Optakt: 1. etape af Arctic Race of Norway

STREAM ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Arctic Race of Norway var i de første år nærmest en foræring til de stærke sprintere, der kunne overleve en del højdemeter og spurte efter en vanskelig dag, men i de senere år har der været længere mellem mulighederne for den ryttertype. I år håber de at få chancen fra start, for selvom man hele to gange skal over den lange og ganske stejle Korgfjellet-stigning og derfor skal klatre hele 3300 højdemeter, betyder en afslutning med små 80 relativt lette kilometer, at meget taler for en indledende, men stigende massespurt, hvis ikke den norske vind viser tænder.

Med en distance på 186,8 km er der tale om en relativt lang etape, der har både start og mål i Mo I Rana. Etapen er meget enkel, idet man kører ud til en rundstrækning på den anden side af Korgfjellet, hvor man kører en omgang, inden man kører tilbage for at slutte etapen med et par omgange på en rundstrækning i målbyen. Starten er således ganske enkel, idet man kører mod sydvest ad en helt flad kystvej langs en fjord frem til byen Finneidjord, hvor man drejer mod syd for at køre videre ned langs fjorden igennem fladt terræn, idet man undervejs kører gennem ikke færre end fire tunneler. I byen Bjerka, der nås efter 24,9 km fortsætter man mod syd væk fra vandet for at følge en flod igennem fladt terræn frem til byen Korgen, som nås efter 36,9 km.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Her ændrer etapen karakter, når man drejer mod vest for at køre op ad kategori 1-stigningen Korgfjellet (9,1 km, 5,8%), der stiger jævnt med 7-8% over 7 km, inden de sidste 1300 m blot stiger med 3,1%. Toppen rundes efter 46,9 km, hvorefter en lidt kringlet nedkørsel leder videre mod vest ned til en 49,7 km lang rundstrækning, der rammes efter 52,6 km.

Her kører man en omgang ved først at køre mod sydvest igennem fladt terræn ned til etapens sydvestligste punkt, hvor man vender rundt for at køre mod nordøst, stadig igennem fladt terræn. I rundstrækningens nordligste punkt skal man over kategori 2-stigningen Elsfjord (1,7 km, 6,5%), der er en jævn stigning med top efter 95,3 km, inden man afslutter rundstrækningen med et let stigende stykke, der leder mod sydøst ned til udgangspunktet.

Her drejer man mod øst for igen at køre op ad Korgfjellet, denne gang fra den modsatte stigning, hvor den også er i kategori 1. Her stiger den med 6,0% over 5,6 km, og den er relativt jævn med 5-6% på den nedre del, inden den slutter med 9,8% over 1000 m og slutteligt 600 flade meter, inden bjergspurten køres efter 107,9 km. En lidt kringlet nedkørsel leder nu mod vest, inden man kører mod nord og nordøst ad helt samme flade vej som tidligere tilbage til Mo I Rana, idet man denne gang undervejs dog kører ind i centrum af Finneidjord for efter 135,0 km at køre dagens første spurt. Tilbage i byen rammer man efter 158,5 km den afsluttende rundstækning, inden man 7,0 km senere krydser stregen for første gang i forbindelse med dagens anden spurt efter 165,5 km.

Etapen afsluttes nu med to hele omgange på den 10,6 km lange runde, der er relativt flad uden rigtige bakker og kun let rullende terræn. Den går mest ad let snoede veje med kun få skarpe sving, primært på første halvdel. Med ca. 2000 m igen drejer man skarpt til venstre, og derefter er der en rundkørsel omkring den røde flamme, hvorefter man med det samme drejer skarpt to gange i rap. Herefter er det en let bugtende vej, der leder ind til stregen. Den fjerdesidste kilometer stiger let med 1,8%, hvorefter det falder let ned mod de sidste 1800 m, der stiger let, den sidste kilometer med 1,8% i snit. Det stiger dog blot med 0,5% frem mod de sidste 400 m, som med 4% er stejlere. Dagens tredje og sidste spurt kommer ved anden passage af målstregen efter 176,2 km.

Etapen byder på i alt 3330 højdemeter.

Mo I Rana har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

STREAM ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER

Vejret

At tage en tur til Nordnorge indebærer en risiko for dårligt vejr, og det får feltet virkelig at mærke i en uge, hvor det ikke er hele Europa, der er ramt af varme. Den kedelige fest starter på en torsdag, hvor der gennem hele dagen vil være 85-90% for let regn, og hvor temperaturen bare vil være 12 grader. Samtidig vil det være meget blæsende med en frisk vind (22-24 km/t) fra vestsydvest. Det giver indledende sidemodvind efterfulgt af modvind frem til første passage af Korgfjellet. Her vil der være modvind, mens der på rundstrækningen vil være først sidemodvind og siden sidemedvind, inden man får medvind på anden tur op ad fjeldet. Derefter vil der være sidevind frem til spurten og slutteligt sidemodvind hele vejen frem til rundstrækningen. Her vil der først være sidemodvind, siden sidevind og dernæst et langt stykke med sidemedvind, indtil man får sidemodvind på den sidste del, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Det er en ret tricky åbningsetape, arrangørerne har designet. Det er ret voldsomt med 3330 højdemeter, og Korgfjellet er også en ganske svær stigning, særligt fra den første side. Den kommer dog med hele 80 km til mål, og det kræver virkelig noget viljestyrke at ville gå efter det store kup mod løbets sprintere, der har sat kryds ved denne etape.

Vi havde en lignende etape i Tour of Norway. Her så vi, at Ineos lagde det helt store pres, så Ethan Hayter kunne vinde, men jeg har lidt svært ved at se, hvem der skulle gøre det denne gang, og hvem der har styrken til det. Stigningen er så svær, at de fleste sprintere vil være bange for selv at ryge, og så beder man ikke sit hold lægge et pres. Det eneste sprinterhold, jeg ser som en mulighed, er Total, der måske kan tro på Edvald Boasson Hagen. Ellers skal vi se i retning af hold som Israel-PT, Intermarché, Uno-X og Alpecin, der har hurtige klassementsryttere, men vil de virkelig gå i kast med 80 km forsøg på at holde sprinterne bag sig? Jeg tør ikke udelukke det, men mit bedste bud er, at stigningerne bliver kørt relativt gelinde.

En lige så stor trussel er vinden. Erfaringen med sidevind i de norske løb er ikke god, men vi havde sidevind i dette løb i 2019, og vi havde sidevind på 2. etape i Tour of Norway i år. I begge tilfælde blæste det dog mere, end det vil gøre i morgen, og spørgsmålet er, om styrken er kraftig nok, og ikke mindst, om terrænet er åbent nok, hvad det sjældent synes at være i Norge.

I første omgang regner jeg med en relativt rolig start. Vi kan få lidt kamp om at komme afsted, men derefter vil roen sænke sig i modvinden. Jeg regner med, at BikeExchange vil kontrollere, men det er lidt uklart, hvem der vil hjælpe dem. De kan meget vel ende med at skulle arbejde meget alene, men jeg vil næsten tro, at Total giver dem en hånd. Uanset hvad bør udbruddet ikke have en chance, for i et tæt løb som dette kan klassementsholdene ikke tillade sig at lade et udbrud sejle hjem, før der er opstået forskelle.

Det første farlige stykke sidevind kommer frem mod stigningen, men det er nok for tidligt til sidevindsræs. Først tur på bjerget vil sikkert være roligt, og der er formentlig for meget læ i sidemedvindsstykket efterfølgende. Derefter bliver det spændende punkt at se, om der er hold, der vil sætte Dylan Groenewegen under pres. Jeg tvivler, men muligheden er der.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Mit gæt er, at hollænderen kommer med over og i hvert fald kommer tilbage. Det farlige er, at der herefter er første sidevind og siden sidemedvind resten af vejen til rundstrækningen. Der ser ud til at være skov ved det første stykke efter stigningen, men derefter kører de med vinden stående ind fra siden langs kysten. Her er der så stor en chance for sidevindssplittelse, at jeg hælder til, at vi får det. Det vil også gøre det endnu mere umuligt for udbruddet.

Mit gæt er således, at vi får en reduceret massespurt. Splittelsen kan både komme af stigningen og vinden, men jeg tror mere, at det bliver vinden. Selve spurten er også ret tricky med den tekniske passage med to sving og en rundkørsel lige ved den røde flamme. Positionskampen vil i et mindre felt dog være mindre intens. Spurten stiger også let, og det kan mærkes, at vi taler om 4% over de sidste 400 m. Endelig betyder den kraftige modvind, at timingen skal sidde i skabet.

Jeg vælger at pege på Dylan Groenewegen, men det er med en betydelig usikkerhed. Jeg er ikke bekymret for sidevinden, for her plejer hollænderen at være ganske stærk, ligesom hans hold burde være det samme. Nej, det er naturligvis stigningen, der er udfordringen, men hvis jeg får ret i, at den køres gelinde, bør den Groenewegen, der klatrede bedre end nogensinde i Touren, have en god chance for at klare den. Vi aner ikke, hvor han står efter Touren, men han plejer at komme solidt tilbage og virkede slet ikke død til sidst. Han er i særklasse feltets hurtigste, også i en stigende spurt som denne, og derudover han har med Amund Grøndahl Jansen og Dion Smith det klart bedste tog. Med andre ord kan jeg ikke se ham blive slået, hvis ellers han klarer sig hele vejen.

Hans værste rival kan være Amaury Capiot. Belgieren slår næppe hollænderen, men han er mere holdbar på stigningen. Også han er dog sårbar, da han har klatret skuffende i år, og hans form efter Touren er uklar.  Desværre er hans hold lidt sårbart i sidevinden, men han bør selv kunne begå sig under de betingelser. Han vil elske den stigende spurt, der minder om den, han for nylig vandt i Mayenne. Falder han fra, kan Kevin Vauquelin eller Louis Barré spurte, men de vinder næppe i dette selskab.

Jeg vælger at pege på Edvald Boasson Hagen som nr. 3. Nordmanden har været en skygge af sig selv i nogen tid, men i Touren var han bedre end længe. Han bør klare denne stigning i dette felt, hvor det er svært at se, hvem der kan lægge et tungt pres, og kommer han af med Groenewegen, bør han i dette felt kunne vinde, særligt i en stigende finale, selvom hans fart ikke er som i gamle dage. Det gik i hvert fald fint i Dauphiné, og han er god i positionskampen og ikke mindst i sidevinden. Holdet har også den formsvage Lorrenzo Manzin , men i Norge bør de køre for Boasson Hagen. En tredje option er Mathieu Burgaudeau, men det kræver, at Boasson Hagen er sat af.

Hos Intermarché vil de formentlig spurte med Adrien Petit, da de unge stagiaires Dries de Pooter og Mahdi Mihkels næppe er aktuelle efter så langt og hårdt et løb. Franskmanden klatrer dog ikke specielt godt, og jeg ser ham ikke overleve længere end Groenewegen. Holdets store chance for en sejr er et knaldhårdt løb, hvor sprinterne falder fra. I det tilfælde giver jeg Quinten Hermans en ganske god chance, særligt i en stigende spurt som denne. Han har i år genfundet lidt af sin spurtstyrke, som vi så i Baskerlandet og senest på 4. etape i Polen, hvor finalen var hårdere, men feltet svagere. I sidevinden bør han også være god.

Heldigvis er BikeExchange ikke ude af kampen, hvis Groenewegen bliver sat. Dion Smith klatrede aldeles fremragende i Ordizia, og får vi en reduceret massespurt uden Groenewegen, bør han have en god chance. Han er dog ikke verdens hurtigste, men med et lead-out fra Jansen vil han elske den stigende finale, da det netop var på relativt stejle procenter, at han tog sin store sejr i Coppa Sabatini.

En rytter, der kan vinde på samme måde, er Axel Zingle. Han kan komme ret langt i en stor spurt, når det stiger, men han vinder næppe. I det knaldhårde løb burde han dog have en god chance, også mod Hermans, for vi så i Circuit de Wallonie, at han er god i denne slags hårde finaler. Jeg er dog bekymret for sidevinden, hvor Cofidis ser sårbare ud.

Af samme grund bør man nævne Simon Clarke. Det er muligt, at han deltager i en stor spurt, men den vinder han ikke. Får vi det hårde løb uden sprintere, bør han dog have en chance i en stigende finale. Han har i år dog ikke spurtet så godt som tidligere. Jeg kan dog være lidt bekymret for hans hold i sidevinden, hvor de virker sårbare. Det er også muligt, at Hugo Houle går efter en top 10, men hans muligheder er begrænsede.

Læs også

LIVE: Ny dansk sejr!

I samme ombæring nævner man naturligvis Tobias Johannessen. Jeg tvivler på, at han vil blande sig i en spurt mod Groenewegen, men i et mindre felt vil han sikkert forsøge sig. Han har i år vist, at han ikke er bleg for at spurte, og vi så i Tour of Norway, at han kan begå sig. Det stigende opløb vil hjælpe, men jeg er bekymret for ham og holdet i sidevinden.

I Vallonien var det ret overraskende, at Axel Laurance pludselig kunne spurte. Han gjorde det endda efter ganske hårde dage, og han burde have glæde af et hårdt løb som dette. Han og holdet er dog sårbare i sidevind, og det er stigningerne, der skal gøre forskellen. Han har heller ikke farten til at vinde, men han blev altså nr. 3 i den ene og nr. 2 i den anden spurt i Vallonien, så han er ikke langt fra.

Det har været vildt at se Matteo Malucelli i år, der har imponeret stort i UAE Tour og på Sicilien. Nu har han efter Gazprom-sagaen endelig fundet et hold, men desværre er løbet ikke ideelt. Han er ikke specielt holdbar, og han er meget sårbar i sidevinden, og derfor er det svært at se ham overleve uden Groenewegen. Skulle det til gengæld ske, vil jeg regne ham som feltets næsthurtigste sammen med Bol.

Noget tyder på, at Arne Marit langsomt er ved at finde formen efter sine mange skader. Det var også på denne tid af året, at han kom i gang sidste år. Han er sårbar på stigningen, men han har vel en chance for at klare den bedre end Groenewegen. Sidevinden kan også være et problem, men uden chance bør han ikke være. Sidder han der til sidst uden Groenewegen, vil den stigende spurt passe ham fint, da den kan minde lidt om den, hvor han sidste år slog Elia Viviani og Bryan Coquard. Som alternativ har Sport Vlaanderen Milan Fretin, men han er næppe mere holdbar, samt de mere holdbare Jens Reynders og Kenneth van Rooy, der dog ikke vinder.

Man er også nødt til at nævne Cees Bol, men det er uden entusiasme. Han viste i Giroen, at han stadig er næsthurtigste mand i dette felt, men den ofte så formsvage hollænder så uhyre skidt ud i Leuven. Når vi kender hans historik, er det svært at se ham rejse sig så pludseligt, og det er i hvert fald svært at se ham i et felt uden Groenewegen, som han uden et tog næppe slår, selvom han elsker stigende spurter. Derfor ser det svært ud for den anden af løbets hurtige hollændere, når man rangerer efter vinderpotentiale. Som alternativ har holdet Max Poole, der i et hårdt løb kan overraske, men han vil være meget sårbar i sidevinden, hvor Bol til gengæld plejer at være fremragende.

Lottokuponen Alexandr Riabushenko kom godt ud af Touren, og måske er han nu endelig i form. Der skal ikke være sidevind, for under de betingelser ryger han med sikkerhed af, men får vi det hårde løb, hvor det er stigningen, der gør forskellen, har han en chance - men han kan også lige så godt sidde i gruppettoen. Det er længe siden, at han har vist farten fra begyndelsen af karrieren, men ofte har det handlet om positionering, der vil betyde mindre i et mindre felt.

Der er også et par interessante navne på kontinentalholdene. Det gælder danske Andreas Stokbro, der har gang i en fornem sæson. Han vil være sårbar på stigningen, men han har klatret fornuftigt i år. Også i sidevinden bør holdet være sårbart, men chancen for Stokros overlevelse er til stede. Det er dog også klart, at han ikke vinder i dette felt. Alternativet er Louis Bendixen, men han har ikke vist megen holdbarhed i år, og mit gæt vil være, at de kører for Stokbro. Løbet bør også være for hårdt for Eirik Lunder. Hos Trinity har de den meget spændende Blake Quick, men han har ikke vist den nødvendige holdbarhed.

Jeg tror ikke på de øvrige hold. Hos Human Powered Health kommer Matthew Gibson aldrig med hjem, og selv hvis han overlever, mangler August Jensen farten. Hos Alpecin vil Kristian Sbaragli køre en god spurt, hvis det har været hårdt, men som vi senest så i Leuven, er han slet ikke så hurtig som tidligere. Hos Burgos burde Mihkel Raim være en af de hurtigere, men hans holdbarhed har i år været helt væk, og Miguel Angel Fernandez kommer aldrig med hjem. Hos Bingoal kan Tom Paquot spurte efter en hård dag, men vinde kan han ikke, og hos Euskaltel synes Mikel Aristi at være i endnu en af sine mange formkriser, mens alternativet, Antonio Angulo, ikke er hurtig nok.

Læs også

Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvilket er vigtigt på denne etape.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Amaury Capiot, Edvald Boasson Hagen

Outsidere: Quinten Hermans, Dion Smith, Axel Zingle, Simon Clarke, Tobias Johannessen

Jokers: Axel Laurance, Matteo Malucelli, Arne Marit, Adrien Petit, Cees Bol, Alexandr Riabushenko, Andreas Stokbro

STREAM ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER