Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 19. etape af Giro d’Italia
30. maj 2019 20:00 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Damiano Cima tog feltet på sengen og snød sprinterne for deres sidste chance for at jagte succes i årets Giro, og dermed er festen nu slut for de hurtige folk. På de sidste tre etaper handler det nemlig alene om klassementskampen, men der lægges relativt blødt ud med en af løbets nemmeste bjergetaper, hvor modvind på den lange, ikke specielt stejle målstigning kan gøre det svært at gøre afgørende forskelle.

Ruten

Efter torsdagens lille sprinterintermezzo står den nu på klassementskamp over de sidste tre dage, der byder på to bjergetaper og en enkeltstart. Der lægges dog relativt let ud med en af løbets lettere dage i bjergene, hvor en kort og hovedsageligt flad etape afsluttes med klatreturen op til San Martino di Castrozza. Der er ingenlunde tale om Giroens vanskeligste stigning, men i et løb, hvor tiden er ved at løbe ud for mange, kan man alligevel se frem til angreb og formentlig også større forskelle, end hvis samme stigning var blevet brugt tidligere i løbet.

 

I alt skal der tilbagelægges beskedne 151,0 km, der fører feltet fra Treviso til San Martino di Castrozza. Etapen indledes på den flade Po-slette, og man lægger derfor ud med at køre igennem fladlandet mod nordvest, inden man drejer mod vest for at køre op ad en stigning (5 km, 5%), hvis top rundes efter 22,2 km. Efter en nedkørsel, der fører mod nord, fortsætter man mod nord via et let stigende stykke, indtil man drejer mod nordøst for at køre op ad endnu en bakke (2,2 km, 5,4%). Dens top rundes efter 50,0 km, hvorefter man fortsætter mod nordøst via en nedkørsel og et kort fladt stykke.

 

I byen Tovena drejer man mod nord for at tage hul på dagens første alvorlige udfordring, kategori 3-stigningen Passo di San Boldo (6,3 km, 6,8%, max. 10,0%), hvis top rundes efter 66,6 km. Derfra forsætter man mod nord via en let nedkørsel, inden man drejer mod vest for at følge en flod igennem let faldende terræn ned til dagens første spurt, der kommer efter 86,6 km. Derfra går det videre igennem let stigende terræn mod sydvest og nordvest frem til den anden spurt, der er placeret efter 109,1 km, inden man drejer mod nord for at køre op ad kategori 4-stigningen Lamon (7,4 km, 3,7%, max. 10,0%), der har top efter 116,5 km.

 

Efter en kort og teknisk nedkørsel begynder det at stige let, mens man kører mod nord op mod bjergene. Kort efter drejer man mod nordvest, inden man når frem til bunden af den afsluttende kategori 2-stigning, der bestiges fra syd. Der er tale om en lang, jævn stigning af en kun let snoet vej, der over 13,6 km stiger med beskedne 5,6% i gennemsnit. De første 1500 m er lette, men derefter stiger den med 6-7% næsten hele vejen, kun afbrudt af et mindre 10%-stykke midtvejs. Den stabile karakter fortsætter hele vejen op, hvor det dog flader ud mod toppen med 4,2% på de sidste 400 m, hvoraf de sidste 100 m er flade. Vejen bugter sig kun let efter et hårnålesving kort inden den røde flamme og buer til slut ind på den 100 m lange, 5 m brede opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 3155 højdemeter.

 

San Martino di Castrozza er tre gange tidligere blevet besøgt af Giroen, senest i 2009, hvor Stefano Garzelli spurtede sig til sejr i en relativt stor favoritgruppe på den første bjergetape. Giro del Trentino lagde vejen forbi i 2009 og her var Riccardo Ricco hurtigere end Alexandre Vinokourov og Ivan Basso som de bedste i en gruppe på ni mand.

 

 

image

image

image

image

 

image

 

Vejret

Morgendagens vejr vil minde meget om det, rytterne oplevede i dag. Generelt vil det være solrigt, men midt på eftermiddagen vil det sky til, og der vil være en 35% risiko for en lille byge. Temperaturen i mål vil være bare 10 grader, og der vil bar være en let vind fra nord. Det giver mod- og sidemodvind stort set hele dagen, særligt fra bunden af Lamon-stigningen, hvorfra der vil være modvind hele vejen frem til mål.

 

Analyse af 18. etape

Grådighed er sjældent en god ting, slet ikke i professionel sport, hvor det ofte er en god ide ikke at gå efter mere, end man kan gabe over. Det er der mange, der har oplevet gennem årene, og efter dagens højdramatiske Giro-etape kan Arnaud Demare og FDJ nu føje sig til listen efter at have leveret en taktisk brøler, der må gå over i den nyere Giro-historie som en af de mest grelle.

 

Taktikmødet i bussen her til morgen burde ellers have været hurtigt overstået. Ganske vist bød dagens lille flade intermezzo i den ellers bjergrige afslutning på løbet på en stor chance for at tage karrierens anden Giro-etapesejr i et felt, der er næsten renset for topsprintere, men den var ikke værd at gå efter. Med allerede en sejr i bogen var en samlet sejr i pointkonkurrencen langt mere værd, og derfor kunne Demare med meget stor sandsynlighed sikre sig den prestigiøse cyclamenfarvede trøje, hvis blot dagens udbrud holdt hele vejen til mål. Med andre ord kunne de med sindsro overlade ansvaret til Bora, der næsten med 100% sikkerhed havde brug for en massespurtsafgørelse, hvis Pascal Ackermann skulle tilbageerobre den trøje, han ellers så ud til at have sikret sig, inden han styrtede så brutalt på 10. etape.

 

Franskmændene viste da også den rette kølighed gennem det meste af etapen, også selvom de næppe var helt tilfredse med, at det lykkedes Bora at lirke et lille svagt tremandsudbrud afsted efter en vanvittig start, hvor den store aggression sagtens kunne have ført til en både stærkere og større gruppe. En 4. plads på etapen ville nemlig blot indbringe Ackermann 18 point, og dermed skulle Demare køre en helt katastrofal spurt, hvis han skulle smide trøjen i en spurt bag et vindende udbrud. Hans chancer blev endda endnu bedre, da han i den indlagte spurt øgede sin føring fra 13 til 14 point, og da det kort efter stod klart, at feltet havde reageret alt for langsomt, kunne franskmændene næsten allerede begynde at sætte champagnen på køl inden festen i Verona på søndag.

 

Det var ellers ikke, fordi Bora manglede hjælp. Det tyske hold havde nemlig gjort alt rigtigt i den indledende fase, hvor det var lykkedes dem at sende udbrydere afsted på en måde, så de fleste hold med en sprinter ikke havde meget at miste ved at give tyskerne en hånd i jagten, også selvom deres chancer for at slå Demare og Ackermann på papiret så dårlige ud. Det varede da heller ikke længe, inden Israel Cycling Academy helt som forventet satte alt ind på en spurtsejr med Davide Cimolai, og hurtigt kom også det så usynlige Dimension Data-hold frem, vel vidende at en sejr til Ryan Gibbons i dag nok var deres bedste chance for at få noget med hjem fra et helt igennem trist løb.

 

De tre hold havde da også længe alt under kontrol, men med ca. 50 km igen stod det klart, at de måske alligevel havde taget lidt for let på opgaven. Heldigvis kom hjælpen til slut også i form af Lotto Soudal og Deceuninck, der med Tosh van der Sande og Florian Senechal også i dag havde deres måske bedste chance for at vinde noget i den resterende del af løbet, men på det tidspunkt var der allerede trykket på panikknappen. Den hektiske og efterhånden meget velorganiserede jagt betød, at forspringet pludselig begyndte at falde hurtigt, og da de passerede 10 km-mærket, så det ud til, at udbruddet ville blive hentet, hvis bare farten kunne holdes.

 

Det kunne den imidlertid ikke. Først eksploderede hjælperne fra Israel Cycling Academy og Dimension Data, og til sidst var det kun Mikkel Honoré, der var tilbage for Deceuninck, efter at også Bora og Lotto havde opbrugt kræfterne. Tyskerne var tilsyneladende ikke villige til at ofre deres lead-out man Rudiger Selig og kastede derfor den ene af holdets klassementsryttere, Davide Formolo, ind i kampen, men lige lidt hjalp det. Med 5 km igen stod det klart, at udbruddet vil holde - i hvert fald hvis de kunne samarbejde hele vejen ind.

 

Det kunne de imidlertid ikke. Som sprinter var Damiano Cima naturligvis gruppens klart hurtigste, og det vidste Nico Denz og Mirco Maesti formodentlig begge. Derfor var det ikke overraskende, at gruppens formodet stærkeste, Denz, satte et angreb ind, og havde det ikke været for en kraftanstrengelse fra Maestri, kunne det måske have givet sejren. Cima spillede helt kølig, men var klog nok til hurtigt at sætte sig frem for at føre, da sammensmeltningen var sket, vel vidende at han stod meget stærkt, hvis blot gruppen kunne finde ind i et samarbejde igen.

 

Det lykkedes ved fælles overenskomst, og da sprinterholdene stadig var kørt hele møre, stod det med 3 km igen klart, at udbruddet ville tage sejren, med mindre gruppen atter gik i stå. Med andre ord havde Demare på det tidspunkt næsten sikret sig pointtrøjen, og han og FDJ kunne med sindsro lade de tre lykkeriddere afgøre sagen.

 

Men så gik det galt. Om det var et anfald af pludselig grådighed i sportsdirektørbilen eller overmod fra Demare selv, skal vi lade være usagt, men sandheden er i hvert fald, at FDJ pludselig skiftede mening og kastede alt ind i jagten på de tre forreste. Samtidig skete der det for Ackermann ufatteligt heldigt, at Cima og Maestri var kølige nok til at spille spillet på den sidste kilometer, hvor de nægtede at tage over efter en stadig mere frustreret Denz. Resultatet blev, at gruppen gik helt i stå, og pludselig kom feltet faretruende nær.

 

Resultatet kender vi alle. Afslutningen blev en af årets mest dramatiske, da kølige Cima forblev helt rolig, indtil Denz til slut tabte nervekrigen og åbnede spurten fra spids. Herfra var det ingen sag for den unge italiener, der med sin sejr i sidste års Tour of China 1 har vist sine evner som rigtig sprinter, at overspurte sine to på papiret langsommere følgesvende og tage en Nippo-etapesejr, som der næppe var mange, der havde spået ved starten i Bologna for et par uger siden.

 

For Demare blev udfaldet næsten det værst tænkeligt. Hans formidable FDJ-tog viste ellers igen klassen ved totalt at kontrollere finalen, men desværre kunne de ikke modstå Selig, der med endnu et fornemt lead-out atter viste, hvorfor han aspirerer til titlen som verdens bedste i den rolle. Fra hans baghjul skød Ackermann frem, og selvom det til tyskerens store frustration akkurat ikke lykkedes at passere Cima, var 2. pladsen nok til at sikre sig den pointtrøje, der bare få minutter tidligere så ud til at være fransk ejendom.

 

I sig selv havde 2. pladsen imidlertid ikke været nok. Havde Demare kørt en spurt efter vanlig standard, burde han i det relativt svagt besatte felt, være blevet nr. 2. Desværre skete der tilsyneladende det, der ofte sker for sprintere mod slutningen af en grand tour, nemlig at benene ganske enkelt siger stop. I hvert fald kørte Demare en spurt, der må høre til blandt hans ringeste siden det store gennembrud ved VM-titlen i København i 2011, og da han rullede over stregen som nr. 8, stod det klart, at Ackermann havde fået sig et gevaldigt plaster på det sår, som hans frustrerende 2. plads i første omgang havde givet anledning til.

 

For Ackermann blev dagen derfor slet ikke så ringe endda. Naturligvis havde det ideelle været, at han var kommet til Verona med tre etapesejre, men på sigt vil de fleste nok snarere huske sejren i pointkonkurrencen, end om det lige blev 2 eller 3 gevinster. Trøjen burde nemlig nu være hans, for afstanden på 13 point kan Demare umuligt lukke på de tre sidste etaper, hvor eneste reelle mulighed for at få point er morgendagens indlagte spurt, hvor der blot er 12 point til vinderen, og hvor det tillige vil være helt utænkeligt, at Demare skulle score point, uden at det også skete for Ackermann.

 

Med andre ord kan Ackermann se tilbage på en drømmedebut i grand tour-sammenhæng, hvis han overlever de sidste to dage i bjergene. I morges var der ellers ikke meget, der tydede på det udkomme, for da Eurosport spurgte ham til sine chancer, var han alt andet end optimistisk. Han led stadig af efterveerne fra styrtet på 10. etape og havde som følge deraf haft en svær onsdag, hvor han var endt som en af de allersidste på etapen. Helt omvendt var det for Demare, der - også ifølge eget udsagn - havde klaret bjergene bedre end nogensinde, men da det for første gang i mere end en uge var tid til for alvor at teste sprinterbenene, var det altså alligevel franskmanden, der i parentes bemærket heller aldrig har været kendt for sin restitutionsevne, som var mest mærket. Og det er en vigtig viden for Ackermann at tage med sig videre, at han tilsyneladende er i stand til at komme sig så meget, at han også mod slutningen af en grand tour kan spurte, selv når han føler sig slidt helt ned til sokkeholderne.

 

For de øvrige sprintere blev det ikke til nogen sejr, men Davide Cimolai, Ryan Gibbons og Florian Senechal skal alle have ros for at turde gøre forsøget ved at sætte deres hold frem. Som Demares svage spurt viste kan man nemlig aldrig vide, hvordan benene har det efter tre ugers hårdt cykelløb, og havde også Ackermann været mærket, kunne det være endt med en overraskende spurtsejr, hvis udbruddet var blevet hentet. Det var dog ingen af de nævnte, men derimod Simone Consonni, der viste sig som Ackermanns værste trussel og dermed sendte et vigtigt signal til ledelsen på det sprintertunge UAE-hold om, at man sagtens kan give ham tilliden i andre løb også.

 

For Deceuninck lykkedes satsningen på Senechal ikke. Franskmanden viste ellers igen, at han er en ganske kapabel sprinter, når han en sjælden gang får muligheden på det endnu mere sprintertunge belgiske mandskab, men mod Ackermann var han trods alt overmatchet. Det samme var Gibbons, der ikke lykkedes med at redde det, der har udsigt til at blive endnu et katastrofeløb for det slagne Dimension Data. Mest skuffet må Cimolai være, efter at hans hold var blandt de allermest aktive, men den ellers ret solide og stabile italiener endte med at køre en af sine hidtil ringeste spurter.

 

Det gjorde Cima til gengæld ikke. Ganske vist var det denne gang ikke i en massespurt, at han viste sin hurtighed, men den gjorde ham alligevel til løbets vel hidtil mest overraskende vinder. Han kom ellers til løbet som lead-out man for Giovanni Lonardi og har hidtil mest været kendt for sammen med Marco Frapporti og Maestri at udgøre indianertrioen, der har tilbragt de fleste sprinteretaper foran feltet i helt udsigtsløse udbrud. I dag gjorde han imidlertid det, man af og til ser i den tredje uge af en grand tour - senest med Jelle Wallays i sidste års Vuelta - nemlig at føre et af dine indianerudbrud til ende og tage en af de choksejre, ingen havde regnet med.

 

Dermed forvandler Nippos Giro sig også pludselig til en succes. Det er ellers ikke meget, vi har set til det italiensk-japanske hold, der efter års med manglende invitationer endelig har fået chancen denne gang. Det er imidlertid gået uden den store opmærksomhed, og indtil nu er det mest bemærkelsesværdige vel, at det lykkedes Hiroki Nishimura at falde for tidsgrænsen allerede på 1. etape. I de eneste dage har de knap kunnet få en mand i top 100, men nu står de altså pludselig med den etapesejr, som storhold som Mitchelton, Ineos og Bahrain stadig jagter desperat.

 

Den sejr har Demare heldigvis også, men ellers havde det næsten heller ikke været til at bære. Om det er ham eller sportsdirektørerne, der sidder tilbage med røde ører, er i skrivende stund uklart, men uanset hvad er der ingen tvivl om, at der må være en gravkammeragtig stemning på rytterhotellet i aften. Og bedre bliver det ikke af, at stakkels Demare nu kan se frem til at skulle kæmpe sig igennem to brutale bjergetaper - en udfordring, han næppe har meget lyst til at kaste sig over lige nu. Det havde utvivlsomt været noget sjovere, hvis han havde kunnet kigge ned på en cyclamenfarvet trøje, når det gjorde allermest ondt i de trætte ben.

 

Desværre har grådighed ofte en pris. Den lektie lærte Demare på den hårde måde.

 

Favoritterne

Efter dagens lille sprinterintermezzo bliver det nu igen alvor, når kampen om den samlede sejr genoptages med den første af de to sidste bjergetaper. Ganske vist er 19. etape en af de letteste i den bjergrige sidste del af løbet, men som vi så det i onsdags, skal man i den tredje uge af en grand tour passe på med at undervurdere selv denne form for ”nemme” bjergetaper. Det vil ikke mindst Simon Yates kunne skrive under på, efter at det var en tilsvarende uskyldig bjergetape til Prato Nevoso, der sidste år indledte hans fald fra tinderne.

 

Det meste af etapen er da også ganske tilforladelig, og den har slet ikke damme hårde start, som vi har set det på næsten alle de foregående bjergetaper. Det er i hvert fald ikke på denne etape, at man iværksætter den store offensiv fra distancen, favoritternes kamp vil blive udskudt til bjerget op mod målet i San Martino di Castrozza. Da det endda er en ganske let stigning, som endda vil blive præget af direkte modvind hele vejen op, er det formentlig mere en etape, hvor dårlige ben kan koste dyrt, end en dag, hvor man med et stort angreb kan sætte det hele på plads.

 

Derfor bliver det også interessant at se, hvordan holdene griber etapen an. På den ene side er den blot 151 km lang og relativt let at kontrollere, og det kunne derfor være en nærliggende tanke for hold som Astana og Mitchelton at holde det samlet i håb om, at de kan vinde etapen med enten Miguel Angel Lopez eller Simon Yates. På den anden side har alle lørdagens vanvidsetape i baghovedet, og da det synes helt givet, at både Lopez og Yates her vil sætte alt på ét bræt med et stort angreb - for så store ryttere betyder en sekundær top 10-placering så lidt, at de nok er villige til at gamble stort - kan det også meget vel tænkes, at det tager sig en slapper og sparer på hjælperytterne til lørdag, hvor det bliver meget vigtigt at have opbakning fra holdet, hvis et stort angreb skal lykkes.

 

Vi kan derfor også lige så godt være helt ærlige. Vi er meget i tvivl om, hvorvidt et udbrud vil holde hjem eller ej. Det kommer helt an på, hvor ivrige Lopez og Yates er, og om de også vil gå efter denne etape. Nibali sparer næsten med sikkerhed holdet til lørdag, Movistar har ingen grund til at bringe bonussekunder i spil, og det virker også usandsynligt, at Primoz Roglic vil gå efter en etapesejr, han ikke har været tæt på de seneste dage. Med andre ord er det formentlig helt og holdent Astana og Mitchelton, der bestemmer, om etapen skal vindes af et udbrud eller ej.

 

Her kan meget blive bestemt af, om de får folk med i gruppen eller ej. I den sammenhæng er det interessant, at Movistar tilsyneladende har så meget overskud, at de også går efter holdkonkurrencen. I hvert fald lod de i går ikke Astana slippe afsted, og i en let indledning er det muligt for spanierne at undgå Astana-deltagelse i udbruddet, hvis de vil det. Det er klart, at den indledende bakke kan blive en chance for at køre væk, men noget kunne tyde på, at Movistar vil forhindre Astana-ryttere i at køre væk.

 

Kommer de ikke med, bliver det interessant at se, om de satser hele butikken på, at Lopez kan vinde på lørdag, eller om de også vil gå efter denne etape, hvor der trods alt også er vigtige bonussekunder på spil. Selvom vi tog fejl i fredags, vover vi pelsen og siger, at kasakkerne vil tage kontrol. Det gør de ofte, når Lopez er kørende, og da han i går var den eneste, der kunne følge Carapaz, har han helt sikkert fået endnu mere selvtillid nu.

 

Uanset hvad er der dog lagt op til en brutal start på etapen med et hav af angreb. Desværre betyder den lette start også, at det er et lotteri at gætte, hvem der kan komme med, i hvert fald hvis gruppen ikke kører væk på stigningen. Det er i hvert fald ikke let for de små klatrere at komme afsted i en start som denne-

 

Når gruppen er etableret, kan der ske én af to ting. Enten lader Movistar gruppen sejle langt væk, og vi får to cykelløb i ét, nemlig et om etapesejren og et om klassementet. Alternativet er, at et hold sætter sig frem, og her peger pilen først og fremmest på Astana og Mitchelton. Går de ikke frem, vil udbruddet formentlig holde, men ellers er etapen så let, at det burde være muligt at skabe samling.

 

Som sagt hælder vi til det sidste, men reelt kan det gå begge veje. Uanset hvad vil klassementsrytternes kamp dog blive præget af målstigningens karakter. Den bliver nemlig aldrig for alvor stejl, og da vinden samtidig vil stå direkte ind i deres ansigter, kan det blive meget svært at gøre forskelle alene med benene. I stedet kan det meget vel ende som en taktisk affære, hvor det kan lade sig gøre for nogle af de mindre farlige at snige sig væk, hvis det mislykkes for Mikel Landa og Vincenzo Nibali, der umiddelbart har den største interesse i at gå i offensiven, at komme af med deres rivaler i podiekampen.

 

Derfor prøver vi igen at pege på Miguel Angel Lopez som vores favorit. Det er ganske vist tydeligt, at den lille colombianer er et niveau under i hvert fald Richard Carapaz, men det lykkedes ham trods alt at hænge på ecuadorianeren i går, hvor han var den eneste, der kunne være med. I det hele taget har hans formkurve været støt stigende, og han synes atter at have kurs mod at finde sine bedste ben i den sidste del af en grand tour. Når vi peger på ham som vinder, er det dog ikke, fordi vi regner med, at han kører fra Carapaz, men han har den store fordel, at han er ude af kampen om podiet. Med andre ord er det ikke ham, de andre vil jagte, slet ikke Carapaz, der formentlig vil så let igennem inden lørdagens etape. Lopez har derfor den frihed, de andre topklatrere ikke har, og det kan måske udnytte i en finale, hvor modvinden kan gøre det hele taktisk. Det gælder især nu, hvor Mikel Landa er så meget i spil til podiet, at Movistar næppe bare sender ham frem for at føre. Det kan Lopez udnytte til at snige sig væk, og da denne stigning passer ham langt bedre end gårsdagens, tror vi, at han denne gang kan gøre arbejdet færdigt.

 

Den anden oplagte kandidat til at lave det nummer er Hugh Carthy. Briten har siden den lidt dårlige start på bjergetaperne konsekvent været en af de bedste, ikke mindst i tirsdags, hvor han ene mand kørte op til Nibali. Også i går var han i offensiven, indtil Landa blæste forbi, og han vil have en endnu bedre chance for at gentage det nummer på morgendagens stigning, der passer ham bedre. I forhold til Lopez har han endda endnu mere frihed, da han langt efter top 10. Til gengæld har han den ulempe, at han ikke er hurtig, og modsat Lopez, der godt kan spurte på en bakke, skal han formentlig alene hjem for at vinde.

 

Det skal Bauke Mollema til gengæld ikke. Hollænderen er nemlig ganske hurtig, ikke mindst i en stigende spurt, og også han har den fordel, at han ikke er en trussel mod podiet. Efter en lidt svag anden uge har han virkelig fundet benene i denne uge, og i går var han endda lige ved at køre alene væk fra Roglic og Nibali og op til Carapaz og Lopez. Det er ikke svært at forestille sig et scenarium, hvor dieselmotoren Mollema måske falder fra i et angreb, men derefter kommer tilbage og går direkte forbi, mens løbets favoritter stirrer på hinanden i modvinden. Skulle han få en følgesvend med, kan han slå de fleste på stregen, og derfor er dette Mollemas absolut bedste chance for at vinde en etape i dette løb.

 

Det var godt at se Primoz Roglic i går. Efter nogle svære dage var han betydeligt bedre, og måske kunne han endda være gået med Carapaz og Lopez, hvis ikke han forinden havde været nødsaget til at føre an i jagten på Landa. Nu passede den kortere, eksplosive stigning ham også betydeligt bedre, men han bliver heller ikke let at sætte af på en stigning som denne, hvor modvinden er en klar fordel for ham. Som altid har han den klare fordel, at han blandt favoritterne er den hurtigste i en spurt, og skulle det ende samlet i en gruppe af favoritter, hvilket bestemt ikke er usandsynligt med den givne vindretning, vil han have meget gode chancer for at levere et lille comeback ved at vinde denne etape.

 

I går lagde Movistar ikke skjul på, at de øjner en mulighed for også at få Mikel Landa på podiet. Derfor er det ganske sandsynligt, at Carapaz giver baskeren lov til at angribe, men skal han vinde etapen, skal han være god nok til at sætte både Roglic og Nibali, da han ellers ikke får lov til at føre. Det virker ikke videre sandsynligt, at han kan gøre det på en let modvindsstigning som denne, og det er derfor langt fra den optimale Landa-etape. Omvendt har han efter hviledagen været imponerende stærk og i samme liga som Carapaz og Nibali (i hvert fald indtil sidstnævntes lille krise i går), og vi ved af erfaring, at han oftest er bedst mod slutningen af en grand tour. Det ser ud til at være tilfældet igen, og da han ser ud til at have friheden til at angribe, skal man ikke udelukke, at han kan gentage det flotte nummer fra i går.

 

Igen i går understregede Richard Carapaz, at han er feltets stærkeste rytter, og hans udtalelser bærer endda præg af, at han ikke er det mindst presset. Det skulle derfor ikke undre, om han selv på en modvindsstigning som denne kunne køre fra alt og alle, men det tror vi ikke vil ske. Det er nemlig lørdagens etape, der er den farlige, og vi tror derfor, at Carapaz vil forsøge at komme så let til mål som overhovedet muligt. Det betyder dog ikke, at han ikke kan vinde, for selvom Roglic på papiret er den hurtigste blandt favoritterne, har Carapaz på toppen af et bjerg også en ganske fin spurt, ikke mindst i en situation, hvor han formentlig vil være meget friskere end de ryttere, han måtte sidde sammen med til sidst.

 

I går havde Vincenzo Nibali en lille krise, men det betyder ikke, at han er på vej ned. Som vi skrev i analysen i går, er det derimod slet ikke første gang, at Nibali har haft en lille nedtur på en eksplosiv stigning, og det har sjældent forhindret ham i at rejse sig igen i de rigtige bjerge. Han vil da også være langt mere komfortabel på denne længere stigning, og vi så jo i dagene på til i går, at han sammen med Carapaz var den bedste klatrer. Hans problem er bare, at det næppe er på denne modvindsstigning, at han sætter den lille ecuadorianer, og skal han vinde etapen, skal det derfor formentlig være i en spurt. Ganske vist har han spurtet godt i dette løb, men på bakker er det altså Carapaz, der har det bedste antrit af de to. Med mindre Nibali vitterligt er i stand til at køre alene hjem - og det er trods alt ikke helt umuligt med tanke på den fine kørsel på Mortirolo - kan han derfor få svært ved at vinde etapen.

 

Endelig vil vi også pege på Simon Yates. Briten er åbenlyst ikke i topform, og vi ved af erfaring, at han sjældent bliver bedre i den tredje uge af en grand tour. Noget stort comeback ligger derfor ikke i kortene, men alligevel er dette en etape, han kan vinde. Den kan nemlig som sagt blive meget taktisk, og vi har allerede to gange tidligere set, at Yates har været i stand til at udnytte sin fornyede frihed til at snige væk til sidst. Det kan han måske gøre igen på denne modvindsstigning, hvor han ikke nødvendigvis betaler så stor en pris for sine knap så gode ben. Som bekendt er han en mester i at lure momentet til at snige væk, og han har også en fin spurt til at gøre arbejdet færdigt. Man kan heller ikke helt udelukke, at Ilnur Zakarin efterhånden har fundet benene til at gøre det samme, ikke mindst fordi denne stigning passer ham bedre end gårsdagens, men han ser stadig ud til at mangle de sidste procent, der gør en sejr meget realistisk.

 

Som sagt kan det stort set lige så godt blive en udbrudssejr, og i det tilfælde er det lidt af et lotteri at ramme den rytter, der kan komme afsted i den lette indledning. Vi forsøger at pege på Lucas Hamilton som vores bedste bud på en udbrudsvinder. Selv om dette er hans grand tour-debut er der endnu ikke antydningen af træthed, og i går var det ham, der pacede Yates til toppen. Mitchelton viste i går, at de giver deres klatrere frihed til at gå i udbrud, og mens Nieve kunne have blikket mere rettet mod lørdag, ligner dette en god etape for Hamilton. Australieren har i hvert fald vist, at han er meget tæt på at kunne køre med de bedste klassementsryttere, og derfor kunne han meget vel være den bedste klatrer i et udbrud.

 

Vi er også igen nødt til at pege på Ivan Ramiro Sosa. Det har været meget overraskende at se, hvordan Ineos nærmest ikke har forsøgt at komme i udbrud de seneste dage, men de må da for p… udnytte, at deres lille colombianer er ved at være i form. På Mortirolo fulgte han næsten Landa og Carapaz, indtil han lod sig falde tilbage til Pavel Sivakov, og også i går blev han hos sin kaptajn. Det ser med andre ord ud til, at han endelig har de ben, han ikke havde i starten, og sandsynligheden for, at han kan vinde, hvis han kommer afsted, er meget stor. Det kræver dog, at han får lov og rammer rigtigt i den lette indledning, der overhovedet ikke passer ham.

 

Fausto Masnada skal naturligvis også nævnes. En 3. og en 4. plads på de to seneste bjergetaper viser, at han stadig er i fremragende form, og man kan ikke gøre andet end at bøje sig i støvet over, at han er med dag efter dag. Han vil helt sikkert forsøge sig igen i morgen, og med de ben, han har vist indtil nu, er chancerne for, at han kan gøre det færdigt, store. Det er klart, at hammeren altid kan ramme ham før eller siden, men foreløbig betaler han ikke en pris for sin store aktivitet.

 

Som den ubestridte mester i at vinde udbrudssejre i bjergene skal Mikel Nieve naturligvis også nævnes, men vi tror, at han sparer benene til i morgen. Den flade indledning passer ham nemlig dårligt, og han er altid bedst på de store dage med mange bjergpas. På den anden side kan Mitchelton vel ikke tillade sig at være kræsne, og da Nieve vel er deres bedste chance for at vinde en etape, vil det give mening, hvis de også forsøger at sende ham afsted i morgen.

 

Lidt af det samme kan siges om Giulio Ciccone. Bjergtrøjen er endnu ikke matematisk sikret, men det er tæt på. Derfor behøver han ikke nødvendigvis at koncentrere sig om lørdagens etape, hvor der er store point an hente. På den anden side tror vi, at han vil elske at vinde Cima Coppi-spurten i den blå trøje, og derfor tror vi, at han satser alt på en stor offensiv lørdag i stedet. Sikre er vi dog ikke, og rammer han udbruddet i morgen, siger det sig selv, at han bliver meget svær at slå med den form, han har vist på det seneste.

 

To andre gode kandidater er Joe Dombrowski og Ben O’Connor. Begge er rene klatrere, der hader den flade start, og derfor er det måske mere oplagt at forsøge sig lørdag. Omvendt kan heller ikke de tillade sig at være kræsne, og derfor giver det mening at forsøge sig på en dag, hvor chancerne for en udbrudssejr er større. Dombrowski har tabt lidt af pusten efter sit styrt i søndags, og det kostede chancen på kongeetapen. Alligevel blev han nr. 10, og superformen fra den anden uge synes derfor intakt. O’Connor har haft det meget svært, men han viste lidt tegn på fremgang i går, og det kunne gøre ham konkurrencedygtig på denne etape også.

 

Jan Hirt skal også nævnes. Astana-rytteren skuffede i starten, men efter anden hviledag har han været flyvende. Ikke mindst tirsdag var han fremragende, men også i går gjorde han det fornemt, da han kørte så stærkt, at han satte kaptajn Lopez fra hjul. Som sagt frygter vi lidt, at Astana ikke får lov at komme afsted, ligesom Lopez kan foretrække at gemme ham til lørdag, men kommer han med i gruppen, bliver han ikke nem at slå.

 

Endelig vil vi pege på Valentin Madouas og Eddie Dunbar. Begge de to grand tour-debutanter har virkelig imponeret i dette løb, hvor de ikke viser mange tegn på træthed. Madouas er måske ikke helt så brillant som i den anden uge, men han hænger stadig på og har nu tabt så meget tid, at han vil få lov at køre væk. Han vinder ikke en stor bjergetape, men denne lidt lettere finale med modvind, hvor han kan bruge sin spurt, passer ham godt. Det samme gælder for den relativt eksplosive Dunbar, der måske ikke er så hurtig, men har et fint antrit, klatrer fremragende og stadig synes at være frisk.

 

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Hugh Carthy, Bauke Mollema

Outsidere: Primoz Roglic, Mikel Landa, Richard Carapaz, Vincenzo Nibali, Simon Yates

Jokers: Lucas Hamilton, Ivan Ramiro Sosa, Fausto Masnada, Mikel Nieve, Joe Dombrowski, Ben O’Connor, Jan Hirt, Valentin Madouas, Eddie Dunbar

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Qinghai Lake(2.HC) 14/07-27/07

Adriatica Ionica Race(2.1) 23/07-28/07

Adriatica Ionica Race(2.1) 23/07-28/07

Grand Prix Cerami(1.1) 25/07

Prueba Villafranca-Ordizi...(1.1) 25/07

VOO-Tour de Wallonie(2.HC) 27/07-31/07

Circuito de Getxo "Memori...(1.1) 31/07

Volta a Portugal Santander(2.1) 31/07-11/08

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

Vind en Garmin Edge 830 cykelcomputer - værdi af 3.199 kroner.