Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Ruten

Tour de Romandie er kendt som et bjergløb, og derfor har der altid været betydelige stigninger på menuen allerede på den første linjeløbsetape. Alligevel har man ofte ventet mindst til 2. etape med at kaste rytterne ud i det første klassementsslag. Det bliver imidlertid ikke tilfældet i 2017, hvor den første af to bjergafslutninger venter allerede på løbets anden dag. Afslutningen i skisportsmekkaet Champery er imidlertid ikke voldsomt svær, og derfor er det sandsynligt, at løbets første bjergprøvelser i højere grad vil give svaret på, hvem der ikke kan vinde, end hvem der i sidste ende vil ende øverst på podiet sidst på ugen.

I alt skal der tilbagelægges 173,3 km mellem Aigle og Champery, to byer, der ligger ganske tæt på hinanden. For at nå op på den distance har man derfor sammensat en etape, der i alt væsentligt består af en tur ud til et vendepunkt og derefter en næsten identisk tur hjem igen. For det meste holder man sig i dalen, men enkelte gange kører man ind i bjergene, mest markant naturligvis til allersidst.

Fra Aigle kører man først langs dalen mod syd, indtil man drejer mod nordøst kort før storbyen Martigny. Her venter en lille kategori 3- stigning i byen Chamosson (2,3 km, 6,3%, max. 9%), der har top efter 38,8 km. Herefter fortætter man via den flade dal forbi storbyen Sion, hvorefter kategori 3-stigningen Ollon (2,8 km, 6,8%, max. 10%) kommer med top efter 65 km. Dalen leder nu ud til vendepunktet i Sierre, der nås efter 67,7 km, og herefter kører man tilbage via en vej, der løber næsten helt parallelt med den, der blev benyttet først på etapen.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Den relativt flade etape ændrer karakter, når man med 88,5 km igen kortvarigt forlader dalen for at køre op af kategori 2-stigningen Vex (8,9 km, 6,0%, max. 8%), inden man igen vender tilbage til det flade terræn. Her bliver man mens man passerer dagens først spurt med 47,5 km igen, og 7,3 km senere når man frem til Martigny. Herfra sætter man kursen mod nord med retning mod startbyen Aigle og kører undervejs op over kategori 3-stigningen La Rasse (2,0 km, 8,0%, max. 12%), der har top med 26,9 km igen. Herfra fortsætter man forbi dagens sidste indlagte spurt, der er placeret 22,5 km fra mål, inden man når frem til byen Monthey. Den leder direkte ind på dagens sværeste udfordring, kategori 1-stigningen op tilm ålet i Champery. Den stiger med 4,4% over 14,4 km og når undervejs et maksimum på 8%. Selve bjergspurten er placeret med 1200 m til stregen, hvorefter det falder ganske let ned til målet. I alt byder etapen på 2156 højdemeter.

Champery har kun én gang i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Det skete på førstedagen af Criterium du Dauphiné i 2013, hvor David Veilleux højst overraskende vandt fra et langt udbrud, mens Gianni Meersman slog Tom-Jelte Slagter og Richie Porte i spurten om andenpladsen. Her blev samme finale benyttet. Du kan se afslutningen her.

Vejret

Det elendige vejr, som er varslet helt frem til fredag, fortsætter. Således ventes der i Champery sne fra morgenstunden, mens nedbøren bør falde som regn om eftermiddagen. Modsat i dag vil det også være ganske koldt, idet temperaturen ved mål bare vil være seks grader. Måske kan der være et enkelt kig til solen om eftermiddagen, idet nedbøren ikke ventes at falde konstant hele dagen, men i stedet i bygeform.

Der vil være en let vind fra vest, hvilket giver sidevind først på etapen, dernæst medvind og siden modvind på turen tilbage mod Martigny. Derefter venter der sidevind og sidemodvind på den sidste stigning.

Analyse af prologen

I professionel cykelsport er der ikke meget, der er så frustrerende som en regnvejrsramt enkeltstart. Først og fremmest er det frustrerende for rytterne, at resultatet i højere grad afhænger af risikovillighed end evner, men også for iagttagere er det træls at skulle forhold sig til et løb, der reelt er ubrugeligt. Således er det helt umuligt at drage mange konklusioner på baggrund af prologen. Langt de fleste klassementsryttere, herunder specielt Chris Froome og Richie Porte, prioriterede sikkerhed over resultat, og det siger således intet, at Froome ente helt nede som 78, og at Porte kun blev nummer 108. Ovenikøbet kompliceres billedet yderligere af, at en del af de sent startende havde betydeligt bedre forhold end specielt de første på ruten (som i parentes bemærket var startet tidligt for netop at få den største chance for tørvejr), og derfor er det meget få erfaringer, vi har gjort os.

Én ting står dog klart: som vi skrev i vores overordnede optakt til løbet, har Fabio Felline en reel chance for at vinde dette løb. I går skrev vi, at han meget vel kunne køre med om sejren allerede på prologen, hvis tekniske karakter passede ham fremragende, men vi havde ikke ventet, at han ville vinde i så suveræn stil. Kun Alex Dowsett var i nærheden af italieneren, der således endelig fik den sejr, han har jagtet i de seneste måneder. Således har han været fremme i stort set alle de klassikere, han har kørt, men det store resultat er udeblevet, og han var helt urimelig hård ved sig selv efter Liege, hvor han følte, at han havde svigtet sit hold.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Nu har han imidlertid alle tiders chance for at betale dem tilbage. Et forspring på 29 sekunder til Fromme og på 33 sekunder til Porte - for set ikke at tale om de 42 sekunder, han har til Ilnur Zakarin - er en kolossal margin. Havde der ventet svære bjerge på de kommende etaper, havde det slet ikke været nok, men faktisk er det kun på 4. etape, han kan tænkes at komme i problemer, og her er stigningen så kort, at han ikke vil tabe meget. Faktisk kan han ovenikøbet vinde 1., 2. og 3. etape og dermed score værdifulde bonussekunder. Den sidste enkeltstart passer ham som fod i hose, og selvom han måske ikke kan matche Froome og Porte, kan han muligvis opbygge sig en buffer, der kan give ham den samlede sejr.

En anden stor vinder var Primoz Roglic, der igen bekræftede sin nye status som en af verdens allerbedste enkeltstartsryttere, og da han må formodes at være bedre en Felline på både 4. og 5. etape, fremstår han nu som et endnu bedre bud til den samlede sejr, end han gjorde i går, hvor han ”kun” var nummer 5 på vores rangliste. Også Ion Izagirre vandt tid på rivalerne, men baskeren må alligevel være lidt skuffet over end 12. plads, specielt fordi det bekræfter en tendens, der indikerer, at han ikke helt kører de enkeltstarter, han gjorde sidste år. Til gengæld var det opløftende at se Bob Jungels køre stærkt på en rute, hvor han var tvunget til at tage risici, og også Wilco Kelderman ser ud til at være i bedre form end ventet så kort tid efter sit comeback efter de brækkede finger.

Som hold er det Movistar, der kan være mest tilfredse. Holdet er her uden en af deres store kaptajner, men de har en bred vifte af outsidere. Alex Dowsett var tæt på at vinde etapen og vil nu ofre sig for Jonathan Castroviejo, Jesus Herrada, Andrey Amador og Ruben Fernandez, der alle kørte i top 26. Castroviejo skuffede ganske vist, men må formodes at være bedre på sidste etape og har i år kørt fremragende opad. Herrada kan gå efter bonussekunder og vil også være stærk på sidste etape, men den store overraskelse var Fernandez, der kørte sit livs enkeltstart.

Derudover er det specielt værd at fremhæve Simon Yates, der ikke er specialist, men i høj grad drog fordel af den tekniske og eksplosive karakter af ruten. Han har nu et fint forspring til Froome og Porte, men desværre betyder den sidste enkeltstart, at han reelt er uden chance for at vinde. Også Jarlinson Pantano, Emanuel Buchmann, Robert Gesink, Mathias Frank, Louis Meintjes, Warren Barguil og Diego Ulissi kørte fint er i en god position medet lille forspring til de store favoritter. Det samme gælder for Mr. Romandiet, Simon Spilak, der bestemt ikke er prologspecialist og havde nogle af de værste forhold, men alligevel vandt værdifulde sekunder på de støste favoritter.

Dagens store taber var til gengæld hans holdkammerat Zakarin. Russeren havde et grimt styrt på enkeltstarten i sidste års Giro, og det ansporede ham sandsynligvis til ingen risici at tage. Nu er han imidlertid sat langt efter de værste rivaler, og selvom vi har store forventninger til hans præstationer på de sidste to etaper, er tabet nok så stort, at det ikke bliver til endnu en sejr for Katusha-kaptajnen. Også Tejay van Garderen kan ærgre sig. Amerikaneren så ud til at være ganske godt kørende, indtil et dumt styrt kostede ham alle muligheder.

Favoritterne

Som nævnt ovenfor er der altid stigninger på programmet på første linjeløbsetape, men det hører alligevel til sjældenhederne, at der allerede med det samme venter en stor bjergafslutning. Som en af kun to afslutninger opad i årets løb er der tale om en ganske vigtig dag, hvor mange for alvor vil få en fornemmelse af, hvad de kan opnå i årets løb.

Hvis man forventer et stort slag mellem de store klassementsryttere, bliver man imidlertid skuffet. Ganske vist er der tale om en bjergafslutning, men opkørslen til Champery er ikke særlig stejl, og det er usandsynligt, at bjergrytterne kan gøre en forskel. Samme finale blev benyttet, da Dauphiné besøgte byen i 2013, og det siger lidt om sværhedsgraden, at Gianni Meersman her vandt spurten bag David Veilleux, der havde overlevet fra det tidlige udbrud. Ganske vist kan man forestille sig, at der denne gang vil blive kørt med aggressivt - ikke mindst fordi at der ikke er mange muligheder senere i løbet - men det mest sandsynlige er, at en større gruppe skal spurte om sejren, og at der heller ikke denne gang vil blive gjort forskelle blandt favoritterne.

Den første forudsætning for, at vores optakt er imidlertid, at etapen bliver kørt som planlagt. Der ventes sne i Champery onsdag formiddag, og da The Extreme Weather Protocol allerede har været benyttet flere gang i år, er det ikke utænkeligt, at det sker igen. Ganske vist skal man ikke op i højderne tidligt på etapen, og derfor peger alt på, at man kan gennemføre dagen som planlagt, men der kan ske ændringer. Denne optakt baserer sig på den antagelse, at dette ikke sker.

Bjergetaper er altid oplagte til udbrud, men mulighederne er større på de kommende etaper, hvor der vil være etableret større tidsforskelle. Derfor forventer vi, at udbruddet etableres relativt hurtigt, og derefter vil Trek tage kontrol. Det amerikanske mandskab vil både forsvare trøjen og gå efter etapesejren med Felline, så de vil sikre, at udbruddet ikke får for lang snor. Også Orica-Scott må have blik på etapesejren og vil muligvis give en hånd med. Derfor er det usandsynligt, at udbruddet vil holde hjem.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Løbet vil formentlig for alvor starte frem mod den relativt stejle næstsidste stigning, hvor positionskampen vil være intens, da alle vil være fremme på den våde nedkørsel. Det vil derfor ikke være overraskende, hvis Sky tager kontrol og skaber lidt udskilning for at holde Froome ude af problemer. Det er imidlertid på sidste stigning, at slaget for alvor skal slås, og selvom vi må forvente visse forsøg undervejs, er det usandsynligt, at stigningsprocenter på 3-6 kan gøre nogen forskel. Folk som Froome og Porte vil næppe overhovedet forsøge. Tværtimod kan vi vente, at Sky vil hjælpe Trek og Orica-Scott med at kontrollere løbet og holde Froome ude af problemer. Trek har næppe holdet til alene at holde det samlet, men det har briterne og australierne. Stigningen er som sagt ikke særlig stejl, og de sværeste passager kommer mod bunden. Samtidig vil der være sidemodvind, og derfor venter vi, at det hele skal afgøres i en spurt i en relativt stor gruppe. I 2013 sluttede hel 73 ryttere i samme tid som Tom-Jelte Slagter, der var et sekund efter Meersman, og selvom vi venter mere udskilning denne gang, vil mange være i stand til at overleve.

Selve spurten er svagt faldende og ganske teknisk med et skarpt og et blødt sving inden for de sidste 500 m, og derfor er det en afslutning, hvor det handler om tekniske egenskaber og positionering for de ryttere, der har overlevet stigningen. Det gør det til en god etape for Michael Albasini. Schweizeren ankommer til Romandiet efter sin hidtil mest succesrige klassikerkampagne, hvor han var i top 10 i alle tre store endagsløb i Ardennerne. Ganske vist kunne han ikke gentage sidste års andenplads i Liege, men på mange måder var han faktisk stærkere end i 2016. Således var han helt fremme på Saint-Nicolas og den sidste, der måtte slippe Valverde i finalen.

Det viser, at Albasini er i storform forud for sit hjemmebaneløb, hvor han i de sidste tre år har vundet seks ud af de 12 linjeløbsetaper! Det siger noget om hans styrke i dette løb, hvor de kuperede ruter og ofte flade finaler er som skabt til ham. Denne gang er afslutningen ikke flad, men selvom sidste stigninger længere, end han bryder sig om, burde han kunne følge med på denne slags procenter, specielt med den form, han har. Af de folk, der kan overleve stigningen, vil han med stor sandsynlighed være den hurtigste, specielt i en teknisk finale, hvor han kan drage fordel af sin store erfaring. Han har et godt hold til at køre sig frem, og han har tidligere vundet deciderede massespurter i dette løb. Derfor tror vi på, at han tager etapesejr nummer 7 i Champery.

Fabio Felline fik et nødvendigt selvtillidsboost i dag og vil være ivrig efter at vinde igen. Han klatrer endnu bedre end Albasini, og der er ingen chance for, at han ikke kan følge med i en finale som denne. Samtidig er han på papiret en af feltets allerhurtigste, og han elsker en teknisk finale som denne. Han har samtidig en formstærk og teknisk dygtig Jarlinson Pantano til at køre sig frem, og det kan være afgørende i en afslutning som denne. Forhåbentlig skal colombianeren ikke arbejde for meget for at holde det samlet. Kan de to finde sammen i finalen, har Felline helt sikkert farten til at slå Albasini.

Det samme har Sonny Colbrelli, der på papiret er hurtigere end både Albasini og Felline. Til gengæld klatrer han knap så godt, og det er på grænsen, om han kan overleve så lang en stigning. Procenterne i sig selv er ikke et problem, men det kan længden sagtens være, og vi er ingenlunde sikre på, at Colbrelli vil være der til sidst. Når Meersman kan overleve, kan Colbrelli imidlertid også, og hvis han stadig er der i finalen, er han den store favorit.

Movistar har en yderst interessant kandidat i Jesus Herrada. Spanierne har haft en lidt skuffende sæson, men viste på dagens prolog, at formen nu er ved at være der. Det gør ham automatisk til en kandidat i en finale som denne, idet han før har været blandt de bedste i en spurt på toppen af en relativt nem stigning, eksempelvis i sidste års Ruta del Sol, eller da han suverænt vandt en etape i sidste års Dauphiné. Desværre er han bedst, hvis også selve spurten stiger, og derfor havde han ønsket sig en lidt hårdere finale.

UAE Team Emirates har et par gode kandidater. Normalt vil det være en perfekt afslutning for Ben Swift, der blandt sprinterne er en af de allerbedste klatrere. Han har imidlertid været en del syg og måtte melde afbud til Amstel Gold Race i sidste øjeblik med en ankelskade. Derfor er det usikkert, om han er kommet sig nok til allerede nu at være konkurrencedygtig. Hvis han er, er det imidlertid en god finale, hvor han med stor sandsynlighed vil være den hurtigste.

Hvis Swift ikke er klar endnu, kan holdet køre for Diego Ulissi. Italieneren er en rigtig puncheur, der elsker en finale som denne, men som det er tilfældet for Herrada, ville han have foretrukket, at opløbsstrækningen var stigende. For at vinde skal han benytte sin tekniske snilde, da andre ryttere er hurtigere i selve spurten.

Det har taget noget tid for Jose Goncalves at finde formen, men dagens prolog indikerer, at den nu er ved at være der. Det gør ham automatisk til en god kandidat på denne etape. Han er på sine bedste dage en fremragende klatrer, der ovenikøbet er hurtig i en spurt. Også han havde håbet på en stigende afslutning, men blandt de overlevende, vil han være blandt de hurtigste.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Det samme vil Dion Smith, hvis han kan klare den lange stigning. Newzealænderen har altid været et stort talent, men i Catalonien viste han, at han har nået et nyt niveau. Her var han både klatrestærk og blandede sig med sprinterne i spurterne, og derfor bør han også kunne være med her, specielt fordi han viste fin form i Ardennerne. Spørgsmålet er, om han har erfaringen til at vinde.

Cannondale har en skarp duo i Simon Clarke og Rigoberto Uran , der begge kan afslutte på toppen af en stigning. Clarke er den hurtigste af de toog normalt ville han vær et rigtigt godt bud. Desværre har hans form i Ardennerne været alt andet end imponerende. Alternativt kan holdet satse på Uran, der har brug fo bonussekunderne og i år har været meget aktiv i diverse spurter. Det bliver nok svært at vinde, men top 3-placering er bestemt mulig.

To meget interessant ryttere er Tosh van der Sande og Juan Jose Lobato. Normalt ville vi afskrive dem på toppen af så hård en stigning, men de imponerede begge stort i Ardennerne. Specielt virkede Lobato enormt velkørende i Amstel, hvor han var en af de sidste til at slippe Van Avermaet og Valverde på Keutenberg. Det er klart, at en så lang stigning er noget helt andet, og vi tvivler på, at de kommer med op. På den anden side klatrer de ikke meget dårligere end Meersman, så de har en reel chance.

Også Astana-trioen Oscar Gatto, Pello Bilbao og Sergei Chetnetckii kan blande sig. Gatto er den hurtigste, og hvis han har samme form som i Arctic Race of Norway, vil han fint kunne overleve. Det er der imidlertid ikke meget der tyder på, og derfor kan det i stedet været op til Bilbao og Chernetskii at bruge deres hurtighed. Også Gianni Moscon ville normalt kunne forsøge sig, men det er der næppe plads til på Sky.

Endelig vil vi pege på Simon Yates og Bob Jungels, der er gode kandidater til at snyde sprinterne med et angreb i finalen.

Feltet.dks vinderbud: Michael Albasini

Øvrige vinderkandidater: Fabio Felline, Sonny Colbrelli

Outsidere: Jesus Herrada, Ben Swift, Jose Goncalves, Diego Ulissi

Jokers: Dion Smith, Simon Clarke, Rigoberto Uran, Juan Jose Lobato, Tosh van der Sande, Pello Bilbao, Sergei Chernetckii, Oscar Gatto, Simon Yates, Bob Jungels