Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Tour de Pologne er måske ikke den sprinterfest, det engang var, men de hurtige afsluttere har stadig masser at komme efter i det polske etapeløb. Det er blandt andet traditionen, at sprinterne stort set altid slås om den første førertrøje i løbet, og det ventes også at være tilfældet på lørdagens flade åbningsetape, der gør brug af samme finale i de to foregående udgaver, hvor hhv. Peter Sagan og Pascal Ackermann har spurtet sig til løbets gule trøje i Krakow.
Annonce
Ruten
Hvis der ses bort fra den særlige start i Italien i 2013 samt et par år med et kort holdløb i de tidlige år på WorldTouren, har første del og specielt første etape af løbet altid været et paradis for sprintere. Sådan vil det også være i år, hvor man helt ligesom i de to foregående udgaver starter i Krakow, der ellers tidligere har været fast vært for afslutningen. Selvom løbet i mange år har været kendetegnet ved sine meget lange flade etaper, har første etape som regel skilt sig ud som en ret kort sag, og da man ligesom sidste år er gået over til lutter korte etaper, vil det samme være tilfældet i år, hvor kun 132 km skal tilbagelægges, inden sprinterne ventes at dyste om den første etapesejr og førertrøje. Etapen er bortset fra helt små modifikationer en kopi af åbningsetapen fra 2017 og 2018.
Den 132,3 km lange etape både starter og slutter i Krakow og består i alt væsentligt af en stor rundstrækning i området sydvest for storbyen. Fra starten i den sydlige udkant bevæger man sig først mod syd gennem småkuperet terræn, hvor der venter flere mindre stigninger i løbet af de første knap 30 km. Efter 26,0 km når man frem til dagens første spurt, hvorefter man forsætter mod vest op over kategori 4-stigningen Lanckorona (2,9 km, 4,8%), der har top efter 45,2 km, inden man sætter kursen mod nord, hvor terrænet gradvist bliver fladere, selvom løbets anden kategori 4-stigning, Witanowice (0,6 km, 5,7%), venter efter 73,8 km. Kort efter når man forplejningszonen, hvorfra man kører mod øst og siden nordøst tilbage mod Krakow, idet man undervejs passerer den anden spurt efter 95,0 km samt kategori 4-stigningen Kaszow (900 m, 5,6%), der har top efter 99,1 km.
Herfra går det igennem fladt terræn ind mod Krakows centrum, hvor dagens sidste spurt kommer efter 113,0 km. Bare 5,5 km senere rammer man den afsluttende rundstrækning, og efter yderligere 1,8 km krydses stregen for første gang. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 4,0 km lange runde, der er næsten helt flad og byder på bare tre skarpe sving. De sidste kommer med 1800 m til mål, og derefter buer vejen kun let, inden man rammer den sidste kilometer, der er helt lige og helt flad.
Etapen byder på i alt 1236 højdemeter.
Krakow har som regel lagt asfalt til sidste etape, men i 2017 og 2018 åbnede man løbet med en stort set identisk etape, hvor Peter Sagan i førstnævnte år spurtede sig til sejr foran Caleb Ewan og Danny Van Poppel, mens Pascal Ackermann sidste år var hurtigere end Alvaro Hodeg og Matteo Trentin. I de senere år er løbet ellers sluttet af med en enkeltstart, der er blevet vundet af henholdsvis Alex Dowsett (2016), Marcin Bialoblocki (2015), Kristof Vandewalle (2014) og Bradley Wiggins (2013). Forud for det var det de tyske sprintere, der dominerede i byen, idet sidste etape blev vundet af John Degenkolb (2012), Marcel Kittel (2011), André Greipel (2009 og 2010) og Robert Förster (2008).
HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE POLOGNE HER.
Vejret
Tour de Pologne har ofte været præget af kraftig varme eller ekstrem regn, men i år venter der nu snarere dansk sommervejr. Gennem det meste af dagen vil der være 40-50% risiko for byger, men heldigvis afvikles etapen først sidst på eftermiddagen og først på aftenen, hvor en svag opklaring skulle være startet. Temperaturen vil nå 23 grader, og der vil bare være en let vind fra nord. På den store rundstrækning giver det først sidemed-, så sidemod- og til slut side- og sidemedvind på stykket frem mod den lille rundstrækning. Her vil der være modvind på første del og sidemedvind på den sidste halvdel.
Favoritterne
Tour de Pologne var i gamle dage nærmest et rent sprinterløb. Det er heldigvis mange år siden, at det blev ændret, men der er alligevel en grund til, at løbet altid tiltrækker et hav af hurtige folk. Således skydes begivenheden altid i gang med tre stort set helt flade etaper i løbet af de første fire dage, og derfor er det blevet det foretrukne startskud på anden halvdel af sæsonen for mange af de hurtige folk, ikke mindst dem, som har kurs mod Vueltaen. Man skal da også blot kaste et blik over de mange topnavne, der har vundet massespurter i Polen for at forstå, at der ikke er mange WorldTour-løb, som kan konkurrere med det sprinterfelt, man som regel finder i Østeuropas eneste WorldTour-løb.
2019-udgaven er ingen undtagelse. Naturligvis er løbet altid lukket land for Tour-sprinterne, men blandt de ryttere, der ikke kørte i Frankrig, er det vel kun Sam Bennett og Arnaud Demare, vi for alvor kan savne. Resten af feltets hurtigste synes at være draget til Polen for at slås om sejrene på de første tre etaper, og dermed er der lagt op til højintense opgør om sejrene, inden løbet bliver mere kuperet. Mindre interessant bliver det bestemt ikke af, at flere af dem er unge talenter, hvorfor der er lagt op til en meget spændende styrkeudmåling mellem fremtidens topsprintere.
Det stærke sprinterfelt betyder også, at 1. etape er lukket land for udbrydere. Dertil er interessen i en massespurt for stort. Naturligvis er der et par hold, der skal på bjergtrøjejagt og have lidt synlighed, og vi kan vente os, at hold som Novo Nordisk, landsholdet, Cofidis og Gazprom-Rusvelo alle gerne vil vise sig frem i et udbrud, der sikkert etableres næsten med det samme. Herefter forventer vi imidlertid, at Bora, Deceuninck og UAE vil holde dem i kort snor - etapen er trods alt meget kort - og mens der kæmpes om bjergpoint, vil etapen således nok blive meget klassisk. Der vil være lidt sidevind på det sidste stykke ind mod Krakow, og det kan skabe lidt nervøsitet, men det er slet ikke nok til at skabe splittelse. Det vil nok snarere kunne ske som følge af styrt på de regnvåde veje. Måske kan udbruddet blive kørt så tidligt ind, at klassementsrytterne kan gå efter bonussekunder - de er som bekendt livsvigtige i Polen Rundt - i den sidste spurt lige inden rundstrækningen, men derudover burde det udvikle sig til en klassiske sprinteretape, der skal afgøres i en spurt.
Selve finalen er meget enkel. Rundstrækningen har kun få sving, og opløbet er langt, lige og fladt. Spurten kommer endda efter en kort og let dag, hvilket vil efterlade alle friske, og det er derfor en etape for de rene sprintere. Positionering er ikke altafgørende i denne lange powerspurt, og medvinden vil endda betyde, at man også kan tillade sig at åbne fra distancen, hvis man skulle befinde sig en anelse for langt tilbage.
På papiret har etapen tre oplagte favoritter, nemlig Pascal Ackermann, Fabio Jakobsen og Fernando Gaviria, og der skal nærmest en lup til for at udpege, hvem af dem der har den største chance. Det skyldes naturligvis ikke mindst, at løbet for dem alle tre er det første i mere end en måned - for Gaviria endda det første siden det tidlige exit fra Giroen - og derfor aner hverken de eller vi helt præcist, hvordan de er kørende. Alle tre har de i hvert fald en glimrende chance, og toppen af sprinterfeltet er langt mere lige end i 2018, hvor Ackermann var ganske overlegen i det, der var hans forrygende gennembrudssommer.
Vi vil da også igen pege på Pascal Ackermann som vores favorit, men han skal stramme sig an for at vinde. Vi har nemlig set, at tyskeren kan være temmelig svingende, og det er langt fra altid, at han er på sit højeste niveau. Det blev i hvert fald tydeligt i begyndelsen af året, hvor han mildt sagt ikke var imponerende, og hvor hans spurter i foråret gav begrundet frygt for, at vanvidsåret 2018 måske var et engangstilfælde.
Det fik Giroen heldigvis rettet op på. Nu forsvandt Gaviria så hurtigt fra løbet, at det kan være lidt svært at vurdere de to indbyrdes, men Ackermann var i hvert fald Caleb Ewan, Arnaud Demare og Elia Viviani overlegen på topfart. Det blev til to etapesejre og en pointtrøje, og havde timingen været bedre, og havde han undgået sit styrt i Modena, havde han kunnet vinde mere.
Spørgsmålet er bare, om han har samme form nu, hvor han ikke har kørt siden de tyske mesterskaber. Baserer vi det på 2018, burde han være flyvende, for her kom han brølende ud efter sommerpausen. Det å vi tro, at han kan gøre igen - ikke mindst fordi en første grand tour ofte giver unge ryttere et boost - og han vil elske denne lange powerspurt, hvor benene kan tale. Det, som gør ham til vores favorit, er dog først og fremmest tilstedeværelsen af Rudiger Selig. Man kan frygte, om resten af toget er stærkt nok, men viser Selig sin klasse, kan Ackermann se frem til det bedste lead-out. Får han det, bliver han svær at slå.
Hans værste rival kunne være Fabio Jakobsen. Hollænderen satte blandt andre Ackermann og Dylan Groenewegen til vægs i Guangxi sidste år og indikerede her, at han var klar til næste skridt. Det er kun blevet bekræftet i år, hvor han indledte med at give Ackermann nogle gevaldige klø med en fabelagtig spurt i Algarve, og efter et overlegent titelforsvar i Scheldeprijs slog han selveste Sam Bennett i Tyrkiet, ligesom han slog blandt andre Jasper Philipsen og Peter Sagan i Californien. Hans kørsel i Hammer Series var på grænsen til det overlegne, men til gengæld havde han en lille ned tur i Belgium Tour, hvor han spurtede fint, men ikke fik sin sejr, og i Elfstedenronde, hvor han lidt overraskende blev slået af den belgiske mester.
Til gengæld fik han det bedst mulige rygstød til sommerpausen, da han helt uden holdkammerater vandt det hollandske mesterskab, og nu får han for første gang muligheden for at vise sin trøje frem. Jakobsen har egentlig overhånden i forhold til Ackermann, når man ser på deres seneste møder, men til gengæld har Ackermann også forbedret sig mærkbart siden foråret. Jakobsens mål er tillige Vueltaen, og han kan derfor være formmæssigt knap så langt som Ackermann, der satser på efterårets endagsløb. Den største forskel er dog, at Ackermann i Selig har en lead-out man, der må regnes for bedre end Fabio Sabatini, der agerer sidste mand for Jakobsen. På topfart burde de dog være ganske lige, og derfor er der lagt op til en yderst interessant duel.
Den tredje store favorit er Fernando Gaviria, men hvor han står formmæssigt er lidt usikkert. En knæskade sendte ham ud af Giroen og gjorde ham ukampdygtig til Touren, men nu skulle han have trænet godt i højderne frem mod sæsonens sidste del. Til gengæld så vi også i Giroen, hvor han kom katastrofalt fra start, at han ofte er lidt rusten uden løbsrytme, og det er ikke optimalt frem mod en start som denne. Heldigvis ved vi, at han har farten til at vinde, for efter sin ringe start i Italien kørte han en ganske imponerede spurt i forbindelse med sin etapesejr, hvor han viste, at han fortsat er så lynhurtig, at han kan slå folk som Ackermann og Jakobsen. Det bekræftede han da også tidligere i år i UAE Tour, hvor han slog Bennett og Elia Viviani på ren fart. Hos sig har han i Simone Consonni også en rytter, der i San Juan kørte flotte lead-outs, men som ikke har Sabatinis og Seligs rutine. Kombinationen af et lidt svagere lead-out og en usikker form gør, at Gaviria må nøjes med en status som vores favorit nr. 3.
Efter i starten af sin karriere at have vist ekstremt lovende takter og en forrygende topfart lignede Max Walscheid sidste efterår en rytter, der var klar til at sætte sig igennem som en sand sprinterkonge, da hans tur gennem Vueltaens bjerge i efteråret gav ham den robusthed, han hidtil havde manglet. Det har han slet ikke kunnet følge op på i år, og selvom de ringe resultater primært skyldes en håbløs positioneringsevne, har han også manglet den fart, han havde sidste år. Han sluttede dog første del stærkt af med en 2. plads på sidste etape i ZLM Tour, hvor han klemte sig ind mellem Caleb Ewan og Groenewegen, og det viser, at farten slet ikke er ringe, slet ikke til en flad boulevardspurt som denne. Problemet er den ringe positionering, for hans tog med Asbjørn Kragh og det unge stortalent Max Kanter er slet ikke sammenkørt. Heldigvis er finalen ukompliceret, men man kan frygte, at dårlig position igen koster for Walscheid.
Marc Sarreau har udviklet sig til at være lidt af en sejrsmaskine i hjemlandet, men hans resultater på WorldTouren er stærkt begrænsede. I Frankrig viser han ellers, at han er lynhurtig, men på den store scene synes han at slås med sin positionering. I Vueltaen sidste år fik han dog givet lidt prøver på talentet, og han er bestemt ikke blevet ringere i en fremragende 2019-sæson. Nu får han endelig chancen for at teste sig selv af igen i meget skrapt selskab, og i denne helt ukomplicerede finale kan man håbe, at han også kan få bokset sig frem til en hæderlig position. Han har det meste af holdet bygget op omkring sig, og med folk som Benjamin Thomas og erfarne Mickael Delage til at støtte sig burde forudsætningerne for, at det skulle lykkes, være gode.
Det har været et skidt år for Danny Van Poppel. Egentlig kørte han fint i klassikerne, men fra maj og frem røg han ned i et af sine mange huller, hvor han var ude af stand til at gennemføre sine løb. Heldigvis rejste han sig ved de hollandske mesterskaber, hvor en deklassering kostede ham en medalje, og man kan håbe, at det har bragt ham tilbage på sporet. I år har han nedprioriteret spurterne for i stedet at satse på klassikerne, og det er derfor usikkert, om han har helt samme fart som tidligere. På papiret er han dog en af de hurtigste i dette felt, og han plejer også at være god i positionskampen. Det får han desværre også brug for på et hold, der ikke kan yde ham megen støtte, og hvor Taco van der Hoorn er hans eneste oplagte hjælper. Så er det op til Van Poppel selv at vise, at han stadig har sin gamle hurtighed.
Det har været næsten tragisk at se, hvor lidt CCC har fået ud af Jakub Mareczko . Én ting er, at han stadig slet ikke kan positionere sig, noget andet er, at han slet ikke synes at have samme fart som tidligere. Til gengæld har der faktisk været lidt lys i mørket efter sommerpausen, for han kommer til løbet med en overraskende 3. plads i den stigende spurt i GP Cerami, en 3. plads fra en klassisk massespurt i Tour de Wallonie samt en 11. plads fra 3. etape af Tour de Wallonie, der burde have været alt for hård for ham. Det tyder på, at han faktisk er i fremragende form i øjeblikket, og det kan forhåbentlig kaste succes af sig på det, der er hans halve hjemmebane. I Vallonien skyldtes meget af succesen desværre også et brølstærkt hold, der ikke har samme muskelkraft i dette løb, men i en ukompliceret finale kan man håbe, at Pawel Bernas og ikke mindst Szymon Sajnok, der blev nr. 2 på 4. etape i Vallonien og er god plan B, hvis Mareczko igen sidder ringe placeret, kan få ham før frem, så han kan bruge sin fart.
John Degenkolb var dybt skuffet over at blive vraget til Touren, men jagter nu revanche i Vueltaen. Han skal teste sine ben her, og egentlig burde han kunne lide en lang powerspurt som denne, hvor han ikke skal slås alt for meget med sin ringe positionering. Det kan dog stadig blive et problem, for et tog, der kun tæller Mads Pedersen, er ikke det stærkeste. Den største udfordring for Degenkolb er dog nok, at løbet er for let. Nok har han spurtet relativt fornuftigt igen i det sidste års tid, men det er også tydeligt, at Degenkolb først for alvor er farlig, hvis det har været hårdt undervejs. Denne etape er trods alt nok for let.
Det har været et nærmest katastrofalt år for Sacha Modolo, der nærmest lignede en mand på vej mod total deroute, da han forlod Giroen i utide som følge af træthed. Heldigvis ser det ud til, at han er kommet tilbage på sporet. Det gjorde han allerede i Rute d’Occitanie, hvor det blev til hhv. en 4. og en 2. plads, og i sidste uge sikrede han sig en 4. plads på grusvejsetapen og en 3. plads på den afsluttende sprinteretape i Adriatica Ionica Race, hvor han også klarede stigningerne ganske fint. Modolo har nok ikke længere farten til at vinde en let boulevardspurt som denne, men faktisk kom hans sidste store sejr i den lynhurtige nedadgående spurt i Katowice, som skal køres søndag, for to år siden, ligesom han sidste år fik en 4. plads i finalen på årets 3. etape. Hans støtte begrænser sig til Sean Bennett og Logan Owen, men med sin gode form og fine positionering kan han forhåbentlig vise sig frem.
En spændende joker er Filippo Fortin. Sidste år var italieneren en af de bedste sprinter i 2.2-løb, og det gav ham chancen på Cofidis, hvor han desværre blot skulle agere lead-out man. Da han endelig fik chancen i Yorkshire, var det imidlertid kun et udbrud, der snød ham for sejren på 1. etape, og det viser, at han stadig har sin hurtighed intakt. Som ren sprinter burde han - hvis den meget svingende italiener er i form - elske denne lette etape, men til gengæld er han helt på egen hånd på et Cofidis-hold bestående af klatrere. I denne ukomplicerede afslutning kan man håbe, at han alligevel kan vise sin hurtighed frem og dermed gribe en af årets få chancer.
Clement Venturini er helt sikkert ikke hurtig nok til at vinde en let boulevardspurt. Til gengæld er han fabelagtig i positionskampen, og det betyder, at han næsten altid ender i top 10. Det viste han senest i Dauphiné, hvor det blev til to placeringer i top 5 samt i Tirreno, hvor han blev hhv. nr. 4 og 7. Det viser, at han også på WorldTour-niveau næsten altid er med fremme. Problemet er bare, at denne etape trods alt er for enkel og let til, at han for alvor kan drømme om det store resultat.
Endelig vil vi pege på Pawel Franczak. Efter et år hos CCC har den polske sprinter igen måttet tage et skridt ned, men med hele fire sejre har han vist, at han stadig er en lynhurtig herre. I det hele taget er det blevet til et hav af top 10-placeringer i mindre løb, og med hele tre top 10-placeringer i tidligere udgaver af dette løb har han også vist, at han kan begå sig på WorldTour-niveau. Det polske landshold kan måske ikke yde ham den nødvendige støtte, men lad os håbe, at han alligevel kommer i position.
Blandt øvrige ryttere, der ventes at deltage i spurter, er Mark Cavendish , der efter sit exit fra Adriatica Ionica Race stadig slet ikke synes konkurrencedygtig, Luka Mezgec, Enzo Wouters, Matej Mohoric, der er udpeget som Bahrains sprinter i dette løb, Enrico Battaglin, Ben Swift, Jose Joaquin Rojas, Sergey Shilov og Andrea Peron, men det er svært at se dem være med helt fremme.
HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL TOUR DE POLOGNE HER.
OPDATERING: Sajnoks styrt i Vallonien var værre end første antaget, og han kommer således ikke til start.
Feltet.dks vinderbud: Pascal Ackermann
Øvrige vinderkandidater: Fabio Jakobsen, Fernando Gaviria
Outsidere: Max Walscheid, Marc Sarreau, Danny Van Poppel, Jakub Mareczko
Jokers: John Degenkolb, Sacha Modolo, Filippo Fortin, Clement Venturini, Pawel Franczak
Tidligere udgaver af etapen
Du kan gense Pascal Ackermanns sejr fra 2018 og Peter Sagans sejr fra 2017.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce