Optakt: 16. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

I år snydes sprinterne for chancen for at spurte i Madrid, og derfor er det kun passende, at de får en anden chance i løbets tredje uge. Den burde de kunne få allerede lige efter hviledagen, men de skal til gengæld sørge for at slå til, mens tid er. Efter denne tirsdag venter nemlig kun én meget usandsynlig mulighed på 19. etape, der ser meget vanskelig ud at kontrollere, og heller ikke denne 16. etape er på nogen måde en enkel sag. Etapen byder nemlig på mere end 2000 højdemeter i det småkuperede terræn ved den nordspanske kyst, herunder et ganske krævende indløb med en række små bakker, og dermed kan man langt fra udelukke, at et udbrud vil løbet med det hele, eller at flere sprintere må strække våben - og måske kan et sent angreb endda lykkes.

I alt skal der tilbagelægges 178,8 km, der fører feltet fra Laredo til Santa Cruz de Bezana, der er en forstad til Santander. Begge byer ligger langs den nordspanske kyst, og etapen består hovedsageligt af en tur ind i bakkerne syd for vandet. Fra start snor man sig dog mod sydvest, nord og nordvest ad den flade kystvej frem til byen Noja, der nås efter 20,0 km. Her drejer man mod syd for at køre ind i landet, men selvom det bliver en anelse mere kuperet, er der ingen væsentlige stigninger. Det ændrer sig dog i byen Solozano, hvor man rammer en bakke (2,5 km, 5,9%), som efter 47,0 km leder op til byen Riaño, inden en nedkørsel leder mod nord.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Nu rammer man igen en let kuperet vej, der leder mod nordvest frem til Entrambasaguas, som passeres efter 57,2 km. Her drejer man mod sydvest og senere vest, men det ændrer ikke på, at terrænet blot er småkuperet uden væsentlige bakker.  Det gør det heller ikke, at man kører mod sydvest og nord rundt om en naturpark, inden man rammer en lige og småkuperet vej, som fører først mod sydvest og siden syd, slutteligt langt floden Rio Pas.

Den forlader man efter 102,0 km, når man drejer mod vest for at passere kategori 3-stigningen Alto de Hijas (4,2 km, 6,5%), der er en ganske ujævn sag med to kilometer på ca. 9% samt to kilometer med ca. 5%, inden man efter 106,2 km runder toppen. En let nedkørsel leder mod vest ned til floden Rio Besoyo, som følges via en flad vej mod nord, inden man drejer mod vest for at køre op ad den ikke-kategoriserede Alto de San Cipriano (5,1 km, 4,2%), der slutter med 2 km med 5-6%. Endnu en let nedkørsel leder nu mod vest, hvorefter det går mod nordøst af en småkuperet vej frem til byen Puente de San Miguel, der passeres efter 142,8 km. Her drejer man mod nord for at køre frem til dagens spurt, som kommer efter 147,4 km, inden det går mod øst frem til Requejada.

Herfra bliver vejen mere kuperet.  Med 20 km igen skal man over en bakke (1,0 km, 6,7%), og med 13 km igen venter der endnu en (800 m, 5,6%). Her har arrangørerne fundet på endnu en lille test. I stedet for at fortsætte ad hovedvejen drejer man mod nord og nordøst for at køre op ad en bakke (1,1 km, 5,7%), der har top bare 10 km fra stregen. En nedkørsel leder videre mod nordøst og syd, inden man fortsætter mod nordøst ind mod målbyen over de sidste 4 km. Finalen byder på sving med 4000 m og 3000 m igen, inden man drejer i en kraftig kurve lige inden den røde flamme og slutteligt i et blødt sving med 675 m igen. Det stiger over en km med knap 5% frem til en top med 4,6 km igen, hvorefter det er fladt og let faldende, inden de sidste 2 km er flade.

Etapen byder på i alt 2275 højdemeter.

Santa Cruz de Bezana har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Efter en uge i bageovnen er feltet rejst til Cantabrien og senere Asturien og Galicien, hvor det er både koldere og mere regnfuldt. Bygerne kommer dog først senere på ugen, og tirsdagen bliver flot med bare få skyer og en behagelig temperatur på op til 25 grader. Det vil ikke være alt for blæsende fra start (13 km/t), men vinden vil hurtig tage til, og i finalen vil det blæse ganske kraftigt (22 km/t) fra østnordøst. Det giver hovedsageligt medvind - med enkelte sidesvinsstykker undervejs, indtil man med 49 km igen drejer ind i sidemodvind. Det varer ved stort set resten af vejen, idet man over de sidste 15 km dog har skiftevis side- og sidemodvind. Med 4 km igen drejer man fra sidevind over i sidemodvind, inden man får sidevind over de sidste 3 km.

Analyse af 15. etape

Du kan læse en analyse af 15. etape her.

Favoritterne

Efter en anden uge, hvor sprinterne blot havde én chance - en chance, der endda blev forpurret for de fleste af den massakre, Josef Cerny udførte på feltet - kan det være svært at huske, hvorfor denne Vuelta er blevet beskrevet som særligt sprintervenlig. Der har i hvert fald ikke været megen sprintervenlighed over den seneste uges tid, der for de hurtige folk i altovervejende grad har handlet om overlevelse, og det kan næsten være svært at huske, at vi i starten af løbet havde den ene massespurt efter den anden.

Det var da også uge 1, der var årsagen til, at løbet kunne udråbes som et for Vueltaen sjældent sprinterparadis. Heller ikke i den tredje uge er der nemlig meget at komme efter. Madrid-etapen er erstattet af en enkeltstart, og selvom fredagens 19. etape slutter helt fladt, har den så voldsom en indledning, at man skal være ukuelig optimist, hvis man føler sig overbevist om, at det ender i en fuldtonet massespurt - en spurt, der vil komme efter mere end 3000 højdemeter.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Nej, skal sprinterne have yderligere en chance for at spurte, er det tirsdagens etape, der er den bedste mulighed. Desværre for dem er den slet ikke så enkel endda. Måske ser den fredelig ud på den officielle profil, men den er alt andet end fredelig. Ikke blot er der 2275 højdemeter, hvilket er flere end på sprinteretaperne i den første uge. Denne gang er der heller ikke tale om de mange skjulte højdemeter, man eksempelvis fandt på 2. etapes mange bløde opkørsler. Her er der til gengæld tale om en lang serie af ”rigtige” bakker, hvoraf langt hovedparten kommer i den absolutte finale.

Etapen afvikles i samme region som Suances-etapen sidste år, og selvom finalerne er helt anderledes - dengang sluttedes med en puncheurspurt, der blev vundet af Primoz Roglic - kan man godt sammenligne indløbet til de to afslutninger. Dengang var der eksempelvis store forventninger til Sam Bennett, men han blev sat af på bakkerne forinden. Faktisk endte det som en ganske hård dag, hvor det slet ikke bare var bakken op til mål, der gjorde forskellen.

Alligevel er der næppe nogen tvivl om, at sprinterholdene vil gå efter det. Hvis der skal være mening i deres fortsatte deltagelse, er de naturligvis nødt til at satse på, at det lader sig gøre at få en spurt. FDJ har allerede offentligt proklameret, at de er all-in på Arnaud Demare, og de vil helt sikkert spille en nøglerolle i at kontrollere etapen.

Jeg er mere usikker på Deceuninck og DSM, der bidrog til arbejdet i fredags. Deceuninck må vide, at bakkerne meget vel kan være for svære for Fabio Jakobsen, og i princippet risikerede han at genåbne pointkonkurrencen lidt, hvis Magnus Cort tager de 50 point på stregen, og han selv ender med et rundt 0. Omvendt skal det stadig gå helt galt, hvis han faktisk skal tabe trøjen, når Cort herfra reelt kun har 19. og 21. etape, der ikke giver fuldt point, at gøre godt med, og det er derfor en risiko, han nok er villig til at løbe. Da Florian Senechal er et uhyre formstærkt alternativ, vil jeg tro, at belgierne er med på en spurt, når det trods alt er deres primære formål med deltagelsen. Jeg vil også tro, at Alberto Dainese har så meget selvtillid, at han er villig til at gå efter den.

Jeg tror dog, at nøgleholdet er et helt andet. Dette er nok Michael Matthews’ bedste chance for at få sin etapesejr, og det vil ligne BikeExchange meget dårligt ikke at gøre alt for at vinde denne etape. Deres vigtigste uge var uge 2, der endte som en dundrende fiasko, og nu har de bare to gode skud i bøssen tilbage. Vi kender det klassiske mønster fra Matthews på etaper som disse: knaldhårdt tempo på stigningerne, så der kan skabes udskilning. Og vigtigste af alt: BikeExchange har holdet til at skabe den massakre, de ønsker.

Der er dog ingen tvivl om, at det bliver voldsomt fra start. Etapen er møgsvær at kontrollere, og et udbrud har en glimrende chance - ikke mindst når der venter medvind det meste af dagen. Det bliver derfor en vild angrebsfest fra start, og her vil særligt Deceuninck, DSM, BikeExchange samt UAE, Bora og EF, der også kan have ideer om en spurt, formentlig være meget opmærksomme. Bliver det for svær at holde styr på, kan det sagtens være, at de sender en mand afsted i stedet. Det eneste hold, der nok med 100% sikkerhed ikke hopper med på den strategi, er FDJ, der er så entydigt opbygget om Demare, at de vil have en spurt.

Det hele krydres med den kraftige vind. Det blæser nok ikke kraftig nok på den første del af etapen til, at det lange, tidlige sidevindsstykke kan komme i spil, men det kan bidrage til at gøre den første del af etapen endnu hårdere, hvis det splitter op her. Splittelsen vil næppe holde, når de drejer ind i medvinden igen, men det kan bidrage til at gøre det vanskeligere og sværere at kontrollere.

Formentlig skal vi igen vente længe, inden en gruppe er kommet fri. Som sagt udelukker jeg ikke, at der kører en stor gruppe, hvor de fleste af sprinterholdene er med, og så bliver det umuligt for FDJ at skabe samling, hvis de er alene, måske med hjælp fra ét andet hold. Kører BikeExchange og Deceuninck, som de plejer, vil de dog formentlig køre ret kontrollerende, og det samme regner jeg med, at DSM gør. Mit bedste bud er derfor, at de ikke vil ramme udbruddet.

Når udbruddet er kørt, vil FDJ sætte sig frem, og de vil formentlig få hjælp fra de af de ovennævnte hold, der ikke har repræsentanter i front. Mit bedste bud er, at det vil tælle BikeExchange, Deceuninck og DSM og måske endda også UAE, EF og sågar Bora, der har fået meget, meget lidt ud af løbet indtil nu. Jeg tror derfor, at udbruddet kan få svært ved at holde.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Det skyldes også, at jeg tror, at BikeExchange går i gang tidligt. Alto de Hijas er en meget svær stigning - alt for svær for Jakobsen og andre tunge folk - og hvis BikeExchange med deres arsenal af klatrere går amok her, kan de formentlig sætte de tunge folk af. Det er tidligt, men BikeExchange har intet at miste ved at gøre forsøget, og de har en ganske sandsynlig allieret i UAE. Araberne fik ganske vist intet ud af strategien forleden, men har de ikke en mand med i front, har heller ikke de det store at miste ved at sende Joe Dombrowski frem for at hjælpe australierne. Måske vil EF endda også være med, men de har ikke rigtigt holdet til det.

Har jeg ret i den antagelse, bliver de sidste 80 km voldsomme. Så skal BikeExchange nemlig holde høj fart hele vejen hjem, også når de rammer modvinden. Det er en svære opgave, men med syv mand i første gruppe i torsdags viste de skræmmende styrke i kuperet terræn. Kører de efter den plan, tror jeg ikke, at Jakobsen ser fronten igen de sidste 75 km.

Det vil formentlig også gøre det svært for et udbrud at holde hele vejen, særligt når de drejer ind i modvinden over de sidste 50 km. Her vil etapen kunne falde en smule til ro, men farten kan aldrig gå for meget ned, hvis der er tunge sprintere, der skal holdes bagude. Omvendt er det ikke en total katastrofe, hvis de kommer op. Har de allerede været sat én gang, vil de formentlig ryge af igen.

Man skal nemlig ikke undervurdere de tre bakker i finalen. Selv hvis BikeExchange venter lidt længere og først begynder at sætte tempo her, tror jeg, at de er svære nok til at skabe betydelig udskilning - og svære nok til at sætte Jakobsen af. Hvis ikke de er startet tidligt, vil det i hvert fald være meget mærkeligt, hvis ikke australierne lægger et benhårdt pres her.

Her er sidevinden også en joker. Der er en del kraftig sidevind over de sidste 15 km, og det vil formentlig gøre det endnu mere stressende og nervøst. Umiddelbart ser det ud til, at der nok er en del læ og byzone, hvorfor det vil undre mig, hvis det splitter, men udelukkes kan det ikke. Uanset hvad vil det blot bidrage til at gøre finalen endnu hårdere.

En anden joker er risikoen for sene angreb. Bakkerne er svære, og hvis BikeExchange har kørt sig i hegnet hele dagen, er der gode chancer for, at et sent angreb kan holde. Er Jakobsen sat af undervejs, ligger det i hvert fald til højrebenet, at Andrea Bagioli skal prøve at snyde sprinterne med et forsøg her. Efter en hård dag virker det ikke helt umuligt, at et sent angreb kan lykkes.

Mest af alt tror jeg dog, at det vil mislykkes. BikeExchange og UAE er stærke, og hvis klassementsholdene er nervøse i vinden, vil det blive endnu vanskeligere. Derudover er der også en del modvind på de sidste 15 km, og det vil gøre det endnu vanskeligere.

Hvad bliver konklusionen på alt det? Jeg ser tre scenarier. Det første - og i mine øjne mest sandsynlige - er en spurt, men en reduceret en af slagsen, hvor BikeExchange har gjort det knaldhårdt, formentlig allerede fra Hijas-stigningen og frem. Det andet er naturligvis et udbrud, men det vil kræve, at en betydelig del af de nævnte sprinterhold er med. Og endelig er der muligheden for succes til et sent angreb, hvor vi skal se i retning af puncheurs som Bagioli og Andreas Kron, der vil elske disse sene bakker.

Som sagt tror jeg mest på den reducerede massespurt, men den er ikke helt enkel. Man skal sidde rigtigt i det skarpe sving inden den røde flamme og igen i svinget med 625 m igen, men har jeg ret i, at vi får en knaldhård finale, vil positionen mere blive bestemt af fysikken end klassisk positionskamp. En enkelt god lead-out man kan være nok, også fordi der er en fin lille bakke med 5 km igen, hvor de stærkeste sprintere vil have lettere ved at holde position.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Derfor er vi der igen. Jeg tror på endnu en stor danskerdag med sejr til Magnus Cort. Egentlig var det en anelse bekymrende, at Andrea Bagioli var så tæt på at slå ham i torsdags, men normalt burde han være den hurtigste af de mest holdbare sprintere i dette løb. Han er åbenlyst i skræmmende god form, og derfor vil han kunne blive en stor vinder, hvis BikeExchange skaber det blodbad, jeg forventer. Det bør i hvert fald ikke mærke Cort, men blot svække hans rivaler yderligere.

Til gengæld er der det evige problem: positioneringen. Finalen er teknisk nok til, at det kan gå galt, når hans hold er så svagt. Heldigvis for ham kan positionskampen blive mindre intens, og han har et gyldent våben i Jens Keukeleire. Belgieren er ikke meget værd i en fuld massespurt, men vi så forleden, hvor fremragende han var i et reduceret felt. Han viste igen på 15. etape, at han er i skræmmende god form lige nu, og han og Cort vil formentlig kunne lukrere på den sene bakke og den hårde finale til at sidde rigtigt. Kan Keukeleire manøvrere Cort i den rette position, tror jeg, at han vil være den hurtigste af de overlevende og dermed sikre sig sin tredje etapesejr.

Det vil dog gøre ondt på Michael Matthews, hvis det sker. Den i år sejrsløse australier må efterhånden være temmelig desperat, og hvis han igen sætter sit hold til at arbejde hele dagen uden at kunne gøre det færdigt, vil det smerte. Heldigvis har han en god chance for at vinde. I torsdags fik vi ikke lov at se, hvem af ham og Cort, der er hurtigst, da Keukeleire med sin forcering reelt eliminerede australieren. Matthews har dog gang på gang i Sanremo vist, at han efter en hård dag overpræsterer i flade spurter, og jeg udelukker bestemt ikke, at han vil være hurtigst. Vigtigst af alt har han dog et endnu bedre våben end Keukeleire, nemlig Luka Mezgec. Sloveneren er den bedste lead-out man af de to, men desværre for Matthews blev han brændt af på at hente Jay Vine i Cordoba. Sker det ikke denne gang, har Matthews en uhyre form- og klatrestærk lead-out man til at sætte sig op. Det kan gøre hele forskellen i denne tekniske finale.

Som sagt tror jeg, at det bliver for hårdt for Jakobsen, men Deceuninck har et stærkt alternativ i Florian Senechal. Franskmanden er ikke så klatrestærke som Cort og Matthews, men han viste i Cordoba, at han er i fremragende form lige nu - et indtryk, han bekræftede i weekenden. Denne etape er lettere, og bakkerne i finalen passer ham godt. Den store udfordring kan blive at klare en tidlig massakre på Hijas, men klarer han de lange stigninger, burde han være der til sidst. Som han har vist, når han endelig får chancen for at spurte, er han ganske hurtig, og han burde have en fair chance for at slå Cort og Matthews, også selvom jeg regner dem som en anelse hurtigere. Det meste af Deceunincks tog vil formentlig være væk, men Bagioli burde kunne køre et fint lead-out. Lykkes det, kunne det sagtens blive endnu en sejr til Senechal.

Den rytter, jeg er mest usikker på, er Arnaud Demare. Normalt burde bakkerne i finalen ikke være et problem for franskmanden, men han er ikke just kendt for at restituere godt i en grand tour. Tværtimod plejer hans holdbarhed at forsvinde som dug for solen, men det er dog blevet meget bedre med årene. I dette løb har det faktisk set rigtigt godt ud, særligt da han blev nr. 15 i lørdags, hvor nogle af udbruddets ryttere ellers blev hentet af feltet. Han synes altså stadig relativt frisk, og han er utvivlsomt den hurtigste af de hidtil nævnte. Til gengæld har han to andre problemer. Jeg tror, at Hijas kan blive for svært, hvis BikeExchange laver en tidlig massakre, og først og fremmes mangler han et tog. Ramon Sinkeldam vil ikke spille en rolle i denne finale, og vi ved, at Demare er svag i positionskampen på egen hånd. I denne tekniske finale frygter jeg derfor, at manglen på støtte vil koste ham sejren, selvom han skulle være den hurtigste blandt dem, der måtte overleve. Men sidder han rigtigt, bør han vinde.

Dette må også være den helt store chance for Jon Aberasturi. Ligesom Demare har han det svært på længere stigninger, men han klatrer hæderligt, som han viste med sejren på den hårde etape i Slovenien. Kommer han over Hijas, burde han være en af de sprintere, der har en rimelig chance for også at klare de sidste bakker, og skulle det lykkes, vil han kunne lukrere på, at feltet kan ventes at være mindre. Hidtil har han fået klø i positionskampen, hvor han har savnet et hold, men her burde han have en fair chance for at sidde rigtigt. Med den fart, han har vist i år i særligt Slovenien og Valencia, burde han på en god dag kunne slå alle de ovennævnte, måske med undtagelse af Demare, hvis franskmanden sidder rigtigt.

Det var næsten smertefuldt at se, hvordan UAEs enorme arbejde i torsdags ikke førte til meget, da Matteo Trentin ligesom Matthews blev fanget af Keukeleires manøvre. Desværre havde farten næppe rakt alligevel, for som vi så i fredags, da Senechal overspurtede ham, er han ikke den sprinter, han var engang. Til gengæld viste samme finale, at han positionerer sig bedre end de fleste, og da han samtidig sandsynligvis kan have en formstærk Ryan Gibbons som lead-out man i et lille felt, står han ikke ringe i en afslutning, der er så teknisk som denne. Det skal utvivlsomt være et knaldhårdt løb, hvis Trentin skal have en chance, men kan han få det og samtidig blive lanceret godt af Gibbons, burde det ikke være umuligt for ham bryde sin lange sejrstørke.

Logikken siger, at det bliver for hårdt for Alberto Dainese, der ikke just kan kalde sig nogen bjergged. Særligt Hijas synes at blive en udfordring, hvis der kommer en tidlig massakre, men jeg har været ret imponeret over hans holdbarhed i dette løb. Han er blevet sat relativt sent og har aldrig været i store problemer i bjergene, og hans flotte comeback fra en ringe position i fredags var endnu et vidnesbyrd om hans gode form. Desværre er hans tog svagt, og det vil også gælde i en hård finale, og han kan få problemer med at komme frem, hvis han falder tilbage på bakken. Derfor vil jeg blive overrasket, hvis han skulle ende i en konkurrencedygtig position i tilstrækkeligt frisk tilstand - mest regner jeg med, at han falder af undervejs - men lige nu synes han så uhyre velkørende og ikke mindst lynhurtig, at jeg ikke tør afskrive ham.

Naturligvis skal Fabio Jakobsen også gives en chance, når manden åbenlyst er feltets hurtigste mand, men jeg tror ikke på projektet. I forvejen er han ikke kendt som nogen bjergged, og når bakkerne på 4. etape i Vallonien var for hårde, burde disse i hvert fald også være det. Det var vel et temmelig klart træthedstegn, at hans ben efter en meget let dag i fredags eksploderede så voldsomt, at hele verden troede, at han havde fået defekt, og derfor tør jeg slet ikke tænke på, hvordan hans ben vil reagere på disse bakker. Går BikeExchange frem på Hijas, tror jeg, at det slutter allerede her, og hvis ikke tror jeg, at bakkerne til sidste bliver for hårde. Men han snød mange på sidste etape i Vallonien og må derfor tilskrives en chance. Kommer han med hjem, har han i hvert fald stadig det bedste tog og den højeste topfart - hvis han er frisk endnu.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Hvad med Jordi Meeus? Formentlig får også han det for hårdt. Egentlig var han beskrevet som en lidt halvrobust klassikertype, men i denne sæson har kun ganske få bakker kunnet sætte ham til vægs. Særligt længere stigninger har været en udfordring, og han ligner derfor et oplagt offer på Hijas, men også på bakkerne i finalen. Han er dog formentlig mere robust end Jakobsen, og bliver etapen mindre selektiv, end jeg forventer, kan han sidde der. Efter en skidt start har han set meget hurtig ud de seneste gange, også hurtig nok til at vinde, hvis Jakobsen ikke længere er at finde i feltet. Problemet er til gengæld, at det har knebet med positioneringen, og da jeg ikke ser Martin Laas klare denne finale, vil han formentlig skulle spurte på egen hånd. Det kan gøre det umuligt at vinde.

Deceuninck er i den luksussituation, at de har en tredje kandidat i Andrea Bagioli. Jeg var faktisk ret forbløffet over, hvor hurtig han var i torsdags, hvor han var ganske, ganske tæt på at slå Cort. Det er klart, at han kun få sin chance, hvis både Jakobsen og Senechal er faldet fra, men det synes heller ikke at være et umuligt scenarium. Han vil være temmelig alene i en spurt, men vi så forleden, at han sad ganske perfekt i Corts baghjul. Der er meget, der skal flaske sig, hvis han skal vinde, men han viste os, at det under de rette omstændigheder ikke er umuligt.

I samme finale viste Andreas Kron også, at han skal tages seriøst. Lottos sprinter er Florian Vermeersch, men falder han fra, kan Kron overveje at tage sin chance. Ligesom for Bagioli skal vi have den helt hårde finale, hvis det skal lade sig gøre, men får vi det, kan han i en teknisk finale godt have det held, der gør det muligt at vinde. Forleden var han en af de mange, der blev snydt af Keukeleire, og derfor har vi stadig til gode at fornemme, hvor hurtigt han helt præcist er. Hans sejr over Diego Ulissi i Luembourg burde åbne lovende perspektiver.

Normalt ville jeg have Clement Venturini langt oppe på denne liste. Disse korte bakker i finalen er nemlig perfekte for manden, der har været tæt på at vinde kongeetapen i 4 Dage ved Dunkerque, men desværre har han været meget skuffende siden styrtet i Dauphiné. Han har siddet langt tilbage på de hårde etaper, også i Cordoba, hvor han havde al mulig grund til at gå efter et resultat, og derfor føler jeg mig langt fra overbevist om, at han klarer den. Samtidig har han spurtet uhyre skuffende gennem hele sæsonen, hvor hans positionering også har været gået fløjten. Hvis til gengæld han finder sig selv, burde det være i en finale som denne, at han kan begå sig.

Lidt af det samme kan siges om Piet Allegaert. Korte bakker passer perfekt til manden, der var med helt fremme på kongeetapen i Vallonien, men længere stigninger og bjerge er noget hø for ham. I dette løb har han virket meget tung, og han var ikke i nærheden af noget som helst i Cordoba. Han virker træt mod slutningen af sin første grand tour, og der kan være en betydelig risiko for, at også han får det for hårdt. Bakkerne i sig selv burde han dog normalt kunne klare, og han har vist, at han med sin gode positionering trods manglende fart kommer rigtigt langt. Det er guld værd i denne lidt tekniske finale.

En rytter, der burde klare den, er Antonio Soto. Baskeren har det meget svært i bjergene, men i denne form for terræn er han i sit es. Det så vi i Cordoba og i Arctic Race, og dette er derfor en af hans bedste chancer. Klarer han som forventet bakkerne, vil han utvivlsomt køre spurten, som han har gjort på alle sprinteretaper, men han har ikke farten til at vinde, især ikke hvis også Gotzon Martin skal køre sin egen spurt i stedet for at hjælpe ham. Euskaltels hurtigste mand er Juan Jose Lobato, men med den holdbarhed, han har vist i år, er det næppe realistisk, at han både skal overleve bakkerne, klare sin ringe positionering og kompensere for sin manglende fart i en flad spurt.

Ag2r har skiftet strategi og er begyndt at lade både Venturini og Damien Touzé spurte. Det vil de formentlig gøre igen, og Touzé har i dette løb virket betydeligt stærkere end Venturini. Til gengæld er han ikke rigtigt sprinter, og hans fart rækker ikke til at vinde. Til gengæld var han god i positionskampen, da han var fast sprinter på Auber-mandskabet, og han er vant til at manøvrere på egen hånd. Han burde have en fair chance for at klare bakkerne, men vinde kan han ikke. Som et tredje alternativ har holdet også Stan Dewulf , men han er som udgangspunkt lead-out man og synes lige nu mindre holdbar end Touzé.

Jeg er lidt spændt på at se, hvordan Alpecin griber det an. Der er ingen tvivl om, at Sacha Modolo er plan A, men selvom han egentlig har klaret bjergene fint, var det alarmerende at se, at han slet ikke kunne følge fredagens stærke lead-out fra Alexander Krieger. I forvejen har han klatret skidt på det sidste, og denne finale bliver formentlig for hård. Til gengæld burde bakker som disse være gode for den Krieger, der tidligere har kørt klassement i Luxembourg, men han har klatret bekymrende ringe i denne sæson. Han burde være et bedre bud end Modolo, men sikker er han ikke, og farten rækker ikke til at vinde. Derfor kan det i stedet ende med, at de kører for Edward Planckaert , der vil elske disse sene bakker. Jeg er dog bekymret for ham mod slutningen af debuten i en grand tour, for han har virket træt. Farten til at vinde har han heller ikke, men det er klart, at han med de ben, der gav sejr i puncheurfinalen i Burgos, burde kunne lave et resultat, hvis han får chancen. Han er trods alt ikke helt uvant med massespurter fra tiden hos Topsport.

Er bakkerne til fordel for Florian Vermeersch eller ej? Som brostensspecialist burde han egentlig have det fint med denne form for terræn, men han har skuffet mig med sin klatring i år. Han synes ikke at have megen holdbarhed i dette løb, og derudover har han klaret sin positionering helt skidt efter den ellers lovende start. En klassisk sprinter er han heller ikke, og han har ikke farten til at vinde. Med formen fra sidste års klassikere havde jeg været optimist, men med hans kørsel i dette løb er det tvivlsomt, om vi vil se ham fremme.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Endelig er der Sep Vanmarcke. Egentlig burde disse sene bakker ikke være helt ringe for ham, og da finalen utvivlsomt er for hård for Itamar Einhorn, burde han kunne få sin chance. Han er imidlertid styrtet 117 gange i dette løb, senest i lørdagens udbrud, hvor han ellers viste form og god moral. Jeg håber, at han er kommet sig nok til at bruge den hæderlige spurt, vi så på Sardinien i juli, men det vil være meget at forlange, at han skulle være frisk efter så mange ture i asfalten.

Jeg regner ikke med, at det er en prioritet for Tom Pidcock at spurte, heller ikke hvis det har været relativt hårdt. Det kunne være en chance for Quinn Simmons, men han synes stadig for formsvag. Jeg tror ikke, at etapen bliver hård nok til, at Primoz Roglic vil løbe nogen risiko ved at deltage i en spurt, og jeg tror, at Jose Joaquin Rojas alene skal hjælpe sine kaptajner i denne tekniske finale. Bliver det meget hårdt, kan det være, at Gianluca Brambilla og Felix Grossschartner blander sig lidt, mens Anthony Roux utvivlsomt skal følge Demare hele dagen. Endelig burde finalen være for hård fir Riccardo Minali , mens Nico Denz utvivlsomt skal holde sig til Dainese i stedet for at være plan B.

Som sagt er sene angreb en god mulighed, og til dem vil jeg pege på puncheurs, først og fremmest Andrea Bagioli og Andreas Kron, men måske også Edward Planckaert, Gorka Izagirre, Antonio Soto, Gianluca Brambilla og endda Mauri Vansevenant.

Skal et udbrud have en chance, er det som sagt en god ide, at de får deltagelse af de væsentlige sprinterhold. Det gør navne som Andrea Bagioli, Mauri Vansevenant, Jens Keukeleire, Nick Schultz, Robert Stannard, Ryan Gibbons og Luka Mezgec gode, fordi de også kan gøre det færdigt, men også Michael Matthews, Magnus Cort, Matteo Trentin og Florian Senechal, hvis de fornemmer, at det bliver for svært at kontrollere. Derudover synes det at være en perfekt finale for Jan Tratnik, Andreas Kron og Tom Pidcock, der begynder at finde noget form, og også Gianluca Brambilla, Stan Dewulf, Edward Planckaert, Luis Leon Sanchez, hvis han er klar igen, Gorka Izagirre, Jetse Bol, Jonathan Lastra, Jesus Herrada, Antonio Soto, Sep Vanmarcke, Martijn Tusveld, Sergio Henao og Alex Kirsch burde kunne gøre det godt i denne afslutning.

Feltet.dks vinderbud: Magnus Cort

Øvrige vinderkandidater: Michael Matthews, Florian Senechal

Outsidere: Arnaud Demare, Jon Aberasturi, Matteo Trentin, Alberto Dainese, Fabio Jakobsen

Jokers: Jordi Meeus, Andrea Bagioli, Andreas Kron, Clement Venturini, Piet Allegaert, Antonio Soto, Damien Touzé, Edward Planckaert, Alexander Krieger, Sacha Modolo, Florian Vermeersch, Sep Vanmarcke

Kandidater til udbrud og sene angreb (i prioriteret rækkefølge med uddybning ovenfor): Andrea Bagioli, Andreas Kron, Jens Keukeleire, Ryan Gibbons, Jan Tratnik, Tom Pidcock, Magnus Cort, Michael Matthews, Matteo Trentin, Florian Senechal, Gianluca Brambilla, Nick Schultz, Mauri Vansevenant, Ryan Gibbons, Luka Mezgec, Robert Stannard

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-