Optakt: 1. etape af Etoile de Besseges

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Ruten

Siden 2011 er løbet blevet indledt med en flad sprinteretape, der har ført feltet på en tur rundt i terrænet omkring start-og målbyerne Bellegarde og Beaucaire, men den model ændrede man på i 2020. Her flyttedes målet nemlig til Bellegarde, der således var vært for både start og afslutning, og i den forbindelse rykkede man afslutningen til den lille bakke Cote de la Tour. Med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,3 over 600 m er der tale om en klassisk puncheurafslutning, der i 2020 gav et noget anderledes udfald end den vanlige massespurt og sidste år førte til et helt anderledes sprinterhierarki, end man vil have set på den klassiske åbningsetape. Derfor er der langt op til en herlig åbning igen i 2022, hvor samme afslutning ventes at bringe en eksplosiv afslutter i den første førertrøje.

Igen i år er der tale om en kort etape på bare 160,6 km, som altså nu har både start og mål i den tidligere startby, Bellegarde. Den består af tre rundstrækninger, hvoraf den første er 55,5 km og henlagt til området nord for Bellegarde. Her kører man igennem fladt terræn mod nord og nordøst, inden man i det nordøstligste punkt vender rundt for herefter at følge Rhone-floden mod sydvest og syd ned til udkanten af den gamle målby, Beaucaire, inden det igennem fladt terræn går mod sydvest tilbage til Bellegarde, hvor man for første gang når toppen af kategori 3-stigningen Cote de la Tour (600 m, 6,4%) efter 55,5 km. Bare 30 m fra målstregen drejer man fra, hvorfor denne altså ikke krydses denne gang.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

I stedet kører man ud på en 61,7 km lang runde i området sydvest for byen. Fra start går det mod sydvest igennem fladlandet ned til byen Saint-Gilles, hvorfra man kører en omgang på en flad og næsten ovalformet rundstrækning, der går igennem et naturområde. Efter tilbagekomsten til Saint-Gilles går det ad samme vej tilbage mod Bellegarde, hvor man kører en tur rundt om byen, inden man vender tilbage til kategori 3-stigningen Cote de la Tour (600 m, 6,4%), hvis top rundes for anden gang efter 117,2 km.

Heller ikke denne gang kører man over stregen. I stedet drejer man på toppen af stigningen mod nord for i stedet at køre ud på en 42,25 km lang rundstrækning, der er lige så flad som de forrige. Den er denne gang henlagt til området øst for byen. Først kører man mod sydøst ned til Fourques, inden man følger Rhone mod nord op til udkanten af Beaucaire, hvorefter man atter kører mod sydvest tilbage til Bellegarde, hvor man for tredje og sidste gang skal op over Cote de la Tour (600 m, 6,4%), der denne gang dog ikke byder på en bjergspurt. Fra toppen resterer fortsat 850 m, der kun er ganske let stigende, og som byder på passager lige igennem tre rundkørsler med hhv. 750 m, 90 m og 30 m igen, idet man også drejer skarpt ind på bakken i bunden med 1650 m til stregen.

I forhold til sidste år er etapen ændret ved, at den midterste rundstrækning er ny og erstatter én af de to omgange på den første rundstrækning, og heller ikke i år skal man køre en lille rundstrækning inde i byen, som man gjorde i 2020. Dermed skal Cote de la Tour passeres tre og ikke som i 2020 fire eller i 2021 to gange. Målstregen er tillige flyttet, så den nu er placeret 850 m efter toppen af bakken. Det er ca. 100 m senere end i 2020 og slet ikke som i 2021, hvor der var mål direkte på toppen.

Etapen byder på bare 537 højdemeter mod 469 i 2021.

Bellegarde har i syv år i træk været startby for 1. etape, men vendte tilbage som målby i 2020, hvor Alexys Brunel fra et udbrud akkurat holdt Benoit Cosnefroy, Edward Planckaert og resten af feltet bag sig i den nye finale på Cote de la Tour, inden vi sidste år så en mere klassisk puncheurspurt med sejr til Christophe Laporte foran Nacer Bouhanni og Mads Pedersen. Forinden skal vi helt tilbage til 2012 for at finde sidste gang, der var mål i byen. Her slog Nacer Bouhanni en ung Marcel Kittel og Bobbie Traksel i en flad massespurt, mens Yauheni Hutarovich var hurtigere end Anthony Ravard og Bjorn Leukemans dagen forinden. I 2019 vandt Dylan Groenewegen en spurt på en hård sidevindsetape i Paris-Nice i byen.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Vejret

For to år siden endte etapen i et vildt sidevindsræs, og det kan den måske gøre igen. Det er ellers usædvanligt varmt i Sydvesteuropa lige nu, hvorfor der venter en fantastisk dag med kun få skyer og en temperatur på hele 17 grader, men til gengæld kan mistralen mærkes. Således vil der være en frisk til hård vind (23-30 km/t), der dog vil aftage i løbet af eftermiddagen. Det giver vind fra alle retninger på det kringlede system af rundstrækninger. På den sidste af disse er der første sidemedvind på den første tredjedel, modvind på den anden tredjedel og sidemedvind på den sidste tredjedel. Man får sidemedvind frem til bunden af bakken, hvorefter der vil være sidevind på stigningen og det sidste stykke efter toppen.

Favoritterne

Det er nu tredje år i træk, at vi indleder løbet med afslutningen på Cote de la Tour, og dermed har vi en fornemmelse af, hvad vi skal forvente. I 2020 kunne man hurtigt få fornemmelsen af, at det var en finale for puncheurs mere end for sprintere. Her kørte Benoit Cosnefroy nemlig fra alt og alle bag den sejrende udbryder Alexys Brunel, men omstændighederne var specielle. Et vildt sidevindsræs betød nemlig, at det havde været en knaldhård dag, og at feltet var stærkt decimeret, og faktisk var der ikke rigtigt sprintere tilbage i den gruppe, der spurtede om sejren.

Anderledes var det sidste år, hvor vejret var helt tilforladeligt, og hvor det endte i en klassisk massespurt. Her vandt Christophe Laporte ganske suverænt, efter at han og Nacer Bouhanni var kørt væk på bakken, og bag dem fandt vi yderligere to sprintere i form af Mads Pedersen og Giacomo Nizzolo. Først på 5. pladsen havde vi en puncheurtype, nemlig Michal Kwiatkowski, men på den meget korte bakke kom han til kort over for sprinterne.

I år står sprinterne endnu bedre. Nu er målstregen nemlig rykket 850 m væk fra toppen, og det betyder, at man ikke kan vinde etapen alene på sit punch. Så skal man i hvert fald være så suveræn, som Cosnefroy var i 2020, hvor målstregen også lå et stykke fra selve toppen. Baseret på det, vi hidtil har set, peger pilen mest på stærke sprintere.

Jokeren er, at vinden ligesom i 2020 bliver voldsom. Den aftager ganske vist i løbet af eftermiddagen, men også i finalen bør den være stærk nok til at skabe drama. Vi så i 2020, at der er rigeligt med åbent terræn til at skabe splittelse, og de mange retningsændringer giver masser af sidevind. Som jeg husker etapen dengang, splittede den i tide og utide for siden at blive samlet, men da man ligesom i år frem mod finalen drejede fra modvind over i sidemedvind, fik vi huller, der aldrig blev lukket igen.

Derfor regner jeg med en meget nervøs og potentielt også vild dag. Det kan godt være, at nervøsiteten undervejs falder lidt, så vi får etableret et udbrud, men de kommer næppe alt for langt. Dertil vil der være for stor uro, og derudover vil jeg tro, at Trek, Cofidis, UAE og måske Arkea vil være klar til at arbejde for en spurt, når nervøsiteten har lagt sig så meget, at der faktisk skal føres. For to år siden lykkedes det alligevel for Brunel at snyde feltet, men jeg har svært ved at se en gentagelse denne gang. Dengang var feltet betydeligt svagere, og der var relativt få hold med styrken til at føre. Det vil være anderledes denne gang.

Jeg regner derfor med en gentagelse af 2020, hvor det kan splitte flere gang, og hvor det bliver uroligt hele dagen. Jeg vil også tro, at det vil være et måske også meget decimeret felt, vi vil se til sidst, men af og til bliver man overrasket over, at selv kraftig vind ikke fører til varige splittelser. Det er derfor en mulighed, at vi får en fuld spurt, men jeg tror på en spurt i en mindre gruppe, hvor alle er trætte efter en vild dag. Det åbner naturligvis også døren for et sent angreb på det flade inden bakken - sidst kørte Brunel også relativt sent - men mest sandsynligt er det med en spurt. Med et sving i bunden af stigningen, der er meget kort, så vi sidste år, at positionering betyder alt. Det kan den også ende med at gøre i år, men hvis vi får et lille felt efter et sidevindsræs, vil et tog være knap så vigtigt. Derudover betyder den længere afstand til svinget også, at betydningen af position er reduceret.

Efter at have set søndagens løb kan jeg ikke undgå at pege på Mads Pedersen som favorit. Der har været et mønster i, at danskeren har været meget tung på stigningerne i de første løb, som vi tidligere har set det i Australien og senest også i dette løb for et år siden, men sådan er det slet ikke i år. Her leverede han en fremragende klatrepræstation på en rute, der for ham altid vil være hård, og det vidner om storform. I forvejen ved vi, at han er en mester i sidevind, og selv i formsvag tilstand blev han sidste år nr. 3 i denne finale, der altså passer ham ganske glimrende. Hans tog er ikke alt for stærkt, men han har i Tony Gallopin, Filippo Baroncini, Toms Skujins og ikke mindst Alex Kirsch til at køre sig frem, hvis feltet er så stort, at positionskampen bliver vigtig. Lykkes det at klare vinden og sidde rigtigt i bunden af bakken, bliver han med sin nuværende form svær at slå. Hos Trek kunne det også være interessant at se U23-verdensmesteren Filippo Baroncini køre denne finale, men han må være ren hjælper for Pedersen, som det også gælder for Gallopin, der ligeledes kan køre en afslutning som denne.

Læs også

Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Manden, der kan slå ham på ren fart, er Pascal Ackermann. Ved at sidde med hjem i torsdags viste han storform på Mallorca, selvom han blev lukket inde i spurten og i søndags valgte at køre for Molano. Han plejer at være god i sidevind, hvor holdet dog ikke virker skræmmende, og trods den begrænsede støtte bør han have en god chance for at sidde med hjem. Sidste år droppede han denne spurt, som han fandt for hård, men det fortrød han, da han så resultatet. Med mål på bakken havde han måske haft det lidt svært, men med mål efter toppen, står han meget stærkt, hvis han er med hele vejen. Som alternativer har UAE først og fremmest Alessandro Covi og i anden række Diego Ulissi, der kan køre denne finale, men de vil næppe få chancen. De er også begge sårbare i sidevinden og har virket formsvage hidtil.

Igen i søndags gik det helt galt i spurten for Bryan Coquard, hvis sejrstørke fortsætter. Han sad dog fint med hjem og er som altid i form fra start. Denne finale burde passe ham ganske perfekt, måske særligt fordi det flader ud efter toppen, hvor han ofte har været bedst. I denne form for finale bør han i dette felt stadig have farten til at vinde, men jeg kan være meget bekymret for ham i sidevinden, hvor han ikke selv er god, og Cofidis ser sårbare ud. Falder han fra, vil et alternativ være Piet Allegaert, der burde have en reel chance for i dette felt at vinde denne spurt, men han vil kun være plan B.

En anden god kandidat er Hugo Hofstetter. Han er ikke verdens hurtigste i en flad spurt, men i en let stigende spurt efter en bakke burde han have en chance. Han er i hvert fald en af de mere holdbare sprintere og kom godt fra start med en 4. plads i søndags. Han er ikke nogen ørn i sidevind, men Arkea ser ganske stærke ud på det område. Som alternativ, hvis Hofstetter ryger i vinden, har holdet en formstærk Clement Russo, der vil elske denne finale, samt Connor Swift, der på flad vej dog nok ikke kan vinde.

Søndagen var løfterig for Edvald Boasson Hagen¸ der som altid er lidt bedre fra sæsonstart. Efter de seneste sæsoner skal man aldrig være for optimistisk, men i et sidevindsræs burde han have en chance for at holde sig til. Finalen passer ham ganske perfekt, og han viste også god fart i søndags, hvis ikke han havde fået åbnet modvindsspurten alt for tidligt. Et alternativ er Chris Lawless, men han har stadig til gode at bevise, at han er fuldt tilbage.

Vi så i søndags, at Arne Marit kom til kort på bakkerne, men det var ikke uventet. Han kan sagtens gøre det bedre i sidevinden, og skulle han sidde der til sidst, ved vi fra sejren i Morbihan, at han har en reel chance for at vinde i dette felt. Dengang viste han også lidt styrke på bakkerne, og med en flad finale har han masser af fart. Jeg er dog bekymret for det meget svage hold i sidevinden.

Intermarché håber på Gerben Thijssen, der melder om god form. Den hårde finale er ikke ideel for ham, men når det flader ud, har han en chance. Farten har vi set, selvom det har knebet efter de mange skader, som heldigvis nuer lagt bag ham, og han melder om god form. I sidevinden kan jeg dog være bekymret for holdet. Det burde også være en udmærket finale for Georg Zimmermann, men han vil skulle køre for Thijssen.

Uno-X vil håbe at få Kristoffer Halvorsen med hjem, men det kan blive svært i sidevinden. Lykkes det, er finalen bestemt heller ikke perfekt, men han hjælpes af, at det flader ud til sidst. Med god position kommer man langt, og han er utvivlsomt en af de hurtigste på flad vej, som vi så med sejren i Slovakiet. Spørgsmålet er, hvor han står formmæssigt. Hvis han fejler, kan holdet satse på Rasmus Tiller, der burde være god i vinden og stærk i denne finale, men han kan få svært ved at slå sprinterne, når det flader ud.

Desværre løj Magnus Cort ikke, da han efter sin sygdom meldte om dårlig form. Det er en skam, for denne finale kunne virkelig passe ham. Får vi et let løb, vil jeg stadig tro, at han på sin power og fart vil have en chance, men da vil positionskampen være så voldsom, at han som altid får det svært. I et sidevindsløb frygter jeg, at formen kommer til kort, men går det bedre end ventet, er han utvivlsomt en af de bedste afsluttere i denne finale. Får vi det hårde sidevindsræs, kan man heller ikke udelukke, at formstærke Alberto Bettiol kan lave ”en Cosnefroy” og køre væk på bakken, men det kræver, at vi får en knaldhård udgave. Er Cort væk, er det også muligt, at Jens Keukeleire måske vil forsøge sig i en spurt, han dog ikke kan vinde.

En rytter, der vil elske denne finale, er Milan Menten , men den holdbare sprinter viste alt andet end storform forleden. I forvejen er hans hold meget sårbart i sidevinden, og han ligner et oplagt offer. Sidder han med til sidst, burde bakken dog give perspektiver for et godt resultat, selvom han næppe vinder.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Israel-Premier Tech har Itamar Einhorn, der i Slovakiet viste, at hans fart rækker til at vinde i dette felt. Bakken er dog alt andet end ideel for den halvtunge israeler, og i sidevinden får han og det svage hold et stort problem. Får vi et fuldt felt, hvor han rammer bakken langt fremme, vil han dog have en chance. Det kunne også være en god finale for Daryl Impey, men han viste ikke storform forleden.

Afslutningen er ikke ideel for Greg van Avermaet, nu hvor målet er rykket, men bliver det et sidevindsræs, vil jeg tro, at han har en chance. Det kræver, at han er bedre end i efteråret, og hans uhyre skuffende afslutning skaber altid tvivl om, om han kan rejse sig igen. Selv er han dog ret optimistisk, og hvis han er bare nogenlunde sig selv igen, vil han klare sig godt i sidevinden. Han slår ikke sprinterne i en fuld spurt, men i et lille felt efter et sidevindsræs vil han have en chance.

En spændende outsider er Kim Heiduk. Den tyske sprinter gør debut for Ineos, og denne hårde finale burde passe ham. Han skal formentlig på arbejde i sidevinden, men skulle han få chancen, enten i et stort eller et lille felt, skal det blive interessant at se, hvor langt hans fart rækker i dette selskab.

Bardiani kommer med en endeløs række af hurtige folk, men de blæser altid væk, hvis det blæser. Deres chance kommer i en fuld spurt, hvor de sikkert igen vil køre for Filippo Fiorelli, som de har gjort hidtil. Han har ikke farten til at vinde her, men bakken vil heldigvis hjælpe, og han plejer at være god i positionskampen. I søndags var det dog den lovende Luca Colnaghi, der endte bedst efter et kikset lead-out. Finalen her burde passe ham, og får han chancen, vil han kunne gøre det godt. Endelig kan det ikke udelukkes, at de endelig kører for Sacha Modolo, men det har ikke være agendaen hidtil.

Måske kan Kristian Sbaragli også komme i spil. Finalen burde passe ham, men med en flad afslutning får han det med sin aftagende spurtstyrke svært. Han skal nok bruge et hårdt sidevindsræs for at komme i spil. Hans holdkammerat Dries de Bondt vil også kunne gøre det fornuftigt.

Efter søndagens løb er man også nødt til at nævne Kiko Galvan, men han kommer næppe med hjem, hvis det blæser. I en flad spurt mangler han også den fornødne fart, men bakken vil hjælpe ham med at sikre sig et bedre resultat, end han havde gjort i en flad spurt. Andre ryttere, der kan deltage i en spurt, er Romain Cardis, Anthony Maldonado, Thomas Boudat, Norman Vahtra og Emmanuel Morin, men de får svært ved at vinde.

Endelig skal man i et sidevindsræs altid være opmærksom på folk, der kan køre væk i finalen. Her kunne Filippo Ganna, Alberto Bettiol og Benjamin Thomas være de bedste bud.

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Bryan Coquard

Outsidere: Hugo Hofstetter, Edvald Boasson Hagen, Arne Marit, Piet Allegaert, Gerben Thijssen

Jokers: Kristoffer Halvorsen, Magnus Cort, Milan Menten, Itamar Einhorn, Alberto Bettiol, Greg van Avermaet, Kim Heiduk, Daryl Impey, Filippo Fiorelli

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Christophe Laportes sejr fra 2021 og Alexys Brunels sejr fra 2020.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)