Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

 Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser

Ruten

Tour de Romandie er kendt som et bjergløb, og derfor har der altid været betydelige stigninger på menuen allerede på den første linjeløbsetape. Det har sjældent været en dag for klassementsrytterne, men ofte har et par hårde stigninger undervejs været nok til at skabe lidt udskilning, give plads til angreb og iscenesætte en reduceret massespurt. Sådan bliver det dog ikke i år, hvor klassementsrytterne skal være klar fra start. På andendagen venter nemlig en tilbagevenden til den krævende puncheurspurt, hvor Stefano Garzelli, Damiano Cunego og David Gaudu tidligere har sejret, og selvom der ikke vil være væsentlige forskelle, kan man hurtigt tabe nogle sekunder - og er man eksplosiv også vinde nogle bonussekunder.

I alt skal der tilbagelægges 178,0 km, der fører feltet fra La Grande Beroche til Romont. Starten er meget nem, da man indledningsvist blot kører mod sydvest hen langs Neuchatel-søen ad en vej, der kun er ganske let kuperet. For enden af søen kører man dog ind i landet, hvorefter man drejer mod sydøst og nord for hurtigt at køre mod øst op ad kategori 3-stigningen Suchy (2,08 km, 6,15%, max. 8%), der er en relativt jævn stigning med top efter 39,4 km.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Derfra går det mod sydøst ad et kuperet plateau, der byder på dagens første spurt efter 50,4 km og en ganske svær stigning, inden en let nedkørsel leder mod sydøst og nordøst ned til bunden af kategori 3-stigningen Esmonts (7,02 km, 4,01%, max. 8%), der bestiges fra nordvest og er en relativt let stigning, som kun er svær i bunden og toppen med procenter på ca. 6. Bjergspurten køres efter 71,3 km, hvorefter man snor sig mod øst og nord igennem kuperet terræn, inden man hurtigt når den afsluttende rundstrækning, hvor sidste del køres, inden man efter 84,9 km krydser stregen på toppen af målbakken (1,0 km, 7,3%) for første gang.

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 46,6 km lange runde. Den indledes relativt let, idet man kører mod nordøst, nordvest og igen nordøst frem til det nordligste punkt igennem terræn, der er let kuperet med en bakke (1,2 km, 5,8%) 37,5 km fra stregen. Her drejer man mod sydøst for på anden omgang at køre dagens anden spurt efter 151,0 km, hvorefter man forsætter mod sydøst, vest, nordvest og vest igennem mere kuperet terræn med en længere bakke (2,6 km, 5,3%), som har top 18,5 km fra stregen. Efter nedkørslen fra denne kører man mod syd op ad kategori 3-stigningen Massonnens (2,08 km, 6,13%, max. 12%), der stiger med 6-8% over en kilometer midtvejs, men ellers er let.

Toppen rundes efter hhv. 120,7 km og 167,3 km, hvorefter der blot resterer 10,7 km ind til stregen. De går først mod sydvest ad en let faldende vej, inden man kører mod nord via en nedkørsel ind til målbyen. Her drejer man to gange i rap ind på målbakken (1,0 km, 7,3%), der går via en uhyre snoet ved med et skarpt sving 700 m fra stregen efterfulgt af et hårnålesving og et sving med 500 m igen, hvorefter en kurve på 90 grader leder ind på den 400 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2729 højdemeter

Finalen i Romont blev senest besøgt i 2019, hvor David Gaudu spurtede sig til sejren foran Rui Costa og den førende Primoz Roglic. I 2011 sejrede Damiano Cunego så suverænt, at han slog et hul på 2 sekunder ned til resten af gruppen, der førtes an af Cadel Evans og Alexandre Vinokourov, og i 2004 var Stefano Garzelli hurtigst foran Ivan Basso og Gerrit Glomser.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

 Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser

Vejret

Romandiets berømte regnvejr melder sin ankomst i weekenden, men hverdagene bliver flotte. Onsdagen bliver endda den flotteste dag med en helt skyfri himmel og en temperatur i målbyen på 14 grader. Det vil dog være lidt småblæsende med en jævn vind (15-20 km/t) fra nordøst. Det giver direkte medvind hen langs søen og sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der være mod- og sidemodvind frem til spurten og derefter med- og sidemedvind. Med ca. 5 km igen får man sidemodvind, inden man får direkte medvind på målbakken.

Analyse af prologen

Her kan du læse min analyse af prologen, der satte en fed streg under, at Ineos har sikret sig en af sportens nye sejrsmaskiner.

Favoritterne

Det ligger i navnet, at en prolog bare er en optakt til løbet, og selvom der er opstået små forskelle, er vi ikke blevet meget klogere på formniveauet. Dertil var dagens rute for speciel en sag, og den siger intet om, hvem der vil have overhånden på de to afgørende etaper i weekenden.

Til gengæld kan vi måske få en lidt bedre fornemmelse onsdag. Det er bestemt ikke uset, at Tour de Romandie allerede på 1. etape har budt på så svære stigninger, at det har skabt reelle forskelle, men sådan er det trods alt ikke i år. Her er ruten - efter Romandiets standard - ikke alt for vanskelig, men den afsluttende puncheurspurt er til gengæld ganske hård. Det har vi set ved besøgene i både 2018, 2011 og 2004, og selvom det kun var Damiano Cunego i 2011, der faktisk kunne gøre en lille forskel på et par sekunder, vil vi måske få en lille - men også kun en lille - fornemmelse af, hvem der har fået de gode ben med til Schweiz.

Afslutningen i Romont er allerede blevet en lille klassiker, da vi kender den fra 2004, 2011 og 2019. Etaperne er dog ikke helt sammenlignelige I de seneste to tilfælde havde man dog et hårdere indløb, end man har i år, og for tre år siden var det således kun et felt på ca. 50 mand, der ramte bakken til sidst. I 2011 var feltet endda endnu mindre, men i år er der ingen væsentlige stigninger forinden. De to bakker i indløbet vil nok kunne skabe lidt udskilning, men det bør være et større felt, end vi har set de seneste gange, hvor hovedparten af feltet har været væk, inden de nåede Romont.

Læs også

Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

Det går dog stadig op og ned hele dagen, og med næsten 3000 højdemeter er det ikke den letteste etape at kontrollere. Udbrud har en ret god historik i løbet, hvor sprinterne er få og terrænet svært, men denne gang bliver det næppe en udbrudssejr. Ineos vil formentlig meget gerne både forsvare trøjen og vinde etapen, og jeg vil tro, at de vil kontrollere løbet hårdt. Jeg er til gengæld lidt usikker på, hvor meget hjælp de får. Pilen peger vel på UAE med Marc Hirschi, Bahrain med Dylan Teuns samt måske Bora med deres mange puncheurs og Israel-PT med Michael Woods og Patrick Bevin, men vi så sidste år, at i hvert fald UAE var overraskende passive. Jeg vil dog som minimum tro, at en selvtillidsfuld Teuns tror nok på sig selv til at lade sit hold jagte, og selvom de to øvrige hold ikke bidrager, burde det være nok til at skabe samling.

Det er heller ikke sikkert, at udbruddet bliver specielt stærkt. På 1. etape ser man overraskende ofte, at udbruddet bare kører med det samme, og det kan sagtens ske igen. Hvis til gengæld der bliver kamp, og vi kommer frem til stigningerne, inden det kører, kan det godt blive en stærkere gruppe, og så kræver det en hård jagt. Ineos er dog så stærke, at vi bør få samling, særligt hvis de får hjælp fra det stærke Bahrain-hold.

Jeg tror derfor på, at vi får vores puncheurspurt, som vi altså nu har en ganske god fornemmelse af. En bakke på 1000 m er relativt lang, og samtidig er 7,3% en betragtelig procent. Det er i hvert fald en afslutning for puncheur snarere end stærke sprintere (som der heller ikke er mange af i årets løb), også selvom den samlede etape er lettere. Samtidig bliver positionskampen uhyre vigtig frem mod de to sving i bunden, da det på den uhyre kringlede opkørsel kan være relativt svært at gå forbi. På bakken er jeg lidt spændt på, hvem der vil sætte tempoet, men det er vel nærliggende at tro, at Bahrain og Bora vil forsøge at gøre det hårdt og dermed også sikre, at ingen kan udnytte lidt stilstand til at snige sig væk, selvom den risiko altid er til stede.

Jeg tror på, at Ethan Hayter vinder igen. Egentlig troede jeg, at han var mere til lidt blødere finaler, men jeg har været overrasket over, hvor god han har været på endda ret stejle mure. Det så vi, da han vandt i Andalusien sidste år og senest med hans flotte sejr på muren i Coppi e Bartali. Han har sine begrænsninger som klatrer, men han kan sagtens klare stejlere procenter, hvis bare bakken er kort, og her er stigningsprocenterne betydeligt mindre, end de var i de to foregående løb. Hans form er stadig ukendt efter hans pause, men hans resultat i dag var lovende, og han sagde efter løbet, at han havde trænet hårdt i optakten. Han virkede i hvert fald ganske selvtillidsfuld, og hvis han nærmer sig sit niveau, som allerede var på vej i Coppi e Bartali, burde dette lige være noget for ham.

Min store bekymring er positioneringen. Hayter kan bedst lide at sidde bagerst i feltet, hvor han ikke skal slås, og det er ikke hans foretrukne disciplin. Han ender da også ofte for langt tilbage i massespurterne, men kan han overtale Geraint Thomas til at holde sig fremme - eller bare sætte sig på hjul af waliseren, d der alligevel skal sidde fremme for ikke at miste tid - burde han sidde godt. Jeg tror, at det er positioneringen, der kan koste ham sejren, men kan han spurte frit, tror jeg, at han bliver svær at slå.

Den værste rival kunne være Sergio Higuita. Colombianeren er egentlig ret uprøvet som puncheur, men det burde være en disciplin, han mestrer. Han er i hvert fald både lynhurtig og god på bakker, og det er den helt rette pakke til at vinde denne spurt. Vi så også i Liege, at hans form er god igen, og det kan en skuffende prolog ikke lave om på. Udfordringen kan være, at Bora faktisk har intet mindre end fire mand, der kan køre med om sejren i en spurt som denne, men da Higuita er den eneste med sikkerhed formstærke af de fire og samtidig en af holdets to kaptajner, vil logikken tilsige, at de kører for ham. Han plejer at være god i positionskampen, og holdet burde også have styrken til med deres mange puncheurs at få ham frem og også gøre løbet hårdt, så der slides på Hayter. Som sagt er der stadig usikkerhed om, hvor god han virkelig er i disse finaler, men det vil bestemt ikke overraske, hvis han med det samme viser sig at være fremragende - og fremragende nok til at vinde.

Dylan Teuns fortsætter sit vanvidsprogram i foråret med deltagelsen her, men intet tyder på, at han er træt endnu. I hvert fald var han en af de klart stærkeste i Liege, hvor han var en af de ryttere, der led under den hårde modvind, hvor forskellen skulle gøres, og selvom man aldrig helt ved, hvornår han betaler prisen for så hårdt et forår, må man tro på, at han er frisk endnu. Teuns viste senest med sejren i Fleche, at han fortsat er en fremragende puncheur, men han er mere murspecialist end klassisk puncheur. Min bekymring er, at denne bakke er en anelse for let, men jeg husker også, at han engang blev nr. 2 bag Michal Kwiatkowski i en blød 5%-spurt i Polen. Denne er stejlere og passer ham bedre, og da Bahrain også har holdet til at skabe det hårde løb, der gør det muligt at vinde over en hurtigere mand som Hayter, er det ikke umuligt, at kongeformen giver endnu en sejr, inden den - måske - engang står på pause.

Afslutningen er også en gave til Marc Hirschi, der drømmer om at vinde på hjemmebanen, men mere og mere tyder på, at han har tabt sin hurtighed og det bedste af hans eksplosivitet. I hvert fald ender han i dag nærmest altid langt tilbage, når han skal spurte, som vi så det i Liege og Amstel, og på den murafslutning, som Hayter vandt i Coppi e Bartali, endte han endda helt nede som nr. 7. Omvendt så vi i Amstel, at han jo stadig har masser af punch på bakkerne, og den Hirschi, vi så i 2020, ville jo have spist denne etape til morgenmad. Han har desværre vist sig lidt usikker i positionskampen, men hans hold er stærkt, og han vil i hvert fald være motiveret. Liege viste også, at formen er bedre, end jeg troede efter Fleche og Brabantse Pijl. Nu skal han bare vise, at han stadig har i hvert fald lidt af sin tidligere hurtighed, og her vil det heldigvis hjælpe, at dette handler mere om puncheur- end sprinteregenskaber.

UAE har også et alternativ i Juan Ayuso, men hvor står han formmæssigt? Hans kørsel i de tre klassikere, han kørte, tyder på, at han har mistet al sin Catalonien-form under sin sygdom, men dagens prolog giver håb. Omvendt siger prologen betydeligt mere om tekniske evner end om form, og vi skal derfor passe på med at overanalysere resultatet. Dertil skal man lægge, at det er Hirschi, der på hjemmebanen er holdets kaptajn til etapesejre, mens McNulty satser på klassementet, og Ayuso kan derfor meget vel ende som hjælper. Omvendt vil det her ikke være dumt at lade begge spurte, og hvis han vitterligt spurter lige så godt, som han gjorde på toppen af La Molina i Catalonien, kan han helt sikkert vinde denne etape.

Læs også

Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

Israel-PT har også to gode kandidater. Den ene er Michael Woods, der i 2019 blev nr. 4 bag Gaudu, Rui Costa og Primoz Roglic. Det er en finale, han kender, og som han helt sikkert vil forsøge sig i, men der er en grund til, at han kun blev nr. 4. Den er nemlig en anelse for let til at passe ham ideelt, og han savner de stejle procenter, hvor han for alvor trives. Dertil kommer, at han senest i Fleche beviste, hvor store problemer han har i positionskampen, men her ser jeg et håb i Patrick Bevin, der var en konge til at positionere sig i Tyrkiet. Kan han samtidig få Bevin og Jakob Fuglsang til at gøre det hårdt, burde det ikke være en finale, der er helt uden for hans rækkevidde.

Hvad kan Quinten Hermans? Efter sygdommen i Baskerlandet kom han forrygende tilbage med sin 2. plads i Liege, hvor han også genfandt sin gamle hurtighed, som ellers så ud til at være forsvundet i 2021. Det så vi også, da han på 2. etape i Baskerlandet blev nr. 3 i den let stigende spurt, som blev vundet af Julian Alaphilippe, men alt sammen er det hurtighed på fladere vej, han har vist. Kan han også begå sig som puncheur? Sidste år blev han nr. 14 i Fleche, hvor Muren utvivlsomt er lidt for svær for ham, og denne stigning burde passe ham betydeligt bedre. De to spurter, han har kørt i år, bør give grundlag for at tro, at han kan blande sig fremme, men jeg er meget bekymret for, om han kan få sig positioneret ordentligt

Jeg er ret spændt på at se Quentin Pacher. I år har franskmanden fundet en helt ny hurtighed. Det har mest været på flad vej, men det, der gør ham meget interessant til denne etape, er hans dybt imponerende 3. plads i Catalonien, hvor kun Michael Matthews og Sonny Colbrelli slog ham. Den bakke var lettere end denne, og jeg frygter, at han her kan komme til kort mod lettere folk, men hans 17. plads i Fleche Wallonne vidner om, at han kan forsvare sig på bakker, der er meget stejlere end denne. Hans klassikere viser også, at hans forrygende form stadig er intakt, og med Catalonien in mente bør det føre ham langt her, hvis han kan klare sig i positionskampen, hvor holdet ser meget skrøbeligt ud.

Det kan dog også være, at holdet lader Patrick Bevin køre spurten. Newzealænderen var i uhyggeligt god form i Tyrkiet, hvor han lignede den stærke rytter, der imponerede mig stort i Baskerlandet sidste år, og med de ben burde han komme langt her. Spørgsmålet er dog, om bakken bliver en anelse for svær. Vi har ikke for alvor set Bevin fremme i puncheurspurter i Europa, men det burde være noget, han mestrer. Han vandt som bekendt en let stigende spurt i Tour Down Under for nogle år siden, men til gengæld var det lidt bekymrende, at han i 2019 kun blev nr. 7 i en puncheurspurt i Catalonien, der minder mere om denne, og hvor mine forventninger var større. Han er til gengæld god i positionskampen, men jeg hælder nok til, at holdet satser hele butikken på Woods, der har kørt spurten før og har brug for bonussekunderne. Får han chancen, burde han dog være kandidat.

UAE har også Brandon McNulty. Som sagt er det Hirschi, der er manden til etapesejren, men McNulty skal spurte af hensyn til klassementet. Han overraskede stort med sin 2. plads bag Sonny Colbrelli i en puncheurspurt i Daphiné sidste år, og han bekræftede i år sin hurtighed i puncheurspurterne i Algarve og i den flade spurt i Nice, hvor han endda overspurtede Søren Kragh. Jeg kan være lidt bekymret for, om han er aggressiv nok i positionskampen, når han formentlig ikke for alvor går efter et topresultat, og dertil kommer, at hans form stadig er ret ukendt efter sygdommen og senest styrtet i Liege. Sidder han ordentligt, burde han dog have punchet til at lave et resultat.

En spændende kandidat er Matteo Sobrero. Det er sjældent, han har vist sine puncheurevner, men vi så dem lidt i hans U23-tid. Senest kom de til skue med 2. pladsen bag Hayter i den omtalte murfinale i Coppi e Bartali, og dengang var hans form endda stadig haltende. Hans flotte prolog i dag indikerer, at han har fundet formen frem mod Giroen, og så kan han blive ganske interessant i denne afslutning. Bakken her er blødere end i Coppi e Bartali, og den kan vise sig at være for let, men den burde være stejl nok til, at han kan være med, hvis han med et svagt hold kan begå sig i positionskampen.

Forud for i dag havde jeg ikke de store forventninger til Maximilian Schachmann, men dagens resultat kunne måske indikere, at han trods sin lange sygdomspause er i bedre form end antaget. Omvendt skal man som sagt passe på med at overfortolke en kort prolog, og det vil vitterligt undre mig meget, hvis han er flyvende. En formstærk Schachmann vil til gengæld elske denne finale, for han har i Fleche og Baskerlandet vist, at han er en god puncheur, uanset om det er stejlt eller knap så stejlt. Han har også holdet til at hjælpe sig i positionskampen, men han får nok kun chancen, hvis han vitterligt er i form. Ellers har holdet alt for mange andre gode kandidater til etapen og også et klassement at tage hensyn til.

En spændende rytter er Mauro Schmid, der har gjort gigantiske fremskridt i år. Han har hidtil ikke vist de store puncheurevner, men han har heller ikke for alvor deltaget i den slags spurter. Da han sidste år vandt grusvejsetapen i Giroen, vandt han en stigende spurt mod en vis Alessandro Covi, og så kan man altså godt spurte op ad bakke! I år har han imponeret stort på bakkerne i Oman og Coppi e Bartali, og han synes at være en helt anden rytter, end han var sidste år. Dagens prolog var også lovende, og det tyder på, at han fortsat er i form.

Quick-Step har også Mikkel Honoré. Normalt ville han stå højere på min liste, men nu er jeg i tvivl. Han fik spoleret sit forår af sygdom, og derfor er det svært at tro, at han vitterligt vil være flyvende nok til at vinde her. Hans prolog, som man som bekendt ikke skal overfortolke, var dog ganske lovende, og vi har tidligere i Giroen i 2020 og i Tour of Britain sidste år set, at Honoré er god i denne slags eksplosive finaler. Holdet er her ikke i den stærkeste opstilling, og derfor burde han få chancen, hvis han er frisk. Positionskampen burde han også være god til.

Læs også

Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere

Boras endeløse serie af kandidater tæller også Felix Grossschartner, der er god i denne slags finaler. Østrigeren blev nr. 2 bag Roglic på en lignende bakke i Vueltaen i 2020, hvor han også vandt på Alto del Castillo i Burgos. Efter styrtet i Paris-Nice har han været uhyre formsvag i Baskerlandet, men dagens prolog giver håb om, at han har fundet noget form. Som sagt skal man dog ikke overfortolke prologen, der meget handlede om teknik, og han skal godt nok have forbedret sig meget, hvis han skal vinde her. Dertil kommer, at det er usandsynligt, at holdet kører for ham, men efter dagens resultat kan det ikke udelukkes, at de giver ham chancen.

Bora har også Aleksandr Vlasov . Russeren er holdets kaptajn, og han skal derfor spurte for ikke at tabe sekunder. Nogen stor sprinter er han ikke, men i år har han fundet en helt ny hurtighed og ikke mindst et helt nyt punch, som vi så i blandt andet Indurain og ikke mindst Fleche. Det er klart, at denne bakke er betydeligt lettere end Muren, og den bør også være for let til, at han kan vinde, men med de sprinterevner, han har vist i år, kan han sagtens ende ganske langt fremme.

Helt omvend har udviklingen været for Damiano Caruso. Han var i sine unge år en fremragende puncheur og meget eksplosiv, men det har han slet ikke været i sin karrieres efterår. På Sicilien viste han imidlertid lidt af sine gamle evner, og måske kan det inspirere ham til faktisk at gå efter sejren. Jeg tror mest, at han bare holder sig til for ikke at tabe tid og lader Teuns gå efter etapen, men hvis han giver den et skud, er jeg spændt på at se, hvad han kan i et stærkere felt som dette.

Er det nu, Rohan Dennis skal vise sine gamle puncheurevner? Han vandt engang en let stigende spurt i Tour of the Alps, og han har også i dette løb kørt gode flade spurter. Desværre er det ikke noget, han har dyrket i lang tid, og derfor vil det undre mig, hvis han spurter her. Hvis han vitterligt er her for at køre klassement, skal han dog under alle omstændigheder holde sig til, og så vil det være interessant at se, hvor langt han kan drive det.

Jeg nævner også Dion Smith, men det er uden den store entusiasme. Jeg vil nemlig tro, at denne finale er for hård for newzealænderen, der ikke har imponeret med sin holdbarhed i år. Når han er i form, klatrer han dog overraskende godt, som vi har set i Catalonien, og han har vundet Coppa Sabatini i en puncheurspurt, der minder om denne. Det var dog i et betydeligt svagere felt og efter et lettere løb, og dette burde være for hård kost. Jeg ved dog, at han vil give den et skud, og så må vi se, hvor langt det rækker.

I gamle dage havde Geraint Thomas også været en god kandidat, men han er holdt helt op med at blande sig i disse finaler. Han vil formentlig bare holde sig til og lade Hayter gå efter etapen, men uanset hvad skal han spurte lidt for ikke at tabe sekunder. Han synes stille og roligt at have fundet sin bedste form, og han er god i positionskampen. Hvis han vitterligt åbner for gassen, kan han blive spændende at følge.

Endelig er der Steff Cras. Belgieren bliver bare bedre og bedre, og dette burde ikke være en finale, der passer ham helt dårligt. Tidligere i år blev han nr. 5 på den andalusiske mur, hvor Hayter vandt sidste år, og det vidner om nogle puncheurevner, han ellers ikke har dyrket. Han er næppe eksplosiv nok til at vinde, og holdet er svagt i positionskampen, men sidder han rigtigt, burde han kunne lave et resultat.

Blandt de øvrige ryttere kan Rudy Molard, der senest viste puncheurevnerne i Fleche, formentlig ende langt fremme, men han er ikke eksplosiv nok til at vinde. Thibaut Pinot synes helt at være ophørt med at spurte, og FDJ vil formentlig satse på Pacher og måske Molard. Patrick Konrad burde være kandidat, men han synes for formsvag til at få chancen på et Bora-hold, som kan fodre svin med puncheurs, mens jeg antager, at bakken er for hård for Nikias Arndt ¸ som ellers vandt en blødere spurt i Polen, Jon Aberasturi, der ikke synes i topform, Amund Grøndahl Jansen, der er på vej tilbage fra sygdom, Kiko Galvan amt Timo Roosen, der ellers en god puncheur. Sean Quinn kan ende pænt efter de gode spurter i Alperne, men næppe være med helt fremme, mens Luis Leon Sanchez må være hjælper. Klassementsryttere som Ion Izagirre, Ben O’Connor og Jakob Fuglsang samt måske Georg Steinhauser bør ende relativt langt fremme, men de er ikke eksplosive nok til at vinde. Valerio Conti ville være kandidat, men han synes stadig en skygge af sig selv, og jeg tror også, at den bliver for hård for holdkammeraten Alexandr Riabushenko. Måske vil Gianluca Brambilla eller Toms Skujins prøve for Trek, Gregor Mühlberger for Movistar og Mathias Flückiger for landsholdet, men jeg ser dem ikke vinde, og Davide Villella synes at have tabt alle sine tidligere puncheurevner. Endelig er Rigoberto Uran helt ophørt med at køre denne slags finaler, mens jeg ikke regner med, at Luke Plapp er eksplosiv nok til denne slags finaler.

Feltet.dks vinderbud: Ethan Hayter

Øvrige vinderkandidater: Sergio Higuita, Dylan Teuns

Outsidere: Marc Hirschi, Juan Ayuso, Michael Woods, Quinten Hermans, Quentin Pacher

Jokers: Patrick Bevin, Brandon McNulty, Matteo Sobrero, Maximilian Schachmann, Mauro Schmid, Mikkel Honoré, Felix Grossschartner, Aleksandr Vlasov, Damiano Caruso, Rohan Dennis, Dion Smith, Geraint Thomas, Steff Cras

 Livestream Tour de Romandie og Eschborn-Frankfurt uden afbrydelser