Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Criterium du Dauphiné

Optakt: 1. etape af Criterium du Dauphiné

02. juni 2024 15:00Foto: Sirotti

Criterium du Dauphiné er i stigende grad blevet en sprinterfjendtlig affære, og det gælder i særlig grad i årets brutale udgave. Der er dog én etape, der burde lægge op til en relativt sikker massespurt, for selvom løbet igen i år starter med en af de lumske rundstrækningsetaper i Massif Central, hvor terrænet før har været ganske hårdt, er der denne gang skruet så voldsomt ned for klatreudfordringerne, at det er svært at tro, at løbets ellers ganske, ganske få sprintere ikke vil sikre sig muligheden for at spurte om den første førertrøje.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Da det fortsat blev arrangeret af avisen Dauphiné Libéré, startede løbet altid med en prolog i en af de store alpebyer, ganske ofte med en lille stigning undervejs. Siden ASOs indtog er rammerne blevet meget friere, og generelt er antallet af enkeltstartskilometer blevet kraftigt reduceret. Det førte i 2013 til, at man indledte løbet med en linjeløbsetape, og i 2015 og 2017 skippede man prologen til fordel for kuperede rundstrækningsløb, der blev vundet af hhv. Peter Kennaugh og Thomas De Gendt via udbrud, mens man i 2016 havde noget så eksotisk som en bjergprolog. I 2018 var der helt usædvanligt ingen lang enkeltstart, og derfor vendte prologen for en kort bemærkning tilbage, men siden har den igen været væk. I stedet synes arrangørerne at have forelsket sig i ideen om kuperede rundstrækningsløb, der både kan vindes fra udbrud og sene angribere, som De Gendt, Kennaugh og senest Brent Van Moer i 2021, eller i en spurt i en reduceret gruppe, som Edvald Boasson Hagen gjorde i 2019, hvor løbet ganske vist ikke åbnedes med en rundstrækning, og som Wout van Aert og Christophe Laporte har gjort de sidste to år. Det kuperede rundstrækningsformat genbruges i år, men i forhold til sidste år skrues der markant ned for sværhedsgraden med en næsten flad sidste rundstrækning, og da det i år er løbets letteste etape, synes det givet, at løbets få sprintere igen i år skal spurte om den første sejr.

 

Med en distance på 172,5 km er der skruet lidt op for længden af en etape, der igen i år afvikles på rundstrækninger i det kuperede Massif Central. Værtsbyen er denne gang Saint-Pourcain-sur-Sioule, hvor der er både start og mål, og man bruger det nu velkendte format med først en stor rundstrækning og siden et par omgange på en kort rundstrækning.

 

 

Den første rundstrækning er i år 113,7 km lang og er henlagt til det kuperede område sydvest for byen, der ligger i et fladt område umiddelbart øst for et meget kuperet terræn. Derfor er der relativt fladt, når man lægger ud med at køre ad lange, lige veje mod sydvest ned til dagens første udfordring. Den rammer man, når man drejer mod syd for at passere kategori 4-stigningen Cote de Jenzat (1,4 km, 6,9%), der efter 500 m med 4,7% stiger med 6-9% frem mod toppen, som runders efter 17,5 km. Den leder op til et plateau, som følges mod syd, inden man drejer mod vest for at køre op ad kategori 3-stigningen Cote de Gannat (2,5 km, 6,0%), der stiger med 6-7% over de første 2 km, inden den flader ud med 4,9% frem mod toppen, som rundes efter 26,9 km.

 

En let nedkørsel fører nu mod nordvest, inden man kører mod sydvest og nordvest igennem fladt terræn frem til dagens vanskeligste udfordring. Den melder sig, når man drejer mod nord for at køre op ad kategori 3-stigningen Cote de Chouvigny (2,4 km, 7,9%), der er en jævn stigning med top efter 44,4 km. Derfra fortsætter det med at stige, mens man kører mod nordvest og nord, indtil man efter 52 km når byen La Bosse, hvor man samlet har kørt op ad en 9,0 km lang stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,3.

 

Her drejer man mod nordvest for at køre ad en let nedkørsel tilbage til dalen, der nås efter 58,7 km. Nu kører man mod sydøst ad flade veje, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad en bakke (1,3 km, 4,8%), der har top efter 73 km. Derfra falder det mod nord ned til dagens spurt, der køres efter 77,3 km, hvorefter man kører mod vest, nord og nordvest ad lange, lige og let stigende veje, inden man drejer mod først nordøst og siden sydøst for nu at køre ad faldende veje ned til den afsluttende rundstrækning, som rammes efter 111,5 km. Herfra kører man frem til stregen, som krydses for første gang efter 113,7 km.

 

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 29,4 km lange runde. Den indledes med, at man kører mod sydvest, syd og igen sydvest ad lange, lige og kun let kuperede veje, indtil man når det sydligste punkt. Herfra zigzagger man sig skiftevis mod nordvest og nord igennem det let kuperede terræn, inden man i byen Montord, der på sidste omgang nås med 14,3 km, drejer mod nordvest. Kort efter rammer man en bakke (600 m, 6,4%), der på sidste omgang har top med 11,5 km igen.

 

Herfra fortsætter det med at stige, indtil man i det vestligste punkt drejer mod øst, hvorefter en næsten helt lige vej leder ind til mål. I starten er den kraftigt faldende, men til slut falder den kun let, den sidste kilometer med 1,2%. Den sidste bløde kurve kommer med 4500 m igen, og derefter er det en helt lige og 6 m bred vej, der leder frem til stregen.

 

Etapen byder på i alt 1953 højdemeter.

 

Saint-Pourcain-sur-Sioule har kun én gang tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb. Det var i Paris-Nice i 2015, hvor Michael Matthews vandt en massespurt foran Davide Cimolai og Giacomo Nizzolo.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Dauphiné er et sommerløb, men det har ikke altid været begunstiget af godt vejr. Heller ikke i år er starten specielt opløftende, da der lægges ud med en ganske kølig og kedelig søndag. Det vil være overskyet med en temperatur i målbyen på beskedne 14-15 grader, og der vil i starten være en bygerisiko på 60-70% - en risiko, der dog vil falde til 10-15% til de sidste par timer. Der vil være en let vind (13-14 km/t) fra nordnordvest, hvilket giver forskellige former for medvind til den anden stigning, hvorefter der generelt vil være forskellige former for modvind, indtil man igen får sidemedvind på det sidste stykke ind til målbyen. På den lille rundstrækning vil der først være sidemedvind og derefter mod- og sidemodvind, indtil man kort efter toppen af bakken får sidemedvind på den lange, lige vej ind til mål.

 

Favoritterne

Der var noget særligt over det, da Dauphiné altid startede med en prolog. Efter en maj måned med fokus på Giroen var det en helt ny verden, der åbnede sig, når de allerstørste navne ofte kom ned fra højderne og blev præsenteret én efter én på en søndag eftermiddag i juni. Det var det sande startskud til Tour de France, hvor jeg i hvert fald altid for første gang kunne mærke Tour-feberen melde sig.

 

Sådan er det ikke længere. En linjeløbsetape er ikke det samme som en prolog, og man får ikke på samme måde den individuelle præsentation af de hovedaktører, vi skal lære at kende frem over de kommende to måneder frem til afslutningen af Touren. Nu får de store navne i højere grad lov til at gemme sig i feltet, og de er slet ikke på samme måde til den første lille eksamen, som det var tilfældet i gamle dage, hvor formen med det samme blev testet lidt.

 

 

I stedet har arrangørerne valgt at give hurtige folk den første chance, men helt i tråd med løbets natur er 1. etape aldrig flad. Det er i virkeligheden en naturlig konsekvens af den nye trend med en start i det kuperede Massif Central, men det vil på sin vis også være naturstridigt, hvis de rene sprintere skulle boltre sig i det bjergrige løb. Det er da heller ikke lykkedes for en sådan rytter at vinde 1. etape, siden den nye trend blev indledt i 2013, og i stedet har disse kuperede rundstrækningsløb givet alle mulige tænkelige udfald i form af udbrudssejr, som da Thomas De Gendt og senest Brent Van Moer sejrede, succes til et sent angreb, som da Peter Kennaugh sneg sig væk, og spurtsejr i et reduceret felt, som da løbet i 2019 åbnedes med sejr til Edvald Boasson Hagen - i øvrigt nordmandens seneste af i alt 81 sejre -da Wout van Aert spurtede sig til sejr for to år siden, og da Christophe Laporte for et år siden sejrede, efter at Rune Herregodts havde været ”åh så tæt på” at blive den næste udbrudsvinder af en åbningsetape.

 

Det er ikke mærkeligt, at udfaldsrummet har været så stort for disse kuperede åbningsetaper. Det gode ved en prolog er nemlig, at det med det samme bringer et hold i førertrøjen, og dermed ved alle, hvem der skal tage ansvar. Det er der ikke en kæft, der aner, når etaperne er svære at fortolke - og det er præcis det, vi ofte har set i dette løb. Af gode grunde har løbet ikke tiltrukket mange sprintere i de seneste år, og når de få hurtige folk samtidig har været usikre på, om de kunne klare bakkerne, giver det sig selv, at der let har kunnet opstå et pokerspil i feltet. Det var præcis den uklarhed, De Gendt udnyttede til sin flotte udbrudssejr, og som Van Moer altså gentog for bare tre år siden, og vi har set lignende scenarier i eksempelvis Catalonien, hvor en vanskeligt fortolkelig åbningsetape tre gange i de seneste tolv udgaver er blevet vundet af udbrud.

 

Risikoen for den slags er imidlertid meget mindre i år. Efter min bedste hukommelse er dette den letteste af de rundstrækninger, der har været brugt til disse åbningsetaper, og denne gang bør der ikke være meget, der forhindrer løbets få sprintere i at give den et skud. Det er de faktisk også nødt til. Hvis deres deltagelse i løbet skal give mening, er de nødt til at gå efter denne etape, for det er den eneste, de med nogenlunde sikkerhed kan regne med at kunne kontrollere - og som en af blot to linjeløbsetaper uden mål på en stigning siger det sig selv, at de er nødt til at skyde på de få chancer, der er.

 

Derfor er denne optakt også betydeligt lettere at skrive end de tilsvarende optakter de seneste år. Jeg regner nemlig med et betydeligt mere begivenhedsfattigt forløb. Ag2r og Lidl skal lægge denne etape i et jerngreb, og det ved de fleste hold. Da de to efterfølgende etaper samtidig er langt mere oplagte til udbrud, vil det være at skyde sig selv i foden at bruge en pokkers masse kræfter på denne etape, der er alt for let at kontrollere. Ganske vist er historikken for udbrudssejre på denne indledende rundstrækningsetape god, men det bliver næppe denne gang, at statistikken forbedres.

 

I det lys regner jeg også med, at udbruddet kører meget tidligt, formentlig fra km 0. Det kunne være med deltagelse fra hold som Uno-X, Cofidis, Arkea, EF, Intermarché, Jayco, Alpecin, Astana, Israel-PT og Q36.5, der ikke har de allerstørste ambitioner i hverken en spurt eller klassementet og derfor sagtens kan se en ide i at jagte en bjergtrøje. Når de er kørt, vil Lidl og Ag2r formentlig tage kontrol med det samme, og da første del af etapen er ganske kuperet, vil de formentlig heller ikke tage chancer. Udbruddet vil næppe få megen snor, og derefter burde det være muligt for de to hold at trække gruppen ind igen. Bliver det kritisk, kan de sikkert få hjælp af Lotto, DSM og Intermarché, og derfor bør det ende i en spurt. Vinden er heller ikke farlig, og selvom det kan være vådt i starten, vil hele anden del af etapen formentlig være tør.

 

Jeg regner derfor med et ret klassisk sprinteretapeforløb, hvor ikke får samme neglebider som sidste år, hvor Herregodts først blev hentet til allersidst. Det mest interessant er, hvad der sker på den sidste bakke. Den er egentlig ret stejl, men selvom det fortsætter med at stige let efter toppen, er den også meget kort. Logikken tilsiger, at Lidl skal forsøge at skabe et hårdt løb, men spørgsmålet er, om amerikanerne vurderer, at det ikke er besværet værd. Det er Sam Bennett og Emils Liepins, der er de mest sårbare, og de bør altså ikke falde af på en 600 m lang bakke, hvis de rammer den i en nogenlunde god position - slet ikke når der endda er modvind.

 

Hvis ikke Lidl lægger presset, kan det til gengæld gå så langsomt, at døren er åben for nye angreb. Havde Julian Alaphilippe været i feltet - og ikke haft en sprinter at satse på - ville man jo vide, at han ville forsøge sig. Denne gang har jeg dog lidt svært ved at pege på oplagte kandidater, for kræfterne er brugt langt bedre mandag og tirsdag. Der kan sagtens komme sene angreb, men det er svært at se, at de kan holde, når stærke hold som Ag2r og Lidl jagter. Ganske vist hjælpes angribere af medvind og faldende terræn, men den lange, lige vej ind til mål gør dem absolut ingen tjenester.

 

Derfor regner jeg med en massespurt i et næsten fuldt felt. Den er helt, helt enkel, da det går ad en lang, lige vej over adskillige kilometer. Det taler for, at det er en spurt, hvor der virkelig er plads til at lade farten tale, men vejen er samtidig ret smal. Da det af gode grunde også er et løb uden mange forkromede sprintertog, vil mange af de hurtige folk være ganske alene, og risikoen for at blive lukket inde er derfor stadig ret stor. Heldigvis er antallet af sprintere så lavt, at man med bare nogenlunde støtte bør sidde så godt, at chancen for at spurte frit er fornuftig - og så kommer det til at handle om fart i en boulevardspurt. Det er dog også en ret speciel spurt, fordi det falder med mere end 1%, selvom man egentlig troede, at den slags spurter var blevet bandlyst efter det voldsomme styrt i Katowice i Polen.

 

Sprinterfeltet er som sagt - af gode grunde i denne historisk brutale udgave - ganske beskedent, men to navne tårner sig op som de klare favoritter, nemlig Mads Pedersen og Sam Bennett. Mellem de to er det til gengæld også ganske, ganske åbent. I gamle dage havde ingen tøvet med at pege på ireren, men trods dennes genfødsel i Dunkerque er det hele langt mere åbent, end det var i gamle dage.

 

 

Jeg vælger i hvert fald at gå med Mads Pedersen. Det burde være hævet over enhver tvivl, at han og Bennett er de hurtigste, men historisk har ireren været den hurtigste af de to på de lettere dage som disse. Det var selvsagt tilfældet i 2019, 2020 og 2021, hvor Bennett med nogen ret kunne kalde sig verdens bedste sprinter, men selv efter sin første krise kom Bennett stærkt tilbage i Vueltaen i 2022, hvor han to gange i træk viste, at han stadig var klart hurtigere end sin danske rival på de rene sprinteretaper.

 

Det er imidlertid også næsten to år siden, og mens det er tvivlsomt, om Pedersen er hurtigere end dengang, er det ret klart, at Bennett i hvert fald ikke er blevet bedre. Vi kan imidlertid heller ikke komme uden om, at ireren oplevede en imponerende renæssance i Dunkerque, hvor han var helt i sin egen liga på fart. Det var ganske vist også i et svagt sprinterfelt, men fjerner man Pedersen fra ligningen, er dette felt endnu svagere.

 

Meget taler for, at både Pedersen og Bennett vil sidde godt, da de har de to af de tre bedste tog, og derfor kan vi vel koge det ned til - formentlig - et spørgsmål om fart i en faldende finale. Jeg er vitterligt meget i tvivl, for selvom det var på en billig baggrund, så Bennett altså pokkers hurtig ud i Dunkerque, og han har traditionelt været den bedste af de to i denne slags finaler. Pedersen har til gengæld den fordel, at han er bedre i positionskampen, og at hans tog med Alex Kirsch og Ryan Gibbons formentlig er det stærkeste. Mit gæt vil være, at Pedersen sættes op fra spids, og så er spørgsmålet, om man tror, at Bennett, der meget vel kan sidde lige bag danskeren, stadig er hurtig nok til at gå forbi. Usikkerheden om Bennetts niveau er så stor, at det bliver meget mavefornemmelsen, der får mig til at tro på dansk sejr i kraft af den lille fordel, Pedersen kan få at sit tog.

 

Chancen for en sejr til Sam Bennett er imidlertid også enormt god. Han lignede en mand, der havde vundet sit sidste WorldTour-løb for bare et par uger siden, men det gør han ikke nødvendigvis længere. Han kommer formentlig stadig til kort mod de bedste sprintere, men i en kamp mod Pedersen, der ikke er ren sprinter, er det bestemt muligt, at han stadig har det fartmæssige overhånd, han plejede at have. Han har ikke samme stærke tog som Pedersen, men toget med Edvald Boasson Hagen, Dorian Godon og formentlig Oliver Naesen som næstsidste mand er klart det et af de tre stærkeste, og i denne enkle finale skal det gå galt, hvis ikke Bennett sidder godt. Herefter er spørgsmålet, hvem man tror på i forhold til fart, hvis Bennett kan undgå at lide af den rust, han ofte har gjort på førstedagen efter en pause, og som måske også var årsagen til, at han kun blev slået i én massespurt i Dunkerque på lige præcis 1. etape. Skulle han have uheld, vil holdet formentlig køre for Godon, der jo fik sig to uventede sejre i Romandiet, men i denne form for boulevardspurt, hvor position betyder meget lidt, bør han selv i dette felt få svært ved at vinde på ren fart.

 

Jeg tror, jeg vil rangere Emils Liepins som nr. 3. Det havde jeg gjort uden tøven for et år siden, for i 2022 og 2023 kørte letten nogle ganske gode spurter, hvor han viste både fart og ikke mindst positionering. I år har han imidlertid skuffet mig på begge parametre lige siden de første løb i Australien, men hans spurt på 4. etape i Catalonien viste mig, at han i dette felt formentlig er den tredjehurtigste. Selvom han har skuffet i positionskampen i år, står han fornuftigt i denne enkle finale, ikke mindst fordi Niklas Märkl er en af de få rigtige lead-out men i dette felt. Liepins er utvivlsomt den mest sårbare på bakken, men den burde ikke volde ham væsentlige problemer. Det kan være lidt svært at se ham slå de to favoritter, men på fart er han nok den, der har den bedste chance - særligt når han også må regnes som en af de mere positioneringsstærke.

 

Det tredje meget stærke tog kommer fra Intermarché, der har Adrien Petit, Vito Braet og Hugo Page. Det er uklart, om de kører for Braet eller Page, men i lyset af den beskedne form, vi har set fra Braet på det sidste, vil jeg tro, at der satses fransk. Desværre er Page bedst i stigende spurter, og han skuffede mig ganske meget med den fart, han viste i Vueltaen, hvor han også havde det svært i positionskampen. I dette løb kommer han imidlertid meget langt med et tog med Petit og Braet, for selvom finalen er enkel, er han så stærkt støttet, at Braet måske endda kan sætte ham op fra spids. Jeg tvivler på, at farten rækker til at vinde, men med så fin en støtte burde det ikke gå helt galt - og billedet er præcis det samme, hvis de bytter roller og kører for Braet, der i denne form for boulevardspurt vel har nogenlunde samme fart som sin holdkammerat.

 

Det er nærmest en tilbagevenden til fortiden at rangere Magnus Cort så højt i en massespurt. Der er da heller ingen garanti for, at han blander dig, men det vil næsten være en dødssynd, hvis ikke han giver den et skud i et sprinterfelt, der er så svagt som dette. Her hjælpes han endda voldsomt af den enkle finale, der betyder, at hans positioneringsproblemer ikke nødvendigvis behøver at spolere det hele denne gang, og endnu bedre bliver de af, at toget med Markus Hoelgaard og ikke mindst Anders Skaarseth, der gjorde det så godt i de norske lead-outs i sidste uge, giver ham bedre støtte end de fleste. Efter sin pause viste han også imponerende god form i det norske, men problemet er, at hans lange fravær fra massespurter gør, at vi ikke rigtigt aner, hvor hurtig han er. Han vandt dog feltets spurt bag det sejrende udbrud på kongeetapen i Besseges, og selvom det var i en betydeligt hårdere finale, vidner det om, at han stadig bør være en af de hurtigste i dette felt - også fordi det bare er godt et års tid siden, at han var ganske langt fremme i en massespurt i Paris-Nice.

 

Et andet bud er Milan Menten . Han er bestemt ikke ren sprinter, og som vi senest har set ganske klart i både Dunkerque og Mayenne mangler han en del på sin fart. I begge løb har han faktisk skuffet, for i 2023 var han betydeligt mere overbevisende, og det er særligt bekymrende, fordi feltet i begge løb var ganske svagt. Det er det heldigvis også her, hvor Menten stadig må anses som en af de hurtigste. Han lider til gengæld under et ret svagt hold, hvor toget vel mest består af Mathijs Paasschens, Logan Currie og Andreas Kron, og han har betydeligt ringere støtte end mine tre favoritter. Det skaber ekstra bekymring, at positioneringen også har haltet i de seneste løb, selvom det plejede at være hans styrke, og derfor er hans chancer betydeligt mindre end for et år siden. Han hjælpes dog af en enkel finale, og på fart burde han stadig komme langt.

 

Får Marco Haller lov at spurte? Det er nok tvivlsomt, men Bora er et af de hold, der næsten altid deltager i massespurterne, selvom de er her for at køre klassement. Haller er bestemt ikke en ren sprinter, men i dette felt kan han formentlig komme langt. Det er kun to år siden, at han overraskende slog Pedersen i en massespurt i Norge, og mange vil også huske, hvordan han - ganske vist under specielle omstændigheder - fik skovlen under Wout van Aert i Hamburg i 2022. Hvis Primoz Roglic giver ham fri, vil Nico Denz også kunne støtte ham, men selv på egen hånd har Haller en vis erfaring i positionskampen. Finalen er også enkel, og jeg vil vurdere, at han er en af de hurtigste i dette felt, men det kræver, at han får lov, og at han trods den begrænsede støtte ikke ender som taber i positionskampen.

 

 

Alpecin har i alle løb et vist fokus på spurterne, men det er tydeligt, at dette løb ikke har den store prioritet. De skal vælge, om de vil køre for Lars Boven eller Jensen Plowright , men uanset hvem de vælger, får de svært ved at vinde. Jeg tror, at chancen er størst med Boven. Han er et af de allermest lovende klassikertalenter, og selvom vi i onsdags så, at han stadig ikke er kommet helt ud af sin krise, viste han dog i Köln, at han er kommet op af det dybeste hul. Jeg var ret chokeret over, hvor godt han klarede sig på både fart og positionering i både Australien og Algarve, og derfor tror jeg, at Alpecin kommer længst ved at satse på ham. Deres tog med Juri Hollmann, Tobias Bayer og Plowright er også et af de klart mest potente, og koblet med den gode positioneringsevne lover det godt. Jeg tror dog ikke, at farten rækker til at vinde. Der er også en god chance for, at de kører for Plowright, der som udgangspunkt er en langt mere klassisk sprinter end Boven, og han er vel også det mest sandsynlige valg. Når han har fået chancen, har han bare ikke været tæt på noget som helst, og det er svært at tro, at det pludselig skulle ændre sig her.

 

Astana er i samme situation, da de skal vælge mellem Michele Gazzoli og Ide Schelling. Her bliver jeg dog overrasket, hvis ikke de går med Gazzoli til en boulevardspurt som denne. Problemet er bare, at det er bege kandidater, der er bedst i stigende finaler, hvor Gazzoli til gengæld i Norge har vist, at han er fremragende. På flad vej har han slet ikke vist det samme, men han har dog før blandet sig på dette niveau i blandt andet Algarve. Han lider lidt under et svagt hold, men Schelling er trods alt en af de bedre lead-out men i dette felt, og ha har derfor bedre støtte end flere andre. Det er bare tvivlsomt, om farten rækker. Kører de i stedet for Schelling, har vi i Catalonien for et år siden set, at hollænderen sagtens kan være med fremme i et felt som dette - ikke mindst med Gazzoli som lead-out man - men i denne faldende spurt vil jeg tro, at den mere robuste Gazzoli er det bedre valg.

 

En anden unge italiener er Nicolo Parisini . Han snød som bekendt Tobias Lund for sejren i Kroatien i efteråret, og han viste flere gange i det kroatiske løb, at han kan begå sig i et felt som dette. I år har han til gengæld ikke vist meget, men det var også kun i Tirreno, han fik chancen. Her var han prisgivet i et felt, der var for stærkt, mens hans chancer i dette felt er betydeligt større. Han lider imidlertid under, at han har langt ringere støtte end snart sagt alle andre, og han vil være meget, meget alene til sidst. I denne enkle finale er det ikke nødvendigvis ødelæggende, men når han samtidig bør mangle lidt på farten i en boulevardspurt, bliver det svært at blande sig helt i front.

 

Jeg vælger at give Omar Fraile en vis rangering. Jeg tvivler på, at Ineos blander sig i spurten, men i et løb, hvor de er her med relativt få klatrere, er chancen for, at de giver den et skud større. Fraile har haft sine successtunder i Romandiet og Andalusien i stigende spurter, og denne faldende finale passer ham nok ikke ideelt. Vi har dog mange gange set, at han spurter bedre end som så, og jo mere støtte, holdet vil give ham med folk som Josh Tarling, Michal Kwiatkowski og Ben Turner, jo længere kommer han. Det ændrer bare ikke på, at han ikke har spurtet i nu ca. halvandet år og næppe heller gør det i morgen. Jeg udelukker heller ikke, at de kører for Turner, men han bør ikke have Frailes fart. Til gengæld ser jeg ikke Kwiatkowski blande sig.

 

Så er støtten langt bedre for Clement Venturini. Ganske vist har han kun én mand ved sin side, men det er til gengæld Florian Senechal, der er en af de absolut bedste lead-out men i dette felt. I forvejen ved vi, at Venturini er en ørn i positionskampen, men til gengæld ved vi også, at han mangler en masse fart. Det er også blevet helt tydeligt i år, og det gælder formentlig særligt i en faldende finale, hvor han mangler noget power. Med Senechal ved sin side bær han ikke ende langt bagude, men han bør mangle for meget fart til at kunne hævde sig helt fremme. Det kan ikke helt udelukkes, at de går med Senechal, og jeg tror faktisk i dag, at han nok kan være den hurtigste af de to. Det vil bare stride mod den klassiske rollefordeling, hvis ikke det er Venturini, der får chancen.

 

Movistar har Ivan Garcia Cortina, men han står lavere på denne liste, end han ville have gjort tidligere. Han har aldrig været en ørn i positionskampen, men i det seneste år har det være meget skidt. Han skuffede mig i hvert fald fælt i Vueltaen, hvor han aldrig var bare tæt på fronten, og det gik heller ikke godt i Tirreno tidligere i år. Heldigvis er denne finale meget enkel, men er det nok, når hans eneste lille støtte vel kommer fra Oier Lazkano? Han skal i hvert fald nok have lidt held, og da hans fart heller ikke rækker alt for langt, ligner det en halvsvær mission.

 

Blander FDJ sig i spurten? Det er nok tvivlsomt, men det kan ikke udelukkes, at de prøver med Romain Gregoire eller Clement Russo. Bedst chance har de nok med Gregoire. Han vandt jo en reduceret massespurt i Baskerlandet, men det var i en hård finale, hvor rivalerne var navne som Orluis Aular, Maximilian Schachmann og Alex Aranburu og ikke Pedersen eller Bennett. Det er stærk usandsynligt, at han kan være med helt i front her, men med Kevin Geniets, Quentin Pacher, der som lead-out man blev nr. 4 i Baskerlandet, og Russo har de faktisk et ret kapabelt tog. Det kan godt føre til et resultat for enten Gregoire eller Russo, men det er svært at tro, at de kan hævde sig helt fremme.

 

Bahrain vil formentlig forsøge sig med Fred Wright, men jeg er ved at opgive ham som sprinter. Det er efterhånden ret ofte, han har spurtet, og han skuffer altid på sin fart, selv i svage felter som dette. En hårdere finale eller en stigende afslutning havde i hvert fald hjulpet gevaldigt. For ham taler, at Kamil Gradek og ikke mindst Jasha Sütterlin faktisk kan give ham ret pæn støtte, men da holdet er her for klassementet, er det tvivlsomt, om han får begge til rådighed. Derfor ligner det en svær mission.

 

Jayco skal forsøge med den lovende Davide De Pretto, men han viste ikke den fart, jeg havde regnet med i Coppi e Bartali. Han kørte dog også en god spurt i Baskerlandet, hvor han viste, at han med den rette positionering godt kan komme et stykke. Det bliver bare svært at sidde rigtigt i dette løb. Han ser ud til at være mutters alene i finalerne, og derfor skal han virkelig have heldet med sig, selv i denne enkle finale, hvis det skal lykkes at lave et godt resultat.

 

 

EF har tre bud i Sean Quinn, Lukas Nerurkar og Owain Doull , men uanset hvem de satser på, får de svært ved at vinde. Formentlig går de med Quinn, der kørte nogle ret lovende spurter i dette løb for to år siden, men siden dengang har han haft meget svært ved at hævde sig. Med særligt Doull som støtte kan han komme et stykke, men det er svært at se ham helt fremme. Nerurkar er jo bjergrytter, men det tog mig totalt på sengen, at han var så hurtig, som vi så i Coppi e Bartali. Da han er her for bjergene, vil det dog undre mig, hvis han spurter. Så er det mere sandsynligt med Doull, der forsøgte sig lidt i Paris-Nice, men som vi så dengang er hans tid som sprinter vist ovre.

 

Blander Cofidis sig? Hvis de gør, bliver det med Axel Mariault, men han har ikke rigtigt spurtet i år, selv når han havde chancen. Han fik dog en 5. plads i en massespurt i Ain for nogle år siden, og i årets udgave af Evans-løbet bekræftede han også, at han ikke er helt uden fart. Den rækker bare ikke alt for langt - heller ikke i dette felt - og da han er helt uden støtte, ligner den svær mission, hvis han giver den et skud.

 

Endelig er der Koen Bouwman. Det vil undre mig stort, hvis Visma gider deltage i en spurt som denne, men skal de give den et skud, skal det være med Bouwman. Han er som bekendt ganske hurtig, og selvom en faldende finale ikke passer den spinkle klatrer, kunne han med lidt held godt lave et fint resultat. Han har trods alt vundet en reduceret massespurt i Slovakiet, men lysten til at blande sig med Pedersen og Bennett er nok til at overse.

 

UAE vil næppe blande sig, selvom Juan Ayuso eller Nils Politt med lidt held godt kunne lave en top 10. Hos Soudal ville Casper Pedersen eller alternativt Antoine Huby kunne komme et stykke, men når Remco Evenepoel er til start, plejer der ikke at være plads til at spurte. Endelig har Israel-PT ingen hurtige folk, og en tid, hvor Hugo Houle holder sig til i top 20 er nok ovre.

 

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Jeg har fået mere tiltro til Liepins, der med tilføjelsen af Alex Edmondson nu klart har et af de allerbedste tog. Jayco har udtaget Blake Quick, der ikke har kørt én eneste spurt i år, men til denne boulevardspurt vil jeg tro, at de går med ham og ikke De Pretto. Han har dog ikke rigtigt lavet væsentlige resultater i de få spurter, han har kørt, og med relativt svag støtte, er der grænser for, hvor langt han kommer.

 

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Emils Liepins

Outsidere: Hugo Page, Magnus Cort, Milan Menten, Vito Braet, Marco Haller

Jokers: Lars Boven, Michele Gazzoli, Nicolo Parisini, Jensen Plowright, Omar Fraile, Clement Venturini, Florian Senechal, Ide Schelling, Ivan Garcia Cortina, Blake Quick, Romain Gregoire, Clement Russo, Fred Wright, Davide De Pretto, Sean Quinn, Lukas Nerurkar, Ben Turner, Owain Doull, Axel Mariault, Koen Bouwman

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Michael Matthews’ sejr fra Paris-Nice i 2015, hvor man dog fortsatte forbi årets målstreg og havde to sving efterfølgende.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Mads Pedersen
Sam Bennett, Emils Liepins
Hugo Page, Magnus Cort, Milan Menten, Vito Braet, Marco Haller
Lars Boven, Michele Gazzoli, Nicolo Parisini, Jensen Plowright, Omar Fraile, Clement Venturini, Florian Senechal, Ide Schelling, Ivan Garcia Cortina, Blake Quick, Romain Gregoire, Clement Russo, Fred Wright, Davide De Pretto, Sean Quinn, Lukas Nerurkar, Ben Turner, Owain Doull, Axel Mariault, Koen Bouwman
Ryan Gibbons, Dorian Godon, Oliver Naesen, Niklas Märkl, Casper Pedersen, Nils Politt, Antoine Huby, Quentin Pacher, Andreas Kron, Remco Evenepoel, Hugo Houle, Anders Skaarseth, Nico Denz, Jasha Sütterlin, Michal Kwiatkowski, Matteo Jorgenson, Primoz Roglic, Aleksandr Vlasov, Juan Ayuso, Primoz Roglic, Oier Lazkano, Adrien Petit, Markus Hoelgaard, Tobias Bayer, Kevin Geniets
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Criterium du Dauphine
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Bizkaikoloreak(2.NCUPJW) 20/07-21/07

Vuelta a Castilla y Leon(2.1) 23/07-24/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

Prueba Villafranca(1.1) 25/07

Czech Tour(2.1) 25/07-28/07

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger