Optakt: 1. etape af Benelux Tour

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

I de senere år har det været en tradition, at løbet er blevet indledte på hollandsk jord med en næsten helt flad etape, der har givet mulighed for, at sprinterne kan slås om den første førertrøje. Ofte er det foregået helt ude nær kysten i den frygtede hollandske Zeeland-provins, hvor sidevinden altid er en konstant trussel. Det vil også være tilfældet i år, hvor der venter en helt klassisk åbningsetape, der måske nok er flyttet fra Zeeland til Dokkum i den nordhollandske Frislandprovins, men stadig finder sted i fladlandet helt ude ved kysten. Hvert år er der altid tale om risikoen for sidevind på denne indledende etape, men da vinden sjældent spiller nogen stor rolle på denne tid af året, peger alt på, at en massespurt skal afgøre årets første etape.

I alt skal der tilbagelægges 169,6 km mellem Surhuisterveen og Dokkum, der er to byer i det allernordligste Holland, hvor det er så fladt, at enhver vestjyde ville blive misundelig. De to byer er næsten naboer, og derfor består løbet mest af alt af rundstrækninger. Den første af disse er som resten af etapen helt flad og 14,5 km lang og er placeret i området øst for Surhuisterveen. Her kører man først en hel omgang, inden man i startområdet kører dagens første Checkpoint-spurt efter 14,5 km.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Nu kører man mod vest igennem fladlandet frem til Burgum, hvorfra det går mod nord igennem fladlandet frem til Dokkum, der nås efter 53,9 km. Efter 55,1 km rammer man den store rundstrækning, og bare 500 m senere krydser man stregen for første gang.

Nu køres der en omgang på den store rundstrækning, der er 86,4 km lang. Fra start kører man mod nordvest, inden man drejer mod sydvest ned mod byen Kollum, hvor man kører en omgang på en lille rundstrækning for at køre ind gennem byens centrum. Efter denne lille rundtur kører man hele vejen rundt om en fjord, der udgør en nationalpark. Først går det mod øst og nordøst frem til Zoutkamp og derfra mod nord, vest og nord helt ud til kysten, hvor man efter 107,9 km skal over en 1000 m lang bro, der markerer indgangen til fjorden. Nu gå det mod sydvest væk fra vandet, inden man slår en sløjfe mod nordvest og vest, inden man kører mod sydøst tilbage mod Dokkum, idet man undervejs kører dagens anden Checkpoint-spurt efter 135,4 km. Inde i Dokkum krydser man slutteligt stregen for anden gang efter 142,0 km.

Etapen afsluttes nu med to omgange på en kortere 13,8 km lang rundstrækning i området nordvest for byen. Den er uhyre enkel, idet man efter et sving i en rundkørsel kører mod nord ad en lige og flad vej. Med 8,7 km drejer man mod vest og kører frem til Brantgum, hvor man med 5,5 km igen drejer mod sydøst for at følge en lige vej ind mod Dokkum, hvor man med 600 m igen drejer til venstre i en rundkørsel ind på opløbsstrækningen. Undervejs er det hele tiden fladt. Den Gyldne Kilometer kommer mod slutningen af første omgang, således at de tre spurter kommer med hhv. 17,5 km, 17,0 km og 16,5 km igen.

Etapen byder på i alt bare 86 højdemeter.

Dokkum har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Denne etape er i alt væsentligt et spørgsmål om vejret, og det bliver faktisk ganske blæsende ved den hollandske kyst. Der venter en solrig mandag med kun få skyer og en temperatur på 20 grader. Vigtigst af alt er den friske vind (22-24 km/t), der vil komme fra nord. Det giver vind fra alle retninger på den indledende rundstrækning og primært modvind fem mod Dokkum. På den store runstrækning vil der mest være sidemed- og sidemodvind. På den lille rundstrækning vil der først være modvind, siden et kort sidevindsstykke og derefter sidemedvind, inden man får sidemodvind på de sidste 600 m.

Favoritterne

År efter år indleder arrangørerne deres løb med disse pandekageflade etaper ved den hollandsk kyst, og missionen er helt klar. Drømmen er naturligvis at få det sidevindsløb, som Holland mere end noget andet land kan levere, men desværre viser historien, at det aldrig sker. Nu har vi ellers i Touren og ved EM set, at man godt kan have vind i Holland om sommeren, men det er åbenbart så sjældent, at det ikke rigtigt er sket.

Men måske ændrer det sig i år. Egentlig er etapen rykket fra den Zeeland-provins, hvor vi har set det bedste sidevindsræs, men også i Friesland kan det blæse. Det vil det i hvert fald gøre i morgen, og styrken synes også at være tilstrækkelig til, at der kan ske noget.

Mere usikker er jeg på retningen. Der burde være en del potentiale ude ved kysten, hvor der burde vente noget side- og sidemedvind på den store rundstrækning, men jeg er mere skeptisk i forhold til den lille rundstrækning. Her er der først et langt modvindsstykke, inden der venter et lovende stykke med først sidevind og siden sidemedvind. Er terrænet åbent her, tror jeg på, at vi kan få en vild finale, men er det ikke åbent, risikerer vi, at det går i sig selv igen. Det er nemlig de sidste 30 km, der afvikles på rundstrækningen, og derfor vil de splittelser, der vil være opstået langs kysten, formentlig kunne gå i sig selv i finalen.

Allerede starten vil formentlig være ret nervøs. Der er sidevind på den første rundstrækning, men da der hurtigt venter et langt modvindsstykke, vil det efter al sandsynlighed falde til ro. Vi vil få det obligatoriske udbrud med deltagelse fra særligt Bingoal og Sport Vlaanderen, men måske også BikeExchange, Intermarché, Israel SUN eller Movistar. Herefter bør roen sænke sig, inden Jumbo, Deceuninck, Lotto samt måske Alpecin og UAE kan ventes at gøre fælles front i jagten.

Når vi rammer den store rundstrækning, tror jeg, at nervøsiteten bliver stor, og særligt når vi når kysten, kan der opstå splittelse. Det vil formentlig betyde, at udbruddet kommer tilbage helt af sig selv, og jeg regner med, at de sidste ca. 100 km bliver ét langt stresshelvede med bred front og positionskamp. Vi vil formentlig se nogle forsøg på at splitte feltet, men hvis den splitter, vil jeg som sagt tro, at det kan gå i sig selv, hvis ikke der er åbent terræn på rundstrækningen.

Jeg er dog ret optimistisk. Sidevindsstykket på rundstrækningen er ret langt og ikke i byzone, og derefter venter et langt og lovende sidemedvindsstykke. Med to omgange på rundstrækningen og et sidevinds- og sidemedvindsstykke kort forinden tror jeg på, at vi kan få varige splittelser. Samtidig vil stressniveauet formentlig betyde, at udbruddet vil være hentet allerede inden Den Gyldne Kilometer, og dermed kan de hurtigste klassementsfolk, der måtte sidde med foran, allerede tidligt få en chance for at jagte sekunder, der er livsvigtige i dette løb.

I sidste ende synes det uundgåeligt, at det ender i en spurt, men som sagt burde der være gode chancer for, at det ikke er i et fuldt felt. Det vil gøre positionskampen mindre stressende, men den er stadig en nøglekomponent. Det vil den altid være i en spurt, hvor en lang, lige vej afsluttes med et sving bare 600 m fra stregen. Sidder man langt tilbage her, er det slut.

Som altid er sprinterfeltet i dette løb fremragende, og det er derfor svært at pege på en soleklar favorit, men jeg går med Dylan Groenewegen. Allerede i Vallonien fornemmede man, at han måske er på vej tilbage, og med den lille ydmygelse af Mark Cavendish i Esbjerg, hvor han kørte briten ud af hjulet, ligner han igen den sprinter, han var inden karantænen. Dengang var han verdens hurtigste, og hvis han vitterligt har samme niveau nu, er han også hurtigst i dette felt. Han klatrede også godt i Danmark, og når han er i form, er han fremragende i sidevind, som vi har set i Paris-Nice. Også hans hold ligner et af de stærkeste i vinden.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Udfordringen for ham er altid positioneringen. Hans tog med Edoardo Affini, Timo Roosen og Mike Teunissen var imidlertid fremragende i Danmark, og nu er de endda styrket med Olav Kooij og Jos van Emden. Faktisk ligner det lige nu det stærkeste tog, og sætter man den stærkeste sprinter bag det bedste tog på et stærkt sidevindshold, ser det lovende ud. Han har for vane at tabe hjulet på sit hold, men sker det ikke, og timer Jumbo det rigtigt, bør der vente den sjovt nok blot anden etapesejr til Groenewegen i morgen.

Manden, der kan matche ham på fart, er Tim Merlier. Det er stadig lidt svært at fornemme, hvor hurtig belgieren helt præcist er, men han så ud til at være hurtigere end Caleb Ewan i Giroen. Desværre har hans seneste løb understreget hans store problem med positionering, men farten har til gengæld set god ud, senest da han vandt feltets spurt i lørdags. I dette løb har han heldigvis et ganske hæderligt tog med Gianni Vermeersch, Dries de Bondt og Jonas Rickaert, men de er ikke Jumbo, Trek, Lotto eller Deceuninck. Derfor er en spurt med et sent sving altid til ulempe for Merlier. Han er god i sidevind, men hans hold er ikke det stærkeste, og han risikerer at falde fra. Gør han ikke, vil et mindre felt til gengæld hjælpe ham, og sidder han rigtigt, burde han have farten til at udfordre Groenewegen.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal mene om Alvaro Hodeg. På den ene side synes han at have genfundet sin høje topfart. Det så i med sejren i Ain, hvor han var Nacer Bouhanni overlegen, i Polen, hvor han overgik sig selv på brostensbakken i Chelm og vandt feltets spurt på sidste etape og ikke mindst, da han akkurat slog Merlier i GP Marcel Kint. Han har i Michael Mørkøv også en eminent lead-out man, men desværre ser resten af toget sølle ud, når Kasper Asgreen formentlig skal tænke mest på klassementet. Jeg tror, at Mørkøv er for lidt, for han kan ikke både gå først igennem sidste sving og samtidig holde så langt, at Hodeg kan blive afleveret perfekt. I forvejen er Hodeg skidt kørende i positionskampen, men som sagt tror jeg, at vinden bør komme i spil. Sker det vil Deceuninck stå meget stærkt i et meget mindre felt, og så tror jeg pludselig, at de med Mørkøv kan komme rigtigt langt. Hodeg synes nemlig efterhånden at have farten til med et godt lead-out at matche de bedste, som han gjorde med Merlier forleden.

Hvor står Caleb Ewan? Efter sit kravebensbrud er han næppe i topform, men i comebacket i torsdags var han faktisk med, da Alaphilippe åbnede ballet med det første angreb. Det endte lidt forventeligt med en total eksplosion og en DNF, og han er formentlig temmelig langt fra topformen. Derfor er jeg bestemt heller ikke sikker på, at han kan være med i dette løb, hvis det bliver et hårdt sidevindsræs. Han er nemlig ingen mester i sidevind, og selvom holdet ser stærkt ud, tror jeg, at han vil ende som en taber, hvis vinden kommer i spil. Hvis den ikke gør, vil han derimod kunne vinde, for en spurt kan han altid køre, også hvis formen halter lidt. Hans normalt så skrøbelige tog savner ganske vist Harry Sweeny, men Tosh van der Sande, Roger Kluge og Jasper de Buyst har gjort det fremragende siden Belgium Tour. Jeg er bekymret for, om De Buyst har formen efter sin skade, men kører de lead-outs som i Belgien, kan de dominere i denne finale. Det vil være helt afgørende med et sent sving, og vi ved, at Ewan er en af de hurtigste.

Da han vandt 1. etape i Polen, så Phil Bauhaus overmenneskelig ud, men nu er vi kommet ned på jorden igen. Tyskeren var mere menneskelig i de to sidste polske spurter, og han var heller ikke skræmmende i de to spurter, han netop har kørt i Tyskland. På den baggrund synes han på fart stadig at mangle lidt i forhold til de bedste, og det hjælper ham næppe, at han kommer direkte fra nogle hårde dage i Tyskland, selvom han droppede sidste etape. Toget med Marcel Sieberg, Jonathan Milan, Fred Wright, Sonny Colbrelli og Heinrich Haussler ser samlet set godt ud, men de mangler den gode lead-out man til at gøre det færdigt. Med et sent sving skal Bauhaus formentlig komme bagfra, og så tror jeg, at der er et par mand, der er hurtigere end ham. Samtidig er jeg ikke helt overbevist om, at Bahrain vil være blandt de bedste, hvis sidevinden for alvor raser.

Mads Pedersen er i storform lige nu, men vi så også med nederlaget til Matthew Walls i Norge eller på 1. etape i Danmark, at der i flade spurter er folk, der er hurtigere end ham. Han har imidlertid to store fordele i dette løb. Det sene sving betyder, at et tog er altafgørende, og her er der ikke mange, der matcher Ryan Mullen, Matteo Moschetti, Edward Theuns og ikke mindst Jasper Stuyven. Dominerer de ind gennem sidste sving, kan man håbe, at de hurtigere folk sidder så langt tilbage, at Pedersen alligevel kan vinde. Bedst chance har han dog nok i et sandt sidevindsræs, for han er bedst efter en hård dag, og det virker helt usandsynligt, at Trek ikke vil ende som en vinder, hvis vinden raser. Til gengæld betyder positionskampen mindre i et lille felt, og derfor skal tingene flaske sig, hvis han skal vinde. Det er klart, at holdet også har Matteo Moschetti, men som vi så sidste år, vil de efter al sandsynlighed køre for Pedersen, der skal bruge bonussekunder i klassementet.

Man skal altid være varsom med at vurdere Danny van Poppel, men lige nu synes han i en meget formstærk periode. Han vandt i Zottegem for 12 dage siden, og i GP Marcel Kint kørte han reelt lige op med Hodeg og Merlier. I går var han også ganske tæt på at slå Merlier i den stigende spurt i Bruxelles, og han har dermed vist, at hans fart lige nu er ganske fremragende. Desværre er hans tog ikke overbevisende, og selvom han er god i positionskampen selv, rækker det næppe i en finale med et sent sving. Han er selv stærk i sidevind, men her er resten af holdet ikke imponerende. Der er altså mange ulemper for Van Poppel, men sidder han rigtigt i svinget, synes hans fart at kunne bringe ham langt lige nu.

Elia Viviani kommer til løbet med selvtillid efter de to sejre i Poitou-Charentes, men her var modstanden altså temmelig begrænset. Nu skal han måle sig med eliten, og her så vi senest i Giroen, at han stadig mangler en del fart. Han mangler i dette løb også Simone Consonni, men hans tog med lillebror Attilio, Szymon Sajnok, Emmanuel Morin, Jempy Drucker og ikke mindst Christophe Laporte ser ikke helt ringe ud. Som kollektiv kommer de dog nok til kort i sidevinden, og toget er ikke stærkt nok til at vinde kampen frem mod svinget. Når Viviani også synes at mangle farten, ligner han trods sit momentum ikke en vinder.

Med sin sejr i Polen tankede Fernando Gaviria stor selvtillid, men siden har vi set, at det nok mest af alt skyldes et ikke alt for stærkt felt, og at Hodeg og Bauhaus ikke sad optimalt. I hvert fald blev han slået klart af Hodeg på sidste etape, og i Bruxelles var han klart overmatchet af Merlier. Samtidig er det sene sving slet ikke nogen gave for ham, for hans positionering har været skidt, og toget med kun Maximiliano Richeze ser svagt ud. Han har vist sig at være fremragende i sidevind, men til gengæld vil han så nok være ganske alene, da det kniber for resten af holdet, der skal beskytte Marc Hirschi og Brandon McNulty. Samlet set mangler han både fart og positionering til at være en sandsynlig vinder, selvom han rider på en bølge.

Læs også

Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar

Som jeg har beskrevet i den store optakt, er jeg ikke specielt optimistisk i forhold til formen hos Peter Sagan, men en spurt kan han altid køre. Et sent sving er også en gave til den positioneringsstærke slovak, der derfor efter al sandsynlighed vil lave et godt resultat, hvis det ender i en stor massespurt. Hans store chance er dog nok et sidevindsræs, for selv en ikke alt for formstærk Sagan plejer at klare sidevinden, selvom det ikke længere synes at være stensikkert. Efter et hårdt løb har han altid en bedre chance, men desværre er det usandsynligt, at han ikke vil være oppe mod mindst en af de mere rene og hurtigere sprintere.

DSM kommer med Cees Bol, men det har godt nok været sløjt med hans spurter i år. Senest gik det slet ikke i Danmark, hvor han igen så tam ud, men måske har han to gode våben i dette løb. DSM og Bol plejer at være gode i sidevind, og det vil i hvert fald kunne hjælpe ham betydeligt med et mindre felt. Derudover er hans tog med Nikias Arndt, Joris Nieuwenhuis og Casper Pedersen det samme, der var så dominerende i sidste års Tour, og kan de alle sidde med i et sidevindsræs, ser det måske ikke helt så dumt ud endda. Desværre tvivler jeg på, at Bol også har farten til at gøre det færdigt.

Bingoal stiller med både Timothy Dupont og Stanislaw Aniolkowski, men da polakken synes formsvag, bør der blive satset på deres normale førstesprinter. Belgieren har haft en svær tid med et uforklarligt formdyk, men han er på rette vej igen. Det så vi i den hårde spurt i Sønderborg og senest i Poitou-Charentes, hvor han uden et svaj fra Consonni måske havde slået Viviani på 3. etape. Desværre er det ret usandsynligt, at han og holdet klarer sig i et sidevindsræs, men i en klassisk spurt burde han kunne gøre det hæderligt, hvis det med begrænset støtte lykkes ham at positionere sig ordentligt inden svinget. Holdet har også formstærke Milan Menten , men i denne form for spurt burde han være for langsom.

En spændende joker er Stefan Bissegger. Han er bestemt ikke sprinter, men sidste år blandede han sig i spurterne. Det er ikke sikkert, at han vil gøre det denne gang, men hvis han er frisk på at give den et skud, viste han sig sidste år ganske god i positionskampen. Han mangler topfarten, men i en teknisk finale er det ikke afgørende for at lave et resultat. Bedst chance burde han dog have i et sidevindsræs, hvis han kan snige sig med, selvom hans hold er meget svagt.

Qhubeka har Max Walscheid , der på det seneste har haft et hav af chancer, men klart har dokumenteret, at han slet ikke har fordums fart. Positionering magter han slet ikke, og Qhubekas tog er et af de svagere til en dag med et sent sving. Hans store chance er et sidevindsræs, for her har han trods et svagt hold vist sig ganske stærk. Kan han komme med hjem i et mindre felt, bliver positionskampen mindre intens, og så står han med en fair chance for at lave et resultat. I en almindelig spurt bliver top 10 svær.

Endelig er der Arne Marit. Belgien har mest ageret lead-out i sit første år, men han har kørt et par gode spurter på det seneste med en 6. plads i Norge og en 5. plads i GP Jef Scherens. Det er klart, at han og holdet blæser helt væk i sidevinden, så hans chance kommer i et fuldt felt. Får vi det, vil han formentlig have det meget svært i positionskampen, men finder han en ordentlig plads, skal det blive spændende at blive klogere på hans fart.

Skulle deres sprintere ryge af i sidevinden, kan Christophe Laporte, Sonny Colbrelli, Mike Teunissen, Jonas Rickaert, Tosh van der Sande, Mads Würtz Schmidt og Michael Mørkøv køre gode spurter, men de vil formentlig være oppe mod hurtigere folk. I et sidevindsræs vil Greg van Avermaet og Oliver Naesen måske også blande sig, men de kan ikke vinde. I en klassisk spurt kan man derudover forvente, at Astana vil prøve med Yevgeniy Gidich eller Fabio Felline, Israel SUN med Alexis Renard, Norman Vahtra eller Tom van Asbroeck, BikeExchange med Alexander Konychev eller Barnabas Peak, Ineos med Ben Swift, Movistar med Ivan Garcia Cortina og FDJ med Jake Stewart, men de bør ikke have en chance i denne form for spurt.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Alvaro Hodeg

Outsidere: Caleb Ewan, Phil Bauhaus, Mads Pedersen, Danny van Poppel, Elia Viviani

Jokers: Fernando Gaviria, Peter Sagan, Cees Bol, Timothy Dupont, Stefan Bissegger, Max Walscheid, Arne Marit

SE VUELTAEN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-