Optakt: 16. etape af Vuelta a Espana

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Da sprinterne skulle bide tænderne sammen i den brutale weekend i de andalusiske bjerge, var det formentlig udsigten 16. etape, der gjorde det besværet værd. Her kan de nemlig se frem til en for Vueltaen uhørt flad etape med bare 1000 højdemeter over 189 km, men desværre for de tunge folk fornægter Vueltaen sig ikke. Nok er etapen flad, men en stigning med 10 km til mål og en 600 m lang bakke med 8,3% med 3 km igen vil i den fulde finale både betyde, at puncheurtyperne kan angribe og sætte dem så meget til tælling, at det bliver svært at vinde den let stigende spurt bare 2,5 km senere. Det flade terræn gør, at sprinterne vil gøre forsøget, men regner de med en klassisk massespurt i Tomares, bliver de formentlig skuffede, som de gjorde det i 2017, hvor Matteo Trentin sejrede foran Gianni Moscon og Søren Kragh - ikke just Groenewegen- og Jakobsen-typerne.

I alt skal der tilbagelægges 189,4 km, der fører feltet fra Sanlucar de Barrameda til Tomares. Der er tale om to byer, der ligger i det flade sydvestlige hjørne af Den Iberiske Halvø på den spanske stegepande, hvor det kan være glohedt, og starten på etapen kunne ikke være meget enklere. Man lægger således ud med at køre ad en helt lige vej mod nordøst frem til byen Las Cabezas de San Juan, som nås efter 43,2 km, og bortset fra nogle helt små bakker, er det pandekagefladt. Kortvarigt kører man herefter mod sydøst, men hurtigt kører man igen mod nordøst igennem terræn, der nu er endnu fladere. Kort efter byen Utrera, der nås efter 79,0 km, drejer man mod nordvest for at køre ad en helt lige og flad vej frem til Alcala de Guadaira, som passeres efter 104,2 km.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Her drejer man mod nordøst for at følge en ganske let stigende vej, som leder op til Mairena del Alcor, der passeres efter 112,8 km, hvorefter en let faldende vej leder mod nordvest frem til byen Brenes, som passeres efter 141,3 km. Her bliver det helt fladt, mens man kører mod nordvest frem til det nordligste punkt og derefter mod sydvest ned til dagens spurt, som kommer efter 161,0 km og også tæller som en bonusspurt, hvorefter det går videre mod sydvest ind mod målbyen, der er en forstad til storbyen Sevilla.

Her bliver det imidlertid mere kompliceret, for i byen Santioponce, der nås med 15,9 km igen, drejer man mod vest og sydvest for at køre op ad en ganske lang bakke (1,5 km, 6,1%), som leder op til Valencina de La Concepcion. Herfra resterer 10,6 km, som indledes med en let nedkørsel, der leder mod sydøst tilbage til fladlandet og målbyen, hvorefter det er fladt, mens man fortsætter mod syd. Slutteligt drejer man mod sydvest for at køre op ad en rampe (600 m, 8,3%), hvorefter det er fladt eller let faldende frem mod de sidste 1500 m, der stiger let, den sidste kilometer med 2,1% i snit. Man drejer i en rundkørsel med 3000 m igen og atter med 2600 m igen, hvorefter man skal igennem yderligere tre rundkørsler. Med 1100 m igen drejer man til højre i endnu én, hvorefter man skal igennem yderligere to med hhv. 660 og 320 m igen.

Etapen byder på i alt 1068 højdemeter.

Tomares har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2017, hvor Matteo Trentin i samme finale - dog uden den lange bakke - spurtsejrede foran Gianni Moscon og Søren Kragh.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Vi er nået til den spanske stegepande, hvor det kan være grusomt varmt, men det bliver ikke så slemt, som man kunne frygte. Tirsdag vil kun have meget få skyer, og mens temperaturen ved starten vil være beskedne 26 grader, vil den være 32 grader i mål. Vinden vil være let til jævn (11-14 km/t), kraftigt i starten og svagest til slut. De giver sidemedvind i den indledende fase, indtil man efter ca. 50 km får forskellige former for sidevind. Efter 112,8 km får man sidemodvind, og det varer ved, indtil man får mod- og sidemodvind på den lange bakke i finalen. Derefter vil der være sidemedvind, indtil der med 4 km igen vil være sidemodvind. Man går sidevind med 2,7 km igen, indtil man får sidemodvind over de sidste 1,1 km.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Analyse af 15. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan der efter kongeetapen må have lydt et lettelsens suk gennem hele Belgien.

Favoritterne

Vueltaen er den eneste af de tre grand tours, der har for vane at designe en relativt nem sidste uge, særligt i de udgaver, hvor de henlægger den sidste bjergetape i de relativt lette madrilenske bjerge. Det gør de som bekendt i år, og derfor er det en ganske let sidste tredjedel, der tegner sig. Kun 20. etape, der i forvejen ikke er den vanskeligste, indbyder til et større klassementsslag, og skal man skabe andre forskelle, skal man nok have en mere kreativ tilgang til de muligheder, terrænet tilbyder.

Den lette tone slås an straks fra start. Det er meget vanskeligt at finde spanske Vuelta-etaper med færre end 1000 højdemeter, for hvis ikke man kører langs kysten er det meste af Den Iberiske Halvø kuperet i en eller anden grad. På den spanske stegepande omkring Sevilla er det dog ganske, ganske fladt, og da rytterne nu er nået hertil og skal tilbringe en stor del af den tredje uge i den vestlige del af landet, venter der efter hviledagen en sjældent flad etape. Vi kan ikke helt holde os under de 1000 højdemeter, men med tanke på, at etapen efter moderne Vuelta-standard også er relativt lang, er det virkelig svært at finde Vuelta-etaper, der er fladere end denne.

Det bør jo lugte af massespurt, når vi taler om en etape, der kun har lidt flere højdemeter end Madrid-etapen, der kun er cirka halvt så lang, men så enkelt er det sjældent i Vueltaen. To af de få regulære bakker, etapen kan byde på, er nemlig på klassisk Vuelta-maner samlet i finalen.

Sprinterne bliver nedslåede, hvis de går i gang med at grave i historien og finder ud af, at man i 2017 kørte samme finale. Dengang var den samlede etape med 2000 højdemeter vanskeligere, men de lå stort set alle på etapens første del. Faktisk var finalen betydeligt lettere, fordi man ikke kørte den lange af de to finalebakker, og alligevel blev det for svært for næsten alle sprinterne. I stedet endte det med en ganske speciel top 10, hvor Matteo Trentin sejrede foran Gianni Moscon og Søren Kragh, og hvor man i top 10 fandt klassementsrytterne Vincenzo Nibali, Chris Froome, Wilco Kelderman, Alberto Contador og Nicolas Roche. Ja, faktisk endte det med, at Ilnur Zakarin, der endte på den samlede 3. plads i løbet, tabte 7 sekunder, da den knækkede til sidst.

Som den næstsidste chance er det en etape, sprinterne har sat kryds ved, men de kan få sig en grim overraskelse. Én ting er, at udbrud altid har en chance i den tredje uge, noget andet er, at finalen er knaldhård. Den lange bakke kan rydde ud i feltet, og derefter venter en eksplosiv finale, hvor man ikke kan udelukke, at et sent angreb vil lykkes, og hvor det bliver meget svært for de tunge sprintere at komme over den sidste rampe i en position og med en friskhed, hvor de stadig kan gå efter sejren i en spurt, der tillige stiger så meget, at det kan mærkes. Sådan var det i hvert fald i 2017, hvor man end ikke kørte den lange bakke, men hvor det alligevel var Matteo Trentin, Gianni Moscon og Søren Kragh og ikke sprinterne, der ryddede podiet på en dag, hvor Vincenzo Nibali, Chris Froome, Wilco Kelderman og Alberto Contador alle sluttede i top 10.

Hvordan kunne det gå så galt? Jo, Quick-Step lagde et benhårdt pres på bakken, der måske nok er kort, men med stigningsprocenter på over 8 er ganske stejl. Derefter holdt Bob Jungels farten så høj, at feltet reelt var trukket ud hele vejen frem til spurten, hvor Julian Alaphilippe rundede festen af med at aflevere Trentin så perfekt, at han kunne tage en suveræn sejr.

Det er en finale, hvis sværhedsgrad bestemmes af, hvordan den køres. Går det langsomt op ad bakken, og holdes farten ikke høj efterfølgende, har mange en chance. Efterfølgende er der nemlig god tid til at genvinde en god position, og selvom de sidste kilometer stiger med 2,1% i snit, er den ikke i nærheden af at være så hård, som den var på 13. etape. Her ligger udfordringerne længere fra stregen, og det betyder, at det i mindre grad er sprinternes egne ben, der bestemmer, om de har en chance eller ej. Det bestemmes helt og holdent af, om der køres så aggressivt, som Quick-Step gjorde for fem år siden.

Gør der så det? Det må i hvert fald være i Treks interesse at gøre det så hårdt som muligt. Mads Pedersen er i storform, men han kan ikke bare regne med at vinde spurten med samme autoritet som i fredags. Dertil er sidste kilometer for let, og han har derfor al mulig interesse i at gøre løbet så hårdt som muligt. Til gengæld har ikke et hold med hverken Bob Jungels eller Julian Alaphilippe, og mens Trek måske nok kan køre stærkt på bakken, har de ikke den enorme motor, der som Jungels kan holde farten høj hele vejen. Det er svært at tro, at Trek alene kan gøre finalen lige så hård, som Quick-Step gjorde.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

Til gengæld har de en bakke mere at gøre godt med. Den første stigning er med sine 6,1% ikke så stejl, men 1500 m med sådanne procenter kan gøre stor skade på mange sprintere. Det er nærliggende at tro, at Trek vil give den gas allerede her, og det kan meget vel føre til, at flere sprintere bliver sat allerede med mere end 10 km til mål. Er man først én gang faldet fra, er det svært at se, at man kan komme tilbage og overleve den sidste bakke også.

Er Trek de eneste, der vil gøre det hårdt? Ja, det er de umiddelbart. Jeg ser dog et jokerhold i Jumbo. Vi så i fredags, at Primoz Roglic var frisk på at køre spurten, og med hans behov for bonussekunder er det ikke umuligt, at Jumbo vil bidrage til at lægge presset. Skal Roglic i top 3 i en 2%-spurt, skal det være knaldhårdt, men får vi en situation som i 2017, er det muligt. En mand som Rohan Dennis er jo perfekt til at agere Jungels, da han både kan lægge presset på den sidste stigning og trække den ud til sidst.

Man kunne måske også finde andre hold. Det er vel ikke helt utænkeligt, at FDJ kunne finde på noget for Quentin Pacher, når nu han kørte så fin en spurt i fredags. Også han skal bruge et benhårdt løb, hvis det skal lykkes. Det sidste hold er Bahrain, der jo i hvert fald har klatrerne. Fred Wright må have tanket masser af selvtillid af sine flotte spurt forleden, men også han skal bruge et hårdt løb.

Er Trek alene om at gøre det hårdt, kan det blive svært at få trukket feltet ud på samme måde som i 2017, men er de flere hold med missionen, burde finalen kunne blive mindst lige så hård som for fem år siden, når de har den tidlige bakke også. Det kan således gå begge veje, men at tro, at de bare kører op ad bakkerne i langsomt tempo, er nok naivt, når Trek er med i feltet.

Problemet for Trek kan til gengæld være at sikre sig en spurt. Det er langt fra givet, at de får den store hjælp i jagten. Nærmest alle sprinterne fandt fredagens finale for hård, og så er spørgsmålet, om de er friske på at give en hånd med i jagten. Jeg tvivler i hvert fald på, at Alpecin er, for Tim Merlier lød i fredags til allerede at have afskrevet etapen.

Der er dog andre allierede. Når Bryan Coquard ikke er rejst hjem, som det var planen, må det skyldes, at hans flotte spurt i fredags, har givet ham en tro på, at han kan vinde her, da det næppe er Madrid, han har i tankerne. Jeg regner således med, at Cofidis og Trek i hvert fald satser hele butikken på en spurt. Jeg tror også, at der er en god chance for, at de får Bora med på galejen. Det er en god finale for Danny van Poppel, og de sagde i fredags, at de stadig er friske på at jagte spurtsejre med hollænderen.

Jeg ser også en mulig allieret i Kaden Groves. Australieren havde det svært forleden, men holdet har ikke voldsomt meget andet at byde på end at gå efter sejren på 16. og 21. etape. Det er nærmest en falliterklæring at opgive denne etape. Det giver fire hold, som jeg har en vis forventning om at se i front. Dertil kommer, at jeg ikke helt tør udelukke, at UAE vil give en hånd med, hvis det begynder at knibe, selvom jeg ikke regner med, at de kontrollerer fra start. Endelig er der Bahrain, der måske kunne finde på at køre for Wright, hvis de misser udbruddet, og det begynder at knibe.

Starten kan gå to veje. Det kan være, at sprinterholdene er lige så intimiderende, som de var det på 13. og 15. etape, og at de bare får lirket et wildcardudbrud afsted fra km 0. I det tilfælde venter der endnu en langgaber, hvor det vil være helt givet, at vi får en spurt. Det er dog også muligt, at vi får en kamp. Sker det, kan vi få et større og stærkere udbrud, og så kan vi få den vilde jagt, som vi havde på 7. etape. Denne etape er meget, meget let uden væsentlige stigninger før finalen, og derfor vil jeg tro, at feltet vil køre med så lille sikkerhedsmargin, som de har gjort på 11. og 13. etape, at de vil vinde den kamp, men på dette tidspunkt i en grand tour er en udbrudssejr altid en mulighed, særligt hvis det kun er Trek og Cofidis, der ender med at jagte.

Den kommende uge byder på så mange udbrudsetaper, at jeg faktisk tror, at mange vil spare sig, og derfor hælder jeg til det første scenarium. Uanset hvad tror jeg dog, at sprinterholdene er så mange, terrænet så let og risikovilligheden så lille, at vi får samling. Der vil være en del sidevind undervejs, og selvom jeg ikke helt tør udelukke, at Jumbo vil prøve alt det, de kan, og således kunne finde på at angribe, burde den være alt for svag til at blive farlig. Spurten kommer relativt langt fra mål, men er der point at hente, vil Pedersen nok lige køre frem for at tage dem. Hvis til gengæld udbruddet er hentet, er jeg spændt på at se, om Roglic er så hungrende efter sekunder, at han nu kunne finde på faktisk at spurte, hvad han ikke har gjort hidtil.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Når vi rammer den første bakke, regner jeg med, at Trek vil gå til stålet med mulig hjælp fra Jumbo og/eller Bahrain. Sprinterne vil blive hjulpet betydeligt af, at der er modvind på begge bakker, men jeg regner stadig med en hård finale. Jeg vil tro, at Trek vil sørge for at holde farten høj hele vejen frem til stregen, og så må vi se, om de også kan trække den lige så afgørende ud fra bunden af sidste bakke, som Quick-Step gjorde.

Der er mulighed for at angribe på begge bakker. For fem år siden var der angreb på den sidste, og man kan aldrig helt afvise, at det vil lykkes. Den første kommer formentlig lidt for tidligt, men da Trek ikke er Quick-Steps 2017-hold, vil et sent angreb på den sidste bakke have bedre chancer end dengang. Jeg tror dog, at det bliver for svært, og at vi får en spurt.

Jeg vælger at pege på Mads Pedersen. Danskeren var i særklasse den stærkeste i fredagens finale, og denne passer ham vel nogenlunde lige så godt. Som han klatrer nu, kan finalen ikke blive kørt for hårdt, og derfor vil jeg tro, at Trek vil lykkes med at gøre det for hårdt for næsten alle, der kan slå ham i en spurt. Han vil også runde toppen af sidste bakke i så god en position, at han vil sidde rigtigt, og i det hele taget ved vi, at han er en konge i positionskampen. Han bør også have en god chance for at få Alex Kirsch med hele vejen, og lykkedes det, står han bare endnu stærkere. Der vil være flere, der kan slå ham i en 2%- end i en 5%-spúrt, og derfor vil han være mere sårbar i selve spurten, men hvis Trek får det gjort hårdt nok, er der ikke mange, der kan slå ham i en spurt som denne heller. Han slog trods alt Wout van Aert klart i 3%-spurten i Paris-Nice. Intet tyder på, at han er ved at blive træt, og hans motor synes akkurat lige så stærk i den tredje uge, som den plejer, og derfor tror jeg, at det bliver til den anden sejr til danskeren.

Jeg peger på Danny van Poppel som nr. 2, men det skyldes udelukkende, at jeg rangerer efter vinderpotentiale. Hollænderens klatreevner kan nemlig være svært varierende, og selvom han er kommet af med de totale offdays, der kendetegnede ham, risikerer man stadig, at finalen viser sig for hård. Han er dog i glimrende form, for selvom han måske skuffede lidt i fredags, hvor han erkendte, at bakken var hårdere end ventet, endte han trods alt som nr. 5 i en afslutning, der viste sig knaldhård. Denne finale passer ham endda bedre. Hvor Pedersen altid vil have overhånden på 5%, burde de være mere jævnbyrdige på 2%. Van Poppel viste i hvert fald en imponerende topform på 11. etape, som han med en anderledes timing nok kunne have vundet, og han ligner manden, der på en blødere bakke som denne kan slå danskeren. Det kræver dog, at benene er gode, for han risikerer både at blive sat af eller blive sendt til syretælling på bakkerne forinden. Positionskampen mestrer han til gengæld storartet, som vi også så i forgårs.

Bryan Coquard er alligevel ikke rejst hjem, og det kan som sagt kun skyldes, at hans fine 13. etape har fået ham til at tro på, at han kan vinde denne etape. Det er da også sandt, at han lignede en mand, der måske kunne have slået Pedersen, hvis de havde spurtet direkte mod hinanden, men denne finale passer ham ringere. På 2% bør Pedersen have en betydeligt mere klar overhånd, og da Coquard samtidig er svag i positionskampen og langt mindre holdbar på bakkerne, ser det svært ud. Han sad godt i fredags, men denne gang taler meget for, at han skal klare sig uden Davide Cimolai, der klatrer helt forfærdeligt i år, og så ved vi, at han på egen hånd har svært ved at positionere sig. Dertil kommer, at han har klatret skidt på det sidste, og han risikerer at blive sat, som han gjorde på 7. etape. Dette er dog korte bakker, der passer ham bedre, og normalt er det godt terræn for Coquard, hvis form synes stigende. Selv hvis han sidder godt, får han svært ved at slå Pedersen, men når han så godt ud på 5%, kan man håbe, at han også kan nærme sig, selvom 2% passer ham dårligere.

Jeg er ret spændt på Fred Wright. Briten så ud til at være voldsomt hurtig i fredags, men ikke uventet tabte han i positionskampen, hvor hans hold kan give ham begrænset støtte. Denne gang er finalen dog meget hårdere, og det betyder, at positionskampen vil blive mindre hektisk. Han bør være så stærk på bakkerne, at han vil runde dem meget langt fremme, og der burde således være en chance for, at han denne gang ikke starter helt så meget på bagkant, som han plejer. Han vil dog stadig starte bag Pedersen, og hvor jeg ville give ham en reel chance for at vinde en 5%-spurt, har jeg svært ved at se ham have den nødvendige fart til at slå danskeren i denne blødere finale. Hans superform vil dog hjælpe ham meget, særligt hvis finalen bliver meget hård.

Jeg placerer Pascal Ackermann her, men det kan gå helt galt. Normalt vil jeg regne disse bakker som værende for svære, hvis finalen køres lige så hårdt som i 2017, men tyskeren virker flyvende lige nu. Han klatrede allerede godt i Polen, og han var imponerende i fredags. I dag endte han som nr. 80 på en bjergetape, langt foran gruppettoen, og det tyder på, at han er i form. Jeg gav allerede i optakten forleden en masse eksempler på hans gode bakkespurter, og det bekræftede han i fredags, selvom den blev alt, alt for lang. På 2% bør han også have en bedre chance for at slå Pedersen, og lykkes det at få Sebastian Molano med over, hvad der langt fra er sikkert, har han også den klart bedste lead-out man. Han kan falde fra på bakkerne, men timer han for en gangs skyld sin spurt godt, og får han endda hjælp af Molano, synes Ackermann at have formen til at kunne vinde denne hårde spurt.

Som vi allerede så i Tyrkiet og igen i fredags, har Kaden Groves sine begrænsninger i bakkespurter. Derfor er det godt for ham, at vi her kun taler om 2%. Hvor han i fredagens finale var chanceløs mod Pedersen, burde det være meget mere jævnbyrdigt på disse procenter. På flad vej har australieren nemlig nok en lille overhånd, hvis han nærmer sig den fart, han havde i foråret. Han er jo normalt også en holdbar sprinter, der chokerede med sine klatreben i Catalonien, men han har ikke klatret godt her, hvor han blev sat sammen med McLay og Bennett på 7. etape, og hvor han kom til kort på bakken forleden. Det er således muligt, at han får det for svært, og jeg vil ikke sætte pensionsopsparingen på, at han kommer med hjem. Det bør dog være muligt, særligt hvis finalen bliver lettere. Til gengæld er han svag i positionskampen, og der vil ikke være meget af hans tunge hold tilbage efter bakken, hvor han også vil glide tilbage. Derfor er det svært at se ham spurte fra en brugbar position, men skulle det lykkes, bør han være en af de ryttere, der på farten kan true Pedersen.

Dette ligner en af de store chancer for Israel-PT. I fredags var det lidt svært at se, om de kørte for Daryl Impey eller Patrick Bevin, for det var sidstnævnte, der sad bagerst i toget, men førstnævnte, der endte bedst. De kan igen satse på dem begge, og de burde klare bakkerne. Impey klatrede i hvert fald godt på 4. etape, og Bevin har efter en svag start vist klart stigende formkurve. Faktisk tror jeg, at Bevin har den bedste chance, for vi så, da de to kæmpede mod hinanden i Tour Down Under for nogle år siden, at han havde en lille overhånd, og han vil elske denne 2%-spurt, der minder om den, han vandt i samme løb. Samtidig vil han i Impey have en ganske formidabel lead-out man, der meget vel kan være den bedste efter bakkerne. Sætter de ham perfekt i scene, kan det lykkes, for Bevin viste fornem fart, da han tog sin sejr i Romandiet tidligere. Der kan dog også blive byttet rundt på rollerne, for det er også en god spurt for Impey, der jo vandt en spurt i Schweiz tidligere i år og viste, at han stadig har lidt af farten. Bevin har dog ikke samme lead-out-erfaring som ham, og derfor er det våben knap så stærkt, hvis de satser på sydafrikaneren.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Så er der Primoz Roglic. Som sagt kørte han finalen i fredags, og det må anses som en mulighed, at Jumbo vil forsøge at gøre finalen endnu hårdere, end Quick-Step gjorde for fem år siden. Vi så på de 5%, at han mangler noget power i forhold til sprinterne, og det bliver endnu mere udtalt på 2%. Derfor kan det være svært at se ham vinde, men hvis Dennis trækker den helt ud på samme måde, som Jungels gjorde i 2017, kan han være i spil, i hvert fald til podiet. Når Gianni Moscon og Søren Kragh kan, bør Roglic også have en chance.

I fredags bekræftede Quentin Pacher sine fremragende puncheurevner. Han sad meget langt tilbage og kom blæsende frem i høj fart til sidst. Desværre er 2% noget andet end 5%, og denne finale passer ham dårligere. Holdet vil formentlig satse mere på Fabian Lienhard, men efter at have set, hvordan han gik helt kold på bakken i fredags, er det svært at se ham være med i denne hårde finale. I det tilfælde vil Pacher formentlig prøve. Han vinder ikke, men bliver det gjort knaldhårdt - og det kan FDJs klatrere jo hjælpe med, hvis de vil - har han spurtet så godt i år, også på flad vej, at der burde være en vej til et godt resultat.

Som sagt har Merlier allerede afskrevet etapen, og den bør blive for hård. Jeg håber til gengæld, at de så lader Robert Stannard køre sin chance. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvor han står formmæssigt, for han har mildt sagt været svingende i dette løb, og det er ikke mit indtryk, at han er på toppen. Han sad dog langt fremme i dag, og det giver håb. Han spurtede uhyre overbevisende i Vallonien, og de 2% burde passe ham meget bedre end en flad spurt. Han har samtidig i Xandro Meurisse og Gianni Vermeersch et mere end kapabelt tog, og det kan føre til et topresultat, selvom han nok ikke har farten til at vinde.

Det er dog også muligt, at Alpecin giver Gianni Vermeersch chancen. Det er sjældent, at han spurter, men når han gør, er han ganske hurtig. Jeg var overrasket over, at det var ham og ikke Stannard, der spurtede på 7. etape, og det tyder på, at det er muligt, at de giver belgieren chancen, selvom den stigende finale nok taler for Stannard. En stigende spurt er dog også god for Vermeersch, og har han også Stannard og Meurisse til at køre lead-out, burde han kunne komme langt. Spurten på 7. etape var jo ikke helt ringe.

Det var lidt interessant, at Ineos i fredags gav Ben Turner chancen. Det kunne de meget vel finde på igen, nu hvor der kun er én mand, der skal beskyttes. De er meget opmærksomme på at give deres unge ryttere chancer, og jeg tror, at det var årsagen til, at Turner i fredags også skulle have lov at udfolde sig i sin grand tour-debut. Han klatrede ganske imponerende i går og synes stadig enormt frisk, og vi husker alle, hvor stærk han var i foråret. Han er ikke verdens hurtigste, men han kan spurte, og bliver det hårdt, burde han kunne lave et resultat, særligt hvis han får Tao Geoghegan Hart til at støtte sig. I teorien kan de også køre spurten for sidstnævnte, hvis det bliver hårdt nok, men det vil være logisk at give Turner chancen igen, når Geoghegan Harts muligheder for udbrud de kommende dage er meget bedre.

Boras plan A er Van Poppel, men hvad sker der, hvis han bliver sat? Kunne Sergio Higuita så finde på at køre spurten? Jeg tror det ikke, men helt udelukkes kan det vel ikke. Det skal være knaldhårdt, hvis det skal ske, men hvis han alligevel sidder fremme med Jai Hindley efter bakken, vil han måske give den et skud. Colombianeren spurter desværre efterhånden ganske sjældent, men han var i hvert fald tidligere pokkers hurtig, også på flad vej. De 2% vil gøre det endnu bedre end en flad spurt, så lad os håbe, at han er frisk, hvis Van Poppel får det svært.

Hvad så med Alejandro Valverde ? Jeg tror ikke, at han kører den, for han vil aldrig være aggressiv nok i positionskampen i en spurt, han næppe kan vinde, men hvis nu det bliver hårdt nok, skal man aldrig sige aldrig. Desværre var han styrtet i Touren i 2017, og derfor har vi aldrig set ham køre denne finale, men i hans storhedstid, ville han have elsket den, særligt hvis den blev kørt hårdt. Desværre har han slet ikke samme fart som tidligere, og derfor vinder han næppe, selv hvis han sidder rigtigt, og det sidste virker svært usandsynligt, når han er blevet så forsigtig på sine gamle dage.

Jeg nævnte Jesus Ezquerra i fredags, og han levede op til tilliden med en 7. pladsen. Chancen for endnu et godt resultat er god, da han synes i sit livs klatreform og bør have en god chance for at klare bakkerne. Han er nok bedre i en hårdere spurt som i fredags, men han har før gjort det godt i denne slags blødere spurter i nogle af de mindre spanske løb. Det er til gengæld også klart, at han ikke har farten til at vinde, og han er utvivlsomt en taber i positionskampen.

Det var godt at se, at Samuele Battistella prøvede i fredags. Det øger chancen for, at han prøver igen på denne etape. Desværre passer finalen ham knap så godt, for han har ikke samme fart på 2% som på 5%. Langsom er han dog ikke, og hvis finalen bliver kørt hårdt, burde han kunne lave et resultat. Han vil dog formentlig igen tabe i positionskampen, da han er alene. Holdet har også spurtet med den ganske velkørende Yevgeniy Fedorov de seneste to gange, og skulle han kæmpe sig over bakkerne, er det muligt, at han også vil forsøge. Han bør dog ikke have farten.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Carlos Canal skuffede mig lidt i fredags, hvor bakken alligevel blev for hårdt. Heldigvis er denne spurt blødere, og med tanke på den puncheurspurt, han kørte i Burgos, burde han nok kunne lave et resultat. Det kræver dog, at han klarer bakkerne, og det er langt fra sikkert, at han gør det. På sine gode dage klatrer han dog godt, og det er bestemt inden for rækkevidde. I lyset af den ringe støtte positionerer han sig også fint. Euskaltel har også Gotzon Martin, der burde kunne lide denne finale, men jeg tror ikke, at han har farten til at begå sig helt fremme.

I fredags var det godt at se Kiko Galvan endelig vise sig frem. Hidtil har han ikke rigtigt kørt spurterne, men han gjorde det i den hårdere finale, og det vil han derfor formentlig gøre igen. Hans holdbarhed er dog svært varierende, og i dette løb har han set formsvag ud. Resultatet i fredags kunne dog indikere, at det går fremad, og en formstærk Galvan burde være god i denne finale. Han har dog en gigantisk udfordring i positionskampen, som han ikke er god til, og da han nok også glider tilbage på bakkerne, skal tingene flaske sig. Holdet har også klatreren Urko Berrade, der slet og ret chokerede forleden, men på 2% bør han ikke blande sig.

Lotto stiller med Cedric Beullens og Maxim van Gils. Plan A bør hedde Beullens, der bør være den hurtigste i en 2%-spurt, men han er også den mindst holdbare. Det er bestemt ikke givet, at han kommer med over, for hans ben syrede også til i fredags. Det er dog ikke nogen umulighed, for han har i klassikerne før vist evner på bakker som disse. Han har imponeret i positionskampen i dette løb, men det er også klart, at han ikke har farten til at vinde. Falder han fra, vil holdet formentlig køre for Van Gils, der gjorde det fornemt på 13. etape. Vi ved, at han er relativt hurtig, men han er mere puncheur end sprinter, og på 2% får han svært ved at gentage resultatet fra i fredags.

Jeg kan heller ikke lade være med at nævne Juan Ayuso. Spanieren har vist sig så svag i positionskampen, at han næsten med sikkerhed ikke blander sig, men vi så jo i 2017, at det kan gå galt. Man kan håbe, at han opper sig og sætter sig frem, og skulle finalen blive for hård for Ackermann, og skulle det blive lige så hårdt som i 2017, kunne jeg meget godt tænke mig at se, hvor langt hans fart tækker i denne slags finale.

Endelig er der Tim Merlier og Dan McLay. Det er klart, at de har farten til at vinde. McLay vil nok få svært ved at slå Pedersen på 2%, men det vil Merlier kunne. Problemet er bakkerne forinden, og med den træthed, Merlier har vist, og McLays generelle klatreevner bør de få det for svært. McLay har dog imponeret med sin holdbarhed på det sidste, og skulle det gå langsomt på bakkerne, er der en vej til sejr. Falder McLay fra, er det muligt, at Clement Russo eller Simon Guglielmi prøver, men jeg vil tro, at Russo holder sig til McLay, og jeg tror ikke, at Guglielmi har farten.

Man burde også nævne Mike Teunissen , men i den nuværende situation har jeg svært ved at tro, at Jumbo giver ham chancen, når de kun er seks mand, og han er den vigtigste i positionskampen. Lionel Taminiaux klatrer ikke bedre end Merlier. DSM har John Degenkolb, men hans ben sagde fra i fredags, og jeg tror ikke på ham med den holdbarhed, han har vist på det sidste, ligesom farten mangler. Joris Nieuwenhuis klatrer bedre nu, men han vil formentlig holde sig til Degenkolb. Wilco Kelderman vil kunne blande sig helt fremme, hvis den køres hårdt, men efter styrtet i dag sker det næppe. Burgos har Jetse Bol, men efter i fredags går de nok med Ezquerra, mens det er muligt, at Jan Bakelants holder sig lidt til for Intermarché, og Jose Joaquin Rojas før det for Movistar. Sebastian Molano vil være god i en 2%-spurt, men lige nu klatrer Ackermann bedst, og derfor får han kun chancen, hvis han kommer med hjem, hvad der langt fra er sikkert, og Ackermann taber hans hjul. Endelig viser 2017-udgaven, at klassementsrytterne skal spurt, og vi så dengang, at de sagtens kan ende i top 10. Det er dog kun Roglic samt måske Ayuso, der har farten til at blande sig helt fremme.

Som sagt kan et udbrud ikke udelukkes, men da Trek og Cofidis vil jagte benhårdt, vil det formentlig blive efter en tæt finale, hvor der ikke er tid til taktik. En god spurt er således et vigtigt våben, og det gør det nærliggende at pege på de af de ovennævnte, der ikke nødvendigvis satser på en spurt. Det gælder således for Fred Wright, Daryl Impey, Patrick Bevin, Quentin Pacher, Robert Stannard, Gianni Vermeersch, Ben Turner, Jesus Ezquerra, Samuele Battistella, Carlos Canal, Kiko Galvan, Maxim van Gils og Cedric Beullens. Jeg kunne også fremhæve Luis Leon Sanchez, James Shaw, Dylan van Baarle, Jan Bakelants, Omer Goldstein, Xandro Meurisse, Jetse Bol og Gotzon Martin.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale. Der uddybes ovenfor.

OPDATERING: Van Gils er desværre ude med corona.

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Danny van Poppel, Bryan Coquard

Outsidere: Fred Wright, Pascal Ackermann, Kaden Groves, Patrick Bevin, Daryl Impey

Jokers: Primoz Roglic, Quentin Pacher, Robert Stannard, Gianni Vermeersch, Ben Turner, Sergio Higuita, Alejandro Valverde, Jesus Ezquerra, Samuele Battistella, Carlos Canal, Kiko Galvan, Maxim van Gils, Cedric Beullens, Juan Ayuso, Tim Merlier, Dan McLay

Kandidater til et udbrud: Fred Wright, Daryl Impey, Patrick Bevin, Quentin Pacher, Robert Stannard, Gianni Vermeersch, Jesus Ezquerra, Samuele Battistella, Maxim van Gils, Luis Leon Sanchez, James Shaw, Dylan van Baarle, Jan Bakelants, Omer Goldstein, Xandro Meurisse, Jetse Bol, Gotzon Martin

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Matteo Trentins sejr fra 2017.

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE