Optakt: 1. etape af Criterium du Dauphiné

Ruten

Criterium du Dauphiné byder altid på mindst to chancer for sprinterne, og meget ofte kommer den første af disse på mandagens etape, inden bjergene tårner sig op i løbets anden halvdel. Det vil også være tilfældet i år, men den første linjeløbsetape er alt andet end flad og byder i år på ganske kuperet terræn. En afsluttende rundstrækning med en lille bakke bare 4 km fra mål vil være det perfekte afsæt for angreb, og dermed skal de hurtige folk grave dybt, hvis de vil have chancen for at spurte om sejren på 1. etape af årets Criterium du Dauphiné.

I alt skal der tilbagelægges 179 km mellem Valence og Saint-Just-Saint-Rambert. Startbyen ligger i det flade terræn omkring Rhone-floden, men lige på grænsen til det kuperede Massif Central, hvor målbyen er placeret. Fra start begiver man sig direkte ind i det bakkede terræn, idet man kører mod vest op ad kategori 2-stigningen Col de Leyrisse (8,5 km, 4,5%), der har top allerede efter 9 km. Efter en lille nedkørsel går det videre mod øst over en ikke-kategoriseret stigningen, inden en nedkørsel og et kort fladt stykke fører mod nordøst frem til bunden af kategori 4-stigningen Col de Desaignes (5 km, 4,5%), hvis top rundes efter 46 km. Derefter er det direkte ind på kategori 3-stigningen Cote de Saint-Agrève (6 km, 5%), inden man efter 54 hårde kilometer når toppen i mere end 1000 m højde.

Efter den hårde indledning venter en lettere fase, mens man fortsætter gennem let faldende terræn mod nordvest og nord frem til den lille kategori 4-stigning Cot de Terrière (1,6 km, 6,3%), der har top efter 89,5 km. Herfra fortsætter man gennem faldende og fladt terræn mod vest, nordvest og til slut nordøst frem mod målbyen. Her bliver terrænet atter mere kuperet, når man rammer kategori 4-stigningen Cote de la Croix de Marlet (2,2 km, 4,7%), der har top efter 139 km, inden man efter et par mindre bakker ved 150,5 km-mærket rammer den afsluttende rundstrækning. 4 km senere krydses målstregen for første gang.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 12 km lange rundstrækning i det kuperede område sydvest for målbyen. Fra start kører man mod sydvest og syd gennem relativt fladt terræn, indtil man i det sydligste punkt drejer mod vest for at køre op ad kategori 4-stigningen Cote du Barrage de Grangent (1,3 km, 4,5%), der har top med bare 4 km igen. Herefter går det nedad mod nord ad en lang, lige vej, inden det flader ud på de sidste 2 km, hvor der blot er et blødt sving med 1700 m igen. Herefter buer vejen let ind på den 600 m lange, 6 m brede opløbsstrækning, der stiger ganske let.

Etapen byder på i alt 2836 højdemeter.

Saint-Just-Saint-Rambert har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Det ustabile vejr, der har præget Sydeuropa gennem det meste af foråret, fortsætter endnu en dag. Mandag Bliver hovedsageligt skyet med kun enkelte kig til solen, og efter kl. 14 er der en risiko på 30-40% for den klassiske tordenbyge. Temperaturen vil nå 23 grader, og der vil bare være en ganske svag vind fra skiftende retninger, til slut fra sydøst. Det giver skiftende vindretninger hele dagen. På den sidste rundstrækning vil der være sidemodvind ned til bunden af stigningen, hvor der vil være sidemedvind. Herefter vil der være sidemedvind på stykket hjem til mål, herunder på opløbsstrækningen.

Analyse af prologen

Skru tiden tilbage til februar. Efter en knusende overlegen sejr på enkeltstarten havde Geraint Thomas kurs direkte mod den samlede sejr i Volta ao Algarve. En sær Sky-taktik på løbets afsluttende kongeetape betød, at Michal Kwiatkowski fik lov at køre med et stort udbrud hjem og derved med en etapesejr stjæle den samlede sejr fra sin holdkammerat. En skuffet Thomas havde svært ved at skjule sin ærgrelse, men forsøgte at holde sig til diplomatiske vendinger.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Skru derefter tiden tilbage til marts. Efter et godt holdløb og en overbevisende præstation på 3. etape havde Thomas sikret sig førstepladsen i Tirreno-Adriatico og var med få kilometer tilbage af kongeetapen klar til at sætte det afgørende angreb ind, som skulle konfirmere en sikker samlet sejr. Da han skiftede til de store klinge for at gøre sig klar, hoppede kæden imidlertid af, og med ét forsvandt den samlede sejr atter fra Thomas. Igen var det Kwiatkowski, der udnyttede situationen og efter sit arbejde for Thomas holdt sig så langt fremme, at det i stedet blev polakken, der løb med den samlede sejr. En skuffet Thomas havde svært ved at skjule sin ærgrelse, men forsøgte at holde sig til diplomatiske vendinger.

Og skru så tiden et par timer tilbage. Thomas var blandt de helt store favoritter til at vinde prologen i Criterium du Dauphiné, men hans endeløse serie af uheld fortsatte, da han (naturligvis selvforskyldt) skred ud i et sving og mistede alle muligheder for at tage løbets førertrøje. En fænomenal afslutning, der betød, at han blot tabte 21 sekunder, vidnede om, at han meget vel kunne have taget den samlede sejr, hvis han havde holdt sig på cyklen, men igen havde uheld eller dumme omstændigheder frarøvet ham en sandsynlig sejr. Og hvem drog fordel? Det gjorde såmænd holdkammeraten Kwiatkowski, der kunne sole sig i sin tredje førertrøje opnået efter uheld fra sin walisiske ven. En skuffet Thomas havde svært ved at skjule sin ærgrelse, men forsøgte at holde sig til diplomatiske vendinger.

Kan I se et mønster? Naturligvis er det i høj grad tilfældigheder, der har givet sig udslag i de tre resultater, men det er alligevel pudsigt, hvordan Kwiatkowski nu i tre ud af tre etapeløb, hvor han og Thomas har været til start sammen, har kunnet lukrere på enten taktiske omstændigheder eller walisisk uheld til at slå sin holdkammerat i situationer, hvor briten har lignet stærkeste mand. Naturligvis kan man ikke vide, om Thomas i dag vitterligt havde vundet med prologen, men det må være hævet over enhver tvivl, at styrtet kostede ham mere end 21 sekunder. Og med tanke på de enkeltstarter, Thomas har kørt i 2017 og 2018, synes det meget sandsynligt, at han havde været i gult, hvis han ikke havde givet den lidt for meget gas i et dumt sving i Valence.

Der er næppe tvivl om, at Thomas har lyst til bryde tudende sammen og formentlig igen ønsker Kwiatkowski hen, hvor peberet gror, men i det større billede har han nu al mulig grund til at være svært tilfreds med dagens udfald. Det kan godt være, at styrtet betød, at han blev berøvet muligheden for at vinde tid på flere af sine rivaler, men det var stadig kun ganske få, han tabte til, og for de flestes vedkommende var der tale om ganske få sekunder. Kun tidstabet til Damiano Caruso, Neilson Powless, Julian Alaphilippe, Brent Bookwalter, Bob Jungels, Gianni Moscon og Kwiatkowski var på mere end 5 sekunder, og det er på ingen måde alarmerende med tanke på, hvad der venter. Efter holdløbet kan han således meget vel alligevel ende med kun at have holdkammerater og måske de to BMC-ryttere foran sig, og på papiret er han blandt de navne den klart bedste klatrer.

I det hele taget kan Sky kun se tilbage på dagens etape med stor, stor tilfredshed. Det er ikke nogen hemmelighed, at briterne som regel kommer blæsende ind til dette løb, hvor deres mange stjerner efter et par uger på Teide-vulkanen i Tenerife har fået opbygget Tour-formen. Det synes bestemt også at være tilfældet i dag, hvor det ikke blot var Thomas, der imponerede og cementerede sin status som løbets favorit - særligt fordi han slap fra styrtet med mindre overfladiske knubs. Efter en dybt skuffende klassikerkampagne, hvor han slet ikke var på sit 2017-niveau, er Kwiatkowski nu for alvor tilbage med den styrke, han viste i starten af året, og bekræftede den fremgang, han har gjort på sin tempocykel i det seneste års tid, og også stortalentet Gianni Moscon fik endelig vist den klasse, vi alle ved, han har. Faktisk var eneste minus vel vel Jonathan Castroviejo, hvis 9. plads ikke helt stod mål med forventningerne, og med Dylan Van Baarle i top 15 har holdet allerede nu markeret sig som det markant stærkeste.

Dermed er der lagt op til en knusende sejr på 3. etape, hvor Kwiatkowski og Thomas kan opbygge et solidt forspring til deres værste rivaler, ligesom man kan give Moscon et afsæt for måske at fungere som en mulig plan C. Derefter venter den helt store test i bjergene, men efter dagens præstation tyder meget på, at savnet af Chris Froome vil være til at overse. Thomas ligner i hvert fald atter den rytter, der sidste år klatrede i verdensklasse i Tour of the Alps, ligesom der er al mulig grund til at tro, at Kwiatkowski kan bygge videre på den klatrefremgang, han viste i sidste års Tour. Logikken siger stadig, at de sidste fire dage bliver for svære for polakken, men efter dagens lovende start kan man bestemt ikke udelukke, at det er i denne uge, at han for alvor vil få smag for en ny rolle som klassementsrytter også i bjergløb.

De fleste af klassementsrytterne fik den ventede lussing af Sky i dag, men der er dog også andre, der har grund til at være svært tilfredse. Det gælder særligt Bob Jungels, der angiveligt er lettere end nogensinde og i disse dage sprængfyldt med selvtillid, og som med en 7. plads på en rute, der ikke just var hans kop te fik en fremragende start på løbet. For ham gælder som for Kwiatkowski, at de sidste fire dage kan blive en anelse for svære for en mand, der kun klatrer med de bedste, når silken er slidt af de lette folk, men formen er i hvert fald bedre, end han kunne have ønsket sig. Også hans holdkammerat Julian Alaphilippe kom med en 17. plads på en powerrute, der slet ikke passede ham, ganske fornuftigt ud af starthullerne, og dermed står Quick-Step foreløbig med to gode kort på hånden. Nu udestår blot at se, om Jungels klatrer godt nok, og om bjergene bliver for lange for Alaphilippe - og så har man klatreren Laurens De Plus som en spændende joker, efter at belgieren fortsatte sit bemærkelsesværdige comeback fra det slemme styrt i Sydafrika med at køre sig til en lovende 22. plads.

Også BMC kan været tilfredse med et udgangspunkt, der bragte Brent Bookwalter tilbage på sporet efter nogle sløje præstationer i Californien og Yorkshire, og som tillod førstemanden Damiano Caruso at vinde tid på de fleste rivaler. Lidt malurt i bægeret kom i form af det store tidstab til holdets tredje klassementsrytter, Dylan Teuns, men da det alligevel ville have været overraskende at se belgieren fremme i et decideret bjergløb, er det nok et tab, der er til at leve med for amerikanerne.

Blandt de tunge drenge, der primært har blikket rettet mod Tour de France, er der særligt grund til at hæfte sig ved den fine 29. plads til Ilnur Zakarin, der efter sin transformation fra tempo- til bjergrytter bestemt ikke har været fan af etaper som denne. Set i det lys var dagens præstation betydeligt bedre end ventet, ikke mindst fordi Zakarin i de senere år har været en langsom starter i grand tours og altid har toppet i den tredje uge. Måske er han derfor i virkeligheden allerede for god nu. Det ved vi meget om efter de fire store bjergetaper.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Mange af de øvrige favoritter endte i stort set samme tid som Thomas. Blandt andre Marc Soler, Pello Bilbao, Adam Yates, Romain Bardet, Vincenzo Nibalii, Tiesj Benoot, Jaime Roson og Pierre Latour sluttede tæt på waliseren, og det kan de fleste være tilfredse med. Det gælder særligt Bardet og Benoot, der virkelig kunne have frygtet en lussing på en rute som denne, men som kom ganske hæderligt fra en disciplin, de bestemt ikke er fan af. Yates kan også være fint tilfreds med udfaldet på en powerrute som denne, ligesom Pello Bilbao fik bekræftet, at der stadig er noget af Giro-formen tilbage. Roson forsvarede sig fint i svært terræn for en ren klatrer som ham, men hans kaptajn Soler havde efter de fine præstationer på enkeltstarterne i Ruta del Sol og Paris-Nice nok håbet på en anelse mere i dag. Det samme havde den franske mester Latour, men han har trods alt aldrig været specialist på korte ruter som denne.

Skal man pege på en taber, må det være Dan Martin, der ikke burde tabe tid til en fyr som Bardet på en prolog som denne. Naturligvis skal man ikke sætte alarmklokkerne i gang på baggrund af 6,6 flade kilometer, men det er alligevel påfaldende, at det IGEN er UAE, der ender som tabere. Der venter naturligvis masser af terræn, hvor Martin kan rette op på situationen, men tror man på momenumbegrebet, kan man ikke lade være med at falde hen over, hvordan de ambitiøse arabere, der havde den helt store tegnebog fremme sidste efterår, tilsyneladende får fra nedtur til nedtur til nedtur.

En anden taber var Emnauel Buchmann, der efter nogle ganske lovende præstationer i kampen mod uret, måske havde håbet på at vinde et par sekunder på flere af klatrerne. Det lykkedes bestemt ikke, og tyskeren er helt sikkert ikke i strålende humør, når han kryber til køjs i aften. På den anden side vil 6,6 km aldrig være en gave til den tyske dieselmotor, og heldigvis har han også udsigt til et bjerg eller to, hvor han kan få sin revanche.

Endelig var der de mange klatrere, der altid har haft det meget svært i kampen mod uret og fik de ventede tæsk i en disciplin, de formentlig ønsker helt ud af cykelsporten. Det gælder folk som David Gaudu, Matteo Fabbro, Alexis Vuillermoz, Antwan Tolhoek, Edward Ravasi, Robert Power, Simone Petilli, Guillaume Martin og Warren Barguil. Elle kan de imidlertid nu glæde sig over, at der ikke venter flere individuelle tempokilometer i resten af løbet, og deres tidstab er heldigvis så begrænset, at det i det overordnede spil næppe vil være afgørende.

Dagens måske største taber var Jos Van Emden, der igen måtte se sig henvist til en frustrerende andenplads. Denne gang var det ikke hans onde ånd, Rohan Dennis, der stod i vejen for hollænderen, men i stedet en overraskende stærk Kwiatkowski. Det er svært ikke at unde den loyale hollandske hjælper endnu en stor sejr som supplement til den store triumf i Giroen sidste år. Han er en af de få, der synes at være med i front hver eneste gang, hans type rute er på programmet, men af en eller anden grund er der altid én mand, der er bedre.

Knap så skuffet kan Victor Campenaerts være. Europamesteren er som bekendt bedst over lange distancer, og derfor er der efter dagens præstation og 3. pladsen på 1. etape i Giroen, faktisk grund til at være ganske optimistisk. De to løb har nemlig vist, at belgieren også kan begå sig på kortere ruter, og med tanke på, at der er betydeligt flere af den type enkeltstarter end de lange maratondistancer burde der gemme sig et par førertrøjer og sejre i Campenaerts i de kommende år. I det hele taget blev det en god dag for Lotto, idet Jens Keukeleire med en temmelig chokerende 8. plads bekræftede superformen fra Belgium Tour, og nu har førertrøjen inden for rækkevidde på de kommende etaper.

Det samme har Patrick Bevin, der med sin 5. plads atter understregede den imponerende fremgang, han har oplevet siden han skiftede til BMC. Andenpladserne i Baskerlandet og Californien blev fulgt op af en 5. plads her, som måske kan omsættes i en gul drøm i de kommende dage. I hvert fald passer de kommende to etaper ham glimrende, og for et sponsorhungrende BMC-mandskab vil et par dage i centrum for cykelverdenen ikke være til at sige nej til.

Der var også lovende præstationer fra Matthias Brändle, der efter et meget sløjt forår og et styrt i Romandiet nu endelig synes tilbage på rette vej i sin favoritdisciplin, fra Daryl Impey, Niki Terpstra og Mike Teunissen der fortsætter det positive indtryk i en generelt god sæson, og fra Lawson Craddock, Lars Boom og Fabio Felline, der alle er på vej tilbage efter diverse helbredsproblemer. Og så er der grund til at hæfte sig ved de lovende præstationer fra talenterne Alexander Edmondson, Benjamin Thomas og Neilson Powless, der alle bekræftede potentialet, og sidstnævnte gav endda håb om, at han sammen med Tolhoek kan udgøre en spændende ung LottoNL-duo til klassementskampen i de sidste dage.

Klassementskamp bliver der imidlertid ikke meget af de kommende dage. De to næste etaper er sprinternes eneste muligheder i løbet og handler alene om overlevelse for løbets topnavne. Det er formentlig til glæde for en øm Thomas, der godt kan bruge sig et par dage til at komme sig over skavankerne. På den anden side venter der nok en byge af nye uheld og venter på waliseren. Heldigvis kan Sky så glæde sig over, at det som regel blot betyder, at Kwiatkowski ender øverst på podiet…

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Favoritterne

De kommende to dage sættes klassementskampen på pause, da det mandag og tirsdag gælder de to letteste lineløbsetaper. Der er imidlertid intet, der er let i Dauphiné, og begge dage har ganske kuperede profiler. Særligt mandagens etape er ganske svær, og det er bestemt ikke nogen given sag, at de hurtige folk vil kunne sidde med hjem til afslutningen.

Etapen kan på papiret se let ud, men skal bestemt ikke undervurderes. De første 50 km er knaldhårde og er perfekte til at skabe et ganske stærkt udbrud. Den midterste del er dog ganske let, og da klassementet er tæt, vil det hele formentlig kunne holdes nogenlunde under kontrol frem til rundstrækningen. Her vil der utvivlsomt komme angreb, og det kan ikke udelukkes, at det vil lykkes for en puncheur at snige sig væk til slut. Mest sandsynligt er det dog, at det ender i en reduceret massespurt, men man skal formentlig være en ganske hårdfør type for at have en chance for at spurte efter en hård dag som denne.

Den knaldhårde start er som skabt til angreb, og derfor vil vi med stor sandsynlighed se en ganske aggressiv start. Særligt Thomas De Gendt, der i år vel har været stærkere i udbruddene end nogensinde tidligere, elsker en start som denne og vandt sidste år 1. etape på en lignende rute. Der er meget stor sandsynlighed for, at belgieren sammen med en gruppe meget stærke folk vil kunne køre væk, og det sætter scenen til et ganske hårdt og uforudsigeligt løb.

Når udbruddet er kørt, vil det formentlig være så stærkt, at det ikke kan få meget snor. Nogle af sprinterne kan sagtens være blevet sat i den indledende fase, og det vil derfor tage lidt tid, inden der vil ske en regruppering i den formentlig eneste rolige periode i løbet. Herefter bliver det interessant at se, hvem der tager kontrol. Sky vil næppe gøre alverden for at forsvare trøjen og har allerede et halvt øje på onsdagens holdløb. Det er klart, at de ikke tager risici i klassementet, men man ligger næppe søvnløs, hvis en mand som De Gendt får et par minutter mandag. Derfor vil det nok være op til andre hold at stå for jagten

Mest oplagt er det, at Vital Concept og Dimension Data skal tage ansvar. Begge har de hårdføre sårintere og er her uden klassementsambitioner, så deres største mål er de første to etaper. Skal deres deltagelse have mening, skal de gå efter sejren på denne etape, og derfor må de forventes at påtage sig en del af arbejdet. Ingen af dem er dog specielt stærke, og de vil formentlig skulle bruge hjælp for at hente et formodet stærkt udbrud.

Sunweb er her primært for spurterne, men Phil Bauhaus er formentlig for tung til finalen. På den anden side har de i Mike Teunissen en fin plan B, og da holdet ikke skal køre klassement, kan de lige så godt give den et skud. Bora har i Pascal Ackermann og Jay McCarthy både en rigtig sprinter og en holdbar afslutter og burde også have interesse.

Endelig er der Lotto Soudal og BMC. Belgierne har en stor chance for at få Jens Keukeleire i trøjen, men hvis de har De Gendt i udbrud, vil de ikke satse alt på en spurt. Det kan dog tænkes, at muligheden for en førertrøje får dem til at køre mere defensivt, og det kan betyde, at de holder sig i feltet og i stedet jagter. BMC har en stor chance for at tage trøjen med Patrick Bevin, men skal samtidig spare sig til holdløbet, der er et stort mål. Derfor er det usikkert, hvor meget de vil investere.

Derfor burde der være nok interesse i at hente udbruddet, og det mest sandsynlige er, at der skabes samling på rundstrækningen. Den er ganske kuperet, men den sidste stigning er næppe svær nok til at køre væk. En fyr som Julian Alaphilippe har måske punchet til at slå et hul, men de sidste fire kilometer er stort set uden sving og favoriserer et felt. Derfor er det mest sandsynligt, at det vil samles til en reduceret massespurt, men den hårde rute betyder, at vi forventer, at det bliver for hårdt for de mere rene sprintertyper som Bauhaus, Ackermann og Fabio Jakobsen.

I stedet vil vi pege på Bryan Coquard som vores favorit. Det har bestemt ikke været to lette sæsoner for den lille franskmand, der efter balladen på Direct Energie slet ikke slog til i rollen som kaptajn for Vital Concept. Trods en sejr i Oman har han i det seneste års tid været en skygge af den rytter, der for et par år siden var en vindermaskine og endda sluttede som nr. 4 i et hårdt løb som Amstel Gold Race. Nu synes han imidlertid at være på vej tilbage. Han vandt en knaldhård puncheurspurt i Dunkerque i begyndelsen af maj, og i Belgium Tour viste han igen sine klatreevner med en top 10 på kongeetapen, der inkluderede to passager af Mur de Huy, ligesom han besejrede blandt andre en stærk André Greipel i en ren massespurt. Han er endnu ikke den gamle rytter, der kørte finale i Amstel, men han nærmer sig.

Læs også

Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb

Dermed burde en kuperet rute som denne være guf for en klatrestærk sprinter som Coquard, der i dag kørte så god en prolog, at han i teorien med to etapesejre kan komme i samme tid som Kwiatkowski. Det vil tjene som ekstra motivation forud for denne etape. Måske er Jakobsen og Bauhaus hurtigere end ham, men de får svært ved at overleve. Der er heller ingen garanti for, at den lidt ustabile Coquard kommer med hjem, men han burde klare dette terræn. Han er ikke så positioneringsstærk, men den rette lette finale taler til hans fordel, og han burde trods alt i finalen have Quentin Pacher og Kevin Reza til at køre sig frem. Vi tror på, at Coquard endelig vender bøtten og tager en stor WorldTour-sejr på 1. etape.

Jens Keukeleire fik ødelagt sin klassikersæson af sygdom, men at sige at han er tilbage i form, vil være en underdrivelse. Belgieren er igen flyvende, efter at han blev nr. 2 på kongeetapen i Belgium Tour, hvor han blandede sig med alle ardennerspecialisterne på Mur de Huy og sammen med Jelle Vanendert dominerede finalen. Sammen med en fremragende enkeltstart gav det ham hans anden sejr i træk i sit hjemmebaneløb, og i dag bekræftede han den gode form med en forrygende prolog, der betyder, at han har førertrøjen inden for rækkevidde. Dermed burde han uden problemer kunne overleve bakkerne i finalen, og selvom han bestemt ikke er ren sprinter, vil han have gode muligheder, hvis de hurtigste falder fra. Hans Vuelta-etapesejr for et par år siden vidner om evnerne i en spurt efter et hårdt løb, og kan Tiesj Benoot og Victor Campenaerts få ham frem, har den formstærke belgier en stor chance for at tage både sejr og førertrøje.

Dauphiné er et af de WorldTour-etapeløb, der har været bedst for Edvald Boasson Hagen. Nordmanden elsker de kuperede ruter og plejer altid at komme ud af de norske løb i fremragende form. I år var han imidlertid ikke voldsomt imponerende på hjemmebanen, og han har generelt haft et svært år, efter at klassikersæsonen blev skæmmet af en galdeblæreopeation i januar. Boasson Hagen har hverken klatret eller spurtet på sit gamle niveau, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde denne etape. På papiret er han trods alt en af feltets hurtigste folk, og han burde ikke have problemer med at overleve stigningerne. Hans hold er temmelig svagt, men han har stor erfaring i positionering og burde være længere fremme på toppen af stigningen end mange af rivalerne. Falder de hurtigste fra, vil Boasson Hagen have en glimrende chance for at vinde en spurt her.

Det lykkedes ikke for Patrick Bevin at vinde dagens prolog, men med en fjerdeplads fik han atter bevist, at han nu skal regnes som en af verdens førende tempospecialister. Han bekræftede samtidig den superform, han viste i både Yorkshire og Californien, hvor han klatrede fremragende, og dermed burde han heller ikke have de store problemer i dette terræn. En andenplads er nok til at tage førertrøjen, og det vil være en stor ting for et sponsorsøgende BMC-hold, der jagter opmærksomhed. Han er måske ikke ren sprinter, men top 5 i en massespurt i Tirreno er blot seneste vidnesbyrd om hans hurtighed. Falder de rigtige sprintere fra, kan han regne med fremragende støtte fra et af de bedste lead-outs af hårdføre folk, og det kan sagtens være nok til at sende Bevin til tops både på etapen og i klassementet.

Med sejren i Tour Down Under fik Daryl Impey en drømmestart på sæsonen, men desværre har han ikke helt kunnet tage den gode form med sig til Europa. Han var ganske vist stærk i Amstel Gold Race og Volta a Catalunya, men fandt aldrig helt de samme ben som i Australien. Senest kørte han dog stærkt ved Hammer Series i Stavanger og kørte en flot prolog i dag, og dermed synes han at være på et højt niveau. Han klatrer formentlig bedre end alle de hidtil nævnte, og han vil derfor elske en kuperet finale som denne. Problemet er, at det kneb lidt med spurterne i Catalonien, og selvom han tidligere har vundet deciderede massespurter i Baskerlandet, kan man frygte, at han ikke længere er helt hurtig nok til at slå de mere typiske afsluttere, særligt fordi hans hold af unge klatrere næppe er det bedste til at køre ham frem.

Bora kører som udgangspunkt for Pascal Ackermann, men vi tror, at det bliver for hårdt for den unge tysker. Heldigvis har det tyske mandskab en yderst kapabel plan B i Jay McCarthy, der i år endelig har fået sit store gennembrud. Det blev til en stor sejr i Cadel Evans Great Ocean Road Race, hvor han som eneste mand fra det sene udbrud holdt Elia Viviani bag sig i psurten, og i Baskerlandet vandt han løbets eneste massespurt. Dermed viste han sine evner som afslutter efter en hård dag i kuperet terræn, og han har generelt i år spurtet fremragende. De mange tung folk på holdet falder formentlig fra, men McCarthy viste særligt i Baskerlandet fremragende positioneringsevner. Dagens prolog vidner samtidig om god form. Der er hurtigere folk end ham, men i en reduceret massespurt er han bestemt ikke uden chancer, hvis han spurter som i Baskerlandet.

Bliver etapen for hård for de mere klassiske sprintere? Størst chance har nok supertalentet Fabio Jakobsen, der i sin første sæson som professionel til fulde har levet op til al den hype, han skabte som U23-rytter. Det er allerede blevet til sejr i den stigende spurt i Nokere Koerse og en fantastisk sejr i sprinternes verdensmesterskab, Scheldeprijs, samt senest en nærmest legende let spurtsejr i den stigende spurt på 1. etape af Tour des Fjords. Det norske løb viste dog også, at han fortsat har sine begrænsninger på stigningerne, og selvom han i teorien er en holdbar type, har vi en frygt for, at dette bliver for hård kost. Det hollandske stortalent har dog vundet U23-udgaven af Eschborn Frankfurt, så uden klatreevner er han ikke. Sidder han med hjem til slut, vil han være favorit.

Det er heller ikke umuligt for Pascal Ackermann at holde hjem. Den store tysker har efter en ikke specielt imponerende første sæson fået sit gennembrud i år, først med flere flotte spurter mod hele verdeneliten i Abu Dhabi, siden med et hav af podieplaceringer i de belgiske semiklassikere og slutteligt med den store WorldTour-sejr på sidste etape i Romandiet. Han led dog voldsomt på stigningerne i det schweiziske løb, og det var ikke let for ham at nå frem til sidste etape. Logikken siger derfor, at denne etape bliver for hård for tyskeren, men uden chance er han trods alt ikke. Kommer han med hjem, har han i McCarthy en forrygende lead-out man (Rudiger Selig sidder næppe med hjem denne gang).

Løbets mest rene sprinter er Phil Bauhaus, og selvom han ikke er helt så tung som tidligere, vil det trods alt være en overraskelse, hvis han kan overleve i så svært terræn. Når det kommer til ren hurtighed, er han imidlertid formentlig løbets allerskarpeste afslutter, efter at han i år slog de fleste af topsprinterne ved den store sejr i Abu Dhabi og sidste år blev nr. 2 i Sparkassen Münsterland, hvor nærmest hele sprintereliten var samlet. Sidste år vandt han en sprinteretape i dette løb, men det var på en betydeligt fladere rute, og skal han gentage den triumf, skal det formentlig i stedet være tirsdag. Men det er klart, at han er livsfarlig, hvis han skulle få sin tunge krop med over sidste stigning og bliver afleveret godt af Mike Teunissen.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

Hvad med Julian Alaphilippe? Det ville ligne den lille franskmand dårligt ikke at komme ind til dette løb i flyvende form, og han kan næppe holde sig tilbage på den sidste stigning. Skal man pege på en rytter, der kan køre alene hjem, eller slå til i en spurt i et sent udbrud, er han vel bedste bud, særligt fordi der er få, der kan matche hans punch på en stigning som denne. Også i en spurt vil han formentlig blande sig, hvis Jakobsen som ventet er faldet fra, men her kan han få det svært. Han har nemlig i den seneste tid ikke spurtet helt så godt, som han gjorde i starten af sin karriere, hvor han var tæt på at vinde massespurter både her og i Catalonien.

Michal Kwiatkowski er helt åbenlyst i storform, og når han er det, er han meget svær at holde tilbage. Polakken er som bekendt en ganske hurtig fyr, der i Tirreno blev nr. 4 i en massespurt og har opnået samme placering i en massespurt i Vueltaen i 2016. Denne kuperede finale passer ham ganske glimrende, og det skulle heller ikke undre, om han sammen med Alaphilippe og lignende typer kunne finde på at angribe i finalen. Kwiatkowski er en mester i at positionere sig, og han har hurtigheden til at vinde, hvis de mere rene sprintertyper er faldet fra.

Bliver det som ventet for hårdt for Bauhaus, vil Sunweb kunne spille deres hollandske kort, Mike Teunissen. Det unge talent har i år virkelig taget et stort skridt op og kørte en fremragende brostenssæson. Det var dog hans mange topresultater i spurterne i Paris-Nice (samt hans andenplads i Dwars door Vlaanderen), der vidner om hans evne til at afslutte efter en hård dag som denne, og han vil helt sikkert være ivrig efter at få sin chance. En 14. plads i dag viser i hvert fald, at formen allerede nu sidder i skabet igen.

Hvad skal man tro om Fabio Felline? Normalt ville italieneren, der tidligere har vundet en massespurt i Baskerlandet, være blandt de helt store favoritter. Desværre er det italienerens comebackløb efter den omgang toxoplasmose, der kostede ham hele sidste efterår og dette forår. Hans fine prolog i dag var ganske opløftende, men det er klart, at der er lang vej fra en 6 km lang enkeltstart til 179 km i kuperet terræn. Vi vil ikke spille mange penge på, at Felline sidder med hjem. På den anden side gjorde han det i dag bedre end ventet, så man skal aldrig sige aldrig. Som alternativ har man Kiel Reijnen , der egentlig er specialist i spurter efter hårde dage, men desværre har været alt andet end holdbar på WorldTouren og derfor næppe sidder med hjem. I sidste instans kan det ende med, at Gianluca Brambilla skal enten spurte eller angribe, men han kan næppe omsætte det i en sejr.

Lidt det samme kan siges om Jhonatan Restrepo. Sidste forår var han i Tour Down Under og Cadel Evans Great Ocean Road Race fremragende kørende som afslutter i kuperet terræn, og det vidner om hans evner på en etape som denne. Desværre har han siden da været i nærmest katastrofal form, tilsyneladende uden nogen oplagt forklaring. I dag kørte han dog en fornuftig prolog, og det kunne indikere, at han måske er på vej tilbage. Vi vil se det, før vi tror det, men er han igen 2017-udgaven af Restrepo, er han hurtig nok til at vinde en spurt som denne.

Heinrich Haussler kom efter sidste års skadesmareridt fint tilbage i klassikerne. Det er klart, at han aldrig igen bliver som i 2009, men han viste særligt i Paris-Nice, at han faktisk nu klatre ganske fint igen. Derfor burde han kunne sidde med hjem her, men til gengæld spurter han næppe godt nok til nu om dage også at kunne vinde. Bahrain har også talentfulde Ivan Garcia, der formentlig er førstevalg, hvis han sidder med hjem, men har næppe hverken holdbarheden eller hurtigheden til at vinde.

Endelig er der Dion Smith. Den unge newzealænder gennemførte sidste år Touren, og så i BinckBank Tour ud til at have taget næste skridt op. Desværre konfirmerede han ikke potentialet i klassikerne, men i Belgium Tour var han endelig tilbage. Her blev det til en samlet 3. plads og en flot præstation på kongeetapen, og derfor er formen nu atter god. Han er holdbar og hurtig, men får dog nok alligevel svært ved at vinde. Xandro Meurisse vil måske også spurte for holdet, men han vinder ikke en spurt.

Andre ryttere, der kan tænkes at spurte med, er Romain Hardy, Sulien Simon, Alex Howes, Simon Clarke, Alexander Edmondson (hvis han mod forventning overlever), Tiesj Benoot, Oliver Naesen, Tony Gallopin, Gianni Moscon, Sven Erik Bystrøm, Valerio Conti, Michael Valgren og Pello Bilbao, men det er svært at se dem vinde i dette selskab.

Feltet.dks vinderbud: Bryan Coquard

Øvrige vinderkandidater: Jens Keukeleire, Edvald Boasson Hagen

Outsidere: Patrick Bevin, Daryl Impey, Jay McCarthy, Fabio Jakobsen, Pascal Ackermann,

Jokers: Phil Bauhaus, Julian Alaphilippe, Michal Kwiatkowski, Mike Teunissen, Fabio Felline, Jhonatan Restrepo, Heinrich Haussler, Dion Smith, Kiel Reijnen