Optakt: 1. etape af Tour de Pologne

STREAM CLASICA SAN SEBASTIAN TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

EFTERÅRSSPILLET STARTER LØRDAG - 10.000 KR I STARTPULJEN

Ruten

Hvis der ses bort fra den særlige start i Italien i 2013 samt et par år med et kort holdløb i de tidlige år på WorldTouren, har første del og specielt første etape af løbet altid været et paradis for sprintere. I år ændres der lidt på tingene i en udgave, hvor de svære etaper er spredt mere ud, men det betyder ikke, at sprinterne ikke får deres vanlige chance for at få den første førertrøje. Der lægges nemlig ud med en - typisk for Polen - alenlang og relativt flad åbningsetape, hvor man for første gang i 13 år skal slutte i Lublin, og her burde intet kunne forhindre, at sprinterne skal spurte om den første førertrøje, selvom en lille bakke på den sidste kilometer ikke gør det til den letteste spurt.

Efter nogle år med meget korte etaper vendte man i 2021 tilbage til den gamle tradition med alenlange etaper, og det gør man også i år. Det kommer til udtryk på førstedagen, hvor der skal tilbagelægges hele 218,8 km mellem Kielce og Lublin. Fra start snor man sig først mod nordøst, siden sydøst og så igen nordøst gennem fladt terræn i en ganske monoton fase, der leder frem til den første spurt, som kommer efter 102,2 lette kilometer på toppen af en lille bakke. Her sætter man mod nord for at følge en helt flad og lige vej, der går langs en flod, frem til dagens anden spurt, som kommer efter 122,0 km. Floden følges videre mod nord over yderligere nogle kilometer, hvorefter man kortvarigt kører mod nordøst, inden det går videre mod nord og nordøst, fortsat igennem pandekagefladt terræn.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Endelig varieres terrænet lidt, når man rammer et mere kuperet område. Her fortsætter man mod nordøst op ad kategori 4-stigningen Kazimierz Dolny (1,4 km, 5,1%), der er en let stigning med top efter 155,9 km. En kort nedkørsel leder mod nord ned til en special sprint, som er placeret efter 164,3 km, inden man kører mod øst og sydøst frem til og op ad kategori 4-stigningen Wylagi (800 m, 5,3%), hvis top rundes efter 168,6 km.

Herfra bliver det igen stort set helt fladt, når man kører først mod sydøst, siden nord og slutteligt øst frem til dagens sidste spurt, som er placeret efter 190,8 km. Herfra går det videre ad den lige og ganske flade vej mod øst direkte ind til centrum af Lublin. Her rammer man med 3 km igen en 1000 m lang nedkørsel, hvorefter det er fladt frem til en lille bakke, der indledes med 800 m igen, og som på det stejleste sted stiger med 6,7%, inden de sidste 250 m igen er flade. Samtidig er finalen ganske teknisk, da man efter et skarpt sving med 2600 m igen skal igennem en blød kurve med 2100 m igen, hvorefter der venter to skarpe sving med hhv. 900 m og bare 250 m igen.

Trods distancen byder etapen på i alt bare 1231 højdemeter.

Lublin var senest målby for løbet i 2009, hvor Jacopo Guarnieri vandt en massespurt foran Allan Davis og André Greipel. Det skulle den også have været i 2008, men her fik kraftigt regnvejr rytterne til at protestere over etapens farlighed, hvorfor den blev neutraliseret. Det lille ungdomsløb Carpathian Couriers Tour åbnede i 2019 med en prolog i byen, hvor Marceli Boguslawski sejrede foran Joren Bloem og Sam Gademan. Løbet var også forbi i 2017, hvor Kamil Zielinski snød sprinterne ved at køre alene hjem til solosejr, og i 2015, hvor Johim Ariesem vandt en massespurt.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

STREAM CLASICA SAN SEBASTIAN TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

EFTERÅRSSPILLET STARTER LØRDAG - 10.000 KR I STARTPULJEN

Vejret

Efter at løbet blev flyttet fra efterår til sommer har vejret - med 2016-udgaven som en markant undtagelse - haft godt vejr. Det vil de også få i næste uge, men der venter i år en kedelig weekend. Således vil der gennem hele lørdagens etape være en nedbørsrisiko på 50-90%, men den vil være aftagende i finalen. Det vil bestemt heller ikke være koldt med en temperatur i mål på 26 grader, og vinden vil komme fra øst og være tiltagende fra en let styrke på 12 km/t til en jævn styrke på 17-19 km/t. Det giver modvind frem til første spurt og sidevind frem til bunden af sidste stigning, hvorefter der vil være modvind på det sidste stykke ind mod Lublin. Det varer ved, indtil man får sidevind med 900 m igen og medvind over de sidste 250 m.

Favoritterne

Både i 2021 og 2022 er der ændret meget på ruten, der ellers i flere år nærmest udelukkende bestod af genbrug, men én ting forandrer sig aldrig. Polen er i alt væsentligt et meget, meget fladt land, og derfor vil det altid være et af de mest sprintervenlige WorldTour-løb. Løbet har altid haft mindst tre udprægede sprinteretaper - i de første år på WorldTouren ofte mange flere - og det gør sig også gældende i år, hvor tre af dagene synes at tilgodese sprinterne.

I det lys er det også kun passende, at 1. etape altid er for sprinterne. Således har der været spurtet om den første sejr hvert eneste år siden 2016, hvor Davide Martinelli højst overraskende kom væk i den fulde finale, og det var så tæt på en spurt, at den hurtigste sprinter, Fernando Gaviria, kom i mål i samme tid. Ellers skal vi tilbage til 2013, hvor løbet startede i Italien med en bjergetape, for at finde den seneste udgave, hvor løbet ikke åbnede med en massespurt.

Det vil være meget mærkeligt, hvis den tradition brydes i år. Også i år foregår åbningen i en af de uendeligt mange flade regioner i det store polske rige, og der er således ikke skyggen af terrænmæssige udfordringer på en dag, der mest af alt præges af endnu en af de enorme distancer, det polske løb er så kendt for. Ruten lægger i den grad op til massespurt, og det bliver endnu mere markant, når man ser på feltets sammensætning. Man skal være forberedt på et meget kedeligt løb, hvis man tager til Polen uden en sprinter, og derfor er de fleste hold organiseret som sprinterhold, hvortil der er tilkoblet en eller to klassementsryttere.

Det betyder også, at der er mange hold, der vil kontrollere, og vi kan således se frem til en helt klassisk sprinteretape. Udbruddet vil formentlig køre fra km 0, hvor det særligt vil være wildcardholdene, der vil være i centrum i deres jagt på bjerg- og spurttrøjerne. Måske vil Ag2r, EF, Astana og Lotto også blande sig, men ellers ventes alle at koncentrere sig om spurten. Udbruddet vil formentlig blive kontrolleret relativt hårdt af Quick-Step, Bora, Jumbo og FDJ, der formentlig alle vil tage ansvar, måske med hjælp fra BikeExchange, UAE og Bahrain. Mens udbruddene vil koncentrere sig om de indlagte spurter, vil løbet gå sin stille gang, og en dag med hovedsagelig modvind vil reelt gøre det umuligt for udbruddet at holde.

Jeg mindes endnu ikke, at vi har haft sidevindskørsel i Polen, og det får vi næppe heller denne gang. Ganske vist vil det mod slutningen faktisk være ret blæsende på en dag, hvor vejret vil være helt elendigt med masser af regn, men det er kun midtvejs, at der vil være sidevind. Vinden vil næppe være stærk nok, og da der efter sidevindsstykket venter et meget langt modvindsstykke, vil vi næppe se andet end lidt nervøsitet.

Der bør således ikke være tvivl om, at vi får en spurt, men den er til gengæld ikke helt normal. De to sving med 900 og 250 m igen betyder, at positionering bliver altafgørende, og dertil skal lægges, at de to sving adskilles af en ikke uvæsentlig bakke. Den er ganske vist kun ca. 500 m lang, men på sit stejleste stykke, når den op på 6,7%. Det er ganske meget, og selvom det stejle stykke er så kort, at alle kan køre spurten, bør den favorisere lidt mere robuste typer en anelse. Vigtigst er dog positioneringen, for uden en god position både før og særligt efter bakken har man ikke mange chancer.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Sprinterfeltet er som sagt nok engang ganske imponerende, og det gør det til en åben dyst med flere mulige vindere. Jeg vælger at pege på Arnaud Demare, og det skyldes først og fremmest deres tog. De mangler desværre Ramon Sinkeldam, der grundet et holdskifte næste år ventes erstattet af Bram Welten, og det er formentlig forklaringen på, at der allerede nu arbejdes med Welten i positionen mellem Miles Scotson og Jacopo Guarnieri. Den kombination fungerede imidlertid storartet i Occitanie, og i Giroen så vi, at FDJs supertog - dog med Sinkeldam i sin vante rolle - nærmede sig fordums styrke. I dette felt ligner det utvivlsomt det bedste tog, og det er meget afgørende i denne tekniske finale.

Resten af spurten er dog også perfekt for Demare. Den lille bakke er perfekt for en mand, der vel er feltets mest robuste sprinter. Det er klart, at hans form er usikker, men i år har Demare genfundet den styrke, han havde i 2020. Han var uhyre holdbar i klassikerne i foråret, og i Giroen så vi vel en fart, vi aldrig tidligere har set, heller ikke i 2020. Med ham er der altid usikkerhed i tekniske finaler, fordi han har en tendens til at tabe hjulet på sit hold, men hvis toget fungerer, bliver han meget svær at slå i denne hård spurt.

Jeg prøver at pege på Olav Kooij som den næste. Hollænderen er ret uprøvet i denne slags hårde spurter, men han er en relativt robust fyr, der nok burde kunne håndtere det. Han har i år bevist, at han har farten til at blande sig med de bedste, selvom jeg faktisk havde forventet lidt mere af hans topfart i det ZLM Tour, han ellers vandt i overlegen stil. Vigtigst er det dog, at han har vist sig ganske fremragende i positionskampen, hvilket har givet ham en enorm stabilitet, og her kommer han med et tog med Tosh van der Sande, Mick van Dijke og ikke mindst Mike Teunissen, der bør kunne gøre FDJ rangen stridig. Vi har stadig til gode at se, hvordan han klarer bakken, men en af feltets hurtigste bag et meget stærkt tog bør kunne føre til sejr.

Bakken burde være god for Kaden Groves . Han har siden sin U23-tid været kendt for den holdbarhed, han også imponerede med i Catalonien, og nu har han også fundet en helt ny fart. Han havde det ellers svært i de første år, men siden Tirreno har alt været forandret. Både i det italienske løb, i Catalonien og ikke mindst i Tyrkiet, hvor han slog Jasper Philipsen, Sam Bennett og Caleb Ewan, vidner om tårnhøj fart. Desværre har vi også set, at der er betydelige udsving i hans form, og efter en pause kan han vise sig at være helt væk. Min bekymring er dog mest positioneringen i denne tekniske finale, for selvom toget med Kelland O’Brien, Michael Hepburn og Alex Edmondson på papiret burde være ganske godt, har de haft for vane at skuffe. Vi har set, at Groves selv har haft det en anelse svært med sin positionering, og derfor kan det sagtens ende galt. Kombinationen af fart og et på papiret solidt tog bør dog med lidt held kunne kaste en sejr af sig.

Anderledes er det med Phil Bauhaus . Jeg har været forbløffet over, hvor godt han har spurtet op ad bakke. Sidste år var han knusende overlegen i en ret svær finale på 1. etape af dette løb, og i årets Giro kunne han formentlig have slået Demare i den hårde spurt på 13. etape, hvis positionen havde været bedre. Netop positionen er problemet, for selvom han har forbedret sig markant, er han bestemt ikke driftssikker. Et tog med Jonathan Milan og Heinrich Haussler stiller ham dog betydeligt bedre, end han var det i Giroen, hvor han på egen hånd havde det svært. Med den spurtstyrke, han har vist på bakker, tror jeg, at han vil være en af de allerhurtigste, men det kræver, at positionen vil være den rette.

Jeg prøver at pege på Pascal Ackermann som nr. 4. Tyskeren har ganske vist slet ikke samme fart som tidligere, men det er heller ikke nødvendigvis afgørende i denne finale. Her handler det mest af alt om positionering, og i den kamp er tyskeren stadig fremragende. Hans tog med Rui Oliveira og ikke mindst Sebastian Molano er også yderst potent, særligt med Molano, der er en meget stærk lead-out man. Dne kombination bør føre til et godt resultat, men bakken er ikke til hans fordel, selvom han sagtens kan håndtere den. Han er utvivlsomt ikke længere den hurtigste, men han viste trods alt en vis fart, da han vandt i Koksijde, og i en finale, hvor positionering er det vigtigste, står han ikke helt ringe. Man kan heller ikke helt udelukke, at de vil spurte med Molano, der vil elske denne bakke, men normalt er Ackermann nr. 1, og Molano har skuffet så meget i år, at jeg har sværere ved at se ham vinde.

Mark Cavendish gør debut i den britiske mestertrøje, og han vil være opsat på revanche efter fravalget til Touren. Det er dog ikke en ideel finale. Bakken er ikke en fordel, men Cavendish kan sagtens vinde på bakker som denne. Nej, det er positioneringen, der bekymrer. Nu om dage har briten det overraskende svært i positionskampen, hvor han slet ikke synes at være så aggressiv som tidligere, og derfor er den tekniske finale lidt af en katastrofe. Toget med Zdenek Stybar og ikke mindst Bert van Lerberghe har til gengæld både rutine og styrke, og de burde kunne blande sig med de bedste. Spørgsmålet er bare, om Cavendish, der har fået for vane at tabe sit hold, kan holde sig til. Jeg frygter, at den tekniske finale kan dræbe ham, men toget har også så meget potentiale, særligt i kraft af Van Lerberghe, at det bestemt ikke er umuligt, at han sidder så godt, at han kan vinde.

Det er nye tider, når jeg placerer Sam Bennett så langt nede på en liste som denne. Ireren har imidlertid skuffet fælt i år. Det har knebet med farten, men mest af alt har det knebet med holdbarheden. Det var dybt skuffende at se, hvordan han i den stigende spurt i Limburg end ikke kunne gå forbi sin lead-out man Danny van Poppel, og da han kørte sin seneste spurt i Belgien, så han efter et perfekt lead-out fra Van Poppel ud til at træde helt firkantet. Jeg ser dog håb i de spurter, han kørte i Tyskland i maj, for her så han bedre ud. Problemet er, at den bakke, der i gamle dage virkede til at være hans store fordel, nu formentlig kan gøre det umuligt at vinde, hvis han viser den holdbarhed, han plejer. Nu er han også uden et konge-lead-out fra Van Poppel, men et tog med Ryan Mullen og Jordi Meeus ser ud til at have nogen power. Det er dog uden den store rutine, og Bennett synes slet heller ikke at have samme styrke i positionskampen som tidligere. Hans lead-out kan gå begge veje, men sætter Meeus ham perfekt op, tør jeg ikke udelukke, at han stadig kan vinde, selvom jeg frygter, at finalen i dag er for hård - også fordi hans form er tvivlsom efter den store skuffelse, det angiveligt var at blive fravalgt til Touren.

Bora har et alternativ i Jordi Meeus. Der er ingen tvivl om, at Bennett er førstesprinter, men vi kender også ireren. Efter en pause er han næsten altid rusten, og jeg kunne sagtens forestille mig, at han undervejs melder om dårlige ben. Giver de mod forventning chancen til Meeus, tror jeg faktisk, at sejrschancen er større. Belgieren kom forfærdeligt fra start i år, hvor han var meget, meget lidt holdbar i årets første måneder, men siden Dauphiné, hvor han var meget tæt på at slå Van Aert i en spurt, hvor han lignede hurtigste mand, har han imponeret. Senest var han skræmmende god ved de belgiske mesterskaber, hvor han i et opgør på fart var millimeter fra at slå Tim Merlier, og hvor han slog Jasper Philipsen. Efter hans pause kan vi ikke sige, om han er i endnu en formkrise, men får han chancen, og er han i form, vil bakken vel være til hans fordel. Min frygt er positioneringen, hvor han har været rysten, og jeg føler mig ikke overbevist om Bennetts rolle som lead-out man.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Det er ikke mange spurter, Simone Consonni vinder, for han mangler noget fart, men skal det lykkes, er det måske her. Han har klatret sublimt i år, og denne bakke burde passe ham som fod i hose. Han kørte sin bedste spurt i år, da han blev nr. 2 i den hårde finale i Limburg, og det bekræfter, at hans force er stigende spurter. Vi ved også, at han er meget stærk i positionskampen, og det bliver kun mere udtalt, når han har Piet Allegaert og ikke mindst Davide Cimolai som lead-out man. Skal Consonni nogensinde vinde en spurt på WorldTouren, er det svært at se, at den kan designes bedre end denne. Det kan vel heller ikke helt udelukkes, at de kører for Cimolai, der også vil elske en hård og teknisk finale, men det vil være at bryde det normale hierarki.

En af årets skuffelser har været Elia Viviani. Italieneren har skuffet både med sin fart og sin positionering, senest i ZLM Tour. Han har dog enkelte gange, blandt andet i én spurt i netop ZLM Tour og i Ungarn vist lidt af fordums fart. Jeg tvivler bare på, at vi vil se det i denne lidt hårde finale, og samtidig er jeg bekymret for hans positionering. Hans tog med Michal Kwiatkowski og Ethan Hayter kunne se potent ud, men da de vel kommer for at køre klassement, er det tvivlsomt, om han vil få den nødvendige støtte. Jeg frygter, at han igen vil være meget alene, og når han har været det tidligere i år, har det knebet. Normalt er han ellers god i positionskampen, og der er håb at hente i de få gode spurter, han har kørt i år. Bakken burde gøre det til en god spurt for Hayter, der også godt kunne bruge noget bonus, men når man udtager Viviani til et sprinterløb, må det være for at køre for ham.

En af årets positive overraskelser har været Max Kanter. Han har ellers tidligere haft det meget svært i positionskampen, men det er blevet meget bedre nu. Samtidig har han vist fin fart, men særligt har han imponeret med sin holdbarhed. Han var meget tæt i Occitanie at vinde en spurt, der burde være for hård, og derfor tror jeg, at denne finale med en bakke burde være guf for ham. Problemet er, at støtten er svag, og selvom hans positionering er i bedring, har jeg svært ved at se ham vinde i denne tekniske finale.

Så er det anderledes med Matteo Moschetti. Italieneren er god i positionskampen, og hans tog med Emils Liepins, Jon Aberasturi og Edward Theuns er så stærkt, at det kan ende med at dominere. Problemet er bare, at Moschetti talrige gange i år, blandt andet på Sicilien og i Occitanie, slet ikke har været i nærheden af fordums fart. Bakken er heller ikke som udgangspunkt en fordel, men når han en sjælden gang har sine gode klatreben - og det tyder Vallonien på, at han måske har nu - er han faktisk god i sådanne finaler, som vi har set på den meget hårde Hatta Dam i UAE Tour og på 7. etape i Giroen sidste år. Det er hans fart, der bekymrer mig mest, men med dette supertog kan han måske i denne tekniske finale alligevel vinde.

Det holdt hårdt, men Gerben Thijssen har endelig bekræftet sit potentiale. Siden Dunkerque har han vist en fornem fart, men jeg tvivler på ham i denne tekniske finale, hvor bakken utvivlsomt også er så stor en ulempe, at det bliver svært at vinde. Egentlig er toget med Hugo Page, Tom Devriendt, Julius Johansen og særligt Boy van Poppel, ganske stærkt, men vi har set, at de har haft svært ved at dominere i så skrapt et selskab som dette. Thijssen taber også ofte Van Poppels hjul, og derfor kan det meget vel ende med et resultat uden for top 10. Sidder han alligevel rigtigt, er jeg spændt på at se, hvor meget af hans høje fart der bevares i en afslutning som denne.

Sam Welsford lagde ud som i lyn og torden i De Panne og ikke mindst Tyrkiet, hvor han viste en tårnhæj topfart. Siden har det dog været skuffende, og særlig i ZLM Tour syntes han slet ikke at have samme høje fart, ligesom hans positionering pludselig har haltet. Den største udfordring er dog bakken, for Welsford har vist sig som en meget svag klatrer, og jeg har svært ved at se ham vinde på så stejl en bakke som denne. Toget med Niklas Märkl, Joris Nieuwenhuis og Nikias Arndt ser hæderligt ud, men det derfor ligner fortsat en kamp op ad bakke, selv hvis han positionerer sig som tidligere på sæsonen.

Finalen kunne ikke være ringere for Jakub Mareczko . Bakken er en stor udfordring, og vi kender hans meget svage positionering, hvorfor den tekniske finale er en mindre katastrofe. Til gengæld var det herligt at se ham i ZLM Tour, hvor han så ud til at være hurtigere end Kooij på flad vej. Problemet er bare, at denne finale er så ugunstig, og da hans tog med Tobias Bayer og Stefano Oldani slet ikke ser overbevisende ud, er det svært for alvor at tro på ham.

Jeg er lidt spændt på Jasper de Buyst. Belgieren får en meget sjælden chance for selv at spurte, og mens det er klart, at han slet ikke er hurtig nok på flad vej, kunne denne bakke hjælpe ham ganske betydeligt. Han er også god i positionskampen, og det kan i denne finale redde ham mod hurtigere rivaler, også fordi han har hæderlig støtte fra Jarrad Drizners og Roger Kluge. Det vil stadig undre mig, hvis han vinder i dette felt, men med god position kommer han et stykke på denne bakke.

Endelig er der Kristoffer Halvorsen . Nordmanden har haft et forfærdeligt år, men der var lys for enden af tunnelen, da han blev nr. 2 i Mayenne. Det var endda i en stigende spurt, og denne form for finale har før passet ham. Hvor han står efter en pause, er usikkert, og hans form i år giver ingen grund til optimisme, men han har trods alt en hæderlig lead-out man i Rasmus Tiller, og han viste sidste år både fart og positionering. Mayenne giver så meget håb, at man kan tro på, at han i morgen måske endelig vil vise sig fremme på den større scene igen.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Jeg tror ikke meget på de øvrige sprintere. Stanislaw Aniolkowski er meget alene, og selvom han er hæderlig i positionskampen, er det svært at se ham vinde, når bakken bestemt ikke favoriserer ham, og han i forvejen mangler fart. Landsholdet har også Patryk Stosz, men de vil formentlig køre for deres største navn. Jeg har efterhånden mistet troen på Marc Sarreau, der slet ikke synes at have holdbarhed, og hvis positionering slet ikke har fungeret i lang, lang tid. Bakken kunne inspirere Andrea Vendrame, men på en flad etape som denne, vil de normalt køre for franskmanden. Taber han hjulet på italienere, er finalen næppe heller hård nok til, at Vendrame kan vinde.  Michele Gazzoli vil hos Astana glæde sig over bakken, men han er ikke hurtig nok til at være helt fremme. Bakken burde også være en gave for Marijn van den Berg, men han har skuffet stort i år, både på fart og positionering. Hos Novo Nordisk har Andrea Peron endelig fået sin første sejr i sidste uge, men niveauet her er et helt, helt andet, og hos Caja Rural har Iuri Leitao skuffet mig i år. Endelig får Taj Jones vel sin første chance for at spurte for Israel-PT, men både bakken og de mange sving gør det svært usandsynligt, at vi vil se ham langt fremme. Det kan heller ikke udelukkes, at det i stedet bliver Mads Würtz, der kan lave et resultat i en finale, der burde passe ham fint.

OPDATERING: Bora har udtaget Shane Archbold, og nu begynder et tog med Ryan Mullen, Archbold og Jordi Meeus faktisk at ligne et af de allerbedste tog. Jeg er stadig bekymret for Bennetts ben på bakken, men i en finale, hvor position betyder meget, er jeg nødt til at rangere ham højere, end jeg oprindeligt gjorde.

OPDATERING 2: Den endelige startliste er kommet. Halvorsen kommer ikke til start, og derfor er det vel Rasmus Tiller, der måske vil køre spurten for Uno-X. Intermarché har udtaget Baptiste Planckaert i stedet for Tom Devriendt, men det ændrer ikke væsentligt på togets styrke. Til gengæld er det en klar svækkelse af Treks tog, at Jon Aberasturi ikke kommer til start, men toget ligner stadig et af de bedre.

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

Øvrige vinderkandidater: Olav Kooij, Kaden Groves

Outsidere: Phil Bauhaus, Sam Bennett, Pascal Ackermann, Mark Cavendish, Jordi Meeus

Jokers: Simone Consonni, Elia Viviani, Max Kanter, Matteo Moschetti, Gerben Thijssen, Sam Welsford, Jakub Mareczko, Jasper de Buyst

STREAM CLASICA SAN SEBASTIAN TIL HALV PRIS OG UDEN AFBRYDELSER

EFTERÅRSSPILLET STARTER LØRDAG - 10.000 KR I STARTPULJEN