Optakt: 18. etape af Vuelta a Espana

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Der er utvivlsomt mange restitutionsstærke klatrere, der har været frustrerede over designet af den tredje uge. Dagen efter den ikke specielt svære afslutning på 17. etape følger ellers en bjergetape, der på papiret kan se ganske faretruende ud. Således skal man hele tre gange op ad bjerget Alto de Pional fra tre forskellige retninger på en dag, der byder på 3700 højdemeter, men desværre for ryttere med ambitioner om at vinde tid, er der tale om en ganske blød opkørsel. I mangel af andre muligheder vil der formentlig blive kørt klassement, men det er nok kun træthed og en dårlig dag, der for alvor kan koste tid på en etape, som nok engang synes skabt til et succesrigt udbrud.

Med en distance på 192,0 km er der tale om en for Vueltaen lang etape, der fører feltet fra Trujillo til toppen af Alto de Piornal, og der er i et vist omfang tale om en transportetape, der fører feltet mod nord med retning mod Madrid op langs den portugisiske grænse i den uvejsomme og varme Extremadura-provins. Første del af etapen foregår dog i en flad del af den ellers kuperede region, og man lægger ud med at køre mod nordvest ad en stort set helt lige og generelt let faldende vej, der kun byder på en enkelt mindre bakke. Efter godt 45 km rammer man en bakke, der leder op til Vallarreal de San Carlos, som passeres efter 51,7 km, og herefter forsætter man mod nordvest ad en ganske let stigende vej, som afsluttes med en nedkørsel, der leder ned til Plasencia, som passeres efter 76,2 km.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Herfra er den lette del af etapen slut, for nu bliver terrænet betydeligt mere kuperet, når man drejer mod sydøst med retning mod bjergene. Således venter der med det samme en lille bakke, hvorefter det generelt er let stigende. Senere drejer man mod nordøst og øst, hvorefter det stigende terræn ender med en regulær stigning (4,3km, 5,9%), der har top efter 102 km. En kort nedkørsel leder nu mod sydøst, inden man fortsætter mod nordøst op ad kategori 2-stigningen Alto de la Desespera (3,7 km, 9,4%), der er en meget stejl sag, som nær toppen har 500 m med hele 13,6%, inden den flader ud med 500 m med 8,0%.

Toppen rundes efter 109,7 km, hvorefter en relativt let nedkørsel leder mod nordøst og sydøst ned til byen Jaraiz de la Vera, hvor man efter 122,0 km drejer mod nordøst for at køre op ad en bakke (4,8 km, 4,3%), som har top efter 130,3 km. Herfra snor man sig mod nordvest igennem fladt og let faldende terræn frem til byen Garganta de la Olla, hvor man efter 137,7 km tager hul på kategori 1-stigningen Alto de Piornal, idet man 100 m oppe ad bjerget kører dagens spurt. Fra denne side stiger den med beskedne 5,0% over 13,5 km med et maksimum å 12%, og den har blot tre kilometer, hvor den gennemsnitlige stigningsprocent er over 6. Derudover stiger den jævnt med ca. 5% på den nedre halvdel og med 3-5% over den øvre halvdel.

Toppen rundes efter 151,2 km, hvor der også er en bonusspurt, og derefter er det en i starten meget let og senere en anelse mere kringlet nedkørsel, som leder mod sydvest, nordvest og vest, idet der undervejs er en lille kontrabakke. I dalen kører man et kort stykke mod nordøst ad en let stigende dalvej, inden man drejer mod sydøst for igen at køre op ad kategori 1-stigningen Alto del Piornal, denne gang fra en anden side.

Herfra stiger den med 5,6% i snit over 13,5 km, men er den endnu mere jævn, idet stigningsprocenterne ligger mellem 5 og 6% stort set hele vejen op med et maksimum på 11% på den tredje kilometer. Den stejleste kilometer på 6,9% er den næstsidste, hvorefter den sidste kilometer stiger med 5,6%. Stigningen har et hav af hårnålesving, særligt på den nedre del, hvoraf de fire sidste kommer med hhv. 5100 m, 3600 m, 2000 m og 800 m igen.

Etapen byder på i alt 3680 højdemeter.

Alto de Piornal har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Rytterne har ramt køligere vejr, efterhånden som de har bevæget sig mod nord, og det mærker de igen torsdag. Her venter en ret skyet dag med kun lidt sol, og temperaturen vil være 23 grader ved starten, vokse til 26 grader og falde til 23 grader i bunden af målstigningen. Vinden vil være let til jævn (12-15 km/t) og komme fra vest. Det giver sidemodvind på den lange, lige vej fra start, indtil man får med- og sidemedvind frem til bunden af nedkørslen fra første stigning. Derefter følger et kort sidevindsstykke, inden man får sidemodvind frem til og op over næstsidste stigning samt på nedkørslen. I dalen vil der være sidemedvind, og man får også sidemedvind hele vejen op ad målbjerget.

Analyse af 17. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan den ellers på papiret tilforladelige 17. etape måske alligevel endte med at gøre det helt klart, hve der vil vinde årets Vuelta.

Favoritterne

Extremadura-regionen besøges sjældent af Vueltaen. Faktisk vendte man sidste år tilbage til området efter et meget langt fravær, men nu tyder noget på, at vi skal til at vænne os til at tilbringe mere tid i den vestlige del af Spanien. I hvert fald gav områdets politikere i løbet af vinteren udtryk for, at de var svært begejstrede for besøget, og at de satsede på at gøre det til en jævnlig begivenhed, at løbet ville komme på besøg.

I virkeligheden er det lidt en skam, hvis man gerne vil have selektive bjergetaper. Området er bestemt ikke fladt, men stigningerne i området er ikke særligt svære. Sidste år bød man løbet velkommen med to bjergetaper i den næstsidste weekend, og de gjorde praktisk talt ingen forskel. Romain Bardet og Rafal Majka vandt to udbrudssejre, men begge dage kom favoritterne i mål i stort set samme tid.

Meget taler for, at udfaldet vil være det samme af årets besøg til den vestlige region på grænsen til Portugal. I dag var stigningen sådan set relativt stejl, men den var så kort, at forskellene alligevel alene skulle tælles i få sekunder. I morgen er stigningerne længere, men her er stigningerne til gengæld så bløde, at forskellene bør være endnu mindre.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Stigninger på 5-6% kan nemlig meget sjældent gøre forskelle mellem de bedste. Det er den slags terræn, hvor an på en dårlig dag kan tabe tid, men det er er meget svært at vinde tid med offensiv kørsel. I virkeligheden er det svært ikke at se arrangørernes beslutning om at tildele de to opkørsler af Alto de Piornal kategori 1 som et lidt klodset forsøg på at puste drama i en etape, der ikke rigtigt kan bære det. Normalt skal der altså mere til end stigningsprocenter på ca. 5, inden man når op i den næsthøjeste kategori, når Vueltaen uddeler bjergkategorier.

Lad os håbe, at terrænet overrasker positivt. Stigningerne kan minde om dem, vi havde på etaperne til Fuente De i 2012 og Formigal i 2016, hvor Alberto Contador med overraskelsesangreb endte med at vende løbet på hovedet. Den slags kan altid ske i den tredje uge, hvor træthed spiller ind, og der kan måske være et lille håb for rivalerne i, at Quick-Step ikke har set overbevisende ud de kommende dage. Det kræver dog som udgangspunkt en regulær offday for Evenepoel selv, hvis det skal gå galt for ham på denne etape. Selv hvis han isoleres, har han så store forspring, at han kan lade de fleste køre og bare holde sit tempo så fint, som han gjorde det i søndags, hvor han ligeledes var alene problematisk tidligt.

Vi må formode, at Movistar naturligvis vil gøre forsøget. Vi så i dag, at Enric Mas ikke bare har lagt sig ned, men i kraft af sit store forspring til 3. pladsen også er villig til at gribe ud efter sejren. Man må derfor formode, at Movistar vil lægge presset, når vi rammer stigningerne, og det er også sandsynligt, at vi vil se det samme fra Ineos og Astana, der begge har podiet inden for rækkevidde, og som sikkert vil afsøge, om Juan Ayuso er mærket af dagens styrt.

Til gengæld skal vi ikke regne med store offensiver fra distancen. Den risiko vil Mas næppe tage, og han kan i øvrigt ikke køre fra Eveneoel på andre stigninger end den første, der kommer så tidligt, at risikoen er alt for stor. Han har trods alt nogle vigtige point, han også skal tænke på. Miguel Angel Lopez og Carlos Rodriguez kan sagtens gå på podiet på lørdag, fordi afstanden til Ayuso er så lille, så de skal heller ikke satse stort ved at angribe langt fra mål. Skal vi se den slags tidlige angreb, skal det være fra folk, som Evenepoel bare kan lade køre, nemlig Joao Almeida, Thymen Arensman, Ben O’Connor og Jai Hindley. Lopez vil dog reagere på Almeida, Almeida vil reagere på Arensman og så videre. På disse lette procenter kan de næppe bare køre væk fra hinanden.

Det hjælper heller ikke, at der er modvind på den første opkørsel, der også er den letteste. Det gør en i forvejen svær opgave umulig, og den kan derfor næppe bruges til andet end at lægge et pres og prøve på at isolere Evenepoel. Herefter vil vi se angreb på den sidste stigning, men hvis ikke Evenepoel har en offday, vil det formentlig ende som en taktisk stop-go-kørsel i stil med det, vi så i dag - medmindre Quick-Step rejser sig og sidder så godt med, at de kan kontrollere det meste af stigningen for Evenepoel.

Det vil også undre mig, hvis de skal køre om etapesejren. Det eneste argument, jeg kan finde for, at Movistar, Astana, UAE eller Ineos skulle jagte, er, at mulighederne for en etapesejr er ved at være udtømte. Det bliver imidlertid ikke let at kontrollere en etape, hvor alle vil i udbrud, og det er kun UAE, der med hurtige Ayuso og Almeida har en relativt klar vej til sejr. Ayuso styrtede imidlertid i dag, så det skulle være mærkeligt, om de bruger kræfter på at hente et udbrud. Mit gæt vil være, at de nævnte hold nøjes med at lægge presset i finalen, og at de lader etapen sejle, samtidig med at de sender folk i udbrud.

Det burde være ret givet, at vi igen får en stor kamp om at ramme udbruddet. Starten er igen flad, og det gør det til et lotteri for klatrerne. Det er muligt, at der bare kører en stor gruppe, hvis den knækker tidligt, som der gjorde på 12. etape, men som udgangspunkt må man vente en lang kamp. Når udbruddet er kørt, vil Quick-Step tage kontrol, og så må tiden vise, om et af de fire nævnte hold går ind i en jagt. Det vil undre mig meget.

Kan udbruddet komme tilbage af sig, som det næsten gjorde på begge etaper i weekenden? Det tvivler jeg på. Dels er afstandene så store, at udbruddet med nogen sandsynlighed vil få lang snor, og den lange indledning betyder, at de har god tid til at opbygge et forspring, inden der bliver lagt pres på i finalen. Derudover blev udbruddene i weekenden næsten hentet, fordi feltet eksploderede. Det vil det næppe gøre i morgen, hvor det formentlig enten ender med stop-go-kørsel, som det gjorde det i dag, at Evenepoel bare sætter tempo fra spids, eller at Quick-Step lykkes med at kontrollere en stor del af etapen. Det sidste kan blive lettere med et par forposter, og det er nok en dag, hvor mange af de store hold vil bestræbe sig på at få folk afsted.

Hvem kan så vinde fra et udbrud? Som sagt bliver det et lotteri at komme afsted i fladlandet, og det gør det svært for klatrerne. Det bliver det imidlertid også at gøre det færdigt. Det er ikke en stigning, hvor bedste mand bare kører væk. Vi så, hvor meget taktisk stop-go-kørsel vi havde i dag, og det bør vi også se i morgen, selvom der er medvind. Det er ret nærliggende at sammenligne stigningen med Megeve-stigningen i Touren, hvor Magnus Cort overraskende sejrede, og vi så her, hvordan den ekstreme mængde stop-go-kørsel betød, at Cort kunne vinde, selvom han nærmest var sat af det meste af tiden. Den slags finaler ender altid i et taktisk lotteri, hvilket gør det muligt for mange at vinde, hvis de har ramt udbruddet. Man kommer også langt med et forspring inden stigningen i samme stil, som Lawson Craddock gjorde det i dag. Vi taler dog stadig om en 13 km lang stigning, så det er klart, at klatrerne har en overhånd. Cort-sejre på denne slags stigninger må trods alt være en sjældenhed.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Favoritterne bliver selvsagt i vidt omfang de samme ryttere, som jeg omtalte i går, men denne gang prøver jeg at pege på Tao Geoghegan Hart . Britens kollaps på 15. etape er stadig svært at forklare, og det er bestemt muligt, at han ikke længere er på toppen. Denne etape er dog så let, at man bestemt ikke behøver at være flyvende for at vinde. Rammer man udbruddet, og kan man klatre, har man en ganske god chance. Ineos’ plan A vil være at få Carapaz afsted, men på en dag, hvor forposter kan være nyttige, er det ikke dumt at få flere mand afsted. Man må formode, at Geoghegan Hart har en vis frihed efter en sæson, hvor han ikke har fået mange kaptajnroller, og det er en stigning, der passer ham glimrende. Naturligvis skal man have lidt held i det taktiske spil, men han har klatret fornemt hidtil i dette løb, og han kan slå næsten alle i en spurt. Det gør ham til en god kandidat. Mit eneste problem er, at Ineos måske vil være tøvende over for at sende både ham og Carapaz i udbrud, hvormed Rodriguez kan blive sårbar, men i en flad start er det godt at have flere kort at spille på.

Det var opløftende at se Thibaut Pinot i dag. Hans form har været lidt svær at læse, men når han i dag kører fra flere top 10-ryttere, må han være godt kørende. Vi har også set, at han i år ofte er blevet bedre og bedre undervejs, og dette er ikke en stigning, der er helt umulig for ham. Han er i hvert fald hurtig, men det har knebet meget med at ramme udbruddene i dette løb. Det gik dog godt i Touren, og han har et helt hold til at hjælpe sig. Min største bekymring er, om han er kølig nok. Han er så sejrshungrende og en kende nervøst anlagt, at jeg kan frygte, at han bruger for mange kræfter og dermed bliver en taber i det taktiske spil. Formen er dog så god, at han åbenlyst er et godt bud.

Jeg har også igen fidus til Wilco Kelderman . Hollænderens tilstand er stadig lidt ukendt efter styrtet forleden, men som jeg skrev i går, forlød det, at hans tidstab mere skyldtes jagten end skaderne. Han har i år generelt været god til at ramme udbrud, både her og i Giroen, og han fandt indtil sin styrt pludselig en klatreform, han ikke tidligere har haft. Denne form for powerstigning burde passe ham godt, og han har også spurten til at gøre det færdigt, da han har udviklet sig til at være en fremragende puncheur. Til gengæld kan jeg være lidt i tvivl om hans evner i det taktiske spil på målbjerget. Der er vel en grund til, at han endnu ikke har vundet et linjeløb, men én gang skal jo være den første.

Det indlysende navn er Richard Carapaz , men jeg frygter, at han kan gå det svært. I dag var han tilsyneladende ikke voldsomt aktiv i angrebene, og det kunne indikere, at han satser stort på denne etape. Han har vist en skræmmende evne til at ramme udbruddene, når starten har været flad, og med et hold til at hjælpe sig kan han med nogen sandsynlighed gøre det igen. Min store bekymring er, om han kan gøre det færdigt. Han har vundet to etaper, og i en taktisk stop-go-finale vil mange kigge på ham. Vi så i Megeve, hvordan Lennard Kämna i nogen grad tabte, fordi han skulle lukke alle huller, og det kan sagtens ende med at koste for Carapaz også. Han er dog så pokkers snu og klog, at han mere end de fleste vil være i stand til at læse den slags situationer, og han er også eksplosiv nok til at slå de fleste på stregen. Spørgsmålet er bare, om han har gjort sig selv en tjeneste ved at vinde to etaper.

I dag pegede jeg på Alejandro Valverde , men den gik ikke. Nu er jeg kommet mere i tvivl. Jeg troede, at spanierens manglende aktivitet hidtil skyldtes, at han lå for godt til i klassementet, men det problem har han ikke længere. Alligevel var der ingen meldinger om, at han havde forsøgt sig undervejs. Det er selvfølgelig altid svært at vurdere et løb, der ikke er tv-dækket, men Valverde virker mærkeligt passiv i dette løb. Jeg har mere og mere en ide om, at han slet og ret bare agerer løjtnant for Mas. Hans og holdets mål burde dog stadig være at give ham den store afsked, og denne etape burde passe ham storartet, da han stadig kan slå de fleste i en spurt på denne slags stigninger, ligesom han er erfaren og snu i det taktiske spil. Desværre synes hans formkurve aftagende, men i ethvert udbrud vil han stadig være en af de bedste klatrere.

Man må også nævne Marc Soler igen. Spanieren rammer jo udbruddene i tide og utide, og selvom han var afsted i dag, kan man være ret sikker på, at han prøver igen i morgen. Med hans hitrate rammer han det sikkert igen, men så skal han gøre det færdigt. Han står bedre på morgendagens mere taktiske og længere stigning end dagens meget eksplosive sag, men han lider jo under sit fravær af en spurt. Han skal altså alene hjem, og på denne slags stigninger komme man kun det via taktik. Soler plejer dog at være en ganske snu rytter, og han har i hvert fald formen og styrke til at opsøge de muligheder, der skal til.

Jeg sammenlignede etapen med Megeve-etapen. Den var Luis Leon Sanchez tæt på at vinde, og det gør ham til en åbenlys kandidat også til denne etape. Spanieren virker ikke helt så godt kørende, som han gjorde i starten af løbet, men han er stadig en af de bedre klatrere. Den flade start passer ham, og han er generelt er han god til at ramme udbrud. Denne powerstigning burde passe ham som fod i hose, og han er også relativt hurtig, selvom den engang så gode spurt er aftaget betragteligt. Mest af alt har han dog altid været pokkers snu i det taktiske spil, og det er formentlig det, der skal til for at vinde denne etape.

Man må også nævne Sergio Higuita, men det skyldes næsten alene hans spurt. Han virker bestemt ikke velkørende og synes bare at blive ringere og ringere dag for dag. Hidtil har han klaret bjergetaperne fint, men i dag sad han slet ikke i nærheden af Hindley. Havde stigningen været sværere, havde jeg ikke troet på ham, men nu er den så let, at også en formsvag Higuita kan vinde, mest af alt i kraft af sin gode spurt. Det kræver dog også, at han rammer udbruddet, og det har han ikke haft meget held til i de flade starter, der ikke gør ham mange tjenester.

Jeg har lidt fidus til Rohan Dennis . Med Roglic ude var han straks i angreb i dag, og vi kan være ret sikre på, at han prøver igen i morgen. Med sin enorme power har han en god chance for at ramme udbruddet i fladlandet, som han gjorde på 15. etape, selvom missionen mislykkedes i dag. Han har bestemt ikke haft sine bedste klatreben, og det gør mig en smule usikker, men jeg vil tro, at den Dennis, vi så i weekenden, i hvert fald har en chance for at begå sig på disse procenter. Vi ved jo, at han før har fundet en gylden form i den tredje uge, og denne powerstigning burde virkelig passe ham. Vi ved også, at han er ganske hurtig, og i det taktiske spil vil han også stå stærkt. Får han først et forspring, bliver han nemlig svær at hente.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Hvad med Chris Harper? Med Roglic ude skal han forsøge at ramme udbruddet. Det bliver ikke let i en flad start, men han burde have et helt hold til at hjælpe sig. Jeg har været svært imponeret over de føringer, han har taget for Roglic og han synes i sit livs form. Han er bestemt ikke spurtstærk, og derfor er det ingenlunde den ideelle stigning for ham, men han er også en underdog, der har frihed i det taktiske spil. Med sin gode form har han i hvert fald givet sig selv de bedste kort på hånden til at gøre det færdigt.

Jan Polanc har bragt sig i den lidt dumme position, at han lidt for hurtigt begynder at true top 10, men det problem havde Uran også i dag. Alligevel endte colombianeren i udbruddet, og derfor kan man håbe, at Polanc også kan få chancen, selvom EF nu er et ekstra hold, der vil forsvare en top 10.  Sloveneren fortsætter med at klatre på et niveau, vi ikke har set i nogen tid, og denne bløde stigning kan minde om de to, han har erobret i Giroen. Han kan godt afslutte, men for at vinde skal han nok være god i det taktiske spil. Det er dog også muligt, særligt hvis han og Soler udgør den fine duo, de gjorde på 12. etape.

Jeg håber, at Quentin Pacher er frisk igen. Franskmanden er åbenlyst i storform, og denne etape burde være inden for rækkevidde. Det er klart, at det er vanskeligere for ham på en lang stigning, hvor hans punch er mindre brugbart, men procenterne er så bløde, at han burde have en chance for at hænge på. Vi ved, at han slår næsten alle i en spurt, men der er to usikkerhedsmomenter, nemlig friskheden efter i dag, og om stigningerne alligevel bliver en tand for lange.

På baggrund af det, jeg så i dag, må jeg også nævne Jesus Herrada. Han har gemt sin form godt, men han viste, at han slet ikke er så ringe kørende endda. Problemet er, at han var afsted i dag, hvor han gravede meget dybt, og det kunne tale for, at han tager sig en fridag. I den tredje uge af grand tours er det dog ofte Tordenskjolds soldater, der kommer afsted, og selvom han ikke har været meget Tordenskjolds soldat i et ret anonymt løb, burde han give den et skud. Rammer han udbruddet, er det en god stigning for ham, da procenterne er bløde, og da han er en ganske god afslutter.

Som vi så i weekenden, har Mikel Landa formen til at vinde. Desværre har han ikke ruten, for dette er bestemt ikke en Landa-stigning. Hans mål er dog stadig at vinde en etape, og dette er én af kun to muligheder. Den flade start hjælper ham bestemt ikke, men han har holdet til at hjælpe sig. Sidder han der til sidst, skal han spille de taktiske kort rigtigt, for han kører ikke bare fra alt og alle. Det kan blive svært, når man er så stort et navn som ham, men i den sammenhæng hjælper det, at han har været relativt anonym og i kraft af sin manglende spurt nok ikke er så frygtet endda.

Det samme kan siges om David de la Cruz . Måske virker han ikke helt så skarp som tidligere i løbet, men han er stadig en af løbets bedre klatrere. Måske har han også lidt mere power til at ramme udbruddet i fladlandet end Landa, men det er en svær stigning at vinde på. Spurte kan han nemlig ikke, og derfor er hans eneste vej til sejr at køre alene hjem i det taktiske spil.

Så er der Jay Vine, men ligesom i går bliver det en svær etape for ham at vinde. Kørslen i søndags vidner om, at formen stadig er i top trods nedturen på 12. etape, men problemet er, at denne etape er for let. Han vil have et skarpt øje på Carapaz i den indledende fase, og derfor er det næsten umuligt at tro, at vi får et udbrud, hvor han ikke skal slå ecuadorianeren for at vinde. Det har jeg ret svært ved at se ham gøre på så let en stigning som denne, for selvom han klatrede bedst af de to på 15. etape, vil det styrkeforhold ikke sætte sig igennem på disse procenter. I en spurt bør han være slået, men han har dog vist så meget punch, at han måske har en chance. Ellers må han jo satse på, at Carapaz har en dårlig dag, men selv i det tilfælde kan det være svært, fordi hans form betyder, at han vil være overvåget i det taktiske spil.

Jeg nævnte, at Sanchez var tæt på at vinde Megeve-etapen. En rytter, der også var med i kampen om den sejr, er Dylan van Baarle. Ineos har to bedre kandidater end ham, og derfor er det måske tvivlsomt, om han får chancen, men da han også kan bruges som forpost og er stærk i fladlandet, vil det være naturligt at lade ham deltage i angrebene også. På denne powerstigning vil han have en god chance for at forsvare sig, selvom der er bedre klatrere end ham. Slår han hullet i det taktiske spil, som han var tæt på at gøre i Megeve, er han på disse procenter ikke let at hente.

Jeg ville gerne rangere Samuele Battistella højere, men jeg har meget svært ved at finde ud af hans form. Han har leveret nogle flotte resultater, men på bjergetaperne hjælper han slet ikke Lopez. Omvendt viser hans 2. plads på Les Praeres, at han har en eller anden form for klatreben, og vi så med hans flotte kørsel i Ungarn, at han burde kunne gøre det fornuftigt på disse procenter. Der vil være bedre klatrere end ham, men han kan deltage i det taktiske spil, og han er også ganske hurtig.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

Jumbo har også Robert Gesink . Han startede løbet svagt, men han tog nogle gedigne og flotte føringer for Roglic i weekenden. Med det niveau burde han kunne køre en god finale på disse procenter, og i det taktiske spil vil han i hvert fald kunne gøre brug af sin rutine. Han er heller ikke et stort navn længere, og når man husker på, hvordan han choksejrede i Quebec, ved man, at han faktisk også godt kan spurte op ad bakke.

FDJ har et tredje kort i Sebastien Reichenbach. Han viste i søndags, at hans bedste form nok er væk, men han er stadig en af de bedre klatrere i dette løb. Stigningen bløde procenter passer elendigt til en mand, der ikke kan spurte, men FDJ vil med nogen sandsynlighed sidde med mere end én mand. Sidder han der eksempelvis sammen med Pinot, ved jeg godt, hvem af de to, der har mest frihed i det taktiske spil.

Det er godt at se, at Clement Champoussin endelig er ved at finde formen. Desværre brugte han mange kræfter i dag, og som type er han ikke særligt holdbar. Derfor betaler han sikkert en regning i morgen, men er han frisk, kan man håbe, at han prøver igen. Det er ikke en stigning for ham, når han ikke kan spurte, men da han vandt sin etape på en lignende stigning sidste år, sneg han sig netop væk i det taktiske spil. Det var han tæt på at gøre igen i dag, så han kender i hvert fald opskriften.

Så er der Alexey Lutsenko. Igen i dag sad han i gruppettoen, og intet tyder på, at hans form er blevet stort bedre. Han har dog været god til at ramme udbruddene i de flade starter, og det vil han med nogen sandsynlighed være igen. Herefter mangler han formen til at gøre det færdigt, men på denne lette stigning handler meget om taktik. Her står Lutsenko ikke ringe, også fordi han er hurtig. Desværre tvivler jeg for meget på formen.

Jeg vil også nævnte Edoardo Zambanini igen. Den unge italiener virker uhyre velkørende, og selvom der er bedre klatrere end ham, burde han kunne være fornuftigt med på denne stigning. Han er også ganske hurtig, og han kan i det taktiske spil meget vel være en del af et Bahrain-overtal. Her vil han kunne lukrere på at være underdog.

Jeg kan ikke helt finde ud af formen hos Rudy Molard. Jeg synes ikke, at han var overbevisende i udbruddet forleden, og jeg tror, at han toppede i den første uge. Denne etape er dog ret let, og en fornuftigt kørende Molad burde kunne være med på disse procenter. Han har en fornuftig spurt, og i det taktiske spil kan han være del af et muligt FDJ-overtal.

Jeg ville gerne nævne Vincenzo Nibali, men jeg tror ikke rigtigt på hans form. I dag smeltede Gino Mäder nærmest sammen, som også Hugh Carthy og Mark Padun synes at være gjort det. Der er en række formstærke klatrere i form af Jose Felix Parra, Harold Tejada, Carl Fredrik Hagen, Gregor Mühlberger, Vadim Pronskiy, Mikel Bizkarra og Oscar Cabedo, men jeg har svært ved at se dem vinde, og Daniel Navarro synes igen at have tabt sin gode form. Efter i dag tror jeg ikke længere på Bob Jungels, og det virker heller ikke til, at formen rækker for Brandon McNulty, Kenny Elissonde, Antonio Tiberi, Juan Pedro Lopez, Lucas Hamilton, Matteo Fabbro, Patrick Bevin, Jose Manuel Diaz, Davide Villella, James Shaw, Urko Berrade eller Luke Plapp. Elie Gesbert er nu smeltet sammen i to udbrud i træk og ligner en mand, der har toppet, som også Carlos Verona gør det, og jeg har lidt svært ved at se en ellers velkørende Jan Bakelants vinde på så lang en stigning. Sam Oomen viste i dag endelig lidt af sit niveau, men han har ikke vist nok til, at jeg tror på ham i en finale, hvor han skal vinde via taktik. Endelig viste Lawson Craddock i dag, at han kommer langt med et forspring, men her bliver stigningerne nok for lange.

Bliver det mod forventning samlet, kan det blive både fugl og fisk. Formentlig vil det ende med den samme stop-go-kørsel som i dag, og det åbner døren for, at man kan snige sig væk. Det gjorde Joao Almeida i dag, og han er også mit bedste bud på en mand, der kan gøre det igen, hvis Miguel Angel Lopez igen har en halvdårlig dag. Ellers er gode bud særligt Ben O’Connor, der har vundet på samme facon tidligere i år, Jai Hindley, der så bedre ud i dag, Thymen Arensman, der burde være mere komfortabel på denne etape, samt Rigoberto Uran . Til gengæld bliver det nok lidt svært for Louis Meintjes, der vil være overvåget af den hurtigere Hindley. Lykkes det at holde det samlet, vil jeg tro, at Remco Evenepoel med det punch, han har fået, og det fysiske overskud, han har, står stærkest, men på papiret er Juan Ayuso vel fortsat hurtigere, hvis han er kommet sig efter sit styrt. Almeida bør også have en chance, selvom han har spurtet skidt i år, og på denne stigning kan man heller ikke afskrive Alejandro Valverde, selvom niveauet gennem løbet synes aftagende. Til gengæld har jeg svært ved at se, hvordan Enric Mas, Miguel Angel Lopez eller Carlos Rodriguez skal vinde, da de ikke har frihed og ikke bør kunne vinde en spurt.

Feltet.dks vinderbud: Tao Geoghegan Hart

Øvrige vinderkandidater: Thibaut Pinot, Wilco Kelderman

Outsidere: Richard Carapaz, Alejandro Valverde, Marc Soler, Luis Leon Sanchez, Sergio Higuita

Jokers: Rohan Dennis, Chris Harper, Jan Polanc, Quentin Pacher, Jesus Herrada, Mikel Landa, David de la Cruz, Jay Vine, Dylan van Baarle, Samuele Battistella, Robert Gesink, Sebastien Reichenbach, Clement Champoussin, Alexey Lutsenko, Edoardo Zambanini, Rudy Molard

Kandidater til et favoritopgør (rangeret efter vinderpotentiale): Joao Almeida, Jai Hindley, Ben O’Connor, Thymen Arensman, Remco Evenepoel, Juan Ayuso, Alejandro Valverde, Enric Mas, Rigoberto Uran, Miguel Angel Lopez

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE