Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af CRO Race

Optakt: 1. etape af CRO Race

26. september 2023 15:02Foto: Sirotti

Sprinterne plejer at få det første ord i CRO Race, og det gør de med nogen sandsynlighed også i år. Denne gang er det imidlertid noget mere kompliceret end vanligt, når løbet åbner med en benhård rute med små 2500 højdemeter og en 7,5 km lang stigning med top med små 50 km igen - en perfekt chance for at rydde ud i feltet, hvis man som holdbar sprinter gerne vil af med de allerhurtigste - samt måske endda med mulighed for sidevindskørsel i finalen.

SE CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Inden flytningen til oktober havde løbet først og fremmest haft sin berettigelse som et Giro-forberedelsesløb for sprintere, og det blev til fulde afspejlet af en rute, der bød på mange relativt flade etaper. Sprinterne har da også typisk fået det første ord på en åbningsetape, der plejer at være meget let, men i år ryster man posen. De hurtige folk kan bestemt stadig drømme om at spurte om den første sejr, da årets 1. etape slutter med små 50 km, der er næsten flade, men forinden skal man over en ganske lang stigning, og efter en dag med små 2500 højdemeter er det ikke givet, at alle kommer med hjem.

 

I alt skal der tilbagelægges 181,0 km, der fører feltet fra Primosten til Sinj. Startbyen ligger ud til den kroatiske vestkyst, og derfor er det helt fladt, når man lægger ud ed at køre mod nord, øst og nordøst op ad kystvejen. Man forlader vandet, når man drejer mod nord for at køre frem til en lille rundstrækning omkring byen Sibernik, hvor man kører en omgang. Inde i byens centrum kører man efter 27,5 km dagens første spurt, inden man kører tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

 

Herfra sætter man kursen mod sydøst for at køre væk fra kystregionen, men det ændrer ikke på, at det er ganske fladt. Det forandrer sig dog, når man fortsætter mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Ljubitovica (12,5 km, 3,5%), der har top efter 59,0 km. Derfra går det mod nordøst og nord ad en let faldende vej, inden man kører mod sydøst igennem relativt fladt terræn.

 

Næste udfordring melder sig, når man drejer mod nord for at køre op ad kategori 3-stigningen Lecevica (4,5 km, 5,8%), hvis top rundes efter 84,0 km. Den leder op til et fladt plateau, der følges mod sydøst, inden man drejer mod sydvest for at køre ad en nedkørsel ned mod kysten. Her rammer man en helt flad rundstrækning omkring byen Split, hvor man skal køre en omgang, og inde i byens centrum kører man efter 120,5 km dagens anden spurt.

 

Efter den flade rundstrækning forlader man igen kystområdet, når man kører mod nordøst op ad kategori 2-stigningen Klis (7,5 km, 4,9%), hvis top rundes efter 134,0 km. Herfra resterer fortsat 47,0 km, som indledes med, at an kører mod nordøst ad et relativt fladt plateau ind til målbyen, Sinj, hvor man efter 155,5 km kører dagens tredje spurt umiddelbart ved siden af målstregen, som man dog ikke krydser.

 

I stedet skal man køre en omgang på en 25,5 km lang rundstrækning i det flade område nord for byen. Først går det mod nord og nordøst ad lige og flade veje frem til det nordligste punkt, hvor man drejer mod sydøst for at køre ad lige veje frem til det østligste punkt. Her drejer man med 6,5 km igen mod sydvest for at køre ad en lige og flad vej tilbage til målbyen, idet det går ad en lige vej uden sving frem til en rundkørsel, hvor man med 700 m igen drejer til venstre ind på opløbsstrækningen, der stiger ganske let.

 

Etapen byder på i alt 2388 højdemeter.

 

Sinj har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

Læs også
Thomas om Froome: - Han sidder lidt fast i 2010’erne

 

 

 

 

 

 

 

 

SE CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Der venter en uge med ren højsommer i Kroatien, og det mærker man allerede til tirsdagens åbning. Den bliver nemlig helt skyfri med en temperatur i startbyen på 27 grader og 26 grader i målbyen. Den store forskel til de kommende dage er, at det vil være blæsende med en let til frisk vind, der vil tiltage fra en styrke på bare 9 km/t til 21 km/t i finalen. Det giver sidevind i den indledende fase nær kysten og dernæst generelt sidemodvind. Man får kortvarigt medvind ned til anden spurt og derefter sidemodvind hele vejen frem til målbyen, herunder på sidste stigning. På rundstrækningen vil der næsten være konstant sidevind, kun afbrudt af et kort modvindsstykke, indtil man med 6,5 km igen får medvind, der varer ved frem mod de sidste 700 m, hvor der vil være sidemedvind.

 

Favoritterne

Det er ganske forfriskende, at arrangørerne har ændret den normalt ret kedsommelig åbningsetape til denne langt mere interessante variant. I stedet for noget, der ville være en stensikker massespurt, er der i hvert fald nu mulighed for andet og mere, hvis man har lyst til at udnytte terrænet.

 

Læs også
Amerikansk toprytter vil ikke gå efter Tour-klassement: Der er kun tre der kan vinde

 

De små 2500 højdemeter er i hvert fald ganske mange, men de fleste af dem kommer tidligt. Det er på den relativt lange sidste stigning, at udskilningen skal skabes. Med en stigningsprocent på knap 5 er den ikke rasende stejl, men den er ganske lang, og hvis der gås til stålet hele vejen, kan man sagtens skabe en vis udskilning blandt de tungere folk.

 

Problemet er naturligvis den lange distance ind til mål. Man skal være frisk på at holde den gående i lang tid, og der kan sagtens komme en regruppering efterfølgende. Det er dog ikke det største problem. Selvom der bydes på sommervejr hele ugen, er der én dag, der vil være blæsende, og det er morgendagen. Der vil stå en ganske betragtelig modvind hele vejen op ad stigningen, og det kan nok lægge en dæmper på lysten til at udnytte den.

 

Der er næppe heller mange hold, der har en interesse i det. Det er efter alt at dømme kun Ineos, men de har også både det stærkeste hold og et åbenlyst incitament. Kan de komme af med de hurtigste, er det en stor chance for at sikre sig 10 bonussekunder med Ethan Hayter. Det vil så betyde, at de slagter Elia Viviani, men det havde ingen problemer med at gøre, da de satte Hayter i scene til sejren på en tilsvarende 1. etape i Romandiet, der dog var noget hårdere.

 

Problemet er bare igen den pokkers modvind. Jeg tror, at den er for stærk til, at de vil gøre forsøget. De risikerer ikke at få noget ud af det, når de også skal holde den gående resten af vejen. Det bliver svært at sætte mange sprintere, hvis terrænet er åbent, og derfor hælder jeg desværre til, at terrænet ikke bliver udnyttet.

 

Er der andre, der kunne finde på det? Jeg har svært ved at se det. DSM har en interesse, men det vil ligne dem dårligt. Faktisk kan jeg kun pege på Kern Pharma, der har for vane at foretage den slags ting helt uden motivation, men også de vil få det svært med denne modvind. Hvis Ineos heller ikke er med på galejen, får vi også en regruppering efter toppen.

 

Starten på etapen vil være rolig. Der vil sikkert være lidt kamp mellem de små hold om at ramme udbruddet, og når det er kørt, skal det blive spændende at se, hvem der påtager sig ansvaret. Der kan godt komme en lille magtkamp i dette felt uden helt oplagte supersprintere, men jeg vil antage, at Ineos og Uno-X jagter - og hvis ingen andre gør det, skal Bahrain nok komme frem af hensyn til klassementet. Vi må så se, om stigningen bliver brugt til noget, men optimistisk er jeg ikke. Hentes udbruddet tidligt kan vi måske få en kamp om bonussekunder i den sidste spurt.

 

Til gengæld kan vi måske få sidevindskørsel på rundstrækningen. Indtil da vil vinden være for svag, og der vil være for megen modvind, men på rundstrækningen vil det være blæsende med næste konstant sidevind over de sidste 25 km, indtil man rammer medvinden med 6,5 km igen. Desværre er min erfaring, at vi aldrig har haft sidevindskørsel i Kroatien, og derfor ender det nok med den rasende nervøsitet, der helt sikkert vil være, men terrænet ser åbent ud. Særligt Ineos har holdet til at splitte det, hvis de prøver.

 

I sidste ende bør det ende i en spurt. Spørgsmålet er, hvor stort feltet vil være. Det kan splittes både på bakken og i vinden. Jeg er ikke alt for optimistisk i forhold til stor selektion, og hvis den splittes, tror jeg, at vinden vil spille en større rolle end stigningen. Selve spurten er ret enkel, da det går ad en lige vej, men man skal sidde godt i svinget med 700 m igen. Et godt tog er altså vigtigt, men på den relativt brede vej med medvind behøver man ikke sidde allerforrest. Man kan redde noget med sin fart.

 

Det er bestemt ikke det mest imponerende sprinterfelt, vi har i år, så jeg prøver at gå med Elia Viviani. Ganske vist har italieneren ikke vundet et cykelløb siden sidste etape i netop dette løb for et år siden, men efter sommerpausen har han faktisk været genfødt. Han kørte på podiet i WorldTour-klassikeren i Hamburg, og endnu mere imponerende var det, at han vandt feltets spurt i det benhårde WorldTour-løb i Bretagne. Om han har samme form nu, ved vi ikke, men hvis ikke der gås til stålet på bakken, kommer han ikke i problemer - og det gør han slet ikke, hvis han klatrer som i Bretagne. I sidevind er han en ørn, og Ineos er her i særklasse de stærkeste. Vigtigst er det dog, at han har det klart stærkeste tog med nogle sande kraftkarle og derefter Connor Swift, Magnus Sheffield og Ethan Hayter til sidst. Hvis vi kan stole på, at han har den fart, han havde i Hamburg, tror jeg, at han bryder sin tørke på næsten et år.

 

Læs også
Tour-direktør ønskede sig ikke Vingegaard og Evenepoel på samme hold

 

Det kan dog også blive Ethan Hayter. I forhold til klassementet vil det være klogest at køre for ham, men hvis Viviani sidder med hjem - og det forventer jeg - vil jeg tro, at de går med ham. Går de alligevel med Hayter, mangler han måske lidt fart, men i dette felt er der ikke mange, der slår ham. Størst chance har han, hvis vi får udskilning på bakken, men uanset omstændighederne har han glæde af det stærke tog.

 

Det kan også sagtens blive Alexander Kristoff. Han er i dag så tung, at han kan få det svært på stigningen, men her regner jeg som sagt med, at han reddes af modvinden. Han har været overraskende dårlig i sidevind, hvor han med et ret svagt hold kan være lidt sårbar, men kører han som i sidste års Scheldeprijs kommer han ikke i problemer. I dette felt er han vel den, der har spurtet bedst i år. Til gengæld har det knebet med hans positionering, der tidligere var en styrke, men et tog med Jonas Abrahamsen og Louis Bendixen er da ikke helt ringe, selvom de ikke kan matche Ineos. Falder han fra på bakken, kan Bendixen være et alternativ, men jeg tvivler på, at han klatrer bedre end Kristoff.

 

Det er også en kæmpestor chance for Tobias Lund. Danskeren så rasende hurtig ud, da han spurtede tidligere på året. Det var nu mest i stigende spurter, men på sidste etape i Norge lignede han en mand, der godt kan vinde i dette felt. Desværre kneb det lidt i positionskampen, og derfor kan det sene sving være et problem. DSM har nemlig ikke det stærkeste hold, men han har i hvert fald Pavel Bittner ved sin side. Han er også god i vind og relativt holdbar, så et hårdt løb kan hjælpe ham. Holdet har endnu ikke sagt, om de kører for ham eller Bittner, men jeg tror, at de har den bedste chance med Lund. Bittner har i hvert fald ikke spurtet meget i år.

 

Trek giver en sjælden chance til Jon Aberasturi. Han har ikke samme holdbarhed som tidligere, men normalt klatrer han hæderligt. Problemet er, at dette er hans første løb siden styrtet i Polen, og hans form er usikker. Samtidig er hverken han eller holdet imponerende i sidevinden. Jeg tror derfor, at vi skal have et lidt lettere løb, hvis han skal vinde, men i dette felt rækker hans fart stadig langt, som vi så med den fine spurt, han kørte i Baskerlandet og i Argentina. Han har dog et svagt hold og ikke samme positionering som tidligere. Er han ikke på toppen, kan de måske også køre for unge Tim Torn Teutenberg, der er holdbar og har vist fart, men dog nok ikke vinder på dette niveau.

 

Caja Rural kommer med en meget stærk duo i Iuri Leitao og Orluis Aular. Det vil ligne dem, hvis de begge spurter, men det kræver, at de kommer med hjem. Her ligner de tabere i sidevinden, men på bakken vil særligt Aular være stærk, hvis han er kommet sig efter den sygdom, der slog ham ud i Vueltaen. Leitao klatrede dog meget lovende i Slovakiet, hvor han også spurtede ganske pænt. Det gjorde Aular også i Vueltaen, hvor han var tæt på at vinde. Farten bør række langt for dem begge, og de plejer også at være ganske hæderlige i positionskampen.

 

Eolo kommer med Giovanni Lonardi, der efter en lidt svær sæson kørte nogle ganske flotte spurter i Poitou-Charentes for nylig. Han skal have et let løb, da han er sårbar på stigningen og i vinden, men får han det, er han ikke uden chance i dette felt. Han har før positioneret sig skidt, men det gik godt i Frankrig, og han har god støtte fra David Martin og Mirco Maestri. Det er også muligt, at holdet kører for Martin, men det er usandsynligt. Falder de to tunge folk fra, kan Maestri sagtens begå sig, som han viste i Giroen og senest i Slovakiet, men vinde kan han ikke.

 

Bahrain har meldt ud, at de vil køre spurterne for enten Nicolo Buratti eller Matevz Govekar. Det er nok mest sandsynligt, at de går med den mere erfarne Govekar, hvis han er frisk efter Vueltaen. Her havde han det svært, men i dette løb burde han med et lead-out fra Matej Mohoric få en langt bedre chance for at vise, hvad farten rækker til. Han er også en relativt holdbar sprinter og viste styrke i sidevind i UAE Tour. Jeg håber dog næsten, at de kører for Buratti, der er en robust klassikertype, som vil have glæde af et hårdt løb. Han imponerede meget på kongeetapen i Renewi, men det er ret svært at vide, hvor langt farten rækker. Det vil også give mening for Mohoric at spurte efter sekunder, hvis løbet har været hårdt, men de har meldt ud, at de satser på en af de to unge drenge.

 

Q36.5 stiller med Szymon Sajnok. Han falder fra på bakke og i vind, men får vi det lette løb, kan han begå sig. Han har slet ikke samme positionering og fart som tidligere, men i dette felt kommer han et stykke, ikke mindst med et stærkt tog, der tællere Travis Stedman og Nicolo Parisini, der gjorde det så godt for Matteo Moschetti i Isbergues. Det kan ikke helt udelukkes, at de kører for Stedman, men det vil undre. Falder de begge fra, klatrede Parisini godt i England.

 

Jayco skal pludselig køre for Campbell Stewart, der ellers er ren lead-out man. Farten rækker næppe alt for langt, men han havde nogle fine resultater fra sin U23-tid. Det er bare næsten to år siden, han har spurtet, og han er sårbar på bakke og i vind. Et tog med Lukas Pöstlberger og Amund Grøndahl Jansen er dog ikke helt ringe, hvis vi får et let løb. De kunne også køre for Jansen, men efter hans mange skadesproblemer er det usandsynligt.

 

Læs også
Giro-etapevinder mangler hold: - Jeg tror, min erfaring kan være værdifuld

 

Kern Pharma vil køre for Kiko Galvan, men med den holdbarhed, han har vist, det svage hold og den manglende fart, er det svært at tro meget på ham. På kontinentalholdene vil jeg særligt holde øje med Filippo Fortin, der stadig leverer fine resultater på lavere niveau og har fire sejre inden for den seneste måned, men også Bartosz Rudyk, Bartlomiej Proc, Tilen Finkst og Victor Potocki samt i mindre grad Pavel Kelemen, Matus Stocek, Anze Skok, Fabian Steininger, Patrick Reissig og Jaka Primozic. For dem alle gælder dog, at de er er sårbare i vinden, og de fleste kan også komme i problemer på stigningen.

 

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Alexander Kristoff, Tobias Lund

Outsidere: Ethan Hayter, Jon Aberasturi, Pavel Bittner, Iuri Leitao, Orluis Aular

Jokers: Giovanni Lonardi, Matevz Govekar, Nicolo Buratti, Szymon Sajnok, Campbell Stewart, Mirco Maestri, Filippo Fortini, Louis Bendixen, Tim Torn Teutenberg, David Martin, Travis Stedman

 

SE CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Elia Viviani
Alexander Kristoff, Tobias Lund
Ethan Hayter, Jon Aberasturi, Pavel Bittner, Iuri Leitao, Orluis Aular
Giovanni Lonardi, Matevz Govekar, Nicolo Buratti, Szymon Sajnok, Campbell Stewart, Mirco Maestri, Filippo Fortini, Louis Bendixen, Tim Torn Teutenberg, David Martin, Travis Stedman
Kiko Galvan, Matej Mohoric, Bartosz Rudyk, Bartlomiej Proc, Tilen Finkst, Victor Potocki Amund Grøndahl Jansen, Nicolo Parisini, Fernando Barcelo, Roger Adria, Pavel Kelemen, Matus Stocek, Anze Skok, Fabian Steininger, Patrick Reissig, Jaka Primozic, Magnus Sheffield, Joshua Tarling, Simone Bevilacqua
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkea Samsic

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Circus - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger