Optakt: 1. etape af Etoile de Besseges

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Siden 2011 er løbet blevet indledt med en flad sprinteretape, der har ført feltet på en tur rundt i terrænet omkring start-og målbyerne Bellegarde og Beaucaire, men den model ændrede man på i 2020. Her flyttedes målet nemlig til Bellegarde, der således var vært for både start og afslutning, og i den forbindelse rykkede man afslutningen til den lille bakke Cote de la Tour. Med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,3 over 600 m er der tale om en klassisk puncheurafslutning, der i 2020 gav et noget anderledes udfald end den vanlige massespurt, i 2021 førte til et helt anderledes sprinterhierarki, end man vil have set på den klassiske åbningsetape, og i 2022 var rammen om en suveræn Mads Pedersen-sejr efter et sidevindsdrama. Derfor er der langt op til en herlig åbning igen i 2023, hvor samme afslutning ventes at bringe en eksplosiv afslutter i den første førertrøje efter en etape, der endda er en total kopi af åbningsetapen fra 2022.

Igen i år er der tale om en kort etape på bare 160,6 km, som altså nu har både start og mål i den tidligere startby, Bellegarde. Den består af tre rundstrækninger, hvoraf den første er 55,5 km og henlagt til området nord for Bellegarde. Her kører man igennem fladt terræn mod nord og nordøst, inden man i det nordøstligste punkt vender rundt for herefter at følge Rhone-floden mod sydvest og syd ned til udkanten af den gamle målby, Beaucaire. Herfra går det igennem fladt terræn går mod sydvest tilbage til Bellegarde, hvor man for første gang når toppen af kategori 3-stigningen Cote de la Tour (500 m, 7,8%) efter 55,5 km, men bare 30 m fra målstregen drejer man fra, hvorfor denne altså ikke krydses denne gang.

I stedet kører man ud på en 61,7 km lang runde i området sydvest for byen. Fra start går det mod sydvest igennem fladlandet ned til byen Saint-Gilles, hvorfra man kører en omgang på en flad og næsten ovalformet rundstrækning, der går igennem et naturområde. Efter tilbagekomsten til Saint-Gilles går det ad samme vej tilbage mod Bellegarde, hvor man kører en tur rundt om byen, inden man vender tilbage til kategori 3-stigningen Cote de la Tour (500 m, 7,8%), hvis top rundes for anden gang efter 117,2 km.

Heller ikke denne gang kører man over stregen. I stedet drejer man på toppen af stigningen mod nord for at køre ud på en 42,25 km lang rundstrækning, der er lige så flad som de forrige. Den er denne gang henlagt til området øst for byen. Først kører man mod sydøst ned til Fourques, inden man følger Rhone mod nord op til udkanten af Beaucaire, hvorefter man atter kører mod sydvest tilbage til Bellegarde, hvor man for tredje og sidste gang skal op over Cote de la Tour (500 m, 7,8%), der denne gang dog ikke byder på en bjergspurt. Fra toppen resterer fortsat 850 m, der kun er ganske let stigende, og som byder på passager lige igennem tre rundkørsler med hhv. 750 m, 90 m og 30 m igen, idet man også drejer skarpt ind på bakken i bunden med 1650 m til stregen.

I forhold til 2021 er etapen ændret ved, at den midterste rundstrækning er ny og erstatter én af de to omgange på den første rundstrækning, og heller ikke i år skal man køre en lille rundstrækning inde i byen, som man gjorde i 2020. Dermed skal Cote de la Tour passeres tre og ikke som i 2020 fire eller i 2021 to gange. Målstregen er tillige flyttet, så den nu er placeret 850 m efter toppen af bakken. Det er ca. 100 m senere end i 2020 og slet ikke som i 2021, hvor der var mål direkte på toppen. Etapen er som sagt den samme som i 2022.

Etapen byder på bare 478 højdemeter mod 469 højdemeter i 2021.

Bellegarde har i syv år i træk været startby for 1. etape, men vendte tilbage som målby i 2020, hvor Alexys Brunel fra et udbrud akkurat holdt Benoit Cosnefroy, Edward Planckaert og resten af feltet bag sig i den nye finale på Cote de la Tour, inden vi i 2021 så en mere klassisk puncheurspurt med sejr til Christophe Laporte foran Nacer Bouhanni og Mads Pedersen. Efter et sidevindsdrama igen i 2022 var det Mads Pedersen, der kørte alene væk fra en meget lille frontgruppe på bakken og sejrede med 1 sekund ned til fire mand anført af Hugo Hofstetter og Edvald Boasson Hagen. Forinden skal vi helt tilbage til 2012 for at finde sidste gang, der var mål i byen. Her slog Nacer Bouhanni en ung Marcel Kittel og Bobbie Traksel i en flad massespurt, mens Yauheni Hutarovich var hurtigere end Anthony Ravard og Bjorn Leukemans dagen forinden. I 2019 vandt Dylan Groenewegen en spurt på en hård sidevindsetape i Paris-Nice i byen.

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

To ud af de første tre gange har vi haft sidevindsdrama på denne etape, og det kan vi meget vel få igen. Mistralen vil nemlig være kraftig på en onsdag, der ellers er flot med en skyfri himmel og temperaturer på op til 13 grader. Vinden kan virkelig føles, for der vil være en hård vind (28-34 km/t) fra nord. Det giver vind fra alle retninger på det kringlede system af rundstrækninger. På den sidste rundstrækning vil der først være sidemedvind, så direkte modvind og slutteligt sidemedvind tilbage til Bellegarde. Det varer ved frem til bakken, hvorefter der vil være sidevind hele vejen frem til stregen.

Favoritterne

Det er nu fjerde år i træk, at vi lægger ud med denne etape, og dermed ved vi efterhånden, hvad vi skal forvente. Og det gør vi så alligevel ikke helt. Det var nemlig kun i 2021, at et samlet felt kom frem til sidste stigning, og her så vi, at det var en finale, der appellerede mere til stærke sprintere end til puncheurs, da Christophe Laporte sejrede foran den relativt rene sprinter Nacer Bouhanni og Mads Pedersen. I de to øvrige udgaver har vi til gengæld set nogle voldsomme sidevindsdramaer, som har forandret dynamikken totalt. Det har været små felter, der har ramt bakken, og det gjorde det i 2020 muligt for Benoit Cosnefroy at køre væk, hvormed en puncheur godt kan gøre det, hvis det har været hårdt nok (selvom Alexys Brunel vandt fra et udbrud), mens Mads Pedersen gentog kunststykket sidste år.

I år set det ud til, at vi får sidevindsdrama igen. Det vil være meget blæsende, og på den kringlede rute vil der være rigeligt med sidevind undervejs. Erfaringen viser, at det er så åbent, at det vil være overraskende, hvis ikke det splitter. I de øvrige udgaver har der været lidt løbende splittelse og regruppering undervejs, fordi retningen skifter så mange gange, og det vil jeg tro, at vi får igen i morgen, hvor det bør blive et rent udskillelsesløb.

Da man åbner med et langt modvindsstykke, vil jeg tro, at det starter relativt roligt. Et udbrud får lov at køre, og herefter vil jeg tro, at Trek og Lotto tager kontrol. På den første rundstrækning vil der ikke for alvor være sidevind, men det bør blive nervøst i sidemedvinden frem mod første passage af stigningen. På den anden rundstrækning bør det imidlertid gå løs. Det var her, den splittede sidste år, og her vil der være masser af sidevind. Chancen er der igen på den sidste rundstrækning, og det bør derfor betyde, at udbruddet kommer tilbage af sig selv, og at vi får et gradvist udskillelsesløb.

Jeg vil derfor tro, at vi får et reduceret felt, der skal spurte på bakken, som vi så det sidste år, men man kan ikke helt udelukke, at der er en rytter, der kan køre væk. Det sker af og til i sidevindsdramaer, og det var sådan, Brunel vandt i 2020. Jeg vil dog tro, at Trek sidder i markant overtal og vil køre så målrettet for Pedersen, at det bør ende i en spurt. Med et lille og træt felt vil chancen for, at man kan køre væk, som Pedersen gjorde i 2022, være god, men det kan også ende i en mere klassisk spurt i det lille felt som i 2021, særligt nu hvor toppen af bakken kommer lidt længere fra stregen, end den gjorde i både 2021 og 2020.

Det er svært ikke at pege på Mads Pedersen igen. Tidligere var han en lidt langsom starter, men det lagde han i den grad bag sig i 2022, hvor han havde et skræmmende stabilt og tårnhøjt niveau gennem hele året. Der er ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes denne gang, og han går ind til en finale, der passer ham uhyggeligt godt. Det bliver bare endnu bedre af, at han igen får sidevind, for han er som bekendt blot endnu stærkere efter et hårdt løb, ligesom han aldrig misser et split i sidevinden. Han kan formentlig køre væk på bakken igen, særligt sekunderet af et meget stærkt hold, men også i en mere klassisk spurt bliver han svær at slå i denne afslutning. Derfor tror jeg, at han gentager sidste års bedrift. Jeg vil dog også tro, at Mattias Skjelmose ender helt fremme, da han har vist sig meget eksplosiv i denne slags finaler og tillige er meget stærk i vinden. Resten af det stærke hold må være hjælpere

Manden, der kan slå Pedersen, må være Arnaud De Lie. Han kom til kort i Marseille, men med løbets udvikling var det ingen skam. Han viste fornem form i Valencia, men det er lidt nyt for os at se ham i denne slags finaler. Han har dog imponeret meget med sin holdbarhed flere gange, blandt andet da han vandt i Limburg, og dette burde være en finale for ham. Med mål på toppen havde Pedersen været svær, men med det fladere stykke til sidst kan han sætte sig igennem på sin fart. Vi kender ikke hans evner i sidevind, men mon ikke han kan finde ud af det, når han støttes af Jasper De Buyst, der er en glimrende plan B, hvis De Lie falder fra undervejs?

Jeg rangerer også Benoit Cosnefroy højt. Franskmandens form er som nævnt i den store optakt ikke perfekt, men han er bestemt konkurrencedygtig. Som udgangspunkt er denne bakke lidt for let for puncheurtyperne, men han er som sagt én gang kørt væk på den efter et sidevindsdrama. Har det været hårdt nok undervejs, er det bestemt muligt igen, for der er meget få, der har hans punch på en bakke som denne. Til gengæld skal han med den flade finale af med sprinterne, hvad han også kom for tre år siden. I gamle dage havde det også været en finale for Franck Bonnamour, Greg Van Avermaet, der virker meget formsvag, og Oliver Naesen, men de må antages at være rene hjælpere.

Som De Lie var Axel Laurance ikke med i front i søndags. Det var ingen skam, men det gør hans form meget usikker. Han er også et ubeskrevet blad, men hans talent kan ingen være i tvivl om. På papiret er denne finale skræddersyet til ham, da han er holdbar og eksplosiv og er lynhurtig på flad vej. Han skal være i form for at vinde, men han er en af de få, der kan true Pedersen og De Lie på de sidste meter, hvis han klarer sidevinden, hvor hans evner er ukendte. Holdet har som alternativ Dries De Bondt, der har punch og senest viste form og fart i Marseille. En joker er Edward Planckaert, der var lige i hælene på Cosnefroy i 2020, men han har ikke vist noget, siden han vandt en puncheurfinale i Burgos i 2021, og det gør ham til et totalt wildcard. Et sidste kort er Lionel Taminiaux, der har gjort det godt på bakken i Binche, men jeg vil tro, at formen ikke rækker på dette tidspunkt, da finalen er til den hårde side for ham.

En joker er Jake Stewart. Finalen bør være skræddersyet til en fyr som ham, og FDJ bør stå godt i sidevinden. Problemet er, at han missede Marseille med sygdom, og det gør hans form usikker. Han mangler nok også den sidste fart i en flad finale til at true i hvert fald de to store favoritter. Som alternativ har holdet talentfulde Samuel Watson, der burde kunne gøre det godt, hvis Stewart ikke er klar, og han er i form. Han vinder dog næppe i dette selskab.

En stærk kandidat er Sep Vanmarcke. Også hans form er ukendt, men han plejer at starte meget stærkt. Han har ikke en chance for at være med mod sprinterne i et fuldt felt, men efter et knaldhårdt sidevindsdrama bør han være god i en finale, hvor han har punch på bakken og er hurtig på stregen. Han ledsages af Dylan Teuns, for hvem finalen dog er for nem.

Hos Uno-X er finalen skabt til Rasmus Tiller, der bør være god i sidevinden, har en god spurt og har punch på bakken. Sidste år var hans niveau dog generelt så skuffende, at han er et usikkert kort, men han sluttede heldigvis stærkt i Binche. Det giver håb, selvom hans form er ukendt, hvorfor han er et usikkert kort. Holdet har også Kristoffer Halvorsen , der endelig viste livstegn i Marseille, som er et svært løb for ham, men denne finale passer ham nok ikke ideelt, slet ikke efter et sidevindsræs. Anders Johannessen er en god puncheur, som han viste i Britain sidste år, men noget tyder på, at han slet ikke er i form fra start, som det var tilfældet sidste år.

Arkea har Luca Mozzato, der har til gode for alvor at bevise sig i en finale som denne, men det bør være noget, der passer ham, når den flader ud til sidst. Til gengæld er der stor usikkerhed om hans evner i sidevind, hvor Arkea ikke ligner de stærkeste, og hans form er også en ubekendt. Det er heller ikke en umulig finale for klassementsrytteren Kevin Vauquelin¸ der skulle være i form. Han har i hvert fald punch og er hurtig, men han får svært ved at slå sprinterne i dette felt, ligesom hans evner i vinden er ukendte. Den uhyre formstærke Louis Barré har punch, men finalen er for let, og han må være hjælper, mens Dan McLay må køre for Mozzato på en etape som denne.

Ineos har et af de stærkeste hold i vinden, men de mangler den oplagte afslutter. Hvis han er i form, er deres bedste bud nok supertalentet Ben Turner. Han mangler lidt for meget fart til for alvor at være favorit, men hvis løbet bliver hårdt nok, kan en mand som ham godt vinde. Han startede relativt stærkt sidste år, og det giver mig en vis optimisme. Det kan dog også være Michal Kwiatkowski, der kan ende som bedste mand. I gamle dage havde det været en god afslutning for ham, hvis løbet har været hårdt nok, men jeg tvivler på, at han fortsat er eksplosiv nok, ligesom hans form jf. den store optakt er usikker. Pavel Sivakov og Ben Tulett skal holde sig til, men det er ikke deres afslutning.

Total har Anthony Turgis, der er skabt til denne finale. Han skal rejse sig efter et lidt skuffende 2022, og vi aner desværre ikke, hvor han står. Sidste år startede han svagt, og jeg tvivler på, at han er klar, men han kan overraske, når sidevinden øger chancerne for klassikertyperne. Alternativet er Mathieu Burgaudeau, der sidste år lignede næstbedste mand på bakken, men han har slet ikke samme form i år. Pierre Latour og formstærke Valentin Ferron bør kunne ende langt fremme efter et sidevindsdrama, men næppe vinde. Finalen er skabt til Julien Simon, men han har været syg, mens Dries Van Gestel ikke synes i form.

Cofidis kommer med den forsvarende vinder, Benjamin Thomas. Han er ikke skabt til denne slags finaler, men sidste år spurtede han så godt, at han flere gange slog Cosnefroy. Skal han vinde, skal vi have det hårde sidevindsræs, men så kan det måske også lade sig gøre. Udfordringen er, at han som nævnt i den store optakt var helt usynlig i søndags.

Endelig er Alexander Kamp en joker. Danskeren burde elske denne finale, men han har ikke for vane at være flyvende på denne tid af året, ligesom han aldrig har vist sig frem i sidevind, hvor hans hold også er svagt. Det vil undre mig, hvis han er i form, men et holdskifte kan af og til give en ny motivation. Finalen passer ham i hvert fald. Alternativet er Joel Suter, der viste form forleden, men han mangler den fornødne fart.

EF har Magnus Cort, der normalt burde være en af de tunge favoritter til en finale som denne, men han har været knæskadet, hvorfor han næppe er på toppen. Et alternativ er Stefan Bissegger, men han er næppe eksplosiv nok, og Andrea Piccolo er for formsvag. Hos Kern Pharma e det en finale for formstærke Kiko Galvan¸ men det er svært at tro, at han klarer vinden.  Bingoal skal håbe på et mirakel fra Remy Mertz , mens Auber har Romain Cardis, der dog nok finder den hård og får det svært i vinden. Et bedre bud er den mere holdbare Thomas Boudat fra Roubaix, men også han får det svært i vinden. Det samme gælder for Pierre Barbier og Emmanuel Morin, for hvem finalen nok også er for svær, fra Nantes, mens Jean-Louis Le Ny, der ellers burde passe til finalen, skuffede fælt i søndags.

FØLG ETAPEN I VORES LIVEOPDATERING FRA KLOKKEN 14:30.

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Arnaud De Lie, Benoit Cosnefroy

Outsidere: Axel Laurance, Jake Stewart, Sep Vanmarcke, Rasmus Tiller, Luca Mozzato,

Jokers: Ben Turner, Anthony Turgis, Dries De Bondt, Edward Planckaert, Samuel Watson, Mattias Skjelmose, Michal Kwiatkowski, Benjamin Thomas, Kevin Vauquelin, Mathieu Burgaudeau, Alexander Kamp

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Mads Pedersens sejr fra 2022, Christophe Laportes sejr fra 2021 og Alexys Brunels sejr fra 2020.

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE