Optakt: 1. etape af Tour de Pologne

Ruten

Hvis der ses bort fra den særlige start i Italien i 2013 samt et par år med et kort holdløb i de tidlige år på WorldTouren, har første del og specielt første etape af løbet altid været et paradis for sprintere. Sådan vil det også være i år, hvor man helt ligesom sidste år starter i Krakow, der ellers normalt har vært for afslutningen. Selvom løbet i mange år har været kendetegnet ved sine meget lange flade etaper, har første etape som regel skilt sig ud som en ret kort sag, og da man i år er gået over til lutter korte etaper, vil det samme være tilfældet i år, hvor kun 134 km skal tilbagelægges, inden sprinterne ventes at dyste om den første etapesejr og førertrøje. Etapen er bortset fra helt små modifikationer en kopi af åbningsetapen fra sidste år.

Den 133,7 km lange etape både starter og slutter i Krakow og består i alt væsentligt af en stor rundstrækning i området sydvest for storbyen. Fra starten i den sydlige udkant bevæger man sig først mod syd gennem småkuperet terræn, hvor der venter flere mindre stigninger i løbet af de første 30 km. Herefter forsætter man mod vest og kører efter 42,2 km forbi den første ”special sprint” på toppen af en lille bakke, inden man sætter kursen mod nord, hvor terrænet gradvist bliver fladere, selvom løbets første kategori 4-stigning, Bachowice (1,0 km, 3,6%), venter efter 74,8 km. Kort før forplejningszonen går det mod øst og siden nordøst tilbage mod Krakow, inden man kort efter rammer dagens anden stigning, Kaszow (900 m, 5,6%), der har top efter 100,4 km.

Herfra går det igennem fladt terræn ind mod Krakows centrum, hvor dagens eneste pointspurt kommer efter 114,3 km. Bare 5,6 km senere rammer man den afsluttende rundstrækning, og efter yderligere 1,8 km krydses stregen for første gang. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 4 km lange runde, der er næsten helt flad og byder på bare tre skarpe sving. De sidste kommer med 1800 m til mål, og derefter buer vejen kun let, inden man rammer den sidste kilometer, der er helt lige og helt flad.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Etapen byder på i alt 1250 højdemeter.

Krakow har som regel lagt asfalt til sidste etape, men sidste år åbnede man løbet med en stort set identisk etape, hvor Peter Sagan spurtede sig til sejr foran Caleb Ewan og Danny Van Poppel. I de senere år er løbet ellers sluttet af med en enkeltstart, der er blevet vundet af henholdsvis Alex Dowsett (2016), Marcin Bialoblocki (2015), Kristof Vandewalle (2014) og Bradley Wiggins (2013). Forud for det var det de tyske sprintere, der dominerede i byen, idet sidste etape blev vundet af John Degenkolb (2012), Marcel Kittel (2011), André Greipel (2009 og 2010) og Robert Förster (2008).

Vejret

Tour de Pologne har både været kendt for voldsom hede og ekstremt regnvejr, og det er førstnævnte, der synes at ville dominere i 2018. Løbet indledes med en varm sommerdag med temperaturer på 30 grader og kun enkelte vattotter på himlen. Det vil tillige være næsten helt vindstille med bare en svag vind fra forskellige, primært vestlige, retninger. Det giver efter et sidevindsstykke primært mod- og side med- og sidemedvind på den store rundstrækning. På finale rundstrækningen vil der være sidemodvind på opløbsstrækningen

Favoritterne

Heldigvis er de dage, hvor Tour de Pologne bestod af seks ofte håbløst lange flade etaper ovre, men der er alligevel en ganske god grund til, at løbet altid tiltrækker et hav af sprintere. Første halvdel af løbet er nemlig altid dedikeret til de hurtige folk, der i 2018 ventes at skulle afgøre sagen på de første tre etaper. Udsigten til tre meget lette dage med korte distancer og godt vejr gør løbet attraktivt for de hurtigste af de hurtige, for ser man bort fra BinckBank Tour er der ikke andre europæiske WorldTour-etapeløb med en så sprintervenlig rute.

Årets udgave er da heller ingen undtagelse, og selvom mange af de absolutte topsprintere som altid hviler lidt efter Touren, er de fleste af de hurtige folk, der skippede den franske grand tour, at finde på de polske landeveje. Derfor vil der også være mange hold med en meget stor interesse at sikre en samlet afgørelse i Krakow, som vi typisk har set det åbningsetapen, og på en dag, hvor vejret vil være godt og vinden nærmest ikke-eksisterende burde det nok kunne lade sig gøre.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Der vil derfor næppe heller være den store interesse i at gå i udbrud. Ganske vist er der bjergpoint at køre om, men for de fleste af holdene spiller det en mindre rolle. I stedet vil de fleste foretrække at bruge etapen på at komme i gang og finde benene efter en for fleres vedkommende lang pause, og derfor regner vi med, at udbruddet vil blive etableret fra km 0. Formentlig vil det bestå af ryttere fra wildcard-holdene CCC, det polske landshold og Gazprom-Rusvelo, men på en så kort etape vil de næppe få et stort forspring.

Bora-hansgrohe og Lotto Soudal vil formentlig påtage sig en stor del af ansvaret, men også Sunweb, Trek, LottoNL og Quick-Step kan tænkes at give en hånd med. Derfor vil der være masser af interesse i at organisere en jagt, og vi venter os derfor en ganske begivenhedsfattig etape, hvor udbruddet slås om bjergtrøjen, men derefter langsomt trækkes ind forud for den ventede massespurt.

Selve spurten er som skabt til de helt rene sprintere. Vejen er stor og bred uden sene sving, og den kommer endda efter en kort dag uden vind og derfor uden væsentlige udfordringer. Alle vil derfor være helt friske i en afslutning, der i alt væsentligt vil handle om høj topfart mere end positionering. Holdbarhed og lead-out spiller derfor en begrænset rolle.

Den konklusion leder os frem til at pege på Pascal Ackermann som vores favorit. Den store tysker har i den grad fået sit store gennembrud i de seneste måneder, hvor han har forbedret sit niveau mærkbart. Ganske vist blev han flere gange slået i en stribe endagsløb i foråret, ligesom det heller ikke blev til sejr i debutsæsonen 2017, men de nederlag hører nu fortiden til.

Siden han tog sin første sejr i Tour de Romandie i slutningen af april, er det blevet til hele fire sejre, og alle er de endda taget på højt niveau. Han slog nemlig til igen i Criterium du Dauphiné, hvor han først imponerede ved som en af de eneste sprintere at klare de mange stigninger og derefter spurte sig til først en 3. plads - hvor han begik en fejl, der nok kostede ham sejren - og siden tog endnu en sejr i ganske suveræn stil. Kort efter slog han alle de fabelagtige tyske sprinterstjerner ved de nationale mesterskaber, og minsandten om han ikke i søndags tog karrierens tredje WorldTour-sejr, da han sejrede ganske klart foran flere af de allerstørste navne i RideLondon Classic.

Generelt har Ackermann været hurtigste mand i alle sine spurter siden andenpladsen i Scheldeprijs helt tilbage til den 4. april, og det siger alt om hans hurtighed. I London vandt han ganske vist også i høj grad i kraft af sit lead-out, men han overspurtede regulært Elia Viviani til sidst. Desværre er han i dette løb svagere stillet, fordi han reelt kun har Michael Schwarzmann til at køre lead-out på et rigtigt klatrehold - selvom Peter Kennaugh og Patrick Konrad nok kan give en hånd med - og derfor er han her mere overladt til sig selv. Heldigvis er finalen så ukompliceret, at det primært handler om topfart, og i den sammenhæng synes Ackermann i øjeblikket at være meget svær at slå.

André Greipel er den eneste Tour-sprinter i feltet, og hans tilstedeværelse skyldes alene det alt for tidlige exit. Motivationen for hurtigt at rejse sig efter skuffelsen må imidlertid være stor, og han nåede i Frankrig faktisk at vise, at rygterne om hans død er stærkt overdrevne. I hvert fald var han flere gange tæt på sejren, og han udviste en topfart, der til fulde matchede de bedste i feltet. Har Greipel stadig de samme ben, er han derfor en af de allerhurtigste i dette felt, og i en powerspurt på en flad vej skal han ikke lide under de positioneringsproblemer, der kostede ham et resultat i London i søndags. Her burde der være plads til, at Greipel med hjælp fra Moreno Hofland kan sætte sig igennem med sin fart og power, og er han ikke alt for langt tilbage, som det var tilfældet i den britiske hovedstad, kunne lørdag blive dagen, hvor han endelig bryder sin mere end et halvt år lange tørke på WorldTouren.

Danny Van Poppel har flere gange vist sig at komme flyvende ud af sommeren, og det er ofte i august, at han har vist sine bedste ben. Sidste år var han hurtigste mand i feltet, men dårlig positionering betød, at han måtte ”nøjes” med en første- og en tredjeplads samt to andenpladser. 2018-sæsonen har ikke været den bedste i hans nye trøje, men i Giroen var han ”the best of the rest” bag Viviani og Bennett, der ryddede bordet, og han brød endelig sin tørke lige inden sommerpausen, da han vandt det belgiske endagsløb Halle-Ingooigem efter en flot spurt, hvor han slog talentfulde Fabio Jakobsen. Siden kørte han et flot og aggressivt hollandsk mesterskab, og han lignede generelt en mand, der var kommet flyvende ud af Giroen. Har han holdt det niveau, kan han blive farlig i dette løb, for han har flere gange vist sin høje topfart, når han er i topform. Hans positionering er ofte et problem, og hans tog med Enrico Battaglin, Gijs Van Hoecke og Tom Leezer er da heller ikke det bedste i feltet, men i en ukompliceret finale som denne, burde han kunne sætte sig igennem med sin fart.

Det er ikke tit, at nyprofessionelle sprintere vinder på WorldTouren i deres første sæson, men det er ikke desto mindre, hvad Alvaro Hodeg gjorde i marts, hvor han få dage efter sejren i Handzame Classic var hurtigst på 1. etape af Volta a Catalunya. Siden da har der været mere stille om den unge colombianer, der i stedet hovedsageligt har været henvist til en rolle i togene for skiftevis Elia Viviani og Fernando Gaviria. Kun to spurter er det blevet til siden dengang, og det er blevet til en skuffende 4. plads i Elfstedenronde og en senest en 2. plads i onsdags på sidste etape i Vallonien. Her blev han klart overspurtet af Jens Debusschere, der ikke just har imponeret på det seneste, og det viser nok desværre, at Hodeg næppe har hurtigheden til at slå alle de store navne i dette felt. Når han alligevel kan vinde, skyldes det, at han til sin rådighed har Vivianis fænomenale tog med Michael Mørkøv og Fabio Sabatini, og de synes suverænt at have det stærkeste hold. Desværre er finalen her ikke teknisk nok til, at et godt lead-out alene kan føre Hodeg til sejr, men det kan hjælpe ham et godt stykke på vejen. Dominerer Quick-Step som ventet, må den unge colombianer selv gøre arbejdet færdigt.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Phil Bauhaus har til gengæld vist, at han har hurtigheden til i en ren spurt at true de allerbedste. Det viste han sidste år i BinckBank Tour og Münsterland Giro, og ikke mindst da han slog flere af de allerstørste navne i Abu Dhabi i februar. Siden da har hans muligheder været begrænsede på et Sunweb-hold med mange sprintere, og da han spurtede i London i søndags, var han desværre ude af position. Hans tog med kun Mike Teunissen er bestemt heller ikke det stærkeste, men i en ukompliceret finale med masser af plads har tyskeren en god mulighed for at sætte sig igennem på sin høje topfart.

Konflikten mellem Cofidis og Nacer Bouhanni synes ingen ende at ville tage, og nu har franskmanden endda lidt den tort heller ikke at blive udtaget til det franske EM-hold. Dette er imidlertid en chance for Bouhanni til endelig at jagte lidt WorldTour-succes, men hvor han står formmæssigt er mildt sagt et åbent spørgsmål. Han rejste sig fornemt fra en svær start, da han i maj og juni vandt flere løb, men skuffelsen over den manglende Tour-udtagelse har taget hårdt på ham. Han præstation i GP Cerami var hverken overbevisende eller katastrofal, og dermed går Bouhanni ind til løbet som en joker. Han er god til at positionere sig og er på papiret fortsat en af de hurtigste, men han foretrækker mere tekniske finaler. Hans tog består derudover kun af Bert Van Lerberghe, men i kraft af hans evner til selv at holde sig fremme, er det i alt væsentligt hans form, der bestemmer chancerne.

Giacomo Nizzolo er kommet flot tilbage efter den seneste af de ufatteligt mange knæskader. Han gjorde det overraskende godt i Adriatica Ionica Race i juni, hvor det blandt andet blev til en andenplads, og senest blev han nr. 3 i London. Det er imidlertid også fortsat klart, at Nizzolo ikke har fordums hurtighed endnu, og denne helt rene powerspurt passer ham slet ikke. Det bliver derfor svært at vinde, men når det alligevel ikke kan udelukkes, skyldes det det meget stærke tog med Fabio Felline, Alex Frame og ikke mindst Boy Van Poppel - en gruppe, der udgør et af de klart stærkeste mandskaber.

EF kommer med det meste af deres sprintertog, og det betyder, at amerikanerne kan forventes at spille en dominerende rolle i finalen. Spørgsmålet er, om der køres for Dan McLay eller Sacha Modolo, for der har endnu ikke udkrystalliseret sig et entydigt sprinterhierarki. Giroen viste imidlertid helt tydeligt, at Modolo ikke har farten til at vinde klassiske massespurter, og en bred boulevardspurt er slet ikke hans kop te. McLay er til gengæld kendt for en høj topfart, selvom han ikke synes at være helt så hurtig som tidligere, og har da også i år vundet en spurt i Sarthe. En let sprinteretape burde faktisk være helt perfekt for briten, der samtidig i denne finale måske for en gangs skyld kan sikre sig en god position, ikke mindst fordi toget er ganske perfekt. Skal Modolo vinde, skal han gøre det i kraft af toget, og det bliver svært i en finale uden sving.

Marc Sarreau har i det sidste lille års tid taget et stort skridt op og vist sig som en af de allerhurtigste franske sprintere. Desværre har det knebet med at vise det på WorldTour-niveau, hvor han dog heller ikke har haft mange chancer. Det får han i dette løb, hvor han er fint støttet af Antoine Duchesne, William Bonnet og Mickael Delage, og i en ukompliceret finale burde han ikke have de vanlige positioneringsproblemer. Om farten ligefrem rækker til at vinde, er måske lidt tvivlsomt, men han har tidligere vist, at han kan slå navne som Viviani og Bouhanni.

Lidt overraskende har Mitchelton-Scott i år lader Caleb Ewan blive hjemme, men det åbner døren for, at Luka Mezgec endelig kan få chancen. Det er ellers meget sjældent, at sloveneren spurter med nu om dage, men særligt sidste år i Slovenien Rundt og Veenendaal viste han, at han stadig er ganske hurtig. Desværre er hans spidskompetence mere kuperede ruter, og derfor er en spurt som denne bestemt ikke efter hans smag. Til gengæld har han et ganske stærkt tog med Michael Albasini, Alexander Edmondson og ikke mindst Matteo Trentin, og selvom man i en spurt som denne kun sjældent vinder i kraft af sit hold, giver det ham en betydelig fordel. Om farten rækker i en så let finale, er dog mere tvivlsomt. Trentin kan også tænkes at få chancen, men Mezgec er normalt den hurtigste af de to.

Egentlig ville vi gerne have større tiltro til Niccolo Bonifazio, men der hersker en del usikkerhed om hans form. I hvert fald udgik han af søndagens løb i London, hvis let kuperede profil ellers burde passe ham godt. Den lille italiener kørte ellers en fin Giro, hvor han var ganske stabil og flere gange den bedste bag Bennett og Viviani, og selvom han stadig ikke er lige så hurtig som i 2016, nærmer han sig. En flad powerspurt som denne er imidlertid slet ikke skabt til Bonifazio, der dog er god til at positionere sig, men om formen rækker er uklart. Alternativt kan holdet køre for unge Ivan Garcia, der lidt overraskende blev nr. 4 i London, men som ikke burde have farten til at begå sig her.

I de seneste uger er der virkelig sket noget med Simone Consonni. Den italienske sprinter tog en stor skalp, da han sejrede på 1. etape af Tour de Slovenie, og siden da har han været en helt anden rytter. Han har kørt fem massespurter siden dengang og været i top 7 i dem alle. Senest blev han nr. 5 i London i søndags, og dermed er den gode form i hvert fald til stede. Stabiliteten vidner om den gode positioneringsevne, men den store boulevardspurt er for nem til en holdbar fyr som ham, der skal bruge flere udfordringer. Derudover vil han kun have Sven Erik Bystrøm som støtte i finalen, så det ligner et muligt topresultat, men næppe en sejr.

Andre spurtkandidater er i prioriteret rækkefølge Edvald Boasson Hagen, Jurgen Roelandts, Clement Venturini, Kamil Zielinski, Alexander Porsev, Sergey Shilov,  Yevgeniy Gidich, Lukasz Wisniowski og Nathan Haas, men de burde ikke have en chance for at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Pascal Ackermann

Øvrige vinderkandidater: André Greipel, Danny Van Poppel

Outsidere: Alvaro Hodeg, Phil Bauhaus, Nacer Bouhanni, Giacomo Nizzolo, Dan McLay,

Jokers: Marc Sarreau, Luka Mezgec, Sacha Modolo, Niccolo Bonifazio, Simone Consonni, Kamil Zielinski

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Peter Sagans sejr fra 2017.