Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Saudi Tour

Optakt: 1. etape af Saudi Tour

04. februar 2020 11:59Foto: Movistar Team 2019

Efter de indledende sværdslag i Australien og Argentina samt på Mallorca intensiveres cykelsæsonen for alvor i uge 6, hvor de første etapeløb i Europa skal køres, og hvor der er store etapeløb under sydlige himmelstrøg i både Australien og Saudi-Arabien. Feltet.dk dækker naturligvis det hele med store overordnede optakter til alle løbene og vil tillige have kortere optakter til de enkelte etaper i de fire etapeløb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Tiden rækker desværre til store optakter til alle etaperne i de fire løb, men hver dag vil vi have en samlet artikel med kortere optakter til den kommende dags etaper i begge etapeløb. Derudover er der naturligvis overordnede optakter til Saudi Tour og Volta a la Comunitat Valenciana samt senere også til Etoile de Besseges og Herald Sun Tour. Endelig kan du her læse om, hvordan vi live-opdaterer fra tre af løbene.

 

Tirsdag indledes Saudi Tour med 1. etape, mens de øvrige løb først starter onsdag.

 

Saudi Tour - 1. etape

Ruten

Naturligvis skal et løb som dette indledes med en relativt flad etape, og der er da heller ikke mange terrænmæssige udfordringer på den indledende rundtur i ørkenen vest for hovedstaden Riyadh. Alligevel får sprinterne det ikke som håbet, for arrangørerne har valgt at lægge et interessant krydderi ind. Løbet slutter nemlig med en sidste kilometer, der stiger med 4,8%, og som lægger op til et opgør mellem en blanding af puncheurs og stærke sprintere.

 

Læs også
Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

 

I alt skal der tilbagelægges 173,0 km, som fører feltet hovedkontoret for den saudiske olympiske komité i den vestlige udkant af Riyadh til ørkenbyen Jaww, der ligger vest for hovedstad. Herfra kører man mod sydvest ud i ørkenen, først via et let stigende stykke, siden en nedkørsel og dernæst endnu et let stigende stykke. I forbindelse med endnu en nedkørsel slår man en sløjfe mod vest og kører slutteligt det sidste stykke ned til forplejningen i det sydligste punkt, som nås efter 99 km.

 

Efter frokosten går det igennem stort set helt fladt terræn mod vest frem til dagens indlagte spurt, som kommer efter 126,5 km. Herfra kører man mod nordøst igennem den flade ørken frem til dagens bonusspurt, som er placeret efter 158,5 km. Slutteligt går det mod nord ad en let kuperet vej frem mod Jaww, hvor det falder ned mod den sidste kilometer, som stiger med 4,8% i snit. Finalen byder på et sving med 900 m igen, inden et hårnålesving leder ind på den 150 m lange, 5 m brede opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 1296 højdemeter.

 

Jaww har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

Vejret

Til ethvert ørkenløb bliver vejrudsigten studeret grundigt, og det gælder naturligvis også til dette. Tirsdag byder kun på få skyer og en behagelig temperatur på op til 23 grader. Mest interesse er der om vinden, der vil være jævn til frisk på 20 km/t og komme fra sydøst. Det giver først direkte sidevind, inden man får sidemodvind ned til forplejningen. Herefter vil der være sidemedvind hele vejen hjem, indtil man får sidemodvind på bakken op til mål.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Favoritterne

Ørkenen i Saudi-Arabien er betydeligt mere kuperet, end det vi kender fra løbets forgænger i Qatar, men det er stadig vinden og ikke højdemeterne, der skal gøre forskellen på den indledende etape, der er relativt flad. Til gengæld ser det ud til, at netop vinden sagtens kan komme i spil og skabe drama allerede fra dag 1. Ganske vist bliver det mere blæsende senere på uge, men vindstyrker på 20 km/t kan skabe splittelse, hvis vejene er eksponerede, hvilket de som regel er i ørkenen.

 

Starten byder på sidevind og dermed formentlig stor nervøsitet, men det vil sikkert falde til ro på stykket med sidemodvind. Her kan der etableres et udbrud, hvorefter hold som Bahrain, Arkea, Total Direct Energie og NTT alle kan tænkes at tage ansvar for jagten.

 

Løbet vil formentlig skydes i gang igen, når man drejer ind i sidemedvinden, og det er særligt de sidste knap 50 km efter den indlagte spurt, som ser farlige ud. Formentlig vil nervøsiteten være nok til at hente udbruddet, og det er bestemt muligt, at der sker splittelser. Alt sammen vil det bidrage til at gøre løbet hårdt.

 

I sidste ende bør det ende i en puncheurspurt, men det kan sagtens være i en ganske lille gruppe. Herefter vil det være en benhård positionskamp frem mod det afgørende sving i bunden af bakken, hvor man ikke må være dårligt placeret. Selve stigningen er ganske pæn, men 1 km med knap 5% er ikke noget, de holdbare sprintere ikke kan klare. Det ligner derfor et opgør med disse og måske puncheurtyper, der dog nok vil finde stigningen en anelse for let.

 

Feltet byder på ikke på verdens bedste i denne slags finaler, og det gør det til en ret åben etape. Jeg tror dog, at NTT er holdet, der skal slås. Både Carlos Barbero , der har vundet 117 af denne slags spurter i Vuelta a Burgos, og Reinardt van Rensburg, der har vundet blandt andet Binche-Chimay-Binche i en sådan afslutning, mestrer kunsten af spurte på en bakke. Det er dog uklart, hvem der satses på, og det vil formentlig afhænge af, hvem der er i form. Barbero har den bedste historik, og derfor anser jeg ham som bedste bud, men Van Rensburg kan måske ventes at være mere formstærk. Kaptajnen vil få et godt lead-out af den anden, og dermed ligner det en farlig duo - hvis ikke de fanges i sidevinden, hvor holdet ikke ligner de stærkeste.

 

En bakkespurt efter et sidevindsløb er også guf for Baptiste Planckaert. Belgieren plejer tillige at være god tidligt på året, og han ligner derfor et godt løb, særligt hvis der har været udskilning. Udfordringen er et relativt svagt hold til sidevinden, men Planckaert selv er stærk, og han har vist, at han kan være med fremme i denne slags afslutninger.

 

Er bakken lidt for lang for Timothy Dupont? Belgieren er bestemt ikke ringe som bakkesprinter, hvilket han blandt andet har vist med hæderlige placeringer i Binche og en 2. plads på Mur de l’Audun i Besseges. Han har dog mere smag for flade spurter, og finalen kan være lidt for voldsom for en mand, der ellers er en af løbets hurtigste. Sidevinden taler til hans fordel, da han vanligvis er god i de betingelser, og han er en mester i positionskampen.

 

Jens Debusschere har vundet GP de Wallonie på den meget hårdere bakke til citadellet i Namur, og han kan derfor sagtens gøre det færdigt i denne slags finaler. Det er imidlertid en menneskealder, siden han har været på det niveau, og hans 2019-sæson var en regulær katastrofe. Meldingerne fra ham selv er dog optimistiske, og som holdbar klassikersprinter vil han elske et godt sidevindsløb. Bert de Backer er en sidevindsstærk lead-out man, og dermed har han forudsætninger, hvis han genfinder sit niveau.

 

Som man kan læse i den overordnede optakt, har jeg store forventninger til Niccolo Bonifazio. På denne etape er han dog ikke favorit, for selvom han er en lille fyr, har han ikke den store historik i stigende spurter. Han er også sårbar i sidevinden, men her har han feltets måske bedste sidevindshold til at hjælpe. Formen er uhyre svingende, men er han lige så flyvende fra sæsonstart som i 2019, vil han med et godt lead-out fra Adrien Petit have en chance også i denne finale. Petit er selv specialist i denne slags spurter, og selvom han har tabt fart, kunne han være en plan B.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Yevgeniy Gidich kom tilbage på sporet i sidste del af sæsonen. Nu skal han vise, at den katastrofale 2019-sæson er glemt, og han vil som puncheur elske denne finale, der passer ham perfekt. Han er imidlertid svag i positionskampen, og det er dyrt frem mod svinget. Samtidig er holdet svagt, og risikoen for, at han falder fra i sidevinden, er stor.

 

Egentlig burde Justin Jules, der er specialist i denne slags finaler, være et godt bud, men han virkede meget svag i Afrika forleden. Her havde han dog også mange holdkammerater at arbejde for, og formen kan være bedre end ventet. Han er sårbar i sidevinden, men er han i form, vil han helt sikkert sidde fremragende positioneret frem mod svinget, hvorefter hans punch er glimrende.

 

Et stort spørgsmål er, om Nacer Bouhanni er tilbage. Han har altid været bedst i flade spurter, men i sin storhedstid var han ret holdbar. En bakke som denne er ikke uoverskuelig for Bouhanni, der er en mester i positionskampen og sidevindsstærk. Han har dog så meget at bevise, at det vil overraske, hvis han allerede nu kan vinde på en bakke, de virker lidt for lang.

 

Hvordan griber Bahrain det an? I sin nuværende tilstand vinder Mark Cavendish næppe en sådan spurt. Jeg vil ikke helt udelukke, at den stadig mere holdbare Phil Bauhaus kan være med, men han bør være for tung. Derfor bør holdet satse på Grega Bole , der ikke er så hurtig som tidligere, men dog viste lidt fart ved enkelte lejligheder i 2019. Det kan også blive for Heinrich Haussler , men han er stort set færdig med at spurte.

 

Riwal vil formentlig satse på August Jensen. Holdets hurtigste, Arvid de Kleijn, vil nok finde bakken for svær, men Jensen burde være specialist i denne slags afslutninger. Han har dog haft det svært i flere år, og spørgsmålet er, om niveauet stadig rækker. Piotr Havik og Nick van der Lijke kan også køre en sådan finale, men næppe vinde.

 

Youcef Reguigui viste god form i Afrika og er en uhyre holdbar herre. Til gengæld er han meget sårbar i sidevinden, og han er stort set uden støtte i positionskampen, der er svær for ham. Han er god i stigende spurter, men har lidt for mange odds imod sig til at være rigtig favorit.

 

Ryttere som Rui Costa, Marco Marcato, Tom-Jelte Slagter, Damiano Cima, Imerio Cima, Matt Gibson, Ty Magner, Lucas Carstensen og Matteo Malucelli vil sikkert prøve, men det er svært at se dem vinde, enten fordi finalen er for let eller svær. En joker er sejrsmaskinen Orluis Aular¸ der burde være skabt til denne finale, men mangler erfaring og får det meget svært i sidevinden.

 

OPDATERING: Bahrain har meldt ud, at de kører klassement for Jan Tratnik. Skal det lykkes, skal han have bonussekunder her, og derfor kører de formentlig for ham med Bole some lead-out man. Han er en glimrende puncheur, men finalen kan være for let.

 

Feltet.dks vinderbud: Carlos Barbero

Øvrige vinderkandidater: Reinardt van Rensburg, Baptiste Planckaert

Outsidere: Timothy Dupont, Jens Debusschere, Niccolo Bonifazio, Justin Jules, Yevgeniy Gidich,

Jokers: Nacer Bouhanni, Jan Tratnik, Grega Bole, Adrien Petit, August Jensen, Youcef Reguigui, Orluis Aular

Carlos Barbero
Reinardt van Rensburg, Baptiste Planckaert
Timothy Dupont, Jens Debusschere, Niccolo Bonifazio, Justin Jules, Yevgeniy Gidich
Nacer Bouhanni, Jan Tratnik, Grega Bole, Adrien Petit, August Jensen, Youcef Reguigui, Orluis Aular
Arvid de Kleijn, Marco Marcato, Rui Costa, Tom-Jelte Slagter
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?