Optakt: 1. etape af Tirreno-Adriatico

 Deltag i Tirreno-Adriatico managerspillet (Starter mandag kl. 13.00)
 Livestream Strade Bianche, Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

Ruten

I de senere år har arrangørerne introduceret en tradition, der består i at starte løbet med en pandekageflad holdtidskørsel langs den tyrrhenske kyst, men den tradition har været brudt i de seneste to udgaver, hvor sprinterne har haft det første år. I år bliver der nytænkt igen, når løbets enkeltstart, der ellers i mere end et årti har været afviklet som den store finale i San Benedetto del Tronto, denne gang får lov at skyde festen i gang. Det sker naturligvis nu på vest- og ikke østkysten, men det betyder ikke, at der ændres på formatet. Tværtimod er der tale om en næsten tro kopi af den klassiker, vi har lært at elske, når wattmonstrene nok engang skal tonse op og ned ad en flad kystvej - denne gang altså bare i den anden side af den italienske støvle samt på løbets første og ikke sidste dag.

Med en distance på 13,9 km er den ”nye” enkeltstart næsten 4 km længere end den gamle, og den har både start og mål i Lido di Camaiore, der har været vært for 1. etape i mange år. Ruten er kun en anelse mere kompliceret end i San Benedetto del Tronto og består i alt væsentligt af en tur op og ned langs den flade kystvej. Man starter på en sidevej til kystvejen, og derfor skal der drejes allerede efter 100 m, inden man rammer kysten, hvorefter man tonser mod nordvest op langs vandet. Efter 6,2 km bliver mellemtiden taget, men hvor man i San Benedetto del Tronto nu foretog en U-vending er det her en smule mere kompliceret. Her består vendingen nemlig af en lille rektangulær rundstrækning, som betyder, at man lige i rap skal foretage tre højre- og et venstresving.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Det sidste af disse leder tilbage til kystvejen, og nu er resten af etapen helt enkel, idet man kører tilbage mod sydøst ned langs kystvejen. Man fortsætter denne gang forbi den sidevej, hvor startrampen er placeret, inden man med 1,2 km igen foretager et tricky højre-venstre-sving, hvorefter man rammer den 6,5 km brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt bare 3 højdemeter.

Lido di Camaiore har været vært for åbningen hvert eneste år siden 2015. Sidste år indledtes løbet med en sprinteretape, hvor Wout van Aert tog en stor skalp, da sejrede foran Caleb Ewan og Fernando Gaviria, og i 2020 startede løbet med en næsten identisk etape, hvor Pascal Ackermann var hurtigere end Fernando Gaviria og Magnus Cort. I 2019 var det Mitchelton-Scott, der lidt overraskende slog favoritterne fra Jumbo-Visma i det indledende holdløb, mens BMC levede op til deres favoritværdighed tre år i træk ved at sejre i 2016, 2017 og 2018. I 2015 betød dårligt vejr, at man i sidste øjeblik ændrede holdløbet til en hastigt arrangeret prolog, hvor Adriano Malori slog Fabian Cancellara. Byen er samtidig rammen om det italienske endagsløb GP Camaiore, der sidst blev vundet af Diego Ulissi i 2014, men nu er forsvundet fra kalenderen. I 2007 var man vært for en Giro-etape, hvor Danilo Napolitano vandt en massespurt, mens Rik Verbrugghe i 2002-udgaven af Giroen tog en udbrudssejr i byen. Endelig var det hedengangne Giro della Provincia di Lucca forbi i 2004 og 2003, hvor det blev til spurtsejre til hhv. Alessandro Petacchi og Romans Vainsteins.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 Deltag i Tirreno-Adriatico managerspillet (Starter mandag kl. 13.00)
 Livestream Strade Bianche, Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris

Vejret

Som vi så i Strade Bianche byder Toscana lige nu på meget køligt vejr. Det vil rytterne mærke til mandagens åbning, hvor der ganske vist kun vil være helt få skyer, men hvor temperaturen bare vil nå 10 grader. Vinden vil være let (13 km/t) og komme fra vest, og den bør være konstant gennem hele etapen. Det giver sidemodvind ud til vendepunktet og sidemedvind på hjemturen.

Favoritterne

Det er på alle måder nyt, at det er enkeltstarten, der skyder Tirreno i gang, men det er også det eneste nye ved etapen. Ja, den afvikles på vest- og ikke østkysten. Ja, den har lidt flere sving end klassikeren i San Benedetto del Tronto. Og ja, den er lidt længere end selvsamme klassiker, men så er det også sagt. De forskelle er ganske marginale, og de mange, der var ærgerlige, da rygtet om den gamle etapes død begyndte at løbe i december, kan glæde sig over, at vi har fået en fuldgod erstatning, der på alle måder er næsten identisk med den gamle.

Den var vitterligt blevet til en sand klassiker. Enkeltstarten i San Benedetto del Tronto havde nemlig nærmest magnetisk tiltrækningskraft på snart sagt hele verdens specialister, og derfor har det i de senere år været at regne som et lille VM i korte, flade wattenkeltstarter - ikke mindst i 2019, hvor stort set hele verdenseliten var samlet.

Der var nemlig noget helt specielt over den klassiske tidskørsel i San Benedetto del Tronto. Det var nemlig en udmåling af tempoevner i sin allerreneste form. Sving var der næsten ingen af, og bakker var en by i Rusland, så alt handlede bare om at træde mange watt og holde den aerodynamiske position på den helt flade østitalienske kystvej. Nej, man fik ganske enkelt ikke en mere klar illustration af tempomaskinernes nuværende hierarki, end man gjorde på denne rute. Og heldigvis er det præcis det samme her, selvom det nok vil betyde noget, at den samlede distance procentuelt er forøget ganske betragteligt.

Korte, flade enkeltstarter som disse er en ganske særlig ting. Én ting er terrænet, der kræver enorm power, noget andet er distancen. Trods den lidt længere distance tager det ikke lang tid at tilbagelægge ruten, og det kræver derfor en vis eksplosivitet at gøre sig gældende. Derfor ser man på denne slags enkeltstarter stort set ingen klassementsryttere end de virkelige wattspecialister gøre sig gældende helt i toppen her, og selv en ellers fremragende temporytter som Chris Froome ville ikke finde sig til rette her, heller ikke i sin storhedstid. Selv klassementsryttere med gode tempoevner blander sig ikke med tunge drenge her, for langt de fleste af disse mangler for det første power, og når for det andet kun sjældent at varme den motor, der er deres helt store styrke, op.

Heller ikke for motorer som Tony Martin eller Stefan Küng har den været ideel, og selvom de alene på ren muskelkraft før har vundet etaper som disse, er længden på etapen en meget væsentlig faktor at indregne på denne helt særlige rute, hvis lighed vi udover i dette løb ofte finder i BinckBank Tour, som er en ganske god afspejling af rytternes evner i lige netop en test som denne, samt nu også i UAE Tour. Det er således sigende, at Martin selv i sin storhedstid aldrig har vundet her, selvom han flere gange har været tæt på.

En faktor på enhver tidskørsel er naturligvis vejret, men heldigvis kan vi hurtigt komme omkring det. Vinden vil være helt konstant, og selvom det vil være koldt, vil det være solrigt. Det er dog værd at bemærke, at vinden vil være relativt svag, og rytterne slipper derfor for den kraftige modvind, vi havde i Emiraterne, hvor det må antages, at Stefan Bissegger i kampen mod Filippo Ganna drog betydeligt fordel af sin aerodynamik.

Én ting er lidt anderledes, end det plejer. Formentlig grundet rygtet om enkeltstartens død er flere af de største specialister denne gang rejst til Paris-Nice, og derfor har enkeltstarten ikke samme karakter af et VM, som den tidligere har haft. Vi er dog så heldig, at Geraint Thomas’ formkrise fik Filippo Ganna til at skifte spor i sidste øjeblik, og dermed har vi i det mindste verdensmesteren til start.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Jeg vælger da også at pege på Filippo Ganna, men det er ikke med den sikkerhed, man normalt ville gøre det. Nederlaget til Stefan Bissegger var ingen skam, for jeg tror, at vi hurtigt vil erfare, at schweizeren i de kommende år vil være helt umulig på denne type enkeltstarter, når distancen er begrænset, og det er derfor ikke den nylige 2. plads, der gør mig i tvivl. Nej, det er snarere den overmenneskelige enkeltstart, Remco Evenepoel kørte i Algarve, hvor han i den grad lagde op til, at han kan true Ganna her.

Ruten taler dog klart til Gannas fordel. Evenepoel vil glæde sig over, at den er længere end tidligere, men det er stadig et terræn og en distance, der passede betydeligt bedre til vores italienske wattmonster. Hans klatring i Emiraterne og Provence vidner jo også om, at formen er ganske forrygende, og derudover har han fordel af vinden. Ganna har slet ikke samme aerodynamik som Evenepoel, der netop har det som sin absolutte force, men da vinden er begrænset, vil poweren i højere grad komme til udtryk. Vi så, at Ganna slog Evenepoel på de flade tonserenkeltstarter ved både VM og EM, hvor distancen endda passede belgieren bedre. Det indikerer, at Ganna er mere kraftfuld, og derfor tror jeg, at han vinder.

Det vil dog ikke længere overraske mig, hvis Remco Evenepoel sejrer. Belgieren nåede aldrig helt fordums styrke sidste år, men noget tyder på, at en god vinter har bragt ham tilbage på temposporet. Han beskrev Algarve-enkeltstarten som sit livs bedste, og det er utvivlsomt rigtigt, når han kørte den uhyre formstærke Stefan Küng midt over. Dengang var distancen og terrænet dog bedre, og denne enkeltstart kunne ikke passe ham meget dårligere, selvom han vil være glad for den længere distance og fraværet af tekniske udfordringer. En strid modvind havde givet ham en bedre chance, men med de svage vindbetingelser tror jeg altså, at Ganna har overhånd på sin power. Det havde han i hvert fald sidste år - men sidste år gav Evenepoel selvfølgelig heller ikke Küng bøllebank. Det er den joker, der kan forandre billedet.

En stærk kandidat er også Edoardo Affini. Italieneren kom tilbage på temposporet sidste år med sine to podiepladser på tonserenkeltstarterne i Giroen, men mest imponerende var han i Benelux Tour, hvor han var i sin egen liga. Desværre var det kun 1. division, da Bissegger havde reserveret Superligaen til sig selv, men alle andre kørte højst i 2. division. Noget kunne tyde på, at Affini er flyvende nu. Han førte som en motorcykel i Omloop, og når man ser på, hvordan alle Jumbos højdetræningsfolk kører lige nu, er der grund til at tro, at det også gælder for Affini. Han gjorde allerede så store fremskridt sidste år, at jeg ikke bliver overrasket, hvis han vinder på en rute, der passer ham, selvom han nok havde foretrukket den lidt kortere distance.

Det havde Kasper Asgreen til gengæld ikke. Danskeren havde gerne set en 60 km lang enkeltstart, for desværre er disse distancer typisk en anelse for korte. Det så vi måske mest udtalt, da han senest kørte en enkeltstart af denne type i Benelux Tour, hvor han ”kun” blev nr. 4. Dengang var han imidlertid heller ikke i topform, og selvom han heller ikke er på 100% endnu, så vi alle sammen i går, at han heller ikke er alt for langt fra sit bedste niveau. Asgreen er ganske glimrende på flade enkeltstarter, som vi så til VM, hvor han var meget, meget tæt på at stjæle bronzemedaljen fra Evenepoel. Forskellen var bare, at vi dengang talte om en enkeltstart, der var mere end tre gange så lang som denne. Over disse distancer skal han formentlig stræbe efter podiet, men med tanke på i går kan han jo sagtens overraske igen.

Apropos i går… Tadej Pogacar har jo allerede kørt én enkeltstart de seneste dage, og nu tager han så endnu en i morgen. Sidste år så vi UAE Tour og i dette løb, hvor han begge gange blev nr. 4, at han sagtens kan køre denne slags enkeltstarter. Det beviste han igen i Emiraterne, hvor han nok engang blev nr. 4, men vi så også, at han trods alt ikke kan matche Ganna på en enkeltstart som denne. Det kan han næppe heller denne gang, men han kan meget vel være tættere på. Distancen burde hjælper ham, og så er han jo åbenlyst på et andet niveau, end han var i Emiraterne. Efter gårsdagens bedrift tør man næsten efterhånden ikke udelukke noget, når det handler om Pogacar.

En rytter, jeg glæder mig meget til at se, er Jonas Vingegaard. Vi skal nok dæmpe forventningerne lidt, når ruten er af denne type, men det var uhyggeligt så gode enkeltstarter, han kørte sidste år. Da han på Tourens sidste enkeltstart blev nr. 3, var terrænet også ganske fladt, og selvom ruten alligevel slet ikke kan sammenlignes med dette wattparadis, vidner det om, at han har mere potentiale end som så, også når det er så enkelt, som det er her. Hans form er jo i hvert fald fremragende, som vi så i Drome, og da han senest kørte en enkeltstart af denne type i UAE Tour sidste år, blev han faktisk nr. 13. Nu er hans tempoevner kraftigt forbedret, og det samme synes formen at være. Det giver perspektiver - også for en etape af denne type.

En rytter, jeg glæder mig meget til at se, er Tobias Ludvigsson. Han kører, som vinden blæser, og hans enkeltstarter kan være både forrygende og skræmmende dårlige. Mine forventninger er imidlertid tårnhøje efter den flotte 2. plads bag Ganna på en tilsvarende rute i Provence og ikke mindst efter hans kørsel i Omloop og Kuurne, hvor jeg skulle gnide øjnene to gange for at forstå, at det var ham, der var med helt i front begge dage. Noget tyder på, at han er i uhyggeligt god form lige nu, og når man samtidig ser på hans fine resultat på samme type enkeltstart tidligere på året, kunne der godt være noget stort i vente.

Benjamin Thomas har allerede bevist, at han kan køre denne slags enkeltstarter. I 2020 blev han nemlig nr. 6 i dette løb, og det forbedrede han med sidste års 5. plads. I år har han i hvert fald på klatresiden nået et helt nyt niveau, som vi så i Besseges, men til gengæld var hans enkeltstart ikke helt så imponerende som sidste. Ifølge ham selv havde han dengang dog heller ikke trænet meget på sin tempocykel, og man skal nok desværre heller ikke undervurdere betydningen af skiftet fra FDJs solide temposetup til Cofidis’ knap så imponerende materiel. Hans form er også lidt svær at vurdere efter nogle løb, der har været lidt for svære, men med den form, han viste i Besseges, bør han - hvis ikke materiellet hæmmer ham alt for meget - være med helt fremme igen.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Den tredje danske kandidat er Magnus Cort, men det er usikkert, hvor han står. Han udgik af Galicien med sygdom, netop som han efter tidligere sygdom var ved at finde formen, og derfor er det tvivlsomt, om han er helt på toppen. Vi så ellers sidste år - særligt i Vueltaen - at han er blevet en ganske fremragende temporytter, men hver gang var det over længere distancer. Jeg vil tro, at denne form for tonserenkeltstart passer ham betydeligt dårligere, og når man kombinerer det med hans sygdom, skal vi nok dæmpe forventningerne lidt. Omvendt overraskede han sidste år så stort, at hans potentiale må regnes som betydeligt, at han kan gøre det igen.

Som jeg skriver i den store optakt, har Richie Porte gjort Tirreno til et stort mål. Derfor må han antages at være i form, og han så da også fin ud i Laigueglia, indtil de skulle køre nedad. Han er ikke den temporytter, han var engang, men sidste år blev han nr. 3, 5, 6, 6 og 9 på WorldTour-enkeltstarter. Han tilhører altså fortsat den absolutte elite, når han er i form, men denne rute er til gengæld ikke ideel for ham. Heldigvis har den en længde, der gør, at jeg tror, at han alligevel kan præstere ganske fornuftigt.

Josef Cerny får en sjælden chance for at køre for sig selv, og det plejer han at udnytte. Sidste år blev han i hvert fald nr. 4, 5 og 8 på WorldTour-enkeltstarter, men det skal dog siges, at de to førstnævnte var i Vueltaen, hvor tempofeltet var svagt. Denne form for enkeltstart er nok heller ikke ideel til hans dieselmotor, men han viste i Vueltaen, at han godt kan præstere over korte distance. Desværre gør hans arbejde for holdet, at hans form ofte er svær at vurdere, men selvom han var ramt af covid og missede UAE Tour, så hans offensive kørsel i Le Samyn jo faktisk ganske lovende ud.

En rytter, der synes i form, er Jan Tratnik. Han er ellers meget svingende, men han så stærk ud i Strade Bianche, indtil han måtte give sin cykel til Pello Bilbao. Desværre er disse enkeltstarter slet ikke hans kop te, og han plejer at kæmpe lidt med på denne slags ruter, der alene handler om watt. Sidste år blev han da også kun nr. 14 i dette løb, men i Giroen blev han på en tilsvarende, men dog noget længere rute alligevel nr. 8. Det kræver for meget power til, at han kan være med helt fremme, men hans form bør føre ham et stykke.

Den fjerde dansker er naturligvis Mikkel Bjerg, hvis enkeltstarter jo er meget svingende og desværre har budt på flere skuffelser end succeser i de senere år. Hans topniveau er dog højt, som vi så i blandt andet Polen, Emiraterne og Touren sidste år, og hans 6. plads i UAE Tour for nylig var også ganske pæn. Her er feltet dog betydeligt stærkere, og desværre er det ikke mit indtryk, at han er flyvende lige nu. Han var nemlig ret anonym som hjælper på UAE Tours kongeetape, inden han udgik af Strade i går, og særligt førstnævnte ligner ham ikke. Det dæmper min optimisme en anelse, når vi ser på hans generelle resultater det seneste års tid, men vi ved også, at han på en god dag kommer langt, også i dette felt.

Julian Alaphilippe overraskede mig positivt med sin enkeltstart i Provence. Jeg ville ellers ikke have tilskrevet ham så store chancer på denne form for rute, men det giver grund til optimisme forud for denne enkeltstart. Han blev dog kun nr. 6 i et ikke prangende felt, og selvom han er i bedre form nu, er feltet også betydeligt stærkere. Denne rute kræver lidt for meget power til, at vi kan vente os at se ham helt fremme - og så skal vi også se, hvordan ryggen har det efter gårsdagens styrt.

I gamle dage var Jos van Emden en af de allerbedste på denne slags enkeltstarter. Det er han bestemt ikke længere, men sidste år rejste han sig lidt, ikke mindst med den flotte 1. etape i Giroen, hvor ruten havde ligheder med denne. Han starter altid svagt, og derfor var det ikke en katastrofe, at han blev nr. 13 i UAE Tour. Han plejer at vise sin første takter i dette løb, hvor han to gange er blevet nr. 2 bag Rohan Dennis. Det gør han ikke igen, og hans udsving gør, at han sagtens kan ende uden for top 10, men nærmer han sig Giro-niveauet kan han stadig præstere på en rute som denne.

Hvor langt er Thibault Guernalec kommet? Han har gjort enorme fremskridt i år, særligt med sin klatring, men også hans to enkeltstarter i Besseges og Algarve har været opløftende. Han mangler dog stadig lidt for at bevæge sig ind i den absolutte elite, og jeg er ikke sikker på, at denne form for enkeltstart passer ham allerbedst, nu hvor han er begyndt at arbejde på sin klatring. Sidste år lagde han alt for hårdt ud og endte så som nr. 33, men denne gang bør det gå betydeligt bedre.

Egentlig burde man have forventninger til Matteo Sobrero, der bragede ind i tempoeliten sidste år, men vi så også i efteråret, at han var langt fra det niveau, da formen ikke var i top. Desværre har han været tam fra start grundet nogle helbredsproblemer, og derfor tvivler jeg på, at vi vil se en gentagelse på en rute, der heller ikke passer ham ideelt. Giroen viste dog, at han også kan på flade ruter, og selvom jeg ikke tror, at det lykkes, må hans potentiale betyde, at han rangeres her.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Maciej Bodnar er milevidt fra fordums styrke, og i Provence blev han også bare nr. 7 på en rute af denne type. Han virkede dog overordentligt formstærk, og når man samtidig husker på, at han pludselig genfandt sine tempoben med sidste års 3. plads i Polen, skal man ikke helt udelukke, at han pludselig kan overraske igen. I de senere år har der bare været mange flere store skuffelser end succeser.

Jeg er også lidt spændt på Tom Scully. Han så ud til at være faldet sammen som temporytter sidste år, indtil han pludselig kørte en forrygende enkeltstart i Vueltaen. Den var endda også kort, og som udgangspunkt står han stærkere i det flade terræn, vi finder her. Jeg er dog lidt bekymret for hans form, der ikke har virket prangende, men alene det, at en fyr som ham gennemfører Strade Bianche, tyder på, at han begynder at nærme sig noget, der kan give et resultat.

Det er også en god enkeltstart for Michael Matthews, men han kørte skuffende enkeltstarter sidste år, og med et knæ, der er blevet syet efter Strade Bianche, er han næppe helt på toppen. Det er heller ikke den bedste rute for Lawson Craddock, hvis temponiveau synes aftagende. Jeg glæder mig lidt til at se, hvad Gianni Moscon kan på Astanas mirakelcykel, men efter sygdommen synes han ikke at have formen.  Det er ikke en rute, der passer Nelson Oliveira , som trods sin forrygende form skuffede fælt på enkeltstarten i Galicien. Enkeltstarten er til gengæld god for Alex Dowsett og Matthias Brändle, men deres enkeltstarter i hhv. UAE Tour og Galicien var bejymrende, når man ser på deres generelle niveau de senere år. Wilco Kelderman er ikke længere tempostærk nok til denne form for powerrute, og Arnaud Demare kørte nogle lidt halvskuffende enkeltstarter i Provence og Emiraterne. Nikias Arndt er ikke den temporytter, han var engang, og det samme gælder om Jasha Sütterlin og Bob Jungels, der senest skuffede i Emiraterne. Mathias Norsgaard har vist opløftende takter, men vi også i Emiraterne, at han vil komme lidt til kort i dette felt. Hos Thibaut Pinot har enkeltstarten været det eneste, der har fungeret det seneste års tid, men Besseges viste os, at vi ikke skal have forventninger. Quinn Simmons er stærk, men har ikke kørt gode enkeltstarter som professionel, og ruten passer ikke til klassementstyper som Rigoberto Uran, Damiano Caruso, Marc Soler, Thymen Arensman, Enric Mas, Tim Wellens, Koen Bouwman og Tao Geoghegan Hart , der ellers før har kørt gode enkeltstarter. Endelig synes Martijn Tusveld formsvag, mens Alex Edmondson ikke har kørt gode enkeltstarter i lang tid, og Daryl Impey ikke er specialist nok til denne form for rute.

Feltet.dks vinderbud: Filippo Ganna

Øvrige vinderkandidater: Remco Evenepoel, Edoardo Affini

Outsidere: Kasper Asgreen, Tadej Pogacar, Jonas Vingegaard, Tobias Ludvigsson, Benjamin Thomas

Jokers: Magnus Cort, Richie Porte, Josef Cerny, Jan Tratnik, Mikkel Bjerg, Julian Alaphilippe, Jos van Emden Thibault Guernalec, Matteo Sobrero, Maciej Bodnar, Tom Scully

Starttider

Starttiderne findes på liveopdateringen senere i aften.

 Deltag i Tirreno-Adriatico managerspillet (Starter mandag kl. 13.00)
 Livestream Strade Bianche, Tirreno-Adriatico og Paris-Nice til halv pris