Optakt: 17. etape af Giro d’Italia

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Giroens tredje uge er kendt for sin brutalitet og består som regel næsten udelukkende af bjergetaper. Det gør sig også gældende i år, hvor der dagen efter kongeetapen venter endnu et stort slag i bjergene. Denne gang er det meste af etapen knap så vanskelig, men det kompenseres der for i finalen, hvor de bydes på to svære stigninger. Det kulminerer på den relativt korte, men meget stejle Monterovere, og selvom der heller ikke denne gang er mål direkte på toppen, er det næppe tvivl om, at vi for anden dag i træk vil være vidner til et af de helt store slag om den samlede sejr - også selvom en udbrudssejr synes at være et sandsynligt scenarium.

Med en distance på bare 168,0 km er der tale om en af de korte og eksplosive bjergetaper, der denne gang fører fra Ponte di Legno til Lavarone. Starten er ganske brutal, idet man lægger ud med at køre mod nordøst op ad den ikke-kategoriserede Passo del Tonale (8,7 km, 6,3%), der har top efter 8,7 km. Herefter bliver det til gengæld meget let, da de næste ca. 70 km alle er faldende. I starten går det mod nordøst og øst ad en rigtig nedkørsel, der imidlertid er ganske let, inden man fortsætter mod nordøst ad en let faldende dalvej. I etapens nordligste punkt drejer man mod sydøst for at køre op ad en ganske lille bakke til byen Cles, som nås efter 54,2 km, men derfra falder det igen, først mod syd og siden sydøst.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Efter 79,8 km når man frem til byen San Michele all’Adige, og her ændrer etapen igen karakter. Her kører man nemlig mod syd op ad kategori 3-stigningen Giovo (5,9 km, 6,8%, max. 12%), der stiger jævnt med 8,5% over de første 1,75 km, hvorefter der følger et let stykke, inden de sidste 3,45 km stiger jævnt med 7,4% frem mod toppen, som rundes efter 85 km. Den leder op til et ganske kuperet plateau, som følges mod nordøst, inden man kører mod sydøst op ad en bakke (3,9 km, 6,2%), der har top efter 107,8 km. Herfra er det hovedsageligt let faldende - dog afbrudt af en lille bakke - når man kører mod syd og sydøst ned til Pergine Valsugana, hvor dagens første spurt kommer efter 121,8 km.

Herefter indledes finalen, når man kører mod sydøst op ad kategori 1-stigninge Valico del Vetriolo (11,8 km, 7,7%, max. 12%), der starter med 1,65 lette kilometer med bare 4,2%, men derefter stiger jævnt med 8,3% i snit. Toppen rundes efter 134,3 km, hvorefter de sidste 33,7 km indledes med en meget teknisk nedkørsel, som fører mod syd ned til Levico Terme. Herfra kører man et kort, let stigende stykke mod sydvest frem til den anden spurt, der kommer efter 149,9 km.

Umiddelbart herefter bliver det alvor igen, når man kører mod sydøst op ad kategori 1-stigningen Monterovere (7,9 km, 9,9%, max. 15%), der er en ganske brutal sag. De første 3,85 km stiger således relativt jævnt med 9,3%, inden den kortvarigt flader ud med 7,6% over 500 m. Herefter tager den fat med 3 km, der stiger meget jævnt med hele 11,2% i snit og med et maksimum på 15%, inden de sidste 500 m ”bare” stiger med 8,8%.

Toppen rundes 160,1 km, og herfra resterer bare 7,9 km. De går først ad en let stigende vej, som stiger med 3-4% mod syd, inden man med 3,8 km igen drejer mod vest for at køre ad en faldende og lidt småteknisk vej mod vest og nordvest ind til målbyen. Her falder det hele vejen ned til den røde flamme, hvorefter de sidste 900 m stiger med 4,0% i snit og med det stejleste stykke på 5,4% over de sidste 400 m. Der er ingen sving efter toppen af stigningen, men der er en del hårnålesving på nedkørslen på den generelt meget snoede vej.

Etapen byder på i alt 3950 højdemeter.

Lavarone har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Det ustadige og kølige vejr fortsætter. Således vil der fra start være 80% risiko for, at det vil regne let, og når de kommer op over Tonale og ned i dalen, vil der resten af dagen være en konstant risiko for tordenbyger på 75-90%. Temperaturen vil ved staten være 15 grader, det vil være 22-24 grader i dalen, og det vil være 17 grader i målbyen. Vinden vil være let (9-13 km/t) og i starten komme fra sydvest, men gennem det mest af etapen fra syd. Det giver med- og sidemedvind på de indledende 50 km, men derefter stort set uafbrudt mod- og sidemodvind. Der vil være sidemodvind på Vetriolo, modvind på nedkørslen, modvind på sidste stigning og modvind på nedkørslen. Først over de sidste 4 km vil være sidevind, som varer ved resten af vejen på den dog meget snoede vej.

Analyse af 16. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan en ambivalent taktik fra rivalerne gjorde det lidt lettere for Richard Carapaz på dagens kongeetape.

Favoritterne

For nogle år siden blev man let frustreret, når Giro-ruten blev præsenteret. Arrangørerne fik nemlig en mærkelig tendens til altid at finde nogle meget bløde målbjerge, selvom Italien er så rigt på et hav af stejle bjerge, der er skabt til underholdende cykelløb. De bløde målstigninger kan af og til tvinge rytterne ud i en tidlig offensiv, fordi de ikke kan vente til finalen, men i en grand tour, hvor der skal spares på kræfterne, er det først til allersidst i løbet, at man er villig til at tage den slags risici. Tidligere i løbet vil den slags etaper altid ende som fusere, særligt hvis de omgives af andre og sværere bjergetaper, som vi så det i søndags, hvor man netop havde fundet et af disse meget bløde målbjerge.

Værst var det i 2020, hvor løbet var næsten renset for vanskelige finalestigninger, men måske var det løb en øjenåbner for løbsdirektør Mauro Vegni. I hvert fald har han i både 2021 og 2020 gjort en dyd ud af at dyrke de stejle stigninger, som Italien er så rig på. Det så vi med adskillige brutale bjergfinale i sidste års udgave, og det ser vi igen i år, hvor vi allerede har haft meget vanskelige finaler både på Blockhaus og på dagens kongeetape, og hvor der på lørdag venter en brutal afslutning på det meget stejle Passo Fedaia.

Tendensen går også igen på morgendagens etape. På papiret kan den ellers se relativt let ud, når man sammenligner profilen med det, rytterne oplevede på 15. og 16. etape og vil opleve igen på 20. etape. Det er da også sandt, at den ”kun” byder på 3950 højdemeter og en relativt beskeden distance, og det er også sandt, at det meste af etapen er enten relativt fladt eller endda faldende, men det skal man ikke lade sig snyde af. Nok er den samlede etape lettere end Cogne-etapen, men den bliver langt, langt mere dramatisk.

Der skal nemlig køres klassement igen i morgen. Den sidste stigning er måske ikke lang, men den er akkurat lige så stejl som det monster, rytterne mødte i finalen i dag. Også stigningen forinden er alt andet end let, og der venter derfor en højintens finale. Det er klart, at der denne gang er et lidt længere stykke fra top til mål, men da det enten er stigende eller faldende, vil afstandene næppe ændre sig meget på den del. Det svarer nogenlunde til at have mål på toppen, dog med den forskel, at en eventuel spurt trods alt bliver noget anderledes af, at man nu bare skal spurte op at en 1000 m lang bakke og ikke på toppen af et stejlt monster.

Der er således ingen tvivl om, at klassementsrytterne skal på den ingen. Spørgsmålet er så bare, om de også skal vinde etapen. Jeg brugte en hel analyse på at harcelere over, at Bahrain og Bora i dag slet ikke kørte som klassementshold, men derimod skød med spredehagl, og det er klart, at et udbrud formentlig vil vinde, hvis de har samme tilgang i morgen. Ineos lod etapen sejle i dag, og selvom de med en let 18. etape sagtens kunne gå efter denne etape, har de formentlig det lange lys på. Der er ikke mål på toppen, og da Richard Carapaz i dette løb har haft svært ved at slå Jai Hindley på stregen, er det vel ikke hans opgave at bringe de bonussekunder, der kan koste ham trøjen, i spil.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Astana var aktive i dag, selvom det mere lignede et forsøg på at gøre løbet hårdt end på at vinde etapen, men jeg tvivler på, at de vil være aktive i morgen. Det er en finale, hvor det bliver svært for Vincenzo Nibali at vinde, og så er der ikke grund til at spilde kræfter på en jagt. I stedet peger pilen på tre hold, nemlig Bahrain, UAE og Bora.

Jeg tror ikke, at Bahrain vil jagte for etapen. Det er en etape, Mikel Landa godt kan vinde, men det er bestemt ikke den bedste for ham, når der ikke er mål på toppen. Tværtimod risikerer de at skyde sig selv i foden ved at bringe bonussekunder i spil, og det vil formentlig få dem til at være passive. Jeg tror, at de vil gøre det hårdt på stigningerne til sidst, for det er i Landas klare interesse, men i deres ideelle verden vil udbruddet nok holde hjem.

Hvad så med UAE? Joao Almeida er hurtig, og det er en finale, der passer ham ret godt. Det kan bestemt ikke udelukkes, at det er her, UAE vil gå efter en etapesejr, for vi så jo allerede på 15. etape, at de tog noget initiativ, da portugiseren havde gode ben. Omvendt er der tre ryttere, der klatrer bedre end ham, og han risikerer derfor også at skyde sig selv i foden. Jeg udelukker ikke, at UAE vil jagte, men jeg tror det ikke.

Så er der Bora tilbage. Jeg var efter dem i min analyse, men nu tror jeg, at de har forstået budskabet. Ikke fordi jeg har skrevet det - Bora-ledelsen vil nok hellere tygge sig igennem Karnovs lovsamling end at kæmpe sig igennem en af mine analyser - men fordi det er så åbenlyst i deres interesse at gå efter denne etape. Ganske vist skal de spare lidt til de sidste dage, men der venter en nem torsdag, og når de har råd til at brænde deres to bedste hjælpere af på at jagte udbrudssejre, må de jo sidde med et endeløst reservoir af energi.

De er også heldige med, at etapen er ret let at kontrollere. Det meste af dagen er ganske let, og hvis ikke de sejler helt agterud på Tonale, vil de endda kunne bruge Patrick Gamper og Cesare Benedetti til at føre en stor del af dagen. Det er ikke en gratis etape at kontrollere, men det er bestemt en af de lettere. En hel dag i modvind vil også hjælpe yderligere, for i et udbrud vil de altid spare på kræfterne, når vinden er ugunstig - medmindre der er hjælpere med foran - mens hjælperne i feltet kan tømme sig helt.

Endelig er der det indlysende, at Hindley har en god chance for at vinde. Han har slået Carapaz i alle sine spurter i år, og det bør give blod på tanden. Dagens spurt viser, at de er næsten helt jævnbyrdige, og at de risikerer at give Carapaz en gave med ekstra bonussekunder, men den risiko er de nødt til at tage. Hindley skal bruge en del tid inden på søndag, og den vinder man kun, hvis man tager chancer.

Let bliver det dog ikke. Starten er brutal, og vi kan vide os sikre på, at klatrerne vil gå bersærk med angreb fra start. Meget taler for, at vi vil få et meget klatrestærkt udbrud, men det er slet ikke sikkert. Bora er skræmmende stærke, og hvis de vil lukke et udbrud ned med hårdt tempo fra start, kan de formentlig gøre det. Kommer vi først over toppen, vil det blive langt mere tilfældigt, hvem der kommer afsted, og så kan vi få en timelang angrebsfest i faldende terræn med modvind, hvor det er meget svært at få elastikken til at knække. Faktisk kan man ikke udelukke, at vi når frem til Giovo, inden der er kørt et udbrud.

Der er derfor to scenarier. Enten kører et meget klatrestærkt udbrud tidligt, eller også får vi udbrudslotteri på det lette stykke, hvis ikke vi når frem til Giovo, hvor et stærkere udbrud igen vil kunne køre væk. Uanset hvornår udbruddet kører vil jeg dog tro, at Bora hurtigt går frem for at holde dem i snor. Med det generelt lette terræn burde det være muligt.

Finalen indledes på Vetriolo, der som sagt er svær, og her vil jeg forvente, at Bora og Bahrain vil forsøge at gøre det knaldhårdt. Måske vil Astana også bidrage til festen, og dermed regner jeg med stor udskilning på stigningen, selvom der desværre er modvind. Jeg regner til gengæld ikke med angreb fra favoritterne. Det kunne eller lade sig gøre at satse lidt på denne etape, men hvis der bliver lagt pres på, bliver det svært - særligt i modvind.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det er kun Vincenzo Nibali, der måske vil prøve, men hvis han skal i aktion, vil det formentlig være på den ekstremt tekniske nedkørsel. Her kunne man sagtens se ham prøve samme manøvre som i dag, særligt hvis vi får de byger, vi næsten ikke fik i dag, og jeg udelukker ikke, at han kan komme til sidste stigning med et forspring. Mest sandsynligt er det dog, at han bliver kørt ind, som han gjorde det i dag.

Mit bud er derfor, at et reduceret felt vil ramme sidste stigning, hvor slaget skal slås. Igen vil det være Bahrain og Bora samt måske Astana, der vil lægge presset, og så vil det være op til Mikel Landa og Jai Hindley at angribe Richard Carapaz. Ecuadorianeren vil næppe tage initiativet selv, men da også han har brug for tid inden enkeltstarten, da en punktering kan være dyr, selvom han bør slå Hindley, vil han utvivlsomt prøve, hvis han kan.

Jeg vælger at pege på Jai Hindley. Som skrevet i analysen virkede de tre bedste i dag uhyre jævnbyrdige, og meget kunne tale for, at det igen vil være tilfældet i morgen. Carapaz var klart bedre end Hindley på Blockhaus, men både på 14. og 16. etape har de virket næsten på samme niveau, nu hvor Hindley har nået den tredje uge, der synes også at være hans store styrke. Det er så stejl en stigning, at vinden næppe vil være afgørende, men når styrkeforhold er så tæt, kan det meget vel være den, der gør det helt umuligt at gøre forskelle. Meget kunne derfor tale for, at det ender i en spurt mellem de tre bedste til sidst.

Den er til gengæld svær at kalde. Vi så i dag, hvor jævnbyrdige Hindley og Carapaz var, og på Blockhaus, hvor Hindley vandt i kraft af sin gode position, var det endda Carapaz, der lignede den hurtigste. Det var dog også en dag, hvor Hindley modsat Carapaz var totalt på grænsen. I de seneste to indbyrdes spurter har australieren haft overhånden, og det tror jeg på, at han vil have igen. Det bliver formentlig atter knivskarpt i et opgør, der vil være tæt på 50-50, men baseret på de seneste to spurter må Hindley have en svag favoritværdighed. Og så tør jeg heller ikke udelukke, at han faktisk kan køre alene, for han så ganske overbevisende ud i dag.

Jeg bliver dog ikke overrasket, hvis Richard Carapaz tager den. Som sagt var han hurtigere end Hindley på Blockhaus, og i dag var han meget tæt på at gå forbi. Han var klart slået i den flade spurt i Torino, men i de stigende spurter har han stået ganske stærkt. I morgen stiger det betydeligt mere, end det gjorde i dag, og det bør være til fordel for Carapaz, der inden dette løb havde en bedre puncheurhistorik end Hindley. Han har også fordel af, at han kan køre finalen defensivt, og det er Hindley, der skal slide sig selv ned i modvinden. Endelig er han sammen med Hindley den rytter, der har den største chance for faktisk at køre alene, og det er bestemt heller ikke umuligt, da det kan være svært at vide, hvor meget han havde håndbremsen trukket i dag. Derfor kan det sagtens være i morgen, at han endelig får sin sejr.

Det kunne også være den store dag for Joao Almeida. Billedet vil formentlig være det samme, som det plejer, nemlig at han bliver sat ved første angreb, og at han herefter kører sin klassiske enkeltstart. I dag manglede han det allersidste for at komme tilbage, men det var ikke meget. Almeida er kendt for at blive bedre og bedre, og i morgen vil modvinden hjælpe ham, fordi det formentlig vil give mere taktisk kørsel i frontgruppen. Kommer han først op, vil han på papiret være den hurtigste, da han senest i Polen og Luxembourg viste sine eminente puncheurevner, men dem har vi ikke set meget til i år. Derfor er jeg ikke sikker på, at han faktisk vil vinde en spurt, selvom han på papiret er favorit. Endelig skal vi formentlig undgå regnvejret, der som bekendt altid har en kedelig effekt på Almeidas evner.

Det er til gengæld ikke en ideel etape for Mikel Landa. Han skal med sikkerhed alene hjem for at vinde, og det bliver ikke let. Heldigvis har vi set, at han i de rigtige bjerge er fuldt på højde med Hindley og Carapaz, og at det kun var på kortere stigninger, at det haltede. Denne etape passer ham dårligere end dagens, men kan Bahrain få lagt presset, som de gjorde det i dag, er det en finale, der er hård nok til, at Landa kan være med. Det er sammen de to ovennævnte ham, der har en chance for at køre alene, men ellers skal han udnytte det taktiske spil. Han har tabt tid, og hvis Hindley og Carapaz er bange for at blotte sig i modvinden på stigningen eller på den sidste kilometer, der kan blive meget taktisk, vil Landa være klar til at snige sig væk.

Som skrevet i analysen så vi i dag, at Vincenzo Nibali trods alt ikke helt kan matche de bedste, men forskellen var beskeden. Denne etape minder lidt mere om Torino, hvor han var næsten på højde med Carapaz og Hindley, og i morgen vil modvinden hjælpe. Derudover har han flere esser i ærmet. Dels kan han som nævnt måske udnytte den meget svære nedkørsel til at få et forspring, og dels kan han deltage i det taktiske spil i modvinden. Bliver det noget stop-go-kørsel, har Nibali tabt mere tid end de andre, og han er samtidig pokkers god til at finde momentet til at snige sig væk.

Det er også en etape, hvor Alejandro Valverde måske kan være med. I dag så vi hans begrænsninger, men det var ikke helt uventet. De store bjerge har aldrig været hans naturlige domæne, og derfor burde morgendagens etape passe ham bedre. Den sidste stigning har noget Vuelta over sig, da den er kort og stejl, og det er præcis på den slags stigninger, Valverde trives. Han kan ikke gå med de bedste, men også han kan lukrere på taktik og modvind. Han burde have en chance i en spurt, selvom han har tabt en del fart, som vi senest så det i dag. Hans punch var jo i hvert fald ikke væk i Fleche Wallonne, og det vil i hvert fald være en fordel for ham, at det er en ret hård finalebakke, da det synes at være i de flade spurter, at farten primært er forsvundet.

Læs også

Sådan vandt dansk stortalent for anden dag i træk

Man skal heller ikke afskrive Simon Yates. Jeg er ikke alt for optimistisk, da han aldrig topper i den tredje uge og igen i dag viste, at hans niveau på lange stigninger i år har store mangler, som vi også så på Superga i lørdags, selvom den bare var 5 km lang. Disse stigninger er formentlig også for lange og svære, men det er bestemt meget bedre Yates-terræn, end vi så det i dag. Den sidste stigning er ikke helt skæv for ham og kan minde om Alpe di Mera, hvor han tog sine etapesejr i den tredje uge sidste år. Han kører næppe fra alt og alle, men kan han være med, har han præcis samme frihed, som han havde i lørdags - og så kunne jeg faktisk godt tænke mig at se ham spurte mod Hindley og Carapaz på denne bakke.

Den hurtigste af dem alle er formentlig Pello Bilbao, der har spurtet som en drøm i år. Til gengæld så vi igen i dag hans klare begrænsninger i bjergene, og han kører helt sikkert ikke med de bedste. Faktisk skal han formentlig bruges til at lægge det pres, der gør det muligt for Landa at angribe, men ender det i en taktisk modvindsaffære, er han i spil. Bilbao klatrer som Almeida og er derfor perfekt til at fighte sig tilbage, og sidder han der til sidst, vil han skulle køre spurten for at tage bonussekunder fra Landas rivaler. Om han vitterligt er hurtigere end de to mere formstærke og friske ryttere på denne stejle bakke, er usikkert, men chancen er i hvert fald god.

Det er en svær etape for Domenico Pozzovivo at vinde, men uden chance er han ikke. Italieneren betalte i dag en dyr pris for sin opkørsel, men vi har tidligere set, at hans niveau er højere end i dag. Ganske vist taber han ofte niveau i den tredje uge, men da morgendagens etape med kortere og stejle stigninger passer ham bedre end dagens, bør han være tættere på, end han var det i dag. I et taktisk stop-go-løb er han i spil, da han akkurat som Nibali har noget frihed, de andre ikke har.

Måske kan de endda sidde to. Jan Hirt viste igen i dag, at han altid er fremragende i den tredje uge, og han plejer bare at blive bedre og bedre. Denne lettere og mere eksplosive etape passer ham dog betydeligt dårligere, men til gengæld er han i sit es på meget stejle og svære stigninger. Den sidste stigning passer ham således ikke dårligt, og med det niveau, han havde i dag, hvor han vandt efter en lang opkørsel, tror jeg ikke, at han er alt for langt fra de bedste. Kan Intermarché sidde med to mand i et lidt mere taktisk modvindsspil, er der måske muligheder selv for en spurtsvag tjekkisk dieselmotor.

Apropos dieselmotor… Thymen Arensman havde det bedre i de koldere betingelser, og han lignede igen den rytter, han var på Blockhaus. Han har en imponerende evne til at toppe i den tredje uge, og det niveau, han havde i dag, bør bringe ham langt, også i kamp med favoritterne. Han er ikke vild med stejle stigninger, som også kostede ham dyrt i dag, men han kan forsvare sig. Også han er afhængig af lidt taktik og modvind, men får han det synes det ikke helt umuligt, at han kan være i en situation, hvor han kan spille spillet.

Det er umuligt at se andre vindere fra et favoritopgør. Pavel Sivakov og Richie Porte er hjælpere, og efter i dag må det være helt klart, at Emanuel Buchmann skal hjælpe Hindley med at vinde og ikke angribe i et overtal. Hugh Carthy er som altid i fremgang i den tredje uge, men jeg ser ham endnu ikke køre med favoritterne, selvom han er vild med stejle procenter. Etapen er nok lidt for eksplosiv. Lucas Hamilton er fint kørende, men han manglede for meget i dag, og det samme gjorde Juan Pedro Lopez, der virker træt. Guillaume Martin smeltede sammen i dag og kan ikke køre med de bedste, og det kan heller ikke Lorenzo Fortunato. I gruppen af hjælpere finder vi Wout Poels, Santiago Buitrago, Joe Dombrowski og Vadim Pronskiy.

Mine øvrige vinderbud er derfor udbrydere. Jeg har allerede nævnt fem af de oplagte. Alejandro Valverde har tabt så meget tid, at han kan tage sig ret til at køre væk, hvis udbruddet kører på Tonale. Det vil så nok være sammen med Thymen Arensman, der kæmper om top 10 med veteranen, og de vil begge kunne vinde i denne finale, selvom Valverdes chancer er større her, end de var det i dag. På samme måde har Jan Hirt også fortsat frihed, men jeg vil nu tro, at han holder sig i ro i morgen, også fordi han skal væk på Tonale og ikke er mand til at komme ud af starthullerne. Kører udbruddet efter stigningen, får de tre næppe lov. Det gør til gengæld Simon Yates. Som sagt er jeg ikke alt for optimistisk på hans vegne, men etapen passer ham betydeligt bedre, og i et knap så stærkt udbrud vil han være en af de bedste.

Det er også oplagt at pege på Lucas Hamilton. Yates kiksede i dag, og holdets plan kan derfor være at få australieren afsted. Kører udbruddet på Tonale, har han en god chance for at sidde der, og selvom han i dag ikke helt var på det niveau, jeg ventede, vil han være en af de bedste i et udbrud. Han kan godt afslutte i en puncheurspurt, men i et udbrud vil det på denne stigning formentlig blive til en solosejr. Den kunne Hamilton meget vel ende med at tage.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det kunne Hugh Carthy også. Som altid er den langlemmede brite bedre og bedre gennem løbet, og hans fremgang over hviledagen var ganske bemærkelsesværdig. I morgen er han sikkert endnu bedre, men desværre passer etapen ringere til en dieselklatrer. Omvendt har hans problem i dette løb jo faktisk været, at han løber tør for kræfter, som han også gjorde det i dag, og derfor kan denne lidt lettere etape være til hans fordel. Han ville gerne have længere stigninger, men Angliru-kongen elsker stejle procenter, så han vil være vild med den sidste stigning. Han skal alene hjem, men det kan han også komme.

I dag løb Giulio Ciccone tør for kræfter, men han kørte bestemt ikke en ringe etape. Vi så, hvor god han var i søndags, og han ligner stadig en af de bedste klatrere i dette løb. Han har før vist gode evner på stejle stigninger, og han har været fremragende til at ramme udbruddene, hvor hans hold gør deres yderste for at få ham afsted. Kører der et udbrud, er der en god chance for, at han vil være der, også fordi der er vigtige bjergpoint at gå efter. Han har et godt punch og kan spurte, hvis det mod forventning bliver nødvendigt til sidst.

I dag blev Astana hos Nibali, men efter nederlaget kan det være, at de giver mere plads. Det bringer Joe Dombrowski i spil. Amerikaneren er fremragende kørende lige nu, som han beviste med den massakre, han skabte på Mortirolo, og vi ved, at han er vild med stejle og meget svære stigninger, som vi har set på blandt andet Rettenbachferner. Det er derfor ikke en ringe finale for ham, og det virker ikke usandsynligt, at han i et udbrud vil være bedste klatrer. Også han skal køre alene for at vinde, men det er bestemt også muligt, at det vil lykkes.

Antonio Pedrero smed en masse tid i dag, men det var logisk. Med Valverde i udbrud skulle han bare igennem, men i morgen regner jeg med, at han igen har frihed. Vi så i søndags, at han som altid er ved at finde formen til den tredje uge i Giroen, og han plejer kun at blive bedre og bedre. Den sidste stigning passer ham fint, da den er svær og lang nok til, at hans dieselmotor kan køre alene, og han skal ikke have forbedret sig meget siden sidst, før han vinder fra de fleste udbrud.

Jeg åbner også døren for Guillaume Martin igen. Franskmanden kollapsede totalt i dag, men han er en sjov størrelse. I grand tours er han ofte meget svingende med skiftevis gode og dårlige dage, og kender vi ham ret, vil han forsøge at rejse sig med det samme. Han har som bekendt en fantastisk evne til at ramme udbruddene. Til gengæld har han en kedelig evne til altid at blive overgået af på papiret ringere klatrere. Denne etape passer ham dårligere end dagens, men rammer han et udbrud uden de allermest oplagt favoritter burde han have en chance for at vinde.

Det samme kan siges om Lorenzo Fortunato. I dag ramte han endelig udbruddet, men vi fik at se, at der er stærkere folk end ham, som der har været gennem hele løbet. Han synes dog i fremgang, som han også var det i Giroen sidste år, og selvom dagens etape passede ham bedre, vil han i hvert fald elske det meget stejle finalebjerg. Er hans formkurve fortsat stigende, er en sejr inden for rækkevidde, hvis han havner i et udbrud, hvor de allermest oplagte navne ikke er med.

Dagens etape tændte også lidt håb for Koen Bouwman igen. Han fik ondt i ryggen, da han floppede i søndags, og i dag så han betydeligt bedre ud. Det er dog også mit indtryk, at han ikke er på det niveau, han havde først i løbet, og han har det problem, at han altid skal slå Ciccone for at vinde, da de to vil mandsopdække hinanden. Det bliver en opgave at følge italieneren på en stigning, der i forvejen er for svær for hollænderen, men i den tredje uge af en grand tour sker der mærkelige ting fra dag til dag. Han har den fordel, at han slår de fleste i en spurt til sidst.

Vil Astana give plads til Vadim Pronskiy? Kasakken synes kun at finde form én gang om året, nemlig i Giroens tredje uge. Sidste år imponerede han mod slutningen af Giroen, og det gjorde han igen i dag, hvor han var fabelagtig med sin føring på Teglio-stigningen. Han har tidligere været meget aktiv i forsøg på at ramme udbruddene, og hvis Nibali giver ham og Dombrowski lov, vil han prøve igen i morgen. Det er svæt at gøre det færdigt, men umuligt er det ikke.

En anden, der imponerede i dag, var Chris Hamilton . Australieren holdt ene mand Ciccone, Carthy og Hirt stangen i en ganske lang periode, da han førte for Arensman. Det er sjældent, han finder det niveau, men når han gør, er han fremragende. Det så vi også med hans vilde føring på Piancavallo-stigningen i 2020. Mit bud er, at han skal komme sig efter i dag, da han er temmelig svingende, men har han samme ben som i dag, kan han i det rette udbrud vinde.

Endelig er der Rein Taaramae . Egentlig så han træt ud i sidste uge, men i dag var han fremragende. Han sad med til toppen af Mortirolo og hjalp Pozzovivo tilbage efter styrtet. Han har formentligt frihed til at jagte udbrud, som han har gjort gennem hele løbet. Jeg vil stadig gerne se ham vinde på et bjerg, der er så svært som dette, men i det rette udbrud er det muligt. Det kan han skabe, fordi han har en bedre chance for at komme væk på det flade end mange klatrere. Han vandt trods alt på stejle Picon Blanco i Vueltaen sidste år, hvor han netop havde ”valgt” det rette udbrud.

Jeg vælger at tro, at fornuften besinder sig, og at Lennard Kämna, Wilco Kelderman, Santiago Buitrago og Wout Poels ikke får lov at gå i udbrud, men særligt Poels og Buitrago kan ikke helt afskrives. Juan Pedro Lopez kunne måske også forsøge sig, men han vil altid sidde sammen med Valverde og Arensman, og dem kan han næppe slå. Andre, der synes at kunne komme langt i et udbrud, er Mikael Cherel, Diego Ulissi, Sylvain Moniquet, Davide Formolo, Mattias Skjelmose, Remy Rochas, Gijs Leemreize, Martijn Tusveld, Sam Oomen og Luca Covili, men jeg ser dem ikke vinde. Bauke Mollema var oplagt, men synes i formkrise, selvom han før har overrasket med et comeback i en grand tour.

Feltet.dks vinderbud: Jai Hindley

Øvrige vinderkandidater: Richard Carapaz, Joao Almeida

Outsidere: Mikel Landa, Vincenzo Nibali, Alejandro Valverde, Simon Yates, Pello Bilbao

Jokers: Domenico Pozzovivo, Jan Hirt, Thymen Arensman, Lucas Hamilton, Hugh Carthy, Giulio Ciccone, Joe Dombrowski, Antonio Pedrero, Guillaume Martin, Lorenzo Fortunato, Koen Bouwman, Vadim Pronskiy, Chris Hamilton, Rein Taaramae

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO