Optakt: 19. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Efter to dage i de asturiske bjerge ankommer feltet på den sidste fredag til Galicien, hvor den store finale skal finde sted, og hvor det er betydeligt fladere. Det kan ses af den ganske lette finale på 19. etape, men desværre for sprinterne starter etapen midt i de asturiske bjerge med en dobbeltstigning på i alt næsten 20 km. Resultatet af en meget kuperet første halvdel er en etape med hele 3500 højdemeter, og selvom den sidste halvdel er ganske flad, ligner det en næsten umulig opgave for de hurtige folk på dette sene tidspunkt i løbet at få deres sidste chance for en spurt. I stedet taler meget for, at udbryderne kan se frem til en herlig afslutning på løbet, hvor den første af to afsluttende muligheder kommer på denne lange rejse fra Asturien til Galicien.

I alt skal der tilbagelægges 191,2 km, der fører feltet fra Tapia til Monforte de Lemos. Startbyen ligger helt ude ved den asturiske nordkyst lige nord for bjergene, og derfor er det kun kortvarigt, at terrænet er let, når man ad en flad vej kører mod syd langs en fjord frem til byen Vegadeo, der nås efter 10,7 km. I udkanten af byen kører man nemlig videre mod syd op ad kategori 3-stigningen Alto de Sela de Entorcisa (9,9 km, 3,9%), der stiger med 4-6% det meste af vejen, men også har fladere stykker og endda en lille nedkørsel. Toppen rundes efter 21,9 km, men efterfølges kun af en ganske kort og let nedkørsel, der leder mod syd, inden man kører mod øst og syd videre op ad kategori 2-stigningen Alto de la Garganta (10,3 km, 5,6%), der kan deles i to dele, nemlig først 5 km med 6-7% og siden 5,3 km med hovedsageligt 4-5%.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Toppen rundes efter 34,5 km, hvorefter det endelig bliver lidt lettere, når man følger en helt enkel nedkørsel videre mod syd, men hurtigt tager etapen fat igen, når man kører direkte mod syd og sydvest op ad kategori 2-stigningen Alto de Barbeitos (11,8 km, 3,8%), der i bunden stiger med 6-7% over 4 km, men derefter er en meget let opkørsel med næsten helt flade stykker og små nedkørsler, inden toppen rundes efter 60,9 hårde kilometer.

Nu er den vanskeligste del imidlertid overstået. På toppen rammer man et let kuperet plateau, der følges mod sydvest ad en meget snoet vej. Undervejs kommer der en lidt længere nedkørsel efterfulgt af en længere opkørsel (6,6 km, 3,8%), inden det falder - dog afbrudt af en lille bakke - mod sydvest og nordvest til byen Castroverde, som passeres efter 104,0 km.

Nu er man ude af det kuperede terræn. Herefter bliver det betydeligt fladere, når man kører mod vest ad en relativt lige vej frem til den store by Lugo, hvor man når helt ind i centrum efter 123,0 km. Her drejer man mod sydøst for at følge en helt lige og kun ganske let kuperet vej, som leder frem til byen Sarria, der nås efter 154,6 km. Herfra fortsætter man mod syd op ad en bakke (3,5 km med 4,6%, herunder 1,8 km med 6,3%), der leder op til et plateau, hvor dagens spurt kommer i Oural efter 163,6 km, hvorefter den lige vej fortsætter mod syd ad en lille nedkørsel. Derefter falder det bare ganske let mod syd ad den stadig helt lige vej ind til målbyen, hvor de sidste 5 km er flade, og hvor man med 3800 m og 2200 m igen drejer to gange i træk i to rundkørsler, hvorefter en lige og flad vej leder frem til to sene sving med bare 700 og 300 m igen.

Etapen byder på i alt 3513 højdemeter.

Monforte de Lemos har kun én gang tidligere i de sidste 25 år været mål for et stort cykelløb. Det var i 1999 i Vuelta a Galicia, hvor Jeroen Blijlevens tog en spurtsejr foran Angel Edo og Mirko Gualdi.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Efter nogle regnvåde dage i de asturiske bjerge kommer feltet til Galicien, hvor det også kan være regnfuldt, men det ser ud til, at vi får tre solrige og også i weekenden også varme dage. Fredagen vil kun byde på få skyer og en nedbørsrisiko på 10% i starten af etapen, men helt sikkert en hovedsageligt tør dag. Temperaturen vil vokse fra 21 grader ved starten ved kysten til 28 grader i målbyen, og det vil være en næsten vindstille dag med bare en svag vind (3-8 km/t) fra skiftende retninger, i starten nordvest, siden sydvest og slutteligt vest. Det gør det lidt svære at sige, hvornår vinden vil stå hvordan, men der burd være medvind frem til og op over bjergpasset og modvind på nedkørslen. Når de når Lugo med 68,2 km burde der være sidemodvind, som gradvist bliver til ren sidevind. Med 3,8 km igen får man sidemodvind, med 2,2 km igen sidemedvind og slutteligt sidemodvind og sidst sidevind efter de to sene sving.

Analyse af 18. etape

Du kan læse en analyse af 18. etape her.

Favoritterne

Nok er den tredje uge af årets Vuelta blevet betegnet som sjældent hård, men det skyldtes alene de to store bjergetaper i de asturiske bjerge, der nu lægges bag os. Dertil kommer naturligvis den sidste enkeltstart, men den er kun afgørende, fordi det gælder for enhver længere enkeltstart. Den terrænmæssigt hårdeste del er nu bag os.

Sådan vil det nemlig være, når man gerne vil slutte løbet med tre dage i Galicien. Nok er der ikke megen flad vej i det nordvestlige hjørne af Spanien, men det er klassikerterræn og ikke bjerge. I den tredje uge af en grand tour ved man aldrig, hvad der kan ske i den slags terræn, som vi for alvor får at smage på lørdag, men logikken tilsiger, at det sidste helt store klassementsslag venter på søndagens enkeltstart.

Det venter i hvert fald ikke i morgen, hvor klassementsrytterne håber på en chance for at puste ud. Det skal de dog nok ikke regne med - i hvert fald ikke først på etapen - for løbets 19. etape er måske den etape i hele løbet, som allerflest ryttere har en chance for at vinde, og det gør i sig selv, at en meget stor del af feltet har sat et fedt kryds ud for fredag d. 3. september.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Selv har jeg givet den navnet ”Den omvendte etape”. Det er nemlig ret sjældent, at man designer en etape så omvendt, som man har gjort med denne. Hvis der er en flad og en kuperet del, sørger enhver dygtig rutesnedker som regel for, at den kuperede del kommer til sidst, men denne gang er det lige omvendt. Langt, langt de fleste af de hele 3513 højdemeter er koncentreret over løbets første 100 km, mens anden halvdel stort set er helt flad.

Det er et specielt, men faktisk et ganske spændende design. Med en så flad finale kan næsten hver eneste rytter i feltet nemlig vinde, hvis han rammer et succesrigt udbrud og har det rette held og den rette timing i det, der kan blive samme slags taktiske finale, som vi så på 12. og 19. etape i årets Tour. Der er dog nogle ryttere, der har større chance end andre, for en spinkel klatrer skal være meget heldig, hvis han skal snige sig væk i en afslutning, der er så flad som denne.

Nej, den passer langt bedre til de mere kraftfulde og hurtige typer. Problemet er bare, at de skal ramme det udbrud, der måtte køre om sejren. Det er alt andet end ligetil, når de første 35 km næsten alle går opad, og trængslerne derefter fortsætter i ca. yderligere 65 km. Det er ikke i morgen, at Fabio Jakobsen og Riccardo Minali pludselig får lyst til at gå i udbrud, bare fordi finalen er flad. Jo, lysten kunne godt være der, men evnerne er der ikke.

Skal de vinde etapen, skal de naturligvis satse på en spurt. Det er klart, at så flad en afslutning også åbner muligheden for, at det kan blive samlet, og hvis der sker en ordentlig regruppering efter bakkerne, er den sidste del så let, at man heller ikke kan afvise, at de tunge folk vil kunne spurte om sejren. Kommer der en regruppering, skal de bare overleve den sidste bakke - og det kan formentlig vise sig for svært for mange - men i princippet er det en etape, der under de rette omstændigheder godt kan vindes af en tung sprinter.

Det er bare svært at forestille sig, at omstændighederne bliver de rette. Som sagt er dette en stor chance for det meste af feltet, og der bliver utvivlsomt en sand krig fra start. Det bliver næppe i morgen, at et udbrud på 32 mand som i dag bare får lov at køre med det samme. Der vil være kamp om det.

De første stigninger er interessante. Særligt den første er nemlig ikke specielt stejl, og det er terræn også lidt tungere folk kan være med på. Spørgsmålet er bare, om de også kan angribe. Det indlysende navn for enhver dansker er jo Magnus Cort, der utvivlsomt ville have en god chance for at overleve disse stigninger, hvis de var i finalen, men kan en fyr som ham også angribe på dem? Det er nok mere tvivlsomt - særligt når vi taler om Garganta, der undervejs har flere ret stejle passager.

For Cort-typerne kan det derfor godt blive ret afgørende, om udbruddet kører over de første 54 svære kilometer, eller om krigen igen bliver så lang, at elastikken først knækker senere. Sker det først på det småkuperede plateau, er det perfekt terræn for Cort-typerne. Sker det tidligere, tror jeg, at vi skal have fat i det lettere kavaleri, hvoraf mange får sværere ved at gøre det færdigt til sidst.

Mest af alt tror jeg, at elastikken knækker på stigningen. Det gør den oftest, når starten er så hård som denne. Når det tager lang tid, som det har gjort de seneste dage, skyldes det ofte, at afgørende hold har misset udbruddet og derfor begynder at jagte. I en start, der er så hård som denne, er det ikke mange hold, der har styrken til at jagte, og de hold, der kan, har så gode angribere, at de formentlig sagtens kan få en mand med foran. Procenterne er lidt for moderate til, at de bedste klatrere bare kører væk pr. automatik, men det er sandsynligt, at nogle meget skarpe klatrere kan trække et stort udbrud af klatrestærke folk så langt væk, at elastikken knækker, inden vi rammer det terræn, hvor de tunge folk kan mere end bare overleve.

Når elastikken er knækket, bliver det interessant at se, hvem der kunne finde på at jagte. Der vil skulle pustes ud, og der kan ske en regruppering, så de tunge sprintere, der helt sikkert vil blive sat, har tid til at komme tilbage. Sker det, kan det også være en overvejelse værd at jagte, men det vil kræve, at de ikke har en mand med foran.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

De sprinterhold, der synes at kunne overveje en jagt, er Deceuninck, UAE, DSM, EF, BikeExchange, Bora og måske Alpecin. Af dem er det svært at forestille sig, at Deceuninck, DSM og BikeExchange med så mange gode klatrere ikke har en mand med i udbruddet. Har de det, sælger de utvivlsomt etapen. Mere tvivlsomt er det med UAE, FDJ, Bora, Alpecin og EF, der har knap så gode ”angribere”, hvis starten er hård. Alpecin og EF har bare ikke meget at jagte med, og Bora og FDJ vil skulle vente længe, inden Jordi Meeus og Arnaud Demare er tilbage i feltet, og de vil formentlig være meget mærkede. Det samme vil gælde for Alberto Dainese, Fabio Jakobsen og Sacha Modolo, hvis deres hold skulle misse udbruddet. Både FDJ og Deceuninck har også sagt, at de bestemt ikke regner med en spurt.

Jeg ser derfor tre faktorer, der kan skabe samling. De mest oplagte er BikeExchange og UAE, men det kræver, at de misser udbruddet. Det er ikke usandsynligt, at det sker for araberne, men jeg anser det for usandsynligt med BikeExchange. Misser de udbruddet, kan de formentlig få hjælp fra det svage EF-hold, men jeg vil tro, at BikeExchange skal hjælpe, hvis der skal være en chance for at hente et helt sikkert stærkt udbrud. Jeg anser det som usandsynligt, at australierne vil være tvunget til at satse på en spurt.

Den tredje faktor er klassementet. Det vil ligne særligt David de la Cruz dårligt ikke at forsøge at snige sig med i udbruddet, når der startes på en stigning, og Jumbo kan jo godt tillade sig at lade ham, Felix Grossschartner, Odd Christian Eiking eller andre, der har tabt megen tid, køre væk. Det er der imidlertid andre hold, der ikke kan, nemlig de hold, der har top 10 at beskytte. Det kan pludselig betyde, at klassementshold begynder at jagte og holde i snor, og sker det, kan det pludselig godt lade sig gøre for nogle af sprinterholdene måske at skabe samling. Det vil dog formentlig være til en reduceret massespurt. Skal de tunge sprintere op, skal der ske en større regruppering, hvor udbruddet kan få et stort forspring, og da udbruddet ventes at være stærkt, vil det blive svært at lukke et stort hul med en lang elastik. Derudover vil de tunge folk meget vel kunne blive sat af på den sidste bakke, hvor det burde være oplagt for UAE og BikeExchange at presse nogle udkørte sprintere. Hvis det bliver en spurt - og det er altså muligt - vil jeg tro, at det er en reduceret en af slagsen, selvom den sidste halvdel er næsten helt flad.

Som det fremgår, synes der dog at være meget, der skal flaske sig, hvis vi skal have en spurt. Vigtige sprinterhold skal misse gruppen og/eller klassementet skal komme i spil. Begge dele kan lade sig gøre, men er usandsynlige. Mit bud er, at vi vil se et løb i to halvdele: en vild start efterfulgt af roligt Jumbo-tempo resten af dagen, måske med lidt hjælp fra nogle sprinterhold, indtil de knækker, eller de top 10-hold, der lig skal have snor i en potentielt farlig mand i front.

Hvem kan så vinde fra et udbrud? Som sagt er det mange, men jeg har også redegjort for, at der er en god chance for, at man skal klatre så godt, at man kan gå med i angrebene på den første dobbeltstigning. Det indsnævrer kandidatfeltet ganske mærkbart, men i det kandidatfelt kan alle i princippet også vinde. Det kræver held og timing i en taktisk finale, og en god spurt er naturligvis at foretrække. Det er bare sjældent, at et udbrud ender med at spurte i en flad finale - bare se på Nils Politts og Matej Mohorics sejre på de tilsvarende etaper i årets Tour.

Det betyder også, at det er en etape med utroligt mange tilfældigheder, og det er i virkeligheden ulogisk at forsøge at rangere favoritterne. Man kan ikke sige, at én rytter er en større favorit end en anden, men man kan pege på, hvem der har størst sandsynlighed for at ramme udbruddet - også i kraft af friskheden - og hvem der har størst sandsynlighed for at gøre det færdigt. Begge dele vil i et vist omfang være baseret på mavefornemmelse.

Hvis ikke det havde været for etapens første halvdel, havde dette været en stensikker sprinteretape, men med så vanskelig en start og med to bjergetaper i benene i den tredje uge virker det stærkt usandsynligt, at sprinterholdene kan holde det samlet. Der er lagt op til angrebsfest fra start, hvor stigningerne taler for, at udbruddet bliver stort og stærkt, og derefter venter formentlig en halv hviledag for feltet, mens lykkeridderne kan køre om sejren. Det kan til gengæld godt blive lidt af et lotteri med så let og flad en finale, hvor held og timing meget vel kan blive afgørende blandt det fåtal, der er så stærke, at de har været i stand til at køre væk i den svære indledning.

Hvem peger mavefornemmelsen så på? Jeg er blevet slem til at pege på danskere i dette løb, men jeg vil gøre det igen. Andreas Kron synes nemlig skræddersyet til denne etape. Danskeren har vist, at han klatrer godt nok til at gå med i angrebene på stigningerne, og han har den gode spurt, der kan vise sig som et godt våben i en afslutning. Samtidig har han trods sin unge alder allerede to gange gjort det færdigt fra udbrud i finaler, der også har været taktiske, og det vidner om, at han har hele pakken. I denne afslutning vil det kræve held faktisk at få afsluttet arbejdet, men Kron maksimerer i hvert fald på det sæt af kompetencer, der skal til. Og så er det ikke en ulempe fortsat at blive regnet som lidt af en underdog.

Det store spørgsmål er, om han har den friskhed, vi særligt så med den flotte klatring Balcon de Alicante. Det er altid svært at sige om en grand tour-debutant, men umiddelbart synes han ikke at mangle friskhed. Han gjorde det i hvert fald godt på 11. og 12. etape og i den meget aktive start på 15. etape, og han synes heller ikke at have været i problemer på bjergetaperne. Han meldte om gode ben i dag, og det er i hvert fald et godt tegn. Så må vi se, om han også har det held, der skal til, hvis han vil sikre den tredje danske etapesejr.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Jeg kan også blive lun på tanken om Gianluca Brambilla. Italieneren er blevet bedre og bedre gennem løbet og imponerede særligt i dag, hvor han efter en dag i udbrud stadig have kræfter til at køre med favoritterne. Det kan være en bekymring, om han brugte for mange kræfter i dag, men i denne fase af løbet handler det mest om friskhed. Den synes han at have masser af. Han klatrer utvivlsomt godt nok til at ramme udbruddet, og han har også en ganske god spurt. Han har også med sine udbrudssejre i både Giroen og Vueltaen vist, at han mestrer kunsten at gøre det færdigt - i hvert fald når han ikke bliver uvenner med George Bennett, som han gjorde i Giroen. Dette ligner en god etape for en velkørende Brambilla til at redde Treks triste Vuelta.

Et andet hold, der har noget at revanchere, er Astana, der med deres bare fire ryttere skal ramme udbruddet. Det burde der være en fair chance for. Gorka Izagirre har klatret ganske glimrende de seneste dage og så også fin ud i dagens udbrud. Også han kan have brugt en del kræfter i dag, men han lod sig hurtigt falde tilbage, da først han blev hentet. Med sine gode ben burde det være overkommeligt for Izagirre at ramme udbruddet, og han har både poweren og den gode spurt, der maksimerer chancerne i finalen. Med sin etapesejr i Giroen har han før vist, at han mestrer kunsten at gøre det færdigt fra et udbrud - også på en dag, hvor han ikke lignede stærkeste mand - og den evne til taktisk kølighed er ikke dum i en formentlig taktisk finale.

Det var lidt opløftende at se Jesus Herrada forleden. Spanieren har været en skygge af sig selv siden Vueltaen i 2019, men forleden leverede han en ganske fornem 2. plads på 14. etape. Her kørte han endda fra en række bedre klatrere, og det vidner om, at han er på et ganske fornuftigt niveau. Med de klatreben burde han have en god chance for at komme med i udbruddet, og han har både god power på flad vej og en spurt, der ikke er som tidligere, men som plejer at kunne findes frem, når det gælder. Han er også uhyre erfaren i disse finaler, som vi så, da han snød den stærkere Dylan Teuns for en sejr i dette løb, og i det hele taget har han ofte gjort det færdigt i forbindelse med sine mange sejre. Niveauet er ikke som tidligere, men denne etape er inden for rækkevidde.

Er Tom Pidcock ved at være god nok? Jeg tvivler. Han har ikke kunnet hjælpe meget i bjergene, men hans 4. plads i lørdags var temmelig opløftende. Han lignede en mand, der led som en grisebasse, men han kom op ad bjerget foran nogle ganske gode klatrere. Jeg tvivler stærkt på, at benene rækker til at køre med de bedste på de tidlige stigninger, men med vidunderbørnene ved man aldrig. Pidcock har før vist, at han hurtigt kommer i form, og sidder han først i udbruddet, viste han i klassikerne, at han har en herlig kølighed, og hans spurt kan ingen tage fra ham.

Efter dagens lidt optimistiske taktik må man formode, at Bahrain vil forsøge at ramme udbruddet, men med en flad finale er det ikke indlysende at gøre det færdigt. Bedste bud er Damiano Caruso, der burde køre så stærkt, at han har en fremragende chance for at ramme udbruddet. Han er også ganske powerfuld på flad vej, som han har vist med sine gode enkeltstarter, og i gamle dage spurtede han så godt, at han ofte var med i massespurter. Den hurtighed viser han aldrig mere, men den burde stadig være god nok til at kunne give ham en fordel i kamp med mange.

Min store hovedpine er Magnus Cort. Er han så god på stigningerne, at han også kan gå med i angrebene fra start. Umiddelbart er mit svar nej, men han er så vild i øjeblikket, at det bestemt ikke er umuligt. Alternativt har han en god chance, også hvis udbruddet kører senere, og det er i hvert fald langt fra udelukket, at han sidder. Med en flad finale er der næppe nogen udbrydere, der kan slå ham i en spurt - det skulle være Michael Matthews eller Pidcock - men han har ét stort problem. Rammer han udbruddet, er han manden alle vil væk fra, og som ingen vil spurte imod, og med sin gode form vil alle frygte ham særligt meget. I en taktisk finale er det aldrig en fordel at være favorit, og det vil Cort næsten altid være, hvis han rammer udbruddet. Derfor kan han selv med diamantben få det svært.

En anden hovedpine er Andrea Bagioli. På papiret er han skræddersyet til etapen, da han kan klatre og spurte, men har han også formen? Han så temmelig sløj ud, da han ramte udbruddet på 15. etape og blev hentet af feltet som en af de første. Han virker ganske træt, som han også var det mod slutningen af sidste års Vuelta, og mit bedste bud er, at vi ikke ser ham i udbruddet. Omvendt klatrede han jo fornemt på 12. etape, og her viste han en spurtstyrke, der truede selv Cort. Derfor er man nødt til at nævne ham, særligt fordi han har så store udsving, hvad han også havde i sidste års Vuelta.

Ligesom Cort kan Michael Matthews drømme om at ramme udbruddet, men ligesom for Cort gælder, at han kan få svært ved at gå med klatrerne, når de angriber på stigningerne. I forvejen synes Matthews ikke at have sin allerbedste form. Muren på 11. etape var på papiret for svær for ham, men han var ringere, end man kunne vente, og på 12. etape havde han så store problemer, at han faktisk havde opgivet spurten. I det lys tror jeg ikke for alvor på projektet, men det er også svært at glemme, hvor godt han kørte i Cullera. Matthews er en klasserytter, der aldrig kan afskrives, men ligesom Cort vil han i et udbrud have det store problem, at alle vil kigge på ham, og det gør det altid meget svært at gøre det færdigt.

Den tredje af de holdbare sprintere i løbet er Matteo Trentin. Italieneren har været meget synlig i løbet, og havde han de klatreben, han havde i 2019, havde han også stået stærkt. I dette løb har han dog ikke virket alt for overbevisende på stigningerne, og jeg vil tro, at han har en ringere chance end Cort og Matthews for at være med i angrebene. Omvendt ved vi, hvor godt han klatrede, da han vandt i Gap i Touren i 2019, og generelt har han været på et ganske højt niveau i år. Selvom han har spurtet ringe i år, er han stadig lynhurtig i et udbrud, men han lider under favorittagget på samme måde som Cort og Matthews.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Jumbo har et princip om, at de altid sender en mand med i større grupper. Jeg er lidt usikker på, om det gælder på en etape som denne, hvor der ikke er et taktisk element for Primoz Roglic, men holder de sig til strategien, håber jeg, at Koen Bouwman får lov igen, selvom han var afsted i dag. Hollænderen har endelig nærmest sig de fremragende ben, han havde i Giroen, og med dem kommer han rigtigt langt. I disse dage er det sjældent, at han viser det, men han er både kraftfuld på flad vej og ganske hurtig, som han viste, da han tog sin gennembrudssejr i Dauphiné. Samtidig vil han kunne sidde på hjul hele dagen - men det kræver, at hans hold giver ham friheden.

En anden oplagt kandidat burde være Nick Schultz. Han klatrer nemlig godt og er lynhurtig, og dermed har han hele pakken. Desværre har han virket temmelig formsvag i dette løb, og han synes lige nu ikke at have det niveau, der før det sikkert, at han kører med de bedste, hvis han rammer udbruddet. Han har dog ikke været helt væk i det udbrud, hvor han længe sad med, og i de hårde finaler, hvor han har kørt for Matthews. Kommer han først afsted, burde han stå ganske fornuftigt.

Astanas andet bud er Ion Izagirre , og med denne hårde start er det ikke umuligt, at de to brødre kan ramme et udbrud sammen. Det er ikke en dårlig alliance, men det er også klart, at det ikke er Ions ideelle finale. Han har nemlig ikke Gorkas spurt, men vi så trods alt i Baskerlandet, at han godt kan afslutte efter en hård dag. Først og fremmest er han dog en snu rytter, der før har vist sin evne til at gøre det færdigt med nu hele tre grand tour-etapesejre, hvor han ofte slog stærkere folk. Med to brødre i et udbrud kunne der opstå en god strategi med at angribe på skift.

Jeg har også blik på Martijn Tusveld . Hollænderen har imponeret mig stort i dette løb, hvor han synes at ramme næsten alle udbrud - i hvert fald tidligere i løbet - men desværre har han altid ofret sig for andre. Han synes måske heller ikke helt at have samme form, som han havde tidligere i løbet, men han burde til gengæld passe udmærket til finalen. Han er en relativt kraftfuld fyr, der også på 12. etape viste, at han har ri hvert fald en hæderlig spurt. Hans gode form burde blive belønnet med chancen for at være andet end hjælper, og det vil han være i denne finale, hvis han rammer udbruddet.

Løbet har været en lille genrejsning af Lilian Calmejane, der efter nogle sløje år har vist et niveau, vi ikke har set i nogen tid. Han er ikke, som da han vandt etaper i Touren og Vueltaen og mange andre cykelløb, men han har været mere klatrestærk end længe. Der har været mere stille om ham på det sidste, og jeg er usikker på, om formen er den samme, men helt væk har han bestemt ikke været i bjergene. Rammer han først udbruddet, står han stærkt. Han er relativt hurtig og har vist sig i stand til at gøre det færdigt i mange cykelløb.

Er finalen for flad til Mauri Vansevenant? Det er den formentlig. Kraftfuld er han jo ikke just, men selvom han ikke har vist sit højeste niveau i dette løb - senest i dag - burde han have en god chance for at ramme et udbrud, der kører på en stigning. Herefter bliver det hans opgave at gøre det færdigt, og det vil være svært, når det er så fladt. Det handler dog i vidt omfang om taktik og lidt held, og da han også i dette løb har bekræftet, at hans spurt er fin, står han slet ikke så ringe endda.

Jeg har været dybt imponeret over Jens Keukeleire. Jeg tror stadig, at han får svært ved at køre aggressivt på de tidlige stigninger, men jeg har været svært imponeret over hans klatring i dette løb. Særligt på 15. etape var han vanvittig, og har han de ben igen, har han en chance. Selve finalen passer ham godt, da han er både kraftfuld og stadig hurtigere end de fleste, og det vil være en flot kroning på hans genrejsning i dette løb, hvis han kan tage karrierens anden Vuelta-etapesejr. Det bliver svært, men umuligt synes det ikke at være.

Jeg vil også pege på Romain Bardet, Wout Poels, Pavel Sivakov og Michael Storer, som er nærliggende at slå sammen. Ingen af dem er skabt til denne finale, men de har alle så sent som i dag vist fremragende form - måske med undtagelse af Sivakov, der dog ikke er ringe. Med den hårde start har de en god chance for at ramme udbruddet, hvis de vil, og kampen om bjergtrøjen til siger, at de to DSM-holdkammerater vil være opmærksomme, selvom der er en god chance for, at de sparer sig til den vigtigere 20. etape. Det er også risikoen med Poels og Sivakov, men omvendt skal Bahrain have en mand med i front, hvis Jumbo eller Ineos har det, hvis de vil holde føringen i holdkonkurrencen. Ingen af dem er skabt til at gøre det færdigt, men i en taktisk finale er de alle så store og formstærke klasseryttere, at de med det rette held og den rette timing kan gøre det færdigt.

Endelig er der Felix Grossschartner og Odd Christian Eiking. Begge har nu tabt så meget tid, at de måske kan få den nødvendige frihed - selvom det bliver svært at få lov af særligt UAE og Bahrain. Der er dog en buffer at arbejde med, og begge har i dette løb bekræftet, at de er både formstærke og hurtige. Problemet kan dog være, at de vil være mere optagede af måske at vinde noget tid og derfor kan sælge etapesejren, og derudover vil jeg næsten tro, at Eiking snarere har en offday og en pris at betale end lyst til at gå i udbrud.

Jeg kunne også have lyst til at nævne Sergio Henao, der godt kan spurte, men han var næsten sidst i dag og synes at være ramt af et eller andet. En joker kunne være Gotzon Martin, der er både hurtig og klatrestærk. Derudover har ryttere som Geoffrey Bouchard, Clement Champoussin, Jay Vine, Floris de Tier, Jefferson Cepeda, Diego Camargo, Oscar Cabedo, Rafal Majka, Daniel Navarro, Fabio Aru, Chris Hamilton, Rein Taaramae, Mikel Nieve, Andrey Zeits, Steff Cras og Julen Amezqueta gode chancer for at ramme udbruddet, hvis ikke de sparer sig til lørdag, men det skal virkelig flaske sig, hvis de skal gøre det færdigt. Mark Padun synes stadig ikke god nok, og jeg tror, at det bliver for svært for Jan Tratnik, Florian Senechal, Zdenek Stybar, Anthony Roux, Antonio Soto, Quinn Simmons, Luka Mezgec, Robert Stannard, Angel Madrazo, Jetse Bol og formentlig også den ellers velkørende Ryan Gibbons at ramme udbruddet, selvom deres hurtighed ville gøre dem interessant. Det er en god etape for Jose Joaquin Rojas, der har vist form de sidste to dage, men Movistar vil formentlig spare sig til lørdag. Lawson Craddock er altid farlig i en finale, hvor han kan køre alene, men jeg tror, at starten er lidt for hård. Jan Polanc passer udmærket til finalen, men han har virket temmelig træt de sidste dage, som også halvhurtige Maxim van Gils har det.

Ender det mod forventning i en spurt, tror jeg som nævnt ovenfor, at vi skal se i retning af de holdbare folk. Derfor vil min rangering være den samme som forleden, nemlig med Magnus Cort foran Michael Matthews, formstærke Florian Senechal og Matteo Trentin, og falder Senechal fra, har vi set, at Andrea Bagioli skal tages seriøst, også mod Cort og Matthews. Blandt de tungere folk har Jon Aberasturi og Arnaud Demare set ganske gode ud på stigningerne, og de synes at have den bedste chance for at sidde med efterfulgt af Alberto Dainese, der synes næsthurtigst, Jordi Meeus og Fabio Jakobsen, der er hurtigst, men viste meget begrænsede klatreevner i tirsdags og skal bruge et meget let løb for at komme i spil. Derudover er der alle de øvrige sprintere, der måske med undtagelse af Minali er mere klatrestærke end Jakobsen, men de har ikke farten til at vinde. Det samme gælder for folk som Andreas Kron, Felix Grossschartner, Antonio Soto, Gotzon Martin, Stan Dewulf og Damien Touzé, der alle kan deltage i en spurt, men ikke vinde. Og jeg tvivler på, at det bliver så hårdt, at Primoz Roglic kan finde på at spurte, når han alligevel næppe vinder.

Feltet.dks vinderbud: Andreas Kron

Øvrige vinderkandidater: Gianluca Brambilla, Gorka Izagirre

Outsidere: Jesus Herrada, Tom Pidcock, Damiano Caruso, Magnus Cort, Andrea Bagioli

Jokers: Michael Matthews, Matteo Trentin, Koen Bouwman, Nick Schultz, Ion Izagirre, Martijn Tusveld, Lilian Calmejane, Mauri Vansevenant, Jens Keukeleire, Romain Bardet, Wout Poels, Michael Storer, Felix Grossschartner, Odd Christian Eiking

Kandidater til en spurt (i prioriteret rækkefølge): Magnus Cort, Michael Matthews, Florian Senechal, Matteo Trentin, Jon Aberasturi, Arnaud Demare, Alberto Dainese, Fabio Jakobsen, Jordi Meeus, Andrea Bagioli

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-