Optakt: 1. etape af PostNord Danmark Rundt

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Danmark Rundt indledes som regel med en sprinteretape, og sådan vil det også være i år. Da årets rute vender omvendt, starter man nemlig for blot anden gang på Sjælland, der som bekendt ikke er den mest kuperede region i Danmark. Over en gigantisk distance på mere end 220 km finder man således end ikke 1000 højdemeter i det generelt flade terræn, og da vinden i august sjældent er alt for kraftig, taler meget for, at det også i år bliver en af løbets store sprinternavne, der som den første skal i den blå førertrøje.

I alt skal der tilbagelægges intet mindre end 222,6 km, der fører feltet fra Allerød til Køge. Fra start kører man ad flade nordsjællandske veje mod sydvest og vest frem til Frederikssund, hvor dagens første spurt køres efter 19,5 km. Herfra kører man mod sydvest over Kronprins Frederiks Bro, inden man snor sig mod syd ned gennem fladlandet frem til en ganske lille bakke, Møllebakke (200 m, 1,4%), der efter 37,6 km er rammen om årets første bakkespurt. Derfra snor man sig mod sydvest ind gennem Skibby og ud mod Vellerup, hvorefter det går mod syd ad kringlede, snoede og flade veje ned til Kirke Hvalsø, der nås efter 78,2 km. Her kører man kortvarigt mod vest, inden det går mod sydøst ned til Borup, hvor dagens Oddset 100 spurt kommer efter 100,0 km.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Efter spurten sætter man kursen mod syd med retning mod Haslev, som man når efter 121,9 km, og umiddelbart derefter kører man mod øst op ad dagens anden og sidste kategoriserede bakke (1100 m, 2,3%), der har top efter 130,2 km. Derefter går det mod nordøst ad snoede veje frem til Hårslev, hvor dagens anden spurt køres efter 156,2 km, inden man snor sig mod nordvest frem til Herfølge, hvor dagens sidste spurt er placeret efter 176,1 km. Nu går det mod nordøst og nordvest frem til den afsluttende rundstrækning, som rammes efter 180,8 km, inden man efter 189,9 km krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 10,9 km lange runde, hvis første halvdel er let stigende og anden halvdel let faldende. Fra start kører man mod sydvest ad en helt lige vej, inden man kortvarigt kører mod vest og senere nordvest ad en lidt mindre vej. Slutteligt er det også en mindre vej, der leder mod nordøst tilbage til Køge, hvor man kører en kringlet tur rundt i centrum. Således drejer man med 3800 m, 3100 m, 2800 m, 2300 m, 2000 m og slutteligt med 1400 m igen, inden man rammer den helt flade opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 974 højdemeter.

Køge har to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var begge gange i dette løb, senest i 2009, hvor Jeremy Hunt tog en udbrudssejr i en firemandsspurt foran Daniel Foder, Roger Hammond og Morten Voss Christiansen. Derudover var det i 2001, hvor man på lørdagens formiddagsetape krydsede Storebælt, inden Gorik Gardeyn spurtsejrede foran Robbie McEwen og Marco Zanotti.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER

Vejret

Som mange læsere af disse optakter vil vide, er Danmark lige nu ramt af varme- og hedebølge, og det kommer til udtryk under en sjældent varm åbning på løbet. Således ventes tirsdagens temperatur i Køge at toppe på 27 grader, og det vil generelt være solrigt med kun få skyer. Først på etapen er der dog en ganske betydelig risiko på op til 80% for, at feltet vil blive ramt en kraftig tordenbyge, men fra 15-tiden er risikoen for regn i Køge bare 10-25%. Vinden vil være let til jævn og tiltage fra en styrke på 14 til 17 km/t, samtidig med at den vil dreje fra syd til sydvest. Det giver sidevind frem til den første spurt, hvorefter der vil være mod- og sidemodvind frem til den sidste bakkespurt. Herfra vil der primært være med- og sidemedvind frem til rundstrækningen, hvor der først vil være modvind, så kortvarigt sidevind, dernæst medvind og slutteligt sidevind, inden man får sidemodvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Er man ikke til massespurter, er Danmark Rundt ikke det ideelle cykelløb at deltage i. Nok kan der opdrives bakker hist og her - ikke mindst i Vejle, der derfor er den faste ramme om kongeetapen - men det er ikke specielt let at finde terræn, der for alvor kan udfordre et professionelt felt. Det bliver heller ikke lettere af, at feltet for andet år i træk er historisk stærkt, for det stiller blot endnu større krav til de vanskeligheder, feltet skal bydes på, hvis vi skal have splittelse.

Til årets åbningsetape har arrangørerne heller ikke gjort forsøget på at ændre på det mest sandsynlige udkomme af Danmark Rundt-etaper, nemlig en massespurt. En tur ned gennem det flade Sjælland med afslutning i Køge kan ikke bringe en WorldTour-rytters puls alt for højt op, og det ligner derfor en ganske klassisk åbning på løbet. En anden konsekvens af et stærkere felt er nemlig også, at løbet generelt er mere kontrolleret. Dels er holdene stærkere, og dels har de store hold på en etape som denne enten blikket stift rettet mod en spurt eller på at komme let igennem frem mod andre og vigtigere etaper, startende med onsdagens enkeltstart.

Det ligner derfor en ret begivenhedsfattig åbning på løbet. For de små hold er dette løb en stor begivenhed, og derfor vil der sikkert komme lidt kamp om at ramme et udbrud, der vil kaste en bakketrøje af sig, men det vil næppe tage alt for lang tid, inden vi får etableret et udbrud, som både kontinental- og sprinterholdene er tilfredse med. Derefter må man forvente, at Alpecin og Jumbo samt måske Quick-Step vil tage kontrol, og derefter venter formentlig en kontrolleret tur ned gennem fladlandet, mens udbruddet kan slås om bakketrøjen og de indlagte spurter.

Vinden bliver næppe et tema. På den første del af etapen er risikoen for kraftige tordenbyger ganske betydelig, og i den forbindelse kan det blæse op, men det vil være så kortvarigt, at det ikke splitter feltet. Ind mod Køge vil vinden tiltage en anelse fra sydvest, men formentlig vil den være en anelse for svag til at skabe splittelse. Den kan dog godt skabe lidt nervøsitet frem mod det korte sidevindsstykke, der er tæt på rundstrækningen, og på det korte sidevindsstykke, der er på selve rundstrækningen.

Sprinterholdene vil næppe tage chancer, og muligheden for en overraskelse er meget begrænset. Det vil være svært overraskende, hvis ikke det hele kulminerer i en varm massespurt i Køge. Her venter en ret kringlet tur ind gennem byen, hvor det vil være vigtigt at sidde fremme, når rækken af sving starter med 3,8 km igen, men der venter derefter en 1400 m lang opløbsstrækning, hvor farten kan tale. Da sprinterfeltet har nogle topnavne, men ikke er skræmmende stærkt, hvorfor positionskampen ikke vil være alt for intens og da opløbet er langt, er det således en spurt, hvor farten bør spille en ganske væsentlig rolle, og hvor et godt tog ikke nødvendigvis bliver altafgørende.

Det er svært ikke at have Jasper Philipsen som favorit. Siden sidste sæson har han været ganske tæt på de bedste i farthierarkiet, men manglet det allersidste i forhold til den absolutte top. Noget kunne imidlertid tyde på, at han i år kan have taget det sidste skridt. I hvert fald var hans spurter i Touren rystende gode, særligt i Sønderborg, hvor han var ude af position, i Cahors og i Paris. Hvis det billede holder i dette løb - og det bør det gøre efter en let dag igennem fladt terræn - er det svært at se, at nogen kan måle sig med Philipsen på fart.

Samtidig er han eminent i positionskampen, der dog er den største trussel. Hans hold er nemlig relativt svagt, men han har dog en vis støtte i Stefano Oldani og den i år så lovende Timo Kielich. I et felt med få topsprintere taler alt for, at positioneringsstærke Philipsen sidder akkurat, hvor han skal - og det er formentlig på hjulet af Olav Kooij og det suveræne Jumbo-tog - og hvis det er tilfældet, bør hans topfart sikre ham endnu en sejr i en helt forrygende sommer.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Hans værste rival er utvivlsomt Olav Kooij. Hollænderen har kurs mod at blive en af verdens allerbedste sprintere, men vi har også i år set, at han stadig mangler lidt på sin fart. Det blev i hvert fald tydeligt i Polen i forrige uge, for selvom han vandt en etape, var hans topfart ikke helt på højde med Arnaud Demares og Phil Bauhaus’. Den er dog stadig ubetinget den næsthøjeste i dette felt, og han har et gyldent våben i toget med Pascal Eenkhoorn, Tosh van der Sande, Mick van der Dijke og ikke mindst Christophe Laporte, der er en af verdens allerbedste lead-out men. Jeg frygter, at han i denne lidt enkle finale med et langt opløb ikke får den fordel, han skal bruge for at slå Philipsen, men et sublimt lead-out fra Laporte gør ikke endnu en Kooij-sejr umulig.

Quick-Step giver Ethan Vernon chancen efter en lang periode, hvor han ikke har spurtet. Han viste med sejren i Catalonien, at han sagtens kan vinde på højt niveau, men vi har også set, at han ikke har topfarten til at matche de bedste. Her er modstanden betydeligt stærkere, end den var i Catalonien, men at slå Bauhaus har trods alt så megen vægt, at han ikke kan afskrives. Han har nemlig også et afgørende våben i et tog, der tæller Zdenek Stybar og ikke mindst Michael Mørkøv, og selvom det ikke kan måle sig med Jumbos, kan man håbe, at Mørkøv kan tage kampen op med Laporte og lancere Vernon så godt, at han alligevel kan vinde. Desværre er finalen nok for enkel, når han er oppe mod to supersprintere.

Den rytter, jeg er mest spændt på, er Alexander Salby. Nok vidste vi, at han var hurtig, men at han var så hurtig, kom alligevel bag på de fleste - hvis ikke alle. I ZLM Tour målte han sig første gang med verdenseliten, og her lignede han flere gange måske hurtigste mand i et felt, der altså talte blandt andre Kooij. Alligevel vandt han ikke en etape, og det skyldtes desværre, at han altid startede for langt tilbage, når Jumbo-toget havde rullet den røde løber ud for Kooij. Det vil de formentlig gøre igen i morgen, og selvom Salby formentlig kan matche hollænderen på fart, er risikoen for, at han igen skal starte lidt for langt tilbage stor. Grundlæggende positionerede han sig dog ganske storartet i det hollandske løb, når man tager hans begrænsede erfaring i betragtning, og i dette løb har han med Elmar Reinders og Martijn Budding et bedre tog, end han havde dengang. Med et 1400 m langt opløb er der plads til at lade farten tale, og starter han ikke for langt bagude, har Salby måske farten til at lave overraskelsen.

Jeg er ret spændt på Sasha Weemaes . Belgieren har flere gange vist, at hans topfart er tårnhøj, men det kniber voldsomt med både positionering og holdbarhed. Sidstnævnte er ikke et problem på denne lette etape, men det kan førstnævnte være, da hans støtte er ganske begrænset. Heldigvis er finalen relativt enkel, og man kan håbe, at det bliver en af de dage, hvor han får plads til at lade farten tale.

En af de ryttere, der vandt en etape i ZLM Tour, var Timothy Dupont, og det var ret overraskende. Belgieren har nemlig generelt været en skygge af sig selv på det seneste, men sejren i Holland viste, at hans fart faktisk fører han ganske langt, når han sidder rigtigt og er i form. Til gengæld er hans holdbarhed helt væk, men på denne lette etape bør det ikke være en udfordring. Desværre positionerer han sig ikke som i gamle dage, men i dette felt og dette opløb kan man måske håbe, at han kan sidde så godt, at den hollandsk fart kan føre ham langt igen.

Arvid de Kleijn har ikke haft sit bedste år, men han bør stadig være en af de hurtigste i dette felt. I ZLM Tour var han ikke helt så hurtig, som jeg havde ventet, men i skrapt selskab endte han alligevel i top 5 på tre etaper. Han plejer at være god til at positionere sig, hvilket gør ham til et mere sikkert kort, og hans tog med Nickolas Zukowsky, Colin Joyce og Pier-André Coté virker ganske stærkt. Farten rækker nok ikke til at vinde, men et godt resultat er inden for rækkevidde.

Bingoal har også Stanislaw Aniolkowski, og de har for vane begge at spurte. Polakken har dog ikke imponeret med sin fart eller sin engang så gode positioneringsevne i år, og han er i hvert fald den langsomste af de to. Til gengæld positionerer han sig bedre, ligesom han er mere holdbar, men det får han knap så megen glæde af på denne etape.

Er det nu, Frederik Rodenberg skal køre sin første spurt for DSM? Det kunne se sådan ud, for han burde nok kunne sidde med hjem på denne lette etape, selvom han har haft det meget svært de seneste år. Desværre skal vi helt tilbage til 2020 for at finde hans sidste spurt på UCI-niveau, men dengang viste han en fart, der burde række langt i dette felt. Hans helt store våben er dog et ganske potent tog med Tobias Lund, Kragh-brødrene og ikke mindst Casper Pedrsen. Sætter de ham godt op, bliver hans fart interessant at vurdere.

Hvad så med Magnus Cort? Danskeren spurter jo aldrig rigtigt længere, men i dette løb kunne det være besværet værd. Sprinterfeltet er knap så stærkt, og han kunne have en fordel i at jagte bonussekunder. Vi kender desværre hans positioneringsproblemer, men man kan håbe, at han med god støtte fra Jonas Rutsch og erfarne Jens Keukeleire kan sidde så godt, at vi kan se, hvor hurtig han i dag er på en let sprinteretape som denne.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Trek stiller med Jasper Stuyven, men de dage, hvor han kan vinde denne slags spurter, er talte. Særligt de senere år synes han at have tabt en del fart, men han har stadig den store fordel, at han plejer at være ganske fremragende i positionskampen. Hans tog er ikke det stærkeste, men Jacopo Mosca, Quinn Simmons, Markus Hoelgaard og Alexander Kamp kan hjælpe. Sidder han, som man kan regne med, fornuftigt, kan han i hvert fald lave et godt resultat.

Det har været et skidt år for Bardianis sprintere, der har skuffet i tide og utide. Derfor er det svært med den store optimisme, men Sacha Modolo sluttede dog Giroen lidt bedre af. Hans positionering har i år været helt skidt, men han har et tog med Enrico Zanoncello og Luca Colnaghi, som ikke ser helt værst ud. Farten rækker ikke alt for langt, men han vandt trods alt i Luxembourg for mindre end et år siden. Det er også muligt, at de kører for Colnaghi, der kørte en hæderlig spurt i svagt selskab i Slovenien, og måske endda Zanoncello, der dog normalt bør være lavest i deres hierarki.

I Polen fik Taj Jones endelig lov at spurte for Israel-PT, men det var nu en meget behersket succes. Her er konkurrencen heldigvis betydeligt svagere, og jeg er faktisk ganske begejstret for et tog med Corbin Strong, Guillaume Boivin, Mads Würtz, Matthias Brändle og Alex Dowsett. De mangler en god sidste mand, men de har masser af power og erfaring, og opløbet er enkelt. Så må vi se, hvor meget af den fart, han tidligere viste, Jones stadig har.

Uno-X kommer med Erlend Blikra. Han har ikke haft megen succes i år, men han har dog tre top 1o-placeringer i spurter på dette niveau. Han har ganske god støtte i et tog, der tæller Rasmus Tiller, Lasse Norman og Niklas Larsen, som faktisk ligner et af de stærkere hold. Farten rækker ikke hele vejen, men det kan give et resultat. Man kan vel heller ikke helt udelukke, at de kører for Larsen, der jo i sin U23-tid kørte gode massespurter, men formentlig er det igen Blikra, der får chancen.

Alan Baneszek synes ikke helt så hurtig som tidligere, men han har stadig sikret sig to spurtsejre på lavere niveau i denne sæson, ligesom han har en endeløs serie af topplaceringer. Han plejer at være ganske hæderlig i positionskampen, og hans hold med de to øvrige Banaszek-brødre og Jakub Kaczmarek er heller ikke værst. En top 10 burde ikke være umulig

Coop har tre hurtige folk i Andreas Stokbro, Eirik Lunder og Louis Bendixen , og man må formode, at de giver Stokbro chancen. Danskeren var vel i sit livs form i Norge i sidste uge, men hans eneste massespurt gik galt. Det er derfor en risiko for, at den gør igen, men han har i år vist en ganske fin fart i en fremragende sæson, og finalen er heldigvis enkel.

Hos Ineos tvivler jeg på, at Ben Swift vil køre en klassisk massespurt som denne, og gør han, er hans fart begrænset. Hos Novo Nordisk har Andrea Peron netop vundet sit første løb, og han har før vist, at han kan lave en yderlig top 10 her. Endelig er der en række hurtige folk på de mindre hold. Hos BHS-Bornholm har Nils Nyborg Broge vist, at han bør kunne blande sig, og han vil fordele sprinteransvaret med Frederik Irgens, mens landsholdet har både Nicklas Amdi Pedersen og Kasper Andersen, der har kørt gode spurter i år. Det har Matias Malmberg også hos ColoQuick, mens Restaurant Suri-Carl Ras måske kan blande sig med Rasmus Bøgh Wallin, Mathias Larsen eller Sebastian Nielsen.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Olav Kooij, Ethan Vernon

Outsidere: Alexander Salby, Sasha Weemaes, Timothy Dupont, Arvid de Kleijn, Stanislaw Aniolkowski

Jokers: Frederik Rodenberg, Magnus Cort, Jasper Stuyven, Sacha Modolo, Luca Colnaghi, Taj Jones, Andeas Stokbro, Alan Banaszek, Erlend Blikra

STREAM VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER