nordøst og et let faldende dalstykke, der fører mod nordvest.

I byen Blimea kører man nu en omgang på en rundstrækning, der først fører mod vest via en flad dalvej, inden man drejer mod syd ind på kategori 1-stigningen Alto de la Mozquieta (6,5 km, 8,7%, max. 10,0%), der ligeledes er stejl og regulær og har top efter 127,1 km. En teknisk nedkørsel fører herefter mod nordøst tilbage til Blimea, hvor den indlagte spurt kommer ved afslutningen på rundstrækningen efter 141 km. Herfra går det mod nordøst op over kategori 3-stigningen Alto de la Falla de los Lobos (5,3 km, 6,4%), der har top efter 150 km og ligeledes er en yderst regulær stigning. Nu venter endnu en teknisk nedkørsel, der fører mod nord, inden man følger en flad dalvej mod nordøst frem til Nava, hvor den afsluttende udfordring venter.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Her drejer man nemlig mod syd for at køre op ad Alto Les Praeres, der er i kategori 1 og fører op til mål. Med en stigningsprocent på hele 12,5% over 4 km er der tale om en led sag, der over de første 2 km stiger med hovedsageligt omkring 15% og når op på 17% midtvejs, inden der kommer et lille plateau ved den røde flamme. Derefter stiger den sidste km med 9,5% i snit. Bjergvejen byder på flere sving, men den sidste kilometer er stort set lige frem til et hårnålesving med ca. 100 m igen.

Etapen byder på i alt 3314 højdemeter

Les Praeres har ikke tidligere været målbjerg for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Vejret

Asturien er berygtet for sit regnvejr, og det ser da også ud til, at den nordspanske region kan byde på våde forhold. I hvert fald bliver lørdag en rigtig bygedag med en konstant risiko for regn, men med en forholdsvis høje temperatur på 26 grader i bunden af sidste stigning. Der vil bare være en svag vind fra nordøst, hvilket giver sidemod- og sidevind hele dagen frem til den lille rundstrækning, hvor der vil være medvind på stigningen og derefter sidemodvind. Der vil være modvind frem til den sidste stigning, hvor der vil være sidemedvind hele vejen.

Analyse af 13. etape

Oscar hvem? Man kan ikke fortænke de mange kommentatorer, der i dag desperat måtte lede i papirerne efter informationer om etapevinderen på den stejle La Camperona-stigning i dag, for den unge basker hatr mildt sagt ikke gjort meget for at gøre opmærksom på sig selv. Selv følger jeg sporten meget tæt og vidste da også, hvem Rodriguez var, men først og fremmest fra de mange Euskadi-pressemeddelelser, hvor han ofte er blevet omtalt som et stort talent. I UCI-løb har han imidlertid ikke vist meget andet end offensiv kørsel, og hidtil var karrierens højdepunkt vel den ret beskedne 20. plads, han sikrede sig i det nyligt overståede Volta a Portugal.

Har man studeret resultatlisterne fra årets Vuelta, har det imidlertid været klart, at han ikke var dårligt kørende. En 28. plads på La Covatilla i søndags havde i hvert fald vist så gode ben, at det så ganske realistisk ud, at han kunne køre sig til en top 10 i den store 32-mandsgruppe, der skulle afgøre den første af weekendens 3 store bjergetaper. Et kort blik på udbruddets sammensætning viste dog, at en sejr burde være uden for rækkevidde, for i en gruppe med navne som Rafal Majka, Ilnur Zakarin og Bauke Mollema, der alle enten har været i top 4 i en grand tour, gjorde det mildt sagt ikke realistisk at tro på baskisk sejr.

Det så da også ud til at gå helt efter bogen, da etapens store favorit, den hidtil så velkørende Majka, efter fornemt forarbejde fra Marcus Burghardt og Jay McCarthy fra bunden af den stejle rampe sagde farvel til sine følgesvende. Lidt overraskende var det, at Dylan Teuns, der burde være træt efter at have været i udbrud tre dag i træk, senere kom op til polakken, men i lyset af hans historik på korte, stejle mure var det ingen sensation.

Det var det til gengæld, da kameraet kort efter spottede Rodriguez, der stille og roligt trak de to stjerner ind. Med en modenhed og ro, der er vigtigere end noget andet på stejle mure som denne - spørg bare Merhawi Kudus, der som så ofte før eksploderede totalt efter at have overvurderet sig selv på den nedre del - fik han gradvist lukket hullet. Ingen ville kunne have fortænket den 23-årige basker, der aldrig tidligere har været i nærheden af et lignende resultat, i at gå i panik i en situation, hvor han i en Vuelta-finale var omgivet af to af sportens største stjerner, men det gjorde han ikke. Tværtimod satte han med det samme et velplaceret angreb ind, og uden at gå i rød zone kunne han slå et hul, som han kunne holde på den sidste stejle del, der tidligere har knækket et hav af overmodige ryttere.

Rodriguez’ sejr er vel den mest uventede i en grand tour siden Alexander Foliforovs choksejr på en bjergenkeltstart i Giroen for to år siden, men den kunne ikke falde på et meget bedre sted. Baskerlandet har altid været en sportens mest passionerede regioner, men desværre har den økonomiske krise ramt de cykelgale nordspaniere voldsomt hårdt. Euskaltel er forsvundet for længe siden, og siden da har man kæmpet en desperat kamp for at holde organisationen bag, Fundacion Euskadi, oven vande. Det lykkedes kun sidste år i kraft af en kapitalindsprøjtning fra Mikel Landa, der følte sig ansporet til at give lidt tilbage til de folk, der havde startet hans karriere.

Sideløbende har Euskadi-Murias-mandskabet stille og roligt opbygget en solid organisation, der har gjort det muligt at stige i graderne, så man forud for denne sæson kunne få adgang til det fine selskab af prokontinentalhold. Det første år er gået over forventning, men det har først og fremmest været i kraft af Eduard Prades’ mange topresultater i april, maj og juni. Mikel Bizkarra har vist sig frem i de spanske bjerge og Jon Aberasturi og Enrique Sanz i et par spurter, men derudover har der ikke været noget, der skulle give tro på en etapesejr i holdets første Vuelta.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Med dagens triumf er basisk cykelsport nu mere levende end længe, og der er helt sikkert lagt op til en regulær folkefest, når Vuelta-cirkusset når frem til regionen på onsdag. En gentagelse af dagens triumf bliver det næppe til senere i løbet, men det kan også være lige meget, for fra nu af vil alt blot være en bonus for et hold, der næppe havde drømt om at komme blot i nærheden af dagens resultat.

Mens der er baskisk fest, er der formentlig polsk begravelsesstemning. Majka var kommet til Spanien for at gentage sidste års store sejr på La Pandera-etapen, og i dag fik han foræret et straffespark, han umuligt kunne brænde. Ganske vist var det en stærk gruppe, der gjorde ham selskab, men med tanke på usikkerheden om Zakarins form efter styrtet på 2. etape, Mollemas knap så overbevisende præstation i onsdags, Henaos markante niveaufald siden sidste års Paris-Nice og den træthed, Teuns måtte føle efter flere dage i udbrud, lå det til Majkas højreben at gøre arbejdet færdigt. Bedre blev det endda af, at han havde Marcus Burghardt og Jay McCarthy hos sig, og de to kunne med en jætteindsats sikre, at udbruddet ikke blot holdt det hårdt jagtende felt bag sig, og samtidig forhindre, at Ben King eller andre lykkeriddere med et tidligt angreb kunne snyde etapens store favorit med et angreb af den karakter, der nu allerede gar givet amerikaneren to etapesejre.

Som det skete sidste år på Xorret de Cati måtte Majka imidlertid se sig overmatchet, men hvor han sidste år på en lignende mur havde set sig slået af en af sportens stjerner, Julian Alaphilippe, var det denne gang en nobody, der totalt overrumplede stjernen. Det bliver formentlig til en søvnløs nat for Majka, der næppe helt kan forstå, hvad i alverden der lige skete for et par timer i det solbeskinnede Nordspanien.

Dylan Teuns må sidde tilbage med en bittersød fornemmelse. På den ene side var det endnu en forspildt mulighed, for den unge belgier er som bekendt specialist på stejle mure som disse. På den anden side var det vel et mindre mirakel, at han for tredje dag i træk kunne køre med om sejren. Selvom det sikkert kan være svært for ham at se lige nu, er det yderst opløftende, at belgieren, der tidligere har haft lidt svært ved at holde niveau over flere dage i træk, nu har vist som feltets udbryder nr. 1 dybt inde i Vueltaens anden uge. Det lover godt for fremtiden.

I det hele taget var det en dag for sportens talenter. Bjorg Lambrecht har ellers ikke haft den nemmeste første sæson på WorldTouren, men i dag fik han endelig vist sit potentiale på allerhøjeste niveau. En fjerdeplads i så skrapt et selskab viser, at potentialet stadig er stort, og at han i den grad er værd at holde øje med ved det kommende VM-løb for U23-ryttere. Også Laurens De Plus gjorde t pænt i en finale, der ikke just passede ham, ligesom også den tidligere toer i Tour de l’Avenir, Edward Ravasi, med en fin top 10 fortsatte de positive takter fra den første del af sommeren, hvor han endelig viste sig frem efter en svær start hos UAE.

Til gengæld var der også mange, der havde grund til skuffelse. Det gælder vel særligt Zakarin, der på den nedre del af stigningen tydeligvis følte sig i stand til at køre med om sejren. Han fik sig imidlertid lidt af en lussing, og han ligner ikke umiddelbart en mand, der er i spil til en etapesejr i løbet. Om det er efterveerne af styrtet fra 2. etape eller træthed efter en hård Tour skal vi lade være usagt, men man kunne have forventet mere af den langlemmede russer, også selvom eksplosive stigninger bestemt ikke er hans force.

Det er det til gengæld for Henao, der med dagens præstation satte en tyk streg under, at den Henao, der betog verden for blot få år siden, ikke længere eksisterer. Endnu værre gik det for Mollema, der efter en ellers ret lovende start på løbet ser ud til at betale prisen for en lang sæson. I hvert fald har han nu underpræsteret markant i sine to seneste udbrud, og med tanke på det, han har været igennem i år, vil det ikke være mærkeligt, hvis han efterhånden har halvondt i stængerne.

Mens kommentatorerne havde travlt med at læse op på Rodriguez’ begrænsede meritter, udkæmpedes der længere nede ad bjerget det ventede store slag mellem favoritterne, men desværre betød det store fokus på udbruddet, at kameradækningen af kampen blev temmelig kaotisk. I toppen blev udfaldet som forventet, for Nairo Quintana, Simon Yates og Miguel Angel Lopez viste sig at være løbets stærkeste og de klare favoritter til at skulle kæmpe om sejren.

Desværre fik vi aldrig at se, hvad Lopez virkelig kunne, for den uheldige colombianer blev ramt af en defekt, der ikke kunne være kommet på et dårlige tidspunkt. Faktisk var det ganske imponerende, at han alligevel kunne begrænse sit tab så flot, og der er da også al mulig grund til at antage, at Astana-kaptajnen kunne have kørt med Quintana og Yates. Om han også kunne være kørt fra dem, får vi aldrig at vide, men i det, der kan ligne en knivskarp duel med Quintana om den samlede sejr, kan de 20 sekunder, han smed i dag, vise sig at blive ganske afgørende.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Det ligner nemlig fortsat en colombiansk duel, for selvom Yates i dag kørte en flot etape, hvor han viste, at han faktisk har evnen til at forbedre sin form i løbet af en grand tour, var det ildevarslende, at han i dag måtte lade Quintana køre til sidst. Dette var nemlig en Yates-stigning, mens den var alt for kort til en ren klatrer som Quintana. Set i det lys må det være foruroligende, at han i dag smed seks sekunder, for selvom det i sig ikke er en katastrofe, kan man frygte, at det bliver betydeligt mere på Lagos de Covadonga på søndag, hvor den colombianske stjerne vil være langt mere på hjemmebane.

Dagens positive overraskelse var Enric Mas. Jeg skal ellers ikke lægge skjul på, at jeg i den første del af løbet har væren en anelse skuffet over spanieren, men det er måske i virkeligheden urimeligt. Jeg er bare så pokkers begejstret for hans store talent, at jeg måske havde skruet forventningerne lidt for voldsomt i vejret. Derfor var det livgivende i dag at se, at de opskruede forventninger faktisk slet ikke var uberettigede, og at Mas vitterligt er et af sportens store grand tour-talenter. Særligt opløftende er det, at han er blevet bedre i løbets anden halvdel, for det er netop holdbarheden, der hidtil har været det helt store udestående spørgsmål i forhold til ”den nye Contador.”
 

En anden vinder i var Thibaut Pinot, der efter skuffelsen på La Covatilla rejste sig flot. Han var ellers flere gange i krise på stigningen, men med klassisk klog Pinot-kørsel, som da han for et par år siden stille og roligt trak Contador ind på kongetapen i Ruta del Sol, lykkedes det ham at komme tilbage og endda svare på Valverdes suveræne spurt til sidst. Det lover særdeles godt for en mand, der efter en ikke helt optimal forberedelse burde blive bedre og bedre, som er mere komfortabel på de lange stigninger senere i løbet, og som har det langt bedre i de koldere temperaturer. Den gode form gør det bare endnu mere ærgerligt, at der ligger knap to minutter og blæser rundt i den sydspanske sidevind, efter at en uopmærksom Pinot tabte dem for en uges tid siden.

Også Wilco Kelderman ville ønske, at han kunne tage tilbage til Murcia-regionen og finde de knap to minutter, han på grund af en defekt smed væk. Igen i dag gjorde hollænderen det nemlig fremragende, og selvom han til slut tabte lidt tid, var han ubetinget en af de stærkeste. Procenterne var på papiret lidt for høje for den ret store Sunweb-kaptajn, der var bedre på søndagens powerstigning, men alligevel var han en af de mest aktive i føringsarbejdet bag Yates og Quintana. Den yderst friske Kelderman burde også blive bedre og bedre i de kommende dage, og da han blandt klassementsrytterne er i særklasse på enkeltstarten, har han udsigt til endnu et topresultat, der måske endda kan blive bedre end sidste års fjerdeplads.

Valverde fortjener naturligvis også applaus, for efter nedturen i søndages viste den spanske veteran sig atter flot frem. Det kan dog også konstateres, at det er meget fornuftigt af Movistar at satse 100% på Quintana, for når han ikke kan køre med de bedste på en mur som denne, kan han få vanskeligheder på Lagos de Covadonga på søndag. Derfor skal han også fortsat vurdere, hvor mange kræfter han vil investere i en podieplads, der er inden for rækkevidde, eller om han skal holde fuldt fokus på det VM, der hele tiden har været hans store mål.

Dagens sidste vinder er Steven Kruijswijk. Den hollandske dieselmotor kunne næppe designe en stigning, der passer ham dårligere, og derfor var det ganske flot, at han sad med favoritterne hjem, især fordi han skuffede i søndags. Selvom han har Touren i benene, er Kruijswijk som bekendt kendt for sin evne til altid at toppe i den tredje uge, og noget kunne altså tyde på, at han kan gentage det denne gang, selvom han for første gang forsøger sig i klassementet i to på hinanden følgende grand tours.

Der er dog næppe den helt store glæde i LottoNL-lejren. George Bennett var nemlig dagens helt store skuffelse, og hans nedtur kom lidt som et lyn fra en klar himmel. Ganske vist er heller ikke han skabt til eksplosive stigninger som denne, men med den fremgang, han i Polen viste i netop dette terræn, var der grund til at håbe på meget mere end dette. Måske blev det hele alligevel lidt for meget for newzealænderen, for som jeg filosoferede over helt tilbage i begyndelsen af august, da han fløj op ad de polske stigninger, har der hele tiden været en risiko for, at han har toppet for tidligt. Noget kunne tyde pp, at det måske er endt sådan, selvom LottoNL endnu ikke har meldt noget ud om årsagerne til dagens lille kollaps.

Den anden skuffelse var Ion Izagirre, men hans tidstab er måske knap så uventet. Som jeg skrev i gårsdagens optakt, har jeg hele tiden regnet med, at han før eller siden ville få vanskeligheder, for stabilitet og holdbarhed har aldrig været hans spidskompetence. Med tanke på hans flotte kørsel hidtil havde jeg ikke ventet, at det ville ske allerede nu på en mur, der faktisk passede baskeren udmærket. Nu venter vi blot på at se, om der var tale om en enkelt dårlig dag, som det før er set fra den ret svingende Izagirre, eller om der er tale om en mere vedvarende tendens.

En tendens er der i hvert fald tale om for Emnauel Buchmann, der efter en meget lovende start nu flere  gange har vist, at styrtet på 7. etape har sat ham en del tilbage. I hvert fald er det tankevækkende, at han lige siden det ublide møde med asfalten har været markant dårligere end først i løbet, og hans lille nedtur gør det kun endnu mere ærgerligt for Bora, at Majka i dag ikke kunne gøre arbejdet færdigt. Heldigvis er der tid endnu for polakken, men det virker usandsynligt, at Buchmann kan køre med om den top 5-placering, han i starten lignede en kandidat til.

En top 5 er stadig inden for rækkevidde for Rigoberto Uran, men det er sejren til gengæld ikke. I dag blev det nemlig helt tydeligt, at han er den lille af de tre colombianere, og selvom han med sin store friskhed nok skal køre sig til et fint resultat, er det også klart, at han ikke er i nærheden af sit niveau fra Touren sidste år. Et rent colombiansk podium er bestemt stadig muligt, men efter i dag lyser Urans stjerne ikke helt så klart.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Andre ryttere fortjener også en kommentar med. Tony Gallopin fortsætter med at overgå alle forventninger, men der er nok stadig grund til at frygte, at elastikken før eller siden vil knække for den ellers så formstærke franskmand. Det er den definitivt gjort for Michal Kwiatkowski, hvis helt forudsigelige kollaps er fulgt efter et vildt program med Tour, Polen Rundt og nu Vuelta. Selvom han nok nu vil rette blikket mod VM og måske droppe klassementet, vil det være en overraskelse, hvis den efterhånden ret trætte polak kan blande sig i kampen om regnbuetrøjen på de østrigske landeveje. Heldigvis kan Sky glæde sig over, at David De La Cruz rejste sig efter en meget skuffende start på løbet og nu igen kan have kurs mod en top 10, hvis han kan fortsætte de lovende takter.

Det får han lejlighed til at vise i morgen, for der bliver absolut ingen mulighed for at komme sig. Hvis man syntes, at La Camperona var svær, tager man forhåbentlig ikke løbsbogen med som godnatlæsning i aften. De to kommende dage bliver nemlig kun endnu hårdere, og allerede i morgen kan der igen være vendt op og ned på hierarkiet. Her venter nemlig den helt nye Les Praeres-stigning, der til fulde kan matche dagens finale i sværhedsgrad, og dermed får især Lopez heldigvis en chance for med det samme at jagte oprejsning for dagens store nedtur. Hvis altså ikke vi igen bliver vidner til en af de sensationer, der har været det dominerende tema for bjergetaperne i årets Vuelta.

Favoritterne

Som sagt bliver det efter dagens første af de tre bjergslag i denne weekend i morgen kun endnu værre. Heller ikke Les Praeres er måske en lang stigning, men den er tilstrækkeligt stejl til, at der kan vindes tid. Der er nemlig tale om en af de meget stejle mure, som Vueltaen har gjort det til deres speciale at opdyrke, og selvom den ikke når helt så høje procenter som La Camperona, er den stejle del til gengæld betydeligt længere. Igen er det ganske vist en finale, der passer mere til relativt eksplosive folk end rene klatrere, men det er helt sikkert et bjerg, der vil gøre det endnu mere klart, hvordan klatrehierarkiet i årets Vuelta er.

En væsentlig forskel fra dagens etape er, at ruten denne gang samlet set er betydeligt hårdere. Mens første halvdel er alt andet end skræmmende, tårner der sig to ret stejle stigninger op inden for de sidste 50 km som opvarmning til den sidste udfordring. Særligt den tredjesidste stigning er ganske led, og vælger et hold at lægge pres på allerede her, kan der blive tale om ganske stor udskilning.

Der er således med sikkerhed lagt op til endnu et klassementsslag, men spørgsmålet er, om favoritterne også skal køre om etapesejren. Det er ganske svært at sige, for det var bestemt ikke let at blive klog på favoritholdenes kørsel i dag. Først lod man en stor gruppe få et forspring på næsten 10 minutter og viste dermed, at etapesejren ingen interesse havde. Derefter opstod der en stor alliance mellem alle de store hold. I første omgang så det ud til mest at handle om at holde Rafal Majka i snor, men ret hurtigt stod det klart, at det handlede om mere end det. Således fortsatte især Movistar og i mindre grad også Astana og Mitchelton med at lægge pres på, også efter den polske trussel var elimineret. Mest mærkeligt var det imidlertid, at de fortsatte med at brænde et hav af kræfter af også til sidst, hvor det længe stod klart, at udbruddet ikke kunne fanges.

Det er derfor meget svært at se en rød tråd i især Movistars kørsel. På dage, hvor de har kunnet vinde etapen, har de slet ikke ført, men på de seneste to etaper har de været meget aktive, selvom de på det tidspunkt ikke havde meget at vinde. Derfor er det også meget svært at spå om, hvordan de vil gribe etapen an i morgen.

Der er ikke den store tvivl om, at Quintanas helt store drøm er at vinde søndagens meget prestigefulde etape til Lagos de Covadonga, hvor han også sejrede for to år siden. Det kan anspore spanierne til at spare på kræfterne i morgen. På den anden side burde de også have gjort det i dag og i går, og her var de bestemt ikke karrige med føringsarbejdet.

Især var det værd at bemærke, at Movistar tydeligvis havde planer om at gøre løbet så hårdt som muligt. Derfor lagde de hårdt pres på allerede på den første lange stigning, og det virker nærliggende, at noget lignende skal forsøges i morgen. Derfor vil vi formentlig se Movistar kører stærkt på den sidste del af etapen. Spørgsmålet er blot, om de forinden har ladet et udbrud sejle så langt væk, at etapesejren allerede er forduftet.

Lige så interessant er det, hvordan Astana vil forholde sig. Kasakkerne kørte lige så mærkværdigt som Movistar, for også de kom først frem at føre, da etapesejren var forduftet. De sendte imidlertid meget uvant ikke én eneste mand med i udbrud, og det kunne indikere, at der er blevet sparet på reserverne til noget stort de kommende dage. Morgendagens etape lægger med sine mange stigninger op til, at løbet kan gøres hårdt fra distancen, og det kunne inspirere Lopez til at gå efter et resultat. Dagens uheld har formentlig gjort ham meget opsat på revanche, og han har altid haft en tradition for ikke at være bange for at sende sit hold frem. Til gengæld skal vi ikke forvente aktivitet fra Mitchelton-Scott, for australierne har ikke lagr skjul på, at deres mål er at spare på kræfterne så længe som muligt.

Læs også

Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Uanset hvad er det en etape, der giver gode muligheder for et udbrud, og derfor er der lagt op til endnu en hurtig start med mange angreb. Der er en hård bakke straks fra start, men derefter følger et længere stykke, hvor terrænet ikke er voldsomt hårdt. Kan man holde feltet nogenlunde i snor på bakken, er det en etape, hvor man formentlig kan undgå, at der igen kører 30 mand væk. Hvis Astana eller Movistar virkelig vil vinde, har de i hvert fald gode chance for at gøre det.

Vi får derfor ret hurtigt svaret på, hvad ambitionerne. Kører der igen et kæmpestort udbrud, bliver de nok svære at fange, men vi tror, at Astana denne gang vil styre slagets gang. Derfor forventer vi et udbrud af begrænset størrelse. Cofidis vil med glæde lade dem gå et stort forspring, men vi tror, at Astana vil gå efter etapesejren og holde dem i snor. På de sidste tre stigninger regner vi med, at Movistar og Astana vil lægge pres på, og derfor tror vi, at favoritterne denne gang skal afgøre etapen. Intet er dog givet, for det kan også sagtens være, at frygten for søndagens meget prestigefulde etape ansporer til mere konservativ kørsel.

Ender det i et opgør mellem favoritterne, regner vi med en colombiansk duel mellem Miguel Angel Lopez og Nairo Quintana, der i øjeblikket ligner løbets to stærkeste. Det var de i hvert fald på La Covatilla, og i dag viste Quintana sig i stand til at sætte alle sine rivaler til vægs. Desværre fik vi aldrig at se, hvad Lopez faktisk kunne, for den dumme defekt betød, at han blev sat ud af spillet. Alligevel viste han ganske god styrke ved ikke blot at komme tilbage, men også jagte stenhårdt til slut og derved reducere tabet betragteligt.

I det hele taget har Lopez efterladt et meget positivt indtryk i den første halvdel, der plejer at være hans svaghed. Han sneg sig væk med et smart angreb på Alfacar, hvor han lignede en mand med stort overskud, og på La Covatilla var han i stand til at skabe den afgørende udskilning med sit angreb på en let modvindsstrækning, der slet ikke passede ham. Han svarede prompte, da Quintana angreb ham i onsdags, og i dag reddede han situationen flot. Traditionen siger, at han kun bliver bedre og bedre, og noget kunne tyde på, at det også sker denne gang. Han er ganske god også på korte, meget stejle stigninger, og som han viste i Tour of the Alps er han også ganske hurtig i en spurt. Derfor tror vi, at han har en lille overhånd i forhold til Quintana, og derfor regner vi med, at han vil trække sig sejrrigt ud af en colombiansk duel.

Det kan imidlertid også sagtens blive til sejr til Movistar-stjernen. Også han har nemlig været i hopla gennem hele løbet, og ligesom Lopez imponerede han stor på La Covatilla, der bestemt ikke passede en lille fyr som ham. Også i dag var han fremragende i en eksplosiv finale, der ikke just passede ham, og han ser ikke ud til at være langt fra det niveau, han havde for to år siden, hvor han vandt løbet. Denne etape passer med sit hårdere terræn og længere finalestigning bedre til Quintana end dagens etape, og derfor har han gode forudsætninger for at kunne vinde etapen, især fordi stigningen er stejl nok til, at han kan gøre forskellen, som han gjorde det i dag.

I dag viste Simon Yates, at han faktisk har været i stand til at forbedre sin form i den første del af løbet, som det hele tiden har været planen. Det er imidlertid også tydeligt, at han slet ikke er på sit tårnhøje Giro-niveau, og det virker usandsynligt, at briten, der ikke er kendt for stor styrke i den tredje uge af en grand tour, vil nå det. Faktisk var det ganske foruroligende, at han i dag måtte se sig slået af Nairo Quintana, for netop en stejl, eksplosiv mur som denne burde favorisere ham betydeligt i forhold til den lille colombianer. Derfor virker det da også svært at tro, at han vil kunne gøre det bedre i morgen, for selvom der igen er tale om en eksplosiv stigning, der burde passe ham, er der samlet set tale om en hårdere etape, hvilket klart taler til de to colombianeres fordel. På den anden side er sidste del af stigningen ikke helt så stejl, og derfor kan punch og spurtstyrke blive vigtigere. Her er der ikke mange, der kan matche Yates, og særligt hvis Lopez og Quintana er ude af stand til at sætte hinanden til vægs, kan døren åbne sig for en spurtsejr til den hurtige brite.

Det var en fornøjelse at se den kloge kørsel fra Thibaut Pinot i dag. Den eksplosive, meget stejle stigning var ikke ideel for ham, men modsat mange andre kørte han så veldisponeret, at han smed terræn for til slut at have så meget overskud, at han kunne følge Valverdes spurt. Det tyder på, at Pinots form er i fremgang, og morgendagens etape med flere og knap så eksplosive stigninger passer ham langt bedre. Det er klart, at vi fortsat ikke er i rigtigt Pinot-terræn med deciderede bjerge, men det er en etape, der ikke passer ham helt skidt. Stigningsprocenterne er mere menneskelige, terrænet er mere opslidende, og målstigningen er længere. Og så skal vi ikke glemme, at Pinot har en glimrende spurt og på stregen vil være i stand til at slå de fleste.

Allerede i analysen ovenfor har vi rost Enric Mas til skyerne, og det er der derfor ingen grund til at gøre igen. Klart er det dog, at den unge spanier i dag viste, hvorfor han regnes som den nye Contador, og derfor kan vi vente os endnu en toppræstation i morgen. I Baskerlandet viste han, at han god smag for korte, stejle mure, og hans form er helt åbenlyst i fremgang. I dag var han ikke langt fra at kunne matche Quintana og Yates, og i morgen vil han derfor formentlig igen være med helt fremme. Han har den helt store fordel, at han er en underdog, som kan få frihed til at angribe, hvis favoritterne er lidt for opmærksomme på hinanden. Og så skal vi ikke glemme, at han faktisk også er en glimrende afslutter, som han senest viste det i Tour de Suisse.

Den allerbedste afslutter er dog Alejandro Valverde , hvilket han igen i dag viste med en helt suveræn spurt til sidst. Det har imidlertid også været tydeligt, at han på de svære stigninger ikke helt er på niveau med de bedste, og særligt virker det påfaldende, at han har det svært på længere stigninger, der altid har været hans svaghed. Morgendagens etape passer ham derfor heller ikke helt så godt som dagens. Det betyder ikke, at han ikke kan vinde, for ender det hele i et ret taktisk spil, hvor de bedste ikke kan køre fra hinanden, kan der opstå en situation, hvor Valverde med sin gode spurt faktisk kan vinde etapen.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Det har været en fornøjelse at se Wilco Kelderman hidtil. På La Covatilla var det ham, der til slut trak knaldhårdt i modvinden, og i dag var han meget aktiv på en stigning, der umiddelbart var lidt for stejl for ham. Morgendagens mere menneskelige procenter passer ham lidt bedre, og han har altid haft godt punch på relativt korte stigninger. Det er derfor slet ikke en etape, der passer Kelderman dårligt, og med hans dårlige forberedelse er der al mulig grund til at tro, at han fortsat er i fremgang. Det kan måske blive svært at vinde etapen, men med sit tidstab kan han måske få lidt frihed, hvis favoritterne kigger lidt for meget på hinanden.

Vi vil også fremhæve Steven Kruijswijk. Som sagt var det yderst lovende, at hollænderen i dag gjorde det så godt, for den sidste stigning kunne ikke passe ham meget dårligere. Morgendagens finale er heller ikke ideel for ham, men samlet set er der dog tale om en mere opslidende etape og dermed en bedre rute for den hollandske dieselmotor, der altid bliver bedre undervejs i en grand tour. Også han får svært ved at vinde etapen, men måske kan han udnytte favoritternes taktiske spil til at snige sig væk.

Ender det i et favoritopgør, er det svært at se andre vindere end de nævnte, for stigningen er så svær, at kun de bedste kan vinde. Rigoberto Uran lignede en presset mand i dag, og med sin ret defensive kørsel får han svært ved at vinde etapen. David De La Cruz er i fremgang, men det er stadig svært at se ham vinde i så svær en finale, der også burde være hård for Tony Gallopin. Ion Izagirre, Emanuel Buchmann og George Bennett havde det alle så svært i dag, at det vil være en overraskelse, hvis de vinder.

Selvom vi tror på en favoritsejr, er der som sagt også gode chancer for, at det kan ende med at blive en dag for et udbrud. Her vil vi især pege på Michael Woods. Han har nemlig den eneste af vores favoritter fra i går, der ikke ramte udbruddet, og det giver ham en friskhed, der kan komme ham til gode. I dag viste han igen glimrende form ved at komme ind umiddelbart efter favoritterne, og den korte, stejle målstigning passer ham som fod i hose. I dag valgte EF at holde sig samlet om Uran, og der er en risiko for, at det sker igen. På den anden side har Woods tidligere fået sin chance, og han har ikke lagt skjul på, at han satser på at vinde en etape undervejs. Dette er en af dem, der passer ham allerbedst.

I dag var Bora tæt på at vinde etapen, men i morgen bliver det svært for holdets udbryderkonge. Rafal Majka er nemlig nu så langt fremme i klassementet, at han næppe får den store frihed. Det kan i stedet åbne døren for Davide Formolo. Han fik ikke den bedste start på løbet, men han så meget stærk ud i går, hvor han vel var bedste mand i udbruddet. Han synes at være i formfremgang, og en eksplosiv stigning som denne passer slet ikke dårligt til ham.

Er det i morgen Richie Porte skal i aktion? I dag sluttede han kun 3-4 minutter fra de bedste, så det står efterhånden klart, at formen er forbedret betydeligt. Om den ligefrem er god nok til også at vinde en etape som denne, er stadig tvivlsomt, men vi vil bestemt ikke udelukke det. Der er ikke mange i verden, der er bedre end Porte på netop denne type stigninger, så selv på 80% vil han være i stand til at vinde fra et udbrud.

Allerede i går pegede vi på unge Hermann Pernsteiner , der virkelig imponerer med flot kørsel i sin grand tour-debut. Den tidligere mountainbiker burde være i sit es på en svær stigning som denne, og han burde kunne få en vis frihed. Bahrain fører nemlig holdkonkurrencen, og det gør det helt oplagt, at de skal have en mand med i udbruddet. Her ligner Pernsteiner deres bedste og mest formstærke klatrer, hvis Gorka Izagirre skal have en pause efter dagens anstrengelser.

Det kunne også vær én god chance for Gianluca Brambilla. Den lille italiener fik desværre kramper i finalen i går, men indtil da lignede han en de stærkeste i udbruddet. I det hele taget har han været godt kørende i hele løbet, og han sad da også godt med igen i dag. Han kan være for langt fremme i klassementet til at få den nødvendige frihed, men modsat Majka er han ikke en mand, de store navne vil være bange for at give et par minutter. Til gengæld har Bauke Mollema nok brug for en dag til at fordøje dagens skuffelse.

Det har været en stille start for Mark Padun, men i går viste han endelig sit store talent. Når først det ukrainske supertalent er kommet i gang, er der grund til at holde øje, for han viste i Tour of the Alps, at han kan vinde på dette niveau. I går var han en af de stærkeste, og som sagt har Bahrain-Merida al mulig interesse i at sende en mand i udbrud. Lykkes det for Padun, kan han blive ganske svær at slå, for han synes også at have koldblodigheden til at holde hovedet koldt og håndtere svære finaler som denne.

I dag var Laurens De Plus i udbrud, og det kunne betyde, at han trænger til en pause. I sidste års Giro var han imidlertid i udbrud igen og igen i løbets sidste del, og han kan derfor sagtens tænkes at forsøge sig igen i morgen. I dag blev han nr. 5 på en eksplosiv stigning, der ikke passede ham, og han burde kunne gøre det langt bedre på den hårdere etape i morgen.

Endelig vil vi pege på Ilnur Zakarin. Den store russer skuffede gevaldigt i dag, men det betyder ikke, at han ikke kan rejse sig. Hans eneste mål i løbet er at vinde en etape, så vi vil helt sikkert se ham angribe igen og igen de kommende dage. Han har tradition for at blive bedre og bedre i løbet af en grand tour, og morgendagens etape med flere og sværere stigninger burde passe ham bedre end dagens meget eksplosive affære.

En anden god kandidat er Dylan Teuns, men mon ikke fire dage i udbrud trods alt er for meget selv for ham? Derudover er Mikel Bizkarra, Pierre Rolland, Tao Geoghegan Hart, Tiesj Benoot, Alessandro De Marchi, Nick Schultz og Franco Pellizotti værd at holde øje med.

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Nairo Quintana, Simon Yates

Outsidere: Thibaut Pinot, Enric Mas, Alejandro Valverde, Wilco Kelderman, Steven Kruijswijk

Jokers (fra udbrud): Michael Woods, Davide Formolo, Richie Porte, Hermann Pernsteiner, Gianluca Brambilla, Mark Padun, Laurens De Plus, Ilnur Zakarin