Optakt: 1. etape af Giro di Sicilia

STREAM GIRO DI SICILIA, BRABANTSE PIJL OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I de første tre udgaver af det genopstandne løb har det altid været sprinterne, der har fået det første ord, men i år laves der om på den tradition. Sicilien er som bekendt blevet besøgt af Giroen flere gange i de seneste år, og en af øens nyklassikere er allerede blevet puncheurspurten i Agrigento, som blev benyttet i både 2008 og 2020, hvor hhv. Riccardo Ricco og Diego Ulissi sejrede, og som også ligger tæt på det opløb, der gjorde Luc Leblanc til verdensmester i 1994. Indtil nu har det genopstandne Sicilien Rundt ikke gjort brug af den spektakulære afslutning, men i år lægger man vejen forbi. Dermed er det de eksplosive puncheurs, der denne gang kan drømme om den første førertrøje efter en ganske let etape, som primært afvikles langs kysten.

Med en distance på 159,0 km er der tale om en ganske kort etape, der fører feltet fra Marsala til Agrigento. Begge byer ligger ved den sicilianske sydkyst, og det meste af dagen tilbringes på den flade kystvej. Således lægger man ud med at køre mod sydøst ned langs vandt igennem fladt terræn, indtil man efter 16,7 km når Mazara del Vallo. Her drejer man mod øst og senere nordøst for at køre ad en let stigende vej ind i landet, indtil man efter 49,4 km når frem til udkanten af Santa Ninfa. Her drejer man mod sydøst for at følge en lille nedkørsel, inden det går mod syd op ad den kategoriserede stigning Partanna (3,7 km, 4,0%), der er en helt jævn stigning med top efter 56,1 km.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Herfra får det videre mod syd ad en let faldende og helt lige vej, inden man drejer mod øst og sydøst for at køre ad en flad vej ud til kysten, der efter 94,4 km nås i byen Sciacca. Herfra følger man kystvejen mod sydøst, og den er kun ganske let kuperet. Undervejs kommer man lidt længere væk fra vandet, når det går op ad et højdedrag frem til dagens spurt, som kommer efter 127,6 km, inden en let kuperet vej leder videre mod sydøst ned til kystbyen Porto Empedocle, der nås efter 145,7 km. Herfra går det kortvarigt mod øst og sydøst ad en let stigende og siden let faldende vej, inden man drejer mod nord for at køre væk fra vandet og ind til målbyen Agrigento.

Det sker via en kategoriseret stigning, der over 3,7 km stiger med 5,3% i snit med et maksimum på 9%. Efter en let start med 3,8% over de første 500 m følger 1550 m med 6,2% og dernæst 1000 m med 6,0%, idet det generelt stiger relativt jævnt frem mod de sidste 700 m, der med 3,3% er lettere, men byder på 5,0% over de sidste 200 m. Der er en rundkørsel i bunden af bakken med 3700 m igen, hvorefter vejen bugter sig let frem til et sving med 2100 m igen. Nu er der en skarp kurve med 1600 m igen, hvorefter vejen bugter sig let frem mod et sidste sving, der leder ind på den 250 m lange og 8 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 1667 højdemeter.

Agrigento har to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, begge gange i Giroen. Det var senest i 2020, hvor Diego Ulissi sejrede foran Peter Sagan og Mikkel Honoré, der alle nåede mål 5 sekunder foran et felt på 55 mand. Forinden var det i 2008, hvor Riccardo Ricco sejrede foran Danilo Di Luca og Davide Rebellin, og hvor forskellene var betydeligt større efter en dag med næsten 4000 højdemeter. Tilbage i 1994 blev Luc Leblanc verdensmester i byen i en afslutning, der var lidt anderledes end denne.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

STREAM GIRO DI SICILIA, BRABANTSE PIJL OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Fra de første år med løbet har vi lært, at det kan være både regnfuldt og blæsende på Sicilien på denne tid af året, men på førstedagen er det kun, vinden der kan drille. Der venter nemlig en solrig dag med kun få skyer og en temperatur ved starten på 16 grader og i mål på 20 grader. Det vil til gengæld være blæsende med en frisk vind (22-24 km/t), der i løbet af dagen vil dreje fra nordnordvest over nordvest til vestnordvest. Det giver med- og sidemedvind stort set hele dagen frem til målbakken. Her får man hovedsageligt sidemedvind, indtil man får sidemodvind over de sidste 1600 m.

Favoritterne

Klassementsrytterne har været vant til, at de fik lov at varme benene op med en sprinteretape, men sådan bliver det ikke i år. Her skal de være klar fra start, for de risikerer med det samme at smide dumme sekunder, og de mest eksplosive af dem har tillige alletiders chance for at komme godt fra start ved at sikre bonus og måske også nogle ”rigtige” sekunder.

Vi kender Agrigento-finalen på 1. etape fra Giroen i 2020 og 2008. I 2008 var det en brutal etape med næsten 4000 højdemeter, og her så vi ret store forskelle i finalen, hvor kun 19 mand sluttede inden for 10 sekunder af vindertiden, og hvor det var de helt lette puncheurs, der var med fremme, med sejr til Riccardo Ricco foran Danilo D Luca og Davide Rebellin. Det er dog 2020-udgaven, der kan sammenlignes med denne generelt flade etape. Her var det betydeligt mindre selektivt, men det lykkedes Diego Ulissi, Peter Sagan og Mikkel Honoré at ”stjæle” 5 sekunder ned til et felt, der til gengæld talte hele 55 mand. I dette meget svagere felt får vi betydeligt større udskilning, men forskellene mellem de bedste vil være i størrelsesordenen 5 sekunder som sidst - samt bonus.

Netop fordi Ulissi vandt i denne finale for tre år siden, er der heller ingen tvivl om, at han satser stort på at vinde igen. Derfor bør der heller ikke være plads til mange overraskelser på denne etape. I et løb med mange kontinentalhold vil der som regel være ret megen kamp om at ramme udbruddet, men før eller siden vil der komme en gruppe afsted, formentlig primært med de små hold. Herefter vil jeg forvente, at UAE vil tage kontrol, og jeg vil forvente, at de får hjælp af Bahrain samt med nogen sandsynlighed også Astana, Eolo og/eller Bardiani.

Det bør være nok til at sikre et samlet felt i bunden af stigningen. Jokeren er den kraftige vind. Den har en farlig styrke, og med generel med- og sidemedvind har den også en delvist brugbar retning. Der synes dog umiddelbart at være for megen medvind, og vi så sidste år, at langt stærkere styrker ikke var nok til at splitte feltet. Jeg tror, at det kan blive nervøst og med stærk medvind også meget hurtigt, men jeg tvivler på splittelse. Medvind kan også af og til give en overraskelse til et udbrud, men det bør ikke ske, når udbruddet formentlig primært vil tælle kontinentalryttere - selvom Fran Miholjevic skabte sensationen sidste år.

Jeg forventer altså et stort felt i bunden af stigningen. Her vil jeg forvente, at UAE tager kontrol det meste af vejen med Finn Fisher-Black og George Bennett. Astana og Bahrain vil gerne have en hård finale, men de mangler holdet. Alt taler for, at UAE får lov at sætte det tempo, Ulissi skal bruge. Han har klatret skidt på det sidste, og det skal derfor ikke gå alt for stærkt, men det skal gå stærkt nok til, at de kommer af med folk som Vincenzo Albanese og Filippo Fiorelli.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

I 2020 var det Honorés angreb, der trak de tre mand fri, men det bliver svært at gentage denne gang. Jeg tror, at UAE er for stærke, og med sidemodvind over de sidste 1600 m bliver det svært. Skal det ske, skal det være folk som Damiano Caruso og Alexey Lutsenko, men jeg vil tro, at de med modvinden vil satse på spurten. Samme modvind er godt nyt for de tungere folk på en trods alt blødere stigning som denne. I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at de sidste 700 m er lettere og indledes med 500 m med bare 2,6%, inden den tager fat igen med 5,0% over de sidste 200 m efter det sidste sving.

Kombinationen af modvind, et stærkt hold og en fladere finale får mig til at tro på endnu en sejr til Diego Ulissi. I gamle dage havde han været storfavorit i denne finale, der passer ham som fod i hose, men han har godt nok ikke imponeret i år. Senest var han relativt langt tilbage i Indurain, og han blev kørt over af relativt tunge Ben Healy i Larciano. Her hjælpes han dog af en let rute, et hold, der kan bestemme tempoet samt ikke mindst modvinden. De bør sikre, at han kommer relativt frisk frem til de sidste 700 m, og de er så lette, at hans fart bør gøre forskellen. Han viste trods alt med sejren i Oman, at han stadig er hurtig efter en halvhård finale. Derfor tror jeg på endnu en sejr. Holdets anden kaptajn, Rafal Majka , skal også gå i top 10 her, men vinde kan han ikke. Finn Fisher-Black og George Bennett bør også ende langt fremme, men som sagt egner jeg med, at de skal føre på stigningen.

Jeg var meget tæt på at pege på Damiano Caruso. I gamle dage var han ret eksplosiv, men det er en evne, han egentlig har lagt på hylden. Sidste år genfandt han den dog, da han vandt en puncheuretape i dette løb, og det vidner om, at han sagtens kan. Han bekræftede senere evnen med en 7. plads i puncheurfinalen i Romandiet, og i dette felt ligner han en af de bedste afsluttere på denne bakke. Desværre taler modvinden imod ham, og det er en skam, at det flader ud til sidst, og at han ikke har et hold til at gøre det hårdt. Derudover er der som beskrevet i den store optakt lidt usikkerhed om formen, der helt sikkert ikke er så god som sidste år.

En anden, der var en god puncheur, er Alexey Lutsenko. Det har vi særligt set i Oman, men i Europa har han ikke vist den helt samme eksplosivitet og fart. Sidste år var det overraskende, at han blev slået af Wout Poels i en flad spurt i Andalusien, og selvom han står bedre i en stigende finale, vidner det om hans begrænsninger. Som beskrevet i den store optakt er hans form også meget svær at spå om, og han kan derfor falde helt igennem. Er han derimod formstærk, kan han vinde, hvis han spurter betydeligt bedre end i Oman, selvom også han lider under et svagt hold og en fladere finale.

Løbets store joker er Vincenzo Albanese. Stigningen er til den hårde side, og vi så desværre sidste år, at han skuffede lidt i de to puncheurfinaler, hvor han blev slået af blandt andre Caruso - endda selvom han imponerede stort på Etna. Heldigvis hjælpes han af modvinden og den fladere finale, men det helt store spørgsmål er jo formen. Dette er hans sæsondebut efter styrtet i januar, og selvom han meldes i form og klar til at vinde denne etape, er det svært at tro, at han er på 100% i sit først løb i mere end et halvt år. Det er også en finale for Erik Fetter, men han har skuffet og må være hjælper.

Jeg er et spændt på Walter Calzoni, der har imponeret med sin holdbarhed og fart. Det så vi senest i Coppi e Bartali, men her så vi også hans begrænsninger på begge parametre. Jeg tror derfor, at finalen er lidt for hård, og at han mangler den sidste fart, men er han efter et hårdt program stadig frisk, bør han være med helt fremme. Både Matteo Badilatti og Mark Donovan skal også ende langt fremme, men som beskrevet i den store optakt er deres form helt usikker, og de er helt uden punch.

Bingoal kommer med to gode kort i Marco Tizza, der har genfundet lidt fart i år, og Lennert Teugels , som har spurtet pænt i år. Begge har dog også været meget svingende, og særligt for Tizza kan den være for hård, da han med Larciano som undtagelse har været skuffende på det sidste. Teugels så godt ud i Limburg og er et mere sikkert kort, men han har ikke samme fart. Hurtigst er nok Remy Mertz , men med den form, han har vist, bør han få det for hårdt, selvom finalen ikke passer ham dumt. Alexis Guerin er uden punch.

Bardiani kommer med Filippo Fiorelli, der som sicilianer er topmotiveret. Selvom der er modvind, og den flader ud, skal han dog være flyvende for at være med her. Hans kørsel i Alfredo-løbet giver lidt håb, men vi så også i Larciano, at han nok får det for svært. Jeg tror derfor nok mere på Davide Gabburo, der i Coppi e Bartali endelig viste form og også viste lidt af sin gamle fart. Også den velkørende Alessandro Tonelli kan blande sig i denne finale, som vi så i årets første løb, men hans fart har klare begrænsninger.

Jayco kommer med Felix Engelhardt, der med sejren i Alfredo-løbet viste fart og holdbarhed. Han passer på papiret godt til etapen, som han satser på, men vi så også hans begrænsninger i Coppi e Bartali. Desværre har han været syg og efter eget udsagn tabt form, og derfor frygter jeg, at den bliver for hård. For Tsgabu Grmay og Kevin Colleoni handler det om at holde sig til, men de er uden punch.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

For Intermarché handler det primært om at undgå tidstab med Louis Meintjes og Kobe Goossens , der er uden punch, men måske kan Simone Petilli blande sig. Han har ikke megen fart, men han kørte flot på bakken i Siena, da han gik i top 10 i Strade sidste år. Her handler det dog for meget om fart, selvom han viste form med offensiv kørsel i Catalonien.

Tidligere havde det været en perfekt finale for hurtige og eksplosive Valerio Conti, men der er ikke nogen tegn på genrejsning. Han viste lidt takter i Alfredo-løbet, men styrtede på sidste nedkørsel og udgik af Coppi e Bartali med sygdom, inden han floppede i Larciano. Han har sikkert forbedret sig efter sygdommen, men der synes stadig lang vej til den gamle Conti.

Hos Tudor handler det primært om ikke at tabe tid med Sebastien Reichenbach, der dog bør kunne gå i top 10, hvis han er i form. Også holdets anden lovende klassementsrytter, Yannis Voisard , skal holde sig til. Skal de gå efter et topresultat, skal det nok være med Luc Wirtgen, men den bør være for hård på baggrund af det, vi har set i år, hvor eksplosive Roland Thalmann har været helt væk. Den bør være for hård for Joel Suter.

Human Powered Health kommer med Kristian Aasvold. I gamle dage havde dette været noget for ham, men som vi så igennem hele 2022 og indtil nu i 2023 er han faldet for meget af på den. Sidste år imponerede Pier-André Coté, der har masser af punch, med sin holdbarhed i dette løb, men denne finale bør være for hård i først løb siden styrtet i Omloop. Holdets klatrere Sebastian Schönberger, Embret Svestad-Bårdseng og Paul Double skal holde sig til, men som beskrevet i den store optakt synes de helt uden form. Bart Lemmen ender sikkert som bedste mand, men han er uden punch.

Det er svært at tro på Novo Nordisk, da den er for hårdt for Charles Planet, og det meget tunge landshold. På kontinentalholdene burde Jhonatan Restrepo være topkandidat, men han skuffede igen fælt i de første europæiske løb. Finalen passer ham perfekt, men der skal virkelig ske noget, vi ikke har set siden slutningen af 2021. Andre, der kan gøre det pænt, er Alessandro Monaco, Alessandro Bisolti, Thomas Pesenti, Riccardo Ciuccarelli og Andrea Innocenti.

Feltet.dks vinderbud: Diego Ulissi

Øvrige vinderkandidater: Damiano Caruso, Alexey Lutsenko

Outsidere: Vincenzo Albanese, Walter Calzoni, Rafal Majka, Marco Tizza, Felix Engelhardt

Jokers: Davide Gabburo, Filippo Fiorelli, Simone Petilli, Valerio Conti, Lennert Teugels, Sebastien Reichenbach, Finn Fisher-Black, Alessandro Tonelli

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Diego Ulissis etapesejr i Giroen fra 2020 og Riccardo Riccos etapesejr fra Giroen i 2008.

STREAM GIRO DI SICILIA, BRABANTSE PIJL OG AMSTEL GOLD RACE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE