Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Saudi Tour

Optakt: 1. etape af Saudi Tour

01. februar 2022 12:05Foto: Luis Angel Gomez / PhotoGomezSport

Årets Saudi Tour er en helt anden kuperet affære end ved debuten for to år siden, men ethvert ørkenløb er naturligvis også et sprinterparadis. Det kan man se af den imponerende liste over deltagende sprintere, og de får med det samme en chance for at skyde sæsonen i gang på bedst mulig maner, når der tirsdag er lagt op til en indledende massespurt på en dag, hvor den frygtede ørkenvind ikke synes at blive et tema.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 

Ruten

Det kan godt være, at arrangørerne til den anden udgave har skruet voldsomt op for klatreudfordringerne, men et ørkenløb i Mellemøsten er nødt til at blive indledt med en sprinteretape. Sådan vil det da også være til denne anden udgave. Ganske vist er den saudiske ørken så kuperet, at man undervejs finder mere end 1000 højdemeter, men store klatremæssige udfordringer er der ikke tale om. Mest spektakulær er i stedet en sen passage af en grusvej, der formentlig kan skabe noget drama og sammen med vinden vil være det, der måske kan forhindre den forventede massespurt.

 

Med en distance på 198,0 km er der tale om en ganske lang sag, der har både start og mål i Winter Park, der er et af landets turistområder. Etapen består af en næsten rektangulær tur ud i ørkenen nordøst for målområdet. Således kører man med det samme mod nordøst ud gennem den flade ørken, inden man rammer et længere stigende stykke (4,8 km, 3,7%), der leder op til den første spurt, som er placeret på toppen efter 18,9 km. Derfra følger man den snoede og kun ganske let kuperede ørkenvej mod nordøst frem til det østligste punkt, hvor man drejer mod nord ad et næsten helt fladt stykke, der leder op til det nordligste punkt.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Cirka midtvejs på etapen drejer man mod vest for nu at følge næsten helt lige og i starten ganske let faldende vej, der leder ned mod den anden spurt, som er placeret efter 123,7 km. Herfra flader det ud, mens man fortsætter mod vest, inden man drejer mod sydøst for at følge en ganske let faldende vej tilbage mod Winter Park.

 

Efter 176,4 km rammer man etapens højdepunkt, når man kører mod syd over den hele 7,2 km lange og næsten flade grusvej Hegra, der afsluttes med dagens bonusspurt efter 185,4 km. Herefter er det stort set fladt, når man kører af en næsten lige vej mod sydøst og syd tilbage til Winter Park, hvor også de sidste 5 km er stort set flade. Her er der tillige to skarpe sving lige omkring den røde flamme, og med bare et par hundrede meter igen, bugter vejen sig relativt kraftigt mod højre ind på den flade opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 1117 højdemeter.

 

Winter Park har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Vejret

Enhver, der skal deltage i et cykelløb i ørkenen, vil vide, at vejrudsigten er lige så vigtig som rutekortet, men hvis nogen havde åbnet på benhårdt sidevindsræs fra start, bliver de skuffede. Der venter nemlig en ganske stille tirsdag, hvor ørkensolen vil skinne fra en skyfri himmel, men ikke presse temperaturen op på mere end beherskede 18 grader. Vinden vil bare være let (10-11 km/t) og komme fra nordøst, hvilket giver sidemodvind på etapen første halvdel og sidemedvind på den anden halvdel. Det gælder også i hele finalen, hvor der vil være sidemedvind mellem svingene, herunder også på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Det er vist længe siden, at mange af supersprinterne besluttede sig for at starte sæsonen i Saudi Tour. Det skete formentlig i den forventning, at løbet ville være lige så fladt som i 2020, og derfor har de nok fået sig en slem skuffelse, da ruten for ganske kort tid siden blev offentliggjort. Selvom det ikke bliver muligt at køre med om klassementet denne gang, forstår man dog godt, at planerne er blevet fastholdt - i hvert fald for alle andre end Sam Bennett. Løbet byder stadig på tre oplagte sprinteretaper, som vil være guf for de mange sprinterhold, der er blevet samlet i ørkenen.

 

Det er nemlig åbenlyst, at holdene har puttet løbet i kategorien ”Sprinterløb”. De fleste hold har en eller to, der skal køre klassement, men i alt overvejende er holdene kommer med en udpræget sprintertrup bestående af sprinter med tilhørende tog. Det er derfor ret åbenlyst, at ambitionen er, at de i hvert fald skal have tre muligheder for at teste systemerne, inden det går løs med vigtigere begivenheder.

 

Derfor bliver der næppe meget hokuspokus over åbningsetapen. Drømmen om et gigantisk sidevindsræs er i hvert fald i første omgang gået fløjten, og det er desværre nok kun på kongeetapen, at sidevind måske bliver et tema. I morgen bliver der i hvert fald ikke meget Malik over det vejr, der venter i ørkenen, hvor der bare vil være en let nordøstlig vind. Det vil sikkert kunne skabe lidt nervøsitet, når vi på etapens anden halvdel har uafbrudt sidemedvind, men selvom man aldrig kan vide, om Quick-Step lige skal teste rivalerne lidt, bør det være alt for svag en brise til at kunne udgøre blot den mindste fare.

 

Jeg regner derfor med en helt enkel etape. Uden mange sværdslag vil vi sikkert få etableret et udbrud med deltagelse af særligt de to kontinentalhold, og derfra regner jeg med, at Lotto, UAE og BikeExchange vil kontrollere, måske med hjælp fra Quick-Step. Udbruddet bør ikke udgøre nogen fare, og der venter formentlig en helt søndagstursagtig stemning på store dele af etapen.

 

Udfordringen bliver grusvejen, hvor jeg forventer stor nervøsitet og positionskamp. Vi aner ikke meget om, hvilken karakter den har, og jeg vil tro, at Quick-Step vil benytte lejligheden til at lægge et pres og se, om de kan bringe Caleb Ewan og Dylan Groenewegen i problemer. Det vil dog undre mig, hvis en 7 km lang og flad grusvej som denne kan splitte feltet væsentligt, og jeg tror, at den største risiko er styrt og punkteringer. Til gengæld kan vi vente os, at der vil blive spurtet efter bonussekunder i bonusspurten ved udgangen, hvor jeg vil tro, at Quick-Step vil forsøge at sætte hurtige Andrea Bagioli i scene, og hvor Rui Costa måske også ser muligheder.

 

Undgår sprinterne punkteringer på grusvejen, regner jeg dog med en massespurt i et i alt væsentligt intakt felt. Spurten er en smule kringlet med de to relativt sene sving efterfulgt af den kraftige kurve med få hundrede meter igen. Det er derfor en dag, hvor et godt lead-out ikke vil være uvæsentligt, men vi ved også af erfaring, at disse etaper altid afgøres på store, brede hovedveje, hvor der er god plads. Feltet er også ganske lille med ikke alt for mange dominerende tog, og det burde være muligt for de fleste at sidde fornuftigt, ligesom medvinden gør det muligt at starte tidligt.

 

Jeg vover pelsen ved at pege på Dylan Groenewegen. Hollænderen har ganske vist stadig til gode at genfinde sin plads som verdens hurtigste sprinter, men faktisk tror jeg, at han var tæt på at være det allerede i efteråret. Når han endelig sad rigtigt, virkede han uhyre overbevisende, som da han kørte Mark Cavendish ud af hjulet i Danmark Rundt, og nu har han endda efter eget udsagn endelig kunnet træne ordentligt igen efter at have fået styrt på et omtumlet privatliv, som har været meget forstyrrende. Han plejer at starte som lyn og torden med sejre fra første færd, men jeg er bekymret for hans tog, der er urutineret og ikke det stærkeste. Med Michael Hepburn, Alexander Konychev, Alex Edmondson og ikke mindst Luka Mezgec står han dog ikke dårligt, og selvom finalen ikke er helt enkel, vil han i et felt med et begrænset antal sprintere formentlig kunne sidde fornuftigt. Med en lang medvindsspurt som denne vil der være god plads til at lade farten tale, og baseret på det, jeg så i 2021, tror jeg, at det rækker til en drømmedebut for det nye hold.

 

Hovedrivalen er naturligvis Caleb Ewan, der også plejer at starte som lyn og torden i Australien, men han ligesom sidste vinter har han af coronaårsager sprunget turen hjem til Australiens varme over. Det førte til en lidt sløv start i 2021, hvor Sam Bennett satte ham klart på plads i UAE Tour, indtil han fandt benene og vandt sidste etape. I forvejen har Groenewegen altid haft overtaget på ren topfart, men Ewan har til gengæld et meget stærkt våben i sit tog. Kan de få det til at fungere allerede nu, er de med tilføjelsen af særligt Rüdiger Selig og i mindre grad Jarrad Drizners til den faste duo bestående af Roger Kluge og Jasper de Buyst sammen med Quick-Step de stærkeste her. Med to sene sving og en kraftig kurve i finalen, kan det være afgørende, og vi ved, at Groenewegen ikke skal sidde mange meter bag Ewan, hvis han skal have en chance for at nå forbi.

 

Læs også
Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

 

Jeg vælger at pege på Alberto Dainese som nr. 3. Det italienske stortalent så endelig ud til at finde melodien i efteråret, hvor han fra Vueltaen og frem hele tiden kredsede om den forløsende sejr. Dette rene sprinterløb burde passe ham storartet, og han fik virkelig fod på sin positionering sidste år. Toget med Niklas Märkl, Casper van Uden, Sam Welsford og Joris Nieuwenhuis ser potent ud, men det er også helt uden erfaring og meget urutineret. Derfor kan det gå galt i svingene, men sidder han rigtigt, kan Dainese måske med sin fart snyde de to favoritter.

 

Samme fart har Davide Ballerini ikke, men han har noget andet: sit tog. Lotto skal stå tidligt op, hvis de skal matche en formation bestående af Jannik Steimle, Florian Senechal og Bert van Lerberghe, og selvom denne finale ikke er helt så teknisk, som de kunne ønske sig, er den - måske særligt grundet den kraftige finalekurve - svær nok til, at man måske kan vinde på sit tog. Ballerini startede sidste sæson som en vanvittig og havde taget tre sejre inden udgangen af februar. Det gjorde, at han kunne kompensere for den ellers lidt haltende topfart, og kombineret med det stærke tog giver det muligheder for, at han igen kan snyde de hurtigere folk.

 

Et andet tog, der ser stærkt ud, er Boras, men de savner i den grad Bennett, hvis afbud stadig er uforklaret. Nu skal de så finde ud af, om de spiller på Danny van Poppel eller Jordi Meeus, og mit bedste bud vil være, at de begge får deres chancer i løbet af ugen. Det er til gengæld ret umuligt at gætte på, hvem der skal have den første chance. Skal Van Poppel have chancen for at vinde sit debutløb? Eller skal Meeus have chancen for at bygge videre på sin stærke sæsonafslutning? Jeg tør ikke spå om udfaldet, men begge har en god chance for at være med helt fremme. Van Poppel har altid været en ørn i positionskampen, og det klarede Meeus også ganske fint. Van Poppel spurtede bedre end længe igennem et fremragende efterår, hvor Meeus virkelig kom i gang i Vueltaen og med sejren i Bourges. Chancerne er formentlig nogenlunde lige gode, uanset hvem de satser på, men de mangler fart i forhold til de allerbedste. Skal de vinde skal det være via et stærkt tog, der også tæller Ryan Mullen og Martin Laas.

 

Det er et skæbneår for Fernando Gaviria, der skal vise, at han kan genfinde sig selv. Sidste år manglede han gennem hele sæsonen den nødvendige fart, og det er svært at tro, at det pludselig har ændret sig. Han har dog altid for vane at starte meget stærkt, og skal han slå de bedste, skal det sikkert være fra sæsonstart. Toget er dog ikke det stærkeste, nu hvor Maximiliano Richeze er faldet af på den, og Gaviria vil næsten altid skulle komme bagfra. Fra den position tror jeg ikke, at farten rækker til at vinde.

 

Grundet Nacer Bouhannis hjernerystelse får Dan McLay en uventet chance for at spurte for sig selv. Når det en sjælden gang sker, viser han af og til, at den engang så tårnhøje topfart stadig er ganske god. Til gengæld lider han stadig under sin positionering, og da det lille tog med Donavan Grondin, Markus Pajur og Christophe Noppe ikke er skræmmende stærkt, kan det blive et problem. Sidder han godt, vil jeg dog tro, at han på sin fart kommer ganske langt.

 

Total kommer med Niccolo Bonifazio, der vandt en etape i løbet for to år siden og plejer at starte ganske stærkt. Desværre betød et styrt, at han aldrig kom til at spurte i søndags i Valencia, og derfor fik vi ikke en fornemmelse af hans form. Han havde et skidt 2021, men efter at han blev helbredsproblemerne kvit, viste han med en sejr i august lidt af fordums styrke. Farten rækker dog nok ikke til denne flade boulevardspurt, men toget med Daniel Oss og Anthony Turgis ser heldigvis ganske fornuftigt ud.

 

Det gør Jakub Mareczko også fortsat. Det så vi i 2021 blandt andet, da han slog Cavendish i Coppi e Bartali. Til gengæld er hans positionering bestemt ikke blevet bedre, og i dette løb har han kun Edward Planckaert som lead-out man på et meget urutineret og ikke specielt stærkt Alpecin-hold. Sidder han rigtigt, kommer han formentlig stadig ganske langt, men det er svært at tro, at det vil lykkes.

 

Så se det bedre ud for Cofidis, der har to sprintere i form af Simone Consonni og Davide Cimolai. Det tyder dog på, at det er Consonni, der satses på, men desværre har han aldrig haft en tårnhøj topfart i boulevardspurter. Til gengæld er Cimolai en fremragende lead-out man, og derfor ender han sikkert godt, men med den manglende vinder han næppe. Helt det samme kan siges, hvis de mod forventning bytter roller, hvor det så vil være Cimolai, der vil drage fordel af Consonni fremragende lead-out-evner.

 

Uden den forsvarende vinder Phil Bauhaus får unge Jonathan Milan chancen. Det var ikke meget, han spurtede i et 2021 med fokus på banen, men hans 2. plads bag Ackermann på Sardinien var løfterig. Feltet der var dog ganske svagt, og tidligere har han ikke været med helt fremme i massespurter på dette niveau. Som han har vist på banen er talentet tog uomtvisteligt, og jeg tror egentlig hans fart kan føre ham et stykke, hvis Fred Wright på et ikke alt for imponerende Bahrain-hold kan få ham afleveret rigtigt.

 

Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

 

Jeg tvivler på, at de øvrige hol kan være med helt fremme. B&B vil køre for Jens Debusschere eller Jeremy Lecroq, der begge ikke har blandet sig med de bedste i flere år. Jeg tror, at Lecroq har størst potentiale, hvis den meget svingende franskmand har sin bedste form. Uno-X satser formentlig på Syver Wærsted, der kørte nogle flotte massespurter for 3-4 år siden, men har haft tre svære år. Som alternativ har de Erlend Blikra, der har gjort det fint på lavere niveau, men det tyder på, at det er Wærsted i kaptajnrollen. Terengganu har Mohd Harrif Saleh, der med sine tre sejre i Langkawi har vist, at han også i relativt skrapt selskab kan gøre det ganske pænt, men niveauet her er endnu højere. Det er også for højt for Polchronis Tzortzakis, der skal køre spurten for Kuwait-mandskabet.

 

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Alberto Dainese

Outsidere: Davide Ballerini, Jordi Meeus, Danny van Poppel, Fernando Gaviria

Jokers: Dan McLay, Niccolo Bonifazio, Jakub Mareczko, Simone Consonni, Jonathan Milan, Davide Cimolai

 

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Dylan Groenewegen
Caleb Ewan, Alberto Dainese
Davide Ballerini, Jordi Meeus, Danny van Poppel, Fernando Gaviria
Dan McLay, Niccolo Bonifazio, Jakub Mareczko, Simone Consonni, Jonathan Milan, Davide Cimolai
Jeremy Lecroq, Jens Debusschere, Syver Wærsted, Erlend Blikra, Mohd Harrif Saleh, Polychronis Tzortzakis, Florian Senechal, Anthony Turgis, Luka Mezgec, Martin Laas, Rudiger Selig, Sam Welsford
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?