Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Tour de Luxembourg

Optakt: 1. etape af Tour de Luxembourg

13. september 2022 15:30Foto: Sirotti

Tour de Luxembourg er altid en sand puncheurfestival, og det kommer udtryk med det samme, hvor klassementsrytterne allerede på åbningsdagen skal være klar. Her venter nemlig en vanskelig afslutning, hvor Joao Almeida for et år siden spurtede sig til etapesejr og førertrøje, og igen i år vil de to sene bakker fra start give mulighed for at vinde sekunder og bonussekunder samt vise, hvem der er kommet til løbet for at køre med om sejren.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

I årevis har det været fast kutyme, at løbet er blevet indledt med den klassiske tekniske og uhyre eksplosive prolog i Luxembourgs brostensbelagte gader, men i forbindelse med nytænkningen af løbet og kalenderændringen er der lavet om på tingene. Allerede i 2020 åbnede man i stedet med en linjeløbsetape med mål på en af de mange småbakker i hovedstaden Luxembourg, og den model genbrugtes både sidste år og i år. I 2021 indførte man dog en ny finale med mål kort efter toppen af den lidt hårdere Kirchberg og med en ganske hård stigning til at rydde ud i feltet kort forinden, hvor Joao Almeida i et herligt puncheuropgør vandt etapen og lagde grunden til sin samlede sejr, og den finale var åbenbart en stor succes, da den vender tilbage i 2022, hvor favoritterne således skal være klar til et nøgleopgør fra start.

 

Med en distance på bare 163,8 km er der tale om en kort etape, der har både start og mål i hovedstaden Luxembourg. Starten går ved Stade Luxembourg, hvorfra man kører mod nordøst igennem let kuperet terræn. Kort efter snor man sig i stedet mod nord igennem terræn, der i alt væsentligt er let faldende, indtil man nærmer sig etapens nordligste punkt. Kort forinden drejer man mod nordvest for kort efter at køre op ad kategori 1-stigningen Montée de Niklosbierg (4,5 km, 5,9%), der er en jævn stigning med top efter 66,3 km.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Den leder op på et plateau, der følges mod vest, inden det falder mod sydvest og syd. Nu drejer man mod sydøst for at køre op ad Cote de Bourscheid (3,5 km, 7,3%), der er uden for kategori og kommer i to halvdele med først 2 km med 8-9% og siden 1500 m med 6,1%. Toppen passeres 87,0 km, hvorefter der går mod sydvest ad et fladt plateau, inden en kort nedkørsel leder mod nord og nordvest. I bunden drejer man mod syd for at køre op ad kategori 1-stigningen Cote de Eschdorf (3,0 km, 7,4%), der er ujævn med 500 m med hele 10,7% midtvejs og har top efter 104,9 km.

 

Nu bliver det meget lettere. Det falder let mod sydøst, inden man kører mod sydvest op ad en bakke (800 m, 8,3%), som har top efter 115,8 km. Derfra snor man sig igennem let faldende og fladt terræn mod sydvest, sydøst og øst frem til dagens spurt, som kommer efter 137,4 km. Med det samme drejer man herefter mod syd for at køre igennem fladt terræn ind mod Luxembourg.

 

I stedet for at køre direkte ind til centrum venter der imidlertid udfordringer. Man drejer nemlig mod nordøst for at passere kategori 1-stigningen Cote de Stafelter (1,8 km, 7,9%), der er en todelt stigning med først 1 km med hele 9-12%, inden den stiger med 4-5% frem mod toppen, der passeres efter 154,8 km. Herfra resterer bare 9,0 km, der indledes med en let nedkørsel, som fører mod sydvest ned til udkanten af byen. Her drejer man mod nordøst for at køre op ad den ikke-kategoriserede Kirchberg (1,6 km, 6,3%), der har top lige med ca. 1500 m igen. Herefter stiger det let op mål med ca. 1,5% over den sidste kilometer. Finalen er teknisk, idet der er sving med 3100 m, 3000 m, 2900 m, 2400 m og 2100 m igen, inden en lige og 6 m bred vej leder frem til de sidste to sving med 900 og 200 m igen.

 

Etapen byder på i alt 2554 højdemeter.

 

Luxembourg er altid mål for både åbningen og afslutningen på løbet. Sidste år havde åbningen form af en puncheuretape med samme finale, hvor Joao Almeida vandt en spurt blandt 39 mand foran Bauke Mollema og Marc Hirschi. I 2020 havde åbningsetapen en anden finale, hvor Diego Ulissi tog et vigtigt skridt mod den samlede sejr ved at vinde foran Amaury Capiot og Eduard Grosu, men derudover har det siden 2006 været i form af den klassiske prolog, der var kendt som Jimmy Engoulvents etape, idet franskmanden vandt i 2007, 2010, 2012 og 2013 samt blev nummer 2 i 2008, nummer 3 i 2011 og nummer 4 i 2015. De andre nylige vindere er Christophe Laporte (2019), Damien Gaudin (2017 og 2018), Jempy Drucker (2016), Adrien Petit (2015), Danny van Poppel (2014), Fabian Cancellara (2008 og 2011), Gregory Rast (2009) og Kim Kirchen (2006). I årene forinden havde 1. etape normalt ikke mål i byen, dog med 2003, hvor Thomas Voeckler vandt, som eneste undtagelse i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

 

 

 

 

STREAM TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Ugen byder ikke på det mest inspirerende vejr, og det mærker man fra start. Tirsdagen bliver overskyet, men bygerisikoen er værst om morgenen og aftenen, og i løbet af etapen vil den kun være 40% faldende til 5% i finalen. Temperaturen vil være pæne 22 grader, og der vil bare være en let vind (9-10 km/t) fra først sydøst og siden øst. Det giver sidemedvind på første halvdel og derefter generelt sidevind på hjemturen, når vinden er drejet. Der vil være modvind på Stafelter og derefter sidemedvind, indtil man får sidemodvind over de sidste 3,1 km.

 

Favoritterne

Det er meget passende, at løbet nu altid starter med en puncheuretape. Løbet er nemlig det ultimative puncheurløb, og derfor er det kun oplagt, at tonen slås an fra start. Det gør det bestemt med denne åbningsetape, der byder på to klassiske Luxembourg-stigninger i finalen.

 

Sidste år famlede vi lidt i blinde over, hvor hård denne finale ville være, men da etapen er næsten en tro kopi af åbningsetapen fra sidste år, ved vi nu, hvad vi skal forvente. Her blev der kørt en smule passivt på den stejle Stafelter, inden der blev angrebet på sidste stigning. En lille gruppe af de bedste kørte væk, men der skete en regruppering efter toppen, og hele 39 mand endte i samme tid som den sejrende Joao Almeida. De tungere folk nåede dog aldrig frem til fronten, og derfor endte folk som Clement Champoussin og Nairo Quintana i top 5, selvom gruppen talte meget hurtigere folk end dem.

 

Man må formode, at favoritterne igen skal afgøre det. Der kommer næppe den helt store kamp om at ramme udbruddet, som der sjældent gør på en åbningsetape, og herefter bliver det spændende at se, hvem der tager kontrol. Jeg vil tro, at vi vil se FDJ og Trek påtage sig ansvaret, og de vil måske få hjælp af Cofidis. Der er altid en risiko for poker på en åbningsetape uden helt klare favoritter, men da de vil have ambitioner i klassementet, skal de nok sørge for, at udbruddet køres ind. Med svage vindforhold er der ingen fare på færde før finalen.

 

Den indledes på Stafelter, der er en ret stejl mur. Sidste år blev der kørt ret defensivt her, og det kan ske igen. Jeg udelukker ikke, at særligt Valentin Madouas vil røre på sig, men jeg tror snarere, at FDJ eller Trek, der skal bruge et hårdt løb, vil lægge et pres, også fordi der er modvind. Måske vil vi få angreb fra outsidere, men jeg tror, at favoritterne vil holde sig i ro.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

I stedet regner jeg med, at slaget som sidste år skal slås på sidste bakke. Der vil være hård positionskamp frem mod det tekniske indløb, og da det er en kort og ikke specielt stejl bakke, skal der åbnes fra bunden, formentlig fra Valentin Madouas eller måske Mattias Skjelmose. Med modvind er bakken nok for let til, at bedste mand kan køre væk, og vi vil nok igen have en lille favoritgruppe på toppen.

 

Herefter kan der ske tre ting. De kan samarbejde og ende med at spurte om det. Det kan blive taktisk, så det lykkes en mand at snige sig væk, som David Gaudu i 2021 gjorde på 5. etape, der har en lignende finale. Endelig kan der som sidste år ske en regruppering, måske også til så stor en gruppe, at tungere folk er med. De kan dog igen få svært ved at nå frem til fronten. Chancen for sidstnævnte er nok i lyset af modvinden størst, især hvis FDJ og Trek ikke får lagt et ordentligt pres på den stejle del af Stafelter.

 

Det gør det til en ret åben etape, da der ikke er en puncheurtype, der på fart er i særklasse. Jeg vælger dog at pege på Benjamin Thomas, der i år har vist helt nye evner, både som sprinter og puncheur. Puncheurevnerne viste han med den imponerende 7. plads i Lausanne i Touren, og sprinterevnerne har han vist mange gange, senest i Poitou-Charentes, men måske særligt da han vandt en spurt som denne foran Benoit Cosnefroy og Alex Aranburu i Mayenne. Han er med andre ord skabt til dette løb, og han har vist form i optakten. Han ligner hurtigste puncheur, og derfor er han min favorit. An ledsages af Anthony Perez, der dog nok skal køre spurten for Thomas og ikke har samme holdbarhed. Måske kan han få frihed til at angribe i det taktiske spil.

 

Den mest formstærke er måske Valentin Madouas, der har imponeret på det sidste, senest med sejren i Doubs, hvor han sneg sig væk med et angreb på sidste kilometer. Han kan meget vel være stærkeste mand på bakken, men han lider under modvinden og de lidt for bløde procenter. Han har ikke spurtet så godt i år, men han burde være hurtig nok til at kunne vinde, særligt hvis det har været hårdt. Han ledsages af Kevin Geniets, der, som vi så Dauphiné, måske er endnu hurtigere og efter en lidt skuffende tid, viste stigende form i Doubs. Han skal dog nok have en lidt større gruppe.

 

Arkea har en perfekt kandidat i Kevin Vauquelin. Jeg er bange for hans positionskamp i bunden af stigningen, da det var et problem i Norge, men hans 2. plads på kongeetapen i Norge viser, at han i formstærk tilstand vil være en af de allerbedste. Han er helt sikkert også hurtig nok til at vinde en spurt, men han er meget svingende. Hans kørsel i Bretagne skaber usikkerhed om formen. Holdet har også Hugo Hofstetter, der vil være hjulpet af modvinden, men han har ikke imponeret med sin holdbarhed på det sidste.

 

Alpecin kommer med lottokuponen Nicola Conci. Kører han som i Danmark, vinder han ikke, men kører han som i Norge, er han en stærk kandidat. Han er skabt til disse eksplosive stigninger, og hvis han spurter som i Slovenien, kan han vinde en spurt på toppen. Han ledsages af Kristian Sbaragli, der passer godt til finalen, men har skuffet lidt med sin holdbarhed og ikke mindst sin spurt på det sidste. Med Jason Osborne og Sjoerd Bax har holdet tillige to mand, der kan snige sig væk i en taktisk finale, ikke mindst den spændende Osborne.

 

Jeg frygter, at finalen er lidt for let for Mattias Skjelmose, særligt i modvind. Han har vist, at han masser af punch, og det er således en finale, der passer, ligesom jeg jf. den store optakt regner med, at formen fortsat er god. Med det niveau, han har haft efter Giroen, bør han sammen med Madouas være bedste mand på bakken, men selvom han er hurtig, kan det blive en svær spurt at vinde. Bliver det hårdt, bør det dog ikke være umuligt, og ellers må han snige sig væk i en taktisk finale. Han ledsages af Giulio Ciccone , der vel er lige så hurtig, men formen er usikker, og grundet enkeltstarten vil jeg tro, at han er hjælper.

 

Jeg er meget spændt på Dorian Godon . Med de spurter, han kørte i Limousin sidste år, bliver han svær at slå på stregen, og med den holdbarhed, han havde i Polen, har han en glimrende chance for at være med. Efter coronainfektionen skuffede han mig dog en anelse i Doubs, og derfor frygter jeg, at han kan mangle lidt for meget. Får vi en spurt som sidste år, kan dog vinde. Mere holdbar er Felix Gall, hvis han er i form, men selvom han kan spurte, har jeg svært ved at se ham vinde. Han og Clement Berthet skal snige sig væk i en taktisk finale.

 

B&B har en god kandidat i Franck Bonnamour, der med sejren i La Polynormande bekræftede, at han kan vinde en spurt på toppen. På papiret passer finalen ham perfekt, men hans form har været skuffende på det sidste, og han kører næppe med de allerbedste. Mere spændende er kometen Axel Laurance. Spurter han som i Bretagne, vinder han, men finalen er formentlig en anelse for hårdt. Ender de med at være 39 mand igen, bør han dog stå med en god chance, og modvinden hjælper. Det er også en finale for hurtige Cyril Barthe, der dog formmæssigt synes helt væk, og Victor Koretzky mangler nok spurten.

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

UAE kommer med et stærkt kort i Rui Oliveira. Har han de ben, han havde i Limousin, kommer han meget langt her, og han er også lynhurtig på stregen. Han havde dog ikke helt samme ben i Bretagne, og hvor han står efter to ugers pause, er uklart. Modvinden er dog en gave, der gør ham til en reel vinderkandidat. Det samme er Matteo Trentin, men han har skuffet med sin holdbarhed på det sidste, og medmindre formen er bedre efter en pause, bliver det nok for hårdt. Er han i form, skal Rafal Majka angribe på bakken, men for at vinde skal han snige sig væk i en taktisk finale.

 

Quick-Step har Florian Senechal. Det er bestemt ikke en umulig finale for franskmanden, der viste fornuftig form i Tyskland, men vi så sidste år, at hans type ikke nåede frem til spurten. Med modvind vil han have en reel chance, for han bliver svær at slå i en spurt, men det vil kræve en regruppering efter toppen. Holdet har også Jannik Steimle , der ligeledes kan vinde en spurt, men efter kravebensbruddet bør han komme lidt til kort her, som det også må gælde for formsvage Davide Ballerini.

 

Sport Vlaanderen har Rune Herregodts, der passer til løbet, da han har en fin spurt og kan klatre. Hans holdbarhed har dog skuffet på det sidste, og jeg tror heller ikke, at han er hurtig nok. Robbe Ghys synes ikke i form efter en længere pause.

 

Bingoal har tre hurtige folk i Remy Mertz, Luc Wirtgen og Marco Tizza, der passer til finalen, men synes formsvage. Burgos er helt uden chance, og hos Caja Rural må Orluis Aular være for formsvag efter sin skade, mens Joel Nicolau og Sergio Martin skal væk i en taktisk finale. Hos Euskaltel er Antonio Soto en skygge af sig, selvom ruten kunne passe ham. Hos Uno-X skal Jonas Gregaard og Torstein Træen snige sig væk i en taktisk finale, og det samme gælde hos Bolton for Aaron Gate og hos Riwal for Mathias Bregnhøj, Lucas Eriksson og Jacob Eriksson,

 

Feltet.dks vinderbud: Benjamin Thomas

Øvrige vinderkandidater: Valentin Madouas, Kevin Vauquelin

Outsidere: Nicola Conci, Mattias Skjelmose, Dorian Godon, Axel Laurance, Rui Oliveira

Jokers: Kevin Geniets, Matteo Trentin, Franck Bonnamour, Florian Senechal, Kristian Sbaragli, Giulio Ciccone, Jannik Steimle, Jason Osborne, Rune Herregodts, Rafal Majka, Hugo Hofstetter

 

Tidligere udgaver af etapen

 

Du kan gense Joao Almeidas sejr fra 2021.

 

STREAM TOUR DE SLOVAQUIE OG TOUR DE LUXEMBOURG UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Benjamin Thomas
Valentin Madouas, Kevin Vauquelin
Nicola Conci, Mattias Skjelmose, Dorian Godon, Axel Laurance, Rui Oliveira
Kevin Geniets, Matteo Trentin, Franck Bonnamour, Florian Senechal, Kristian Sbaragli, Giulio Ciccone, Jannik Steimle, Jason Osborne, Rune Herregodts, Rafal Majka, Hugo Hofstetter
Anthony Perez, Daide Ballerini, Orluis Aular, Cyril Barthe, Sjoerd Bax, Felix Gall, Clement Berthet, Victor Koretzky, Robbe Ghys, Marco Tizza, Jonas Gregaard, Mathias Bregnhøj, Lucas Eriksson, Jacob Eriksson, Torstein Træen, Aaron Gate, Antonio Soto, Joel Nicolau, Sergio Martin, Lux Wirtgen
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Luxembourg
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?