Optakt: 15. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Det er meget sjældent, at der i Vueltaen ikke venter en nøgledag på den næstsidste søndag, men det synes der ikke at gøre i år. Ganske vist byder 15. etape på hele tre store bjerge og næsten 4000 højdemeter, men da etapen slutter med knap 40 relativt lette kilometer, der kun byder på en enkelt kategori 3-stigning, ser det i stedet ud til, at uge 2 skal rundes af med en af de udbryderetaper, som Vueltaen med sit uvejsomme terræn er så rig på. Klassementsrytterne skal stadig være opmærksomme på en lang og formentlig varm dag, men meget tyder på, at etapen mere vil mærke feltet inden den afgørende tredje uge, mens en lykkeridder formentlig vil løbe med sejren.

Med en distance på 197,5 km er der tale om endnu en relativt lang etape, der fører feltet fra Navalmoral de la Mata til El Barraco, der ligger umiddelbart syd for den kendte cykelby Avila i den madrilenske bjerge og er hjemby for Jose Maria Jimenez og Carlos Sastre. Startbyen ligger dog i fladlandet vest for Madrid, og derfor er det helt fladt, når man fra begyndelsen snor sig mod først nord, siden øst og så igen nord frem til Madrigal de la Vera, der nås efter 39,2 km. Her drejer man mod nordøst for at følge en lang og lige vej, der først er flad og siden let stigende, inden den slutter med en lidt teknisk nedkørsel, som efter 68,7 km leder ned til byen Arenas de San Pedro lige syd for bjergene.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Her tager etapen fat, når man drejer mod nord for at passere kategori 1-stigningen Puerto de la Centenera (15,1 km, 5,5%), der kommer i top dele. De første 8 km er lette med 3-5%, men derefter stiger den ganske jævnt med 6-8% hele vejen frem til toppen, som nås efter 85,1 km. Herfra får det via en periodevist teknisk nedkørsel mod nordøst, nord, syd og igen nordøst direkte ned til bunden af kategori 2-stigningen Puerto de Pedro Bernardo (9,0 km, 4,2%), der bestiges fra nordvest. Der er tale om en lidt ujævn stigning, der byder på i alt 5 km med 5-6%, men derudover blot stiger med 3-4%.

Toppen rundes efter 114,0 km, hvorefter en i starten enkel, men mod slutningen teknisk nedkørsel leder mod nordøst og sydøst tilbage til dalen. Her følger man kortvarigt en flad dalvej mod nordøst, inden man drejer mod nord for at passere dagens hovedudfordring, kategori 1-stigningen Puerto de Mijares (20,4 km, 5,4%), der er en lang og uhyre jævn stigning med 5-6% stort set hele vejen op til toppen.

Den rundes efter 159,1 km, hvorfra der resterer 38,4 km. De indledes med en relativt teknisk nedkørsel, der leder mod nord og nordøst ned til byen Burgohondo, hvor dagens spurt kommer efter 175,2 km. Her følger man igen en kun let faldende dalvej mod øst og nordøst, inden man fortsætter mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Alto de San Juan de la Nava (8,6 km, 3,8%), der er en todelt stigning med en let start og siden 4,9 helt jævne kilometer med 5,5% i snit. Toppen rundes med 5,4 km igen i forbindelse med en bonusspurt, hvorefter man kører mod nordøst og øst ad en ganske let faldende og lige vej ind til målbyen, hvor man drejer skarpt med hhv. 760 og 610 m igen, hvorefter der er to bløde sving med 345 og 270 m igen. De sidste 1500 m er helt flade.

Etapen byder på i alt 3860 højdemeter.

El Barraco har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Der venter en sidste dag i bageovnen, inden rytterne skal mod det koldere og vådere nord, men i morgen bliver det allerede en anelse koldere. Der vil ganske vist kun være få skyer, men fra en temperatur i startbyen på op til 33 grader vil den gradvist falde til bare 27 grader i målbyen. Vinden vil i starten komme fra sydvest og have en styrke på 13-16 km/t. Herefter synes den at skulle gå mod syd i en periode, men i finalen vil den formentlig være i sydvest igen, måske sydsydvest. Den vil samtidig aftage og i sidste halvdel af etapen have en styrke på 11-12 km/t. Det bør give en hel dag med stort set uafbrudt med- eller sidemedvind. Kun fra toppen af Centenera til efter nedkørslen fra Pedro Bernardo vil der være et stykke med sidemodvind. Der vil være sidemedvind på begge de to sidste stigninger, og fra toppen af den sidste vil der først vær medvind og siden sidemedvind, herunder på opløbsstrækningen.

Analyse af 14. etape

Du kan læse en analyse af 14. etape her.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Favoritterne

Som nævnt i analysen ovenfor er det kutyme, at den næstsidste weekend byder på to bjergetaper - og ofte også tre, hvis man tager fredagen eller mandagen med - i det, der traditionelt er løbets nøglepunkt. I virkeligheden gælder det også i år, for det er svært ikke at betegne både dagens og morgendagens etaper som netop bjergetaper. Alligevel er der en god grund til, at man ikke rigtigt kan kalde denne fase af løbet det nøglepunkt, det plejer at være - og det skyldes ikke bare, at etaperne i de asturiske bjerge i den tredje uge er endnu vanskeligere.

Weekendens etaper er nemlig ikke voldsomt svære. Hvor det med medvind utvivlsomt havde været muligt ud af dagens etape, end det var tilfældet i denne modvindens våbenhvile, har det hele tiden ligget i kortene, at søndagens etape næppe vil gøre os alt for meget klogere på, hvem der skal vinde årets Vuelta. Det skyldes ikke en mangel på højdemeter, eller at stigningerne ikke er lange, men derimod at de afvikles i de Madrid-bjerge omkring Avila, vi kender så godt. Og her er stigningerne altså bare ikke særligt stejle. Når samtidig etapen er designet sådan, at vanskelighederne kommer langt fra mål, må man blive overrasket, hvis en samlet set ellers ganske opslidende etape vil skabe de forskelle, vi ikke fik i dag.

Heldigvis tilsmiler vejrguderne os denne gang. Hvor modvinden i dag ødelagde etapen, venter der i morgen en dag med nærmest konstant medvind. Det er i hvert fald den første forudsætning for, at etapen kan blive mere selektiv, end den lægger op til, men spørgsmålet er, om det er nok.

Igen har vi samme problem som på de andre bjergetaper, nemlig at Movistar er for svage. Jeg tror egentlig gerne, at spanierne vil se, om de kan isolere Primoz Roglic fra distancen og forsøge at fange ham i en sandwich, men hvordan gør man det, når Jumbo som nævnt i analysen var uhyre overbevisende i dag, og i hvert fald to af Roglics hjælpere synes stærkere end Movistars eneste bjerghjælper? Jeg kunne godt se et scenarium, hvor Carlos Verona bliver sendt til fronten på næstsidste stigning, og hvor Miguel Angel Lopez måske forsøger et angreb fra distancen, men Jumbo synes slet ikke at kunne knækkes på en 5%-stigning - heller ikke i modvind. Skulle han endelig gøre forsøget, vil han helt sikkert ikke satse hele butikken på en offensiv, der næppe giver resultat, og han vil formentlig hurtigt lade sig hente.

Der er heller ikke mange andre håb. Selvfølgelig kunne Primoz Roglic vinde en spurt og score 10 bonussekunder, men det ville kræve alt for meget arbejde at kontrollere denne etape - særligt når håndbremsen har været trukket gennem hele løbet. Ineos kan glæde sig over en Egan Bernal i fremgang, men selvom han har lidt småtravlt, giver det ikke for alvor mening at satse stort her, når tiden arbejder for, at han vil være endnu bedre, når det for alvor gælder i uge 3. Og Bahrain kørte i dag med så stor passivitet, at det ville være meget mærkeligt, hvis de gik til stålet på en etape, hvor det virker helt usandsynligt, at Jack Haig vil kunne vinde noget.

Nej, jeg forventer, at favoritterne holder sig i skindet. Stigningerne er for lette og kommer for tidligt, og Jumbo er for stærke. Lopez og Movistar vil måske teste Jumbo lidt, men skal vi se angreb på Mijares, vil det nok snarere være fra ryttere længere nede i hierarkiet, særligt fra Giulio Ciccone, der har smidt hæmningerne de seneste dage og fundet tilbage til rødderne som angriber. Jumbo vil imidlertid være ligeglade og langsomt trække dem ind igen, og jeg forventer derfor heller ikke, at den slags offensiver vil belønnes. Til gengæld vil det under mig, hvis ikke Movistar forsøger sig på de 4-5 stejlere kilometer på den sidste stigning, men det er kun den største jubeloptimist, der tror, at man kan sættes Roglic på 5-6%.

Nej, det ligner mest af alt status quo mellem favoritterne, og det er helt umuligt at se, hvem der skulle have en interesse i at hente et udbrud. Roglic vil formentlig vinde en spurt, og derfor er det kun Jumbo, der kan se ideen, men det vil som sagt slet ikke være besværet værd. Når udbruddet er kørt, forventer jeg en relativt rolig dag, hvor Jumbo formentlig vil overlade det indledende arbejde til Intermarché, inden de måske vil tage lidt over, som de gjorde i dag. Måske vil der ske lidt på Mijares, men den eneste lille chance for forskelle kommer på den sidste stigning, der imidlertid er for let. Derfor er det heller ikke sikkert, at Movistar overhovedet vil prøve, selvom det vil ligne dem dårligt at lade helt være.

Det ligner altså en udbrudssejr, og modsat i dag regner jeg med gigantisk kamp fra start. Når det var så passivt i dag, må det skyldes, at de fleste sparede kræfter til denne etape, der også passer bedre til mange flere ryttere. Stigningerne er nemlig lange nok til, at klatrerne tror på sig selv, men de er også så lette og kommer så langt fra mål, at mere eksplosive typer vil elske denne etape. Det giver et meget bredere favoritfelt.

Desværre er starten flad, og da jeg denne gang regner med en stor kamp om at ramme udbruddet, skal man være både heldig og stærk for at ramme rigtigt. Det bliver ikke let at forudsige, hvem der vil sidde med, og da det samtidig er en finale med mange gode kandidater, er det slet ikke så let at pege på favoritter denne gang. Mijares er dog så lang en stigning, at der med medvind hele vejen op stilles betydelige krav til klatreevnerne, især fordi gruppens klatrere utvivlsomt vil forsøge at gøre forskellen her. En god nedkørsel er herefter et godt våben, og dernæst skal man kunne manøvrere i en formentlig taktisk finale, hvor man kan få et forspring i fladlandet, ligesom man skal have punch til en kort, ikke specielt stejl stigning og gerne også en god spurt - alt sammen med den væsentlige tilføjelse, at medvinden hele tiden vil bidrage til at gøre det relativt hårdt.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Som beskrevet i analysen stod Bahrain for dagens mærkeligste taktik og spild af gode ressourcer, men med deres megen deltagelse i udbrud hidtil vil det undre mig meget, hvis ikke de er aktive på en af løbets mest oplagte udbrudsetaper. Det er også en forudsætning, hvis de vil vinde holdkonkurrencen, som blev et stort mål i Touren, og som formentlig var grund til, at Jan Tratnik blev sendt afsted i dag. I morgen er faren for drama bagude begrænset, og der er hviledag mandag, hvorfor der er al mulig grund til at tro, at kavaleriet bliver sluppet løs.

Derfor peger jeg på Damiano Caruso. Italieneren bekræftede igen i dag, at den gode form fra Velefique ikke er forsvundet, og nu hvor han har meldt sig ud af kampen om bjergtrøjen, kan han koncentrere sig 100% om etapen uden at spilde kræfter på andet undervejs. Denne lange, opslidende etape burde være god for Carusos dieselmotor, særligt sent i en grand tour, hvor han altid er bedst. Stigningerne måtte gerne være sværere, men med medvind burde det blive hårdt nok til, at vi skal se i retning af mere klatrestærke folk, når Mijares skal overleves.

Caruso er også en eminent nedkører, og selvom han aldrig viser det nu om dage, kan den hurtighed, der tidligere gav ham top 10 i massespurter ikke være helt væk. Blandt de mulige klatrestærke udbrydere bør han i hvert fald være en af de hurtigste, og dermed passer han glimrende til denne etape. Lægger man dertil, at Bahrain meget vel kan sidde i overtal i en finale, der kan blive taktisk nede i dalen, tyder meget på, at Caruso kan tage sin anden etapesejr, hvis han har held i ”the breakaway bingo” i den flade start. Derfor peger jeg på ham.

En god spurt har Michael Storer ikke, men alligevel burde han ikke stå ringe. Havde der været modvind, havde det formentlig været for svært at gøre forskellen, men hvis han har de eminente ben, han har haft hidtil, skal de andre stå tidligt op for at følge ham, hvis han åbner op på den sidste stigninger efter næsten 4000 højdemeter. Jeg tror, at han kan få svært ved at køre fra de allerbedste klatrere som eksempelvis Caruso, men i en flad start kan han meget vel ende som mest klatrestærke mand fra udbruddet. Han viste på 7. etape, at han var god til at spille det taktiske spil i fladlandet, og DSM er generelt gode til at få hjælpere med i udbrud. Det er lidt svært at sige, om superformen stadig er intakt efter et par dage, hvor han har taget den med ro, men hvis den er, tror jeg, at medvinden kan gøre det muligt for ham at vinde sin tredje etape.

Jeg var faktisk meget, meget tæt på at pege på Andreas Kron. Etapen er i sit design nærmest en kopi af den etape, han vandt i Tour de Suisse - faktisk er det rystende, hvor meget de to etaper ligner hinanden - og det gør ham til en indlysende kandidat. For Kron bliver opgaven at hænge på de bedste klatrere på den lange stigning, men derefter burde han stå meget stærkt i den eksplosive finale. I en spurt er der næsten ingen, der slår ham, og derfor er hans mission et spørgsmål om at ramme udbruddet og derefter gå i defense mode. Det fungerede fint i Schweiz, hvor han havde det svært på den lange stigning, men fik sig kæmpet tilbage for siden at køre med Rui Costa og Hermann Pernsteiner på den eksplosive finalestigning og slutteligt vinde en ganske vist kontroversiel spurt. Jeg er lidt bange for, at den samlede etape kan blive for hård, når der er medvind, og at de bedre klatrere kan slide ham ned undervejs, men dette burde være Krons måske bedste chance for at vinde en etape i den resterende del af dette løb.

Lidt samme type er Andrea Bagioli, der forleden viste sig endnu mere spurtstærk end Kron. Men hvis jeg var bange for, at Kron kunne slides ned af de mange højdemeter og lange stigninger, er det en frygt, jeg nærer endnu mere for Bagioli. Dette løb har vel understreget ganske klart, at hans begrænsninger i de rigtige bjerge er relativt store, og han eksploderede også kraftigt på stigningen på 10. etape. Her er stigningerne dog så bløde, at det ikke synes at være en uoverkommelig finale, men klatremodstanden må formentlig ikke være for stærk. Er den ikke det, står han til gengæld ganske fremragende, for hvis han spurter, som han gjorde forleden, kan jeg slet ikke se, hvem der skal slå ham.

Nu har jeg været glad for at pege på Wout Poels de seneste dage, men det gør jeg ikke denne gang. Etapen her passer ham nemlig ikke helt ideelt, for han mangler en finale til at gøre en forskel. Alligevel er det ikke en etape, der er umulig for ham. Hans klatreniveau har i dette løb været svingende - som det plejer - men det er svært at vide, hvornår han har taget sig en fridag og sparet sig. Så sent som i tirsdags så han godt ud, da han sad med favoritterne, og de ben kan vel ikke være helt væk. Stigningerne er lidt for bløde til, at han kan vide sig sikker på at kunne gøre forskellen, og han risikerer at være oppe mod hurtigere folk. Helt langsom i en flad spurt er han dog ikke - Storer burde han eksempelvis sagtens kunne slå - og da Bahrain meget vel kan sidde i overtal, er det ikke umuligt, at han i morgen tager den sejr, jeg stædigt er blevet ved med at tildele ham.

Man er vel også nødt til at åbne døren for, at Romain Bardet kan gøre det igen. Hans fokus på bjergtrøjen betyder, at han er nødt til at være aktiv, og som minimum skal han vel være med, hvis Caruso rammer udbruddet. Spørgsmålet er så, hvor mange kræfter han har tilbage efter i dag, men en mand, der er blevet nr. 2 i Touren, restituerer ganske udmærket. Desværre er disse stigninger en anelse for bløde til at passe ham ideelt, og ligesom Poels er en flad spurt ikke hans spidskompetence. Selvom rivalerne efterhånden har meldt sig ud af kampen, vil hans primære fokus også være bjergtrøjen, og få han modstand, vil det koste kræfter. Til gengæld kunne han og Storer meget vel udgøre en taktisk kompetent duo i en taktisk finale, og med de ben, der bare synes at blive bedre og bedre, som dagene går, kunne han blive den sjældne rytter, der vinder to dage i træk.

Det er heller ikke en helt ringe etape for Mauri Vansevenant. Vi har lært, at hans niveau er ekstremt svingende, men hvis han har de ben, han havde i tirsdags, hvor han var tredjebedste mand på den svære stigning, kommer han langt. Der er bedre klatrere end ham på denne liste, men til gengæld viste han så sent som i tirsdags og tidligere i Larciano og Laigueglia, at han har en glimrende spurt. Disse stigninger er ikke så svære, at de bedste bare kan regne med at sætte ham, og så står han slet ikke ringe - særligt ikke hvis både han og Bagioli kan ramme udbruddet. Vansevenants niveau ved man ikke, hvor man har, men rammer han dagen, er det utvivlsomt højt nok til, at han kan vinde.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Det burde også være en god etape for Gianluca Brambilla. Indtil nu har Trek holdt sig bemærkelsesværdigt meget i ro, men med Ciccones problemer bør det være tid til at smide hæmningerne. Brambilla er stille og roligt blevet bedre og bedre, og i dag var han med sit angreb og sin føring med til at iscenesætte sin kaptajns angreb. Dette burde være en ganske perfekt Brambilla-etape, da hans primære opgave bliver at hænge på klatrerne på Mijares og den sidste stigning og derefter bruge den ellers forsvundne spurt, der heldigvis dukkede op til overfladen igen i torsdags. Blandt de mulige kandidater vil han være en af de hurtigste, men da han ikke helt synes at have forårets niveau, løber han en risiko for at blive slået af bedre klatrere.

Jeg har flere gange peget på Rafal Majka , der igen i dag viste, at formen er fin, men jeg frygter, at etapen er for let til hans nuværende formniveau. Han synes ikke at have sine allerbedste ben, og selvom han ikke er uden punch, vil det være synd at kalde ham sprinter. Risikoen for, at han vil være sammen med hurtigere folk, er stor, og spørgsmålet er, om etapen er svær nok til, at han bare kan køre væk. Heldigvis kan det meget vel ende i en temmelig taktisk finale, og derfor behøver han ikke nødvendigvis være stærkeste mand for at vinde. Han skal bare være stærk nok til at sidde med, og det har han utvivlsomt benene til - og så hjælper det ham, at den lille nedkørsel til sidst slet ikke er teknisk.

I går nævnte jeg Sergio Henao, og det vil jeg gøre igen. Hans Tour-skade gav ham en rusten start, men stille og roligt er han blevet bedre og bedre. Det så vi med angrebet på 12. etape og hans kørsel på muren dagen forinden, og han synes efterhånden at have niveauet til at begå sig. Qhubekas mål må i hvert fald være at få ham med i udbruddet, og herefter skal han overleve en stigning, der helt sikkert er for lang til ham. Den er heldigvis moderat nok til, at det burde være muligt, og den sidste stigning burde passe ham ganske storartet. Han er ikke nogen sprinter, men som ung havde han en udmærket spurt, og den burde komme ham til gavn i denne finale.

BikeExchange har en god kandidat i Nick Schultz. Med sin hurtighed og det klatreniveau, han havde i foråret, burde han være en af de store favoritter, og han har et hold, der alene satser på udbrud, hvor han vil være deres bedste bud. Etapen synes designet godt for ham, men er formen god nok? Han viste klar fremgang på 10. etape, men der var stadig flere, der var bedre end ham. I forvejen er han mere puncheur end klatrer, og han kan derfor få det for svært. Med en stigende formkurve burde han dog ikke være ude af billedet.

Ineos har fået sneget sig op på 1. pladsen i holdkonkurrencen, der sagtens kunne være et mål nu, og derfor skal de ramme udbruddet. Skal de også vinde etapen, skal det formentlig være med Pavel Sivakov , for russeren fik efter en lidt rusten periode vist hæderlige ben i dag. Han var som bekendt også tæt på at vinde 7. etape, og selvom han ikke er flyvende, er han bestemt god nok til at vinde. De moderate procenter og lange stigninger burde faktisk passe ham helt ideelt, og helt uden spurt er han heller ikke. Problemet er bare, at mange er hurtigere end ham, og derfor skal han formentlig spille sine kort i det taktiske spil, hvis han skal vinde.

Giver Astana chancen til Ion Izagirre ? Man kan frygte, at der ikke er råd til det i en trup med bare fem mand, men omvendt er det heller ikke verdens farligste etape for Aleksandr Vlasov. Astana har intet fået ud af løbet hidtil - de har end ikke Vlasov i top 10 - og derfor bør de smide hæmningerne her. Deres bedste bud er utvivlsomt Izagirre, hvis form i grand tours altid kan være lidt af et mysterium, men som ikke synes helt ringe. Han finder altid 20% ekstra, når han rammer udbruddet, og det er ikke en helt ringe etape for ham. Stigningerne er ikke for svære, og han har sin nedkørsel til at indhente lidt tabt terræn på Mijares. Han viste også med sejren i Baskerlandet, at han har en ok spurt, men der er desværre på flad vej mange, der er hurtigere end ham.

Ineos har i virkeligheden et bedre bud i Dylan van Baarle, der har en bedre spurt og også burde elske disse moderate procenter og seje stigninger. Motoren har han også, og han viste storform på 10. etapes form ham meget vanskeligere stigning. Den eneste grund til, at han ender langt nede på denne liste, er hans grimme styrt fra i torsdags. Det vil formentlig hæmme ham en del - i går spillede han slet ikke sin vanlige rolle i positionskampen - men hans kørsel i dag var alligevel så lovende, at jeg giver ham en chance.

Er den for svær for Magnus Cort? Logikken siger, at Mijares bliver for lang. Rammer han udbruddet, ved alle klatrerne nemlig, at det er her, han skal sættes, og de vil gå til stålet. Medvinden gør ham ikke skyggen af tjeneste, men hans største udfordring er stejle procenter mere end lange stigninger. Det var dem, der slog ham ihjel på 10. etape, og her burde han kunne begrænse tabet bedre. Han har også en nedkørsel at komme tilbage på, men kan han følge med, når de rigtige puncheurs åbner op på den sidste lille bakke? Her er han nok lidt for meget dieselklatrer til at kunne overleve, men med sin superform kan han ikke afskrives.

Helt samme historie kan gentages om Michael Matthews. I storform burde han have en bedre chance end Cort, da han må regnes som en bedre klatrer, men i dette løb synes deres hierarki at være omvendt. Matthews blev sat før Cort på 12. etape, hvor han endda meldte om dårlige ben, og han imponerede heller ikke på 11. etape. Det gjorde han til gengæld i Cullera, og hvis han har de ben igen, kan han ikke helt afskrives. Som klatrer er han også mere eksplosiv end Cort, og derfor vil han have en bedre chance for at matche de eksplosive folk på den sidste stigning.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Hvis Astana giver plads, har de også Gorka Izagirre. Han klatrer betydeligt ringere end brormand, og han er bestemt ikke blevet bedre de seneste år. Han har dog kørt ganske hæderligt i dette løb, og etapen har ikke et helt dårligt design. Hans eminente nedkørsel giver ham mulighed for at komme tilbage, og den sidste stigning er ikke uoverkommelig - slet ikke hvis han får et forspring i fladlandet. Han er betydeligt hurtigere end Ion, og dermed står han meget stærkere, hvis han klarer stigningerne undervejs.

Geoffrey Bouchard er som altid også i spil, men denne etape er langt fra ideel. De lange, opslidende stigninger passer godt til hans dieselmotor, og han er ganske god til at ramme udbruddene. Punch eller spurt har han imidlertid ikke meget af, og derfor kan det blive svært for ham at gøre det færdigt. Han er også uhyre svingende i dette løb, men har han de ben, han havde på 9. etape, kommer han langt. Herefter vil opgaven formentlig være at spille kortene rigtigt i en taktisk finale.

Endelig er der Mark Padun. Ukraineren har lignet en mand, der har været på vej ned i sine dybe huller, men i dag var der lidt livstegn. Han kørte med i Rochas-Martin-angrebet til sidst, men blev dog hurtigt sat, og derfor er der intet, der tyder på, at formen rækker hele vejen. I forvejen er etapen ikke ideel, da han ikke har skyggen af spurt, men sidder han som del af et Bahrain-overtal, kan han spille det taktiske spil. Som vi så i Giroen sidste år eller Dauphiné, finder han ofte benene helt ud af det blå.

Jeg ville gerne pege på Jhonatan Narvaez, der har sin spurt som våben, men han virkede meget træt i dag og vil også finde Mijares meget lang. Clement Champoussin er ikke typen, der er i udbrud to dage i træk, og Jay Vine må have nogle skrammer at pleje. Remy Rochas skal formentlig blive hos Guillame Martin, og jeg har svært ved at se de ellers udmærket kørende Juan Pedro Lopez, Steff Cras og Mikel Nieve vinde en etape som denne. Jan Polanc kan godt spurte, men er nok for begrænset på stigningerne, og det samme gælder for halvhurtige Rudy Molard og Lilian Calmejane. Etapen passer Jonathan Lastra, der stadig synes formsvag, og etapen må være for svær for Matteo Trentin. Luis Leon Sanchez er forslået, og Harm Vanhoucke, Lucas Hamilton og Maxim van Gils er ikke på toppen. Movistar kan ikke undvære Carlos Verona i feltet, og Intermarché har andet at tage sig til end at gå i udbrud. Formstærke Martin Tusveld vil formentlig have en stærkere mand at køre for, som han plejer, og det er næppe en etape for Mikel Landa at satse på med den nuværende form.

Jeg vil ikke bruge mange kræfter på scenariet, hvor udbruddet bliver hentet. Det er stærkt usandsynligt, og jeg kan næsten kun se det ske, hvis en favorit pludselig skulle falde fra - eksempelvis på en af de tekniske nedkørsler, som vi så med Tadej Pogacar i Baskerlandet. Skulle det ske, vil det kræve, at feltet kører stærkt hele dagen, og derfor vil jeg tro, at det vil være en ret lille gruppe, der formentlig skal spurte om det til sidst. Derfor vil Primoz Roglic være min storfavorit, men jeg vil give Andreas Kron og i mindre grad Andrea Bagioli en chance for at hænge på også. Blandt klassementsrytterne har Felix Grossschartner og Giulio Ciccone også en hæderlig spurt, men ikke på niveau med Roglics. Stigningerne er i sig selv ikke alt for svære for Michael Matthews, Magnus Cort og Matteo Trentin, men da jeg som sagt forventer et benhårdt løb i dette scenarium, vil jeg tro, at de efter så mange højdemeter vil skulle strække våben. Også halvhurtige Gianluca Brambilla og Mauri Vansevenant burde have en fin chance for at komme med hjem - og så kan Egan Bernal også finde på at blande sig, hvis gruppen er lille nok. Men skal Roglic slås, skal det vel være af Kron, Bagioli eller de tre sprintere.

Feltet.dks vinderbud: Damiano Caruso

Øvrige vinderkandidater: Michael Storer, Andreas Kron

Outsidere: Andrea Bagioli, Wout Poels, Romain Bardet, Mauri Vansevenant, Gianluca Brambilla

Jokers: Rafal Majka, Sergio Henao, Nick Schultz, Pavel Sivakov, Ion Izagirre, Dylan van Baarle, Magnus Cort, Michael Matthews, Gorka Izagirre, Geoffrey Bouchard, Mark Padun

Kandidater til et favoritopgør (i prioriteret rækkefølge efter vinderchance): Primoz Roglic, Andreas Kron, Andrea Bagioli, Felix Grossschartner, Magnus Cort, Michael Matthews, Giulio Ciccone, Matteo Trentin, Mauri Vansevenant, Gianluca Brambilla, Egan Bernal

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-