Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Tour de Romandie, Itzulia Basque Country og Volta a Catalunya afvikles alle i meget kuperede regioner, som ikke levner meget plads til rene sprintere. I stedet tilbyder de som regel adskillige muligheder for hurtige folk, der kan overleve nogle stigninger, og derfor er det perfekte løb for stærke sprintere og ardennerspecialister. Sådan er det også i år, for selvom man ofte har haft en ganske svær 1. etape, hvor der er blevet skabt betydelig udskilning, tyder meget på, at løbets få sprintere kan komme til fadet fra start. Det kræver dog, at de kan klatre, for som altid er der mange højdemeter på programmet, denne gang 2300, og undervejs skal man endda over et langt og meget stejlt bjerg. En helt flad afslutning over små 50 km, der består af en tur rundt om den lille sø Lac de Joux afslører dog, at en eller anden form for massespurt bliver det næsten uundgåelige udkomme.

I alt skal der tilbagelægges 170,9 km, de fører feltet fra Crissier til Vallée de Joux. Der er tale om to byer, der ligger umiddelbart nord for Leman-søen og ganske tæt på hinanden, og etapen består af en tur mod nord ind i et højdedrag, hvorefter man kører frem til målbyen og slutter med en tur rundt om nabosøen Lac de Joux. Startbyen er en forstad til storbyen Lausanne, hvorfra man kører mod nord væk fra Leman-søen ad en lige og let kuperet vej. Den begynder slutteligt at falde, indtil man efter 15,8 km når man frem til byen Bavois, hvor man drejer mod sydvest. Herfra går det mod sydvest og nordvest ad en let stigende vej frem til byen Les Clées, der nås efter 32,8 km.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Her rammer man en 74,0 km lang rundstrækning, hvor der skal køres én omgang. Først kører man mod øst ad en faldende vej, der leder ned til et helt fladt område ved Neuchatel-søen. Her kører man mod nordøst op gennem fladlandet frem til den store sø, hvor man følger den flade søbred videre mod nordøst frem til dagens første spurt, som kommer efter 53,0 km. Nu forlader man søen, når man zigzagger mod nordvest og nordøst ad en ganske let kuperet vej frem til byen Bonvillars, der nås efter 60,9 km.

Her ændrer etapen dramatisk karakter, når man drejer mod nord for at forlade fladlandet ved søen og køre ind i bjergene via kategori 2-stigningen Fontanezier (4,55 km, 7,8%, max. 12%), der er en helt jævn stigning med top efter 66,0 km. Her drejer man mod vest for at køre et ultrakort fladt stykke, inden man fortsætter mod vest op ad kategori 2-stigningen Mauborget (5,48 km, 7,9%, max. 12%), der efter 2 km med ca. 6% stiger med 7-9% frem til toppen, som rundes efter 73,6 km.

Herfra bliver det meget nemmere, når man følger et fladt plateau mod sydvest frem til byen Sainte-Croix, hvor man efter 83,2 km drejer mod øst for at køre ad en meget teknisk nedkørsel tilbage til det flade område nær Neuchatel-søen. Der går det mod sydvest og slutteligt vest igennem fladlandet tilbage til Les Clées, hvor rundstrækningen efter 106,8 km afsluttes.

Efter rundstrækningen drejer man mod sydvest for at følge en let stigende vej med retning mod målbyen. Kort efter byen Vallorbe rammer man kategori 3-stigningen Col Mont d’Orzeires (3,81 km, 6,9%, max. 11%), der er en lidt ujævn stigning med de stejleste procenter i bunden. Toppen rundes efter 122,6 km, hvor man rammer et plateau, hvorpå målbyen ligger, og de sidste 48,3 km indledes med, at man fortsætter mod sydvest ad en flad vej frem til søen Lac de Joux, hvis sydlige bred man følger mod sydvest ad en helt flad vej frem til byen Le Brassus, der ligger lidt syd for søen. Her vender man rundt for at køre et kort stykke mod nordøst frem til målbyen, hvor stregen krydses for første gang efter 142,6 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 28,3 km lang rundstrækning, der er meget enkel, idet den i alt væsentligt består af en tur rundt om søen. Således kører man først mod nordøst ad flade og lige veje langs søens nordlige bred frem til byen Le Pont, hvor dagens sidste spurt køres efter 155,0 km. Herfra kører man mod sydvest ned langs den sydlige bred ad samme flade og lige vej, som allerede én gang er benyttet. Med 2,6 km igen når man atter frem til Le Brassus, hvor man vender rundt for at køre det sidste stykke mod nordøst tilbage til mål. Det sidste sving kommer i en rundkørsel i Le Brassus med 2,4 km igen, hvorefter man med det samme skal gennem endnu en rundkørsel, der leder ind på en lang, lige og flad vej frem mod mål.

Etapen byder på i alt 2323 højdemeter

Vallée de Joux har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Romandiet er kendt for sit regnvejr, og det melder sig formentlig også senere på ugen. Onsdagen ligner imidlertid ugens flotteste dag. Den vil være knastør og starten med kun få skyer og en temperatur på 11 grader, men det meste af eftermiddagen vil være overskyet med kun lidt sol og til sidst formentlig en helt tillukket himmel. Temperaturen vil ved mål også være 11 grader, og der vil bare være en svag til let vind (5-9 km/t), der vil starte i sydsydvest, men dreje over sydvest til slutteligt vest. Det giver generelt med- og sidemedvind frem til stigningerne, hvor man primært vil have sidemodvind på opkørslerne. Derefter vil der være mod- og sidemodvind hele vejen frem til svinget kort inden første passage af målstregen. Herefter vil der være sidemedvind på første del af rundstrækningen, sidemodvind på anden del og slutteligt sidemedvind over de sidst 2,4 km.

Analyse af prologen

Her kan du læse min analyse af, hvordan prologen blev kørt på en af de sjældne dage, hvor arbejdsmændene stjal rampelyset fra stjernerne.

Favoritterne

Når man afvikler et etapeløb i en af Europas mest bjergrige områder, giver det sig selv, at sprinterne ikke ligefrem står i kø for at deltage. Det har til gengæld gjort løbet til et sted, hvor hurtige folk kan få relativt billige WorldTour-sejre, hvis de er villige til at slide sig igennem et par dage i bjergene. Sprinterfeltet er sjældent skræmmende, men ordet ”billigt” er måske heller ikke helt velvalgt. De såkaldte sprinteretaper har i hvert fald typisk ganske mange højdemeter, og kan man ikke klatre, ender man med at blive slemt skuffet.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

I år er sprinterfeltet sjældent stærkt. Det skyldes formentlig udsættelsen af Tour of Turkey, for det har gjort dette løb til det eneste relativt brugbare forberedelsesløb til Giroen for de hurtige folk. Således bruger Giacomo Nizzolo, Mark Cavendish, Fernando Gaviria og efter alt at dømme Niccolo Bonifazio løbet til at finpudse Giro-formen, og dertil skal lægges Magnus Cort, der ikke rigtigt kan kaldes sprinter, men i hvert fald bruger løbet som sidste opvarmning inden turen til Italien.

De kan også glæde sig over, at årets rute på den eneste side er ganske sprintervenlig og på den anden side ikke er det. Det er ikke altid, at man har to etaper med så flade finaler, som det gælder med 1. og 5. etape i år. Til gengæld kan det sagtens ende med, at sprinterne misser begge muligheder, for undervejs er stigninger så lange og svære, at man kan skabe stor udskilning, hvis man vil.

Det afhænger alt sammen af, hvordan de to etaper køres. Den letteste af de to er utvivlsomt tirsdagens. Let er den ikke, for dobbeltstigningen er ret voldsom. Vi taler reelt om en 10 km lang stigning med en stigningsprocent på 7-8, og den havde været fin til et stort klassementsslag, hvis altså ikke den var kommet så tidligt på etapen.

Problemet er jo netop, at den kommer så tidligt. Vil man udnytte den til at skabe et blodbad, skal man holde jagte sprintere bag sig over ca. 100 km. Det er ganske voldsomt, og derfor er det nok tvivlsomt, om vi vil se hold, der forsøger at udnytte løbets klart vanskeligste moment. Det er mere sandsynligt, at de venter til den sidste bakke, men den er betydeligt nemmere. Uvæsentlig er den ikke, for den første kilometer er relativt stejl, men herefter er den til gengæld også ganske let. Efter en lang dag med mange højdemeter kan den gøre skade, men rammer man stigningen langt fremme, bør de fleste kunne overleve.

Hvem er det så, der skal skabe et eventuelt blodbad? Pilen peger i to retninger, nemlig mod Ineos og EF. Mest oplagt er det med Ineos, der kommer til løbet med sjældent små ambitioner i klassementet og derfor skal satse stort på etapesejre. Det vil være helt oplagt at forsøge at sætte Ethan Hayter i scene til en reduceret massespurt, også fordi han kan erobre førertrøjen. Den plan var i hvert fald oplagt indtil i går, hvor de pludselig udtog Elia Viviani. Hvis det skal tjene et formål, må det vel være planen, at italieneren skal have sin chance på i hvert fald denne etape, og det taler for, at briterne holder sig i ro. Argumentet for det modsatte skulle naturligvis være, at Hayter har en chance for at gå i gult, men den mulighed har han jo igen torsdag.

Det hele kan dog ændre sig undervejs. Viviani har i dag ikke megen holdbarhed, og han kunne godt falde fra på bjerget. Sker det, vil det pludselig være i briternes klare interesse at gøre finalen hård, men det vil altså formentlig kræve, at den i dag tunge Viviani falder tidligt fra.

Det andet hold er EF, der jo har Cort. Holdet er helt primært for etaper, og derfor vil det være helt oplagt at give danskeren de bedste chancer. De har endda også et klatrestærkt hold, og der burde være en god chance for, at de giver den et skud på bakken. Spørgsmålet er så bare, hvor meget udskilning de kan skabe. Der er også langt hjem, og de skal bruge hjælp for at undgå en regruppering, men den hjælp kan også hurtigt komme, hvis nogle sprintere er overlevet og andre faldet fra.

Det er svært at tro, at vi vil se andre hold fremme. Det var oplagt med DSM, men Alberto Dainese er kørt så meget ud på et sidespor, at de næppe gør det store for at hjælpe ham. Det kunne være friskt, hvis Tudor forsøgte at sætte Alexander Kamp i scene, men de tager trods alt nok ikke teten i så stort et løb - og har i øvrigt heller ikke det allerbedste hold. Et andet bud er Alpecin med Quinten Hermans, men de går formentlig kun frem, hvis Lionel Taminiaux sættes tidligt. Endelig er der Israel-PT, men det er tvivlsomt, om Giacomo Nizzolo har en form, hvor han vil bede om et hårdt løb, der bare vil koste ham den vigtigste mand, Rick Zabel.

En spurt bør vi få. På 1. etape i et etapeløb er der sjældent den store kamp om at ramme udbruddet, og selvom den kuperede rute måske giver lidt flere angreb, bør udbruddet hurtigt komme væk. Derefter vil Soudal tage fronten, og jeg vil forvente, at de vil jagte hårdt for både at gå efter etapen og forsvare trøjen. Det er muligt, at de ikke har brug for den store hjælp, men jeg vil forvente, at Movistar, Israel-PT, Ineos og sikkert også Astana samt måske Intermarché er klar til at hjælpe, hvis det bliver nødvendigt.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Som sagt tror jeg ikke, at der bliver kørt stærkt på bjerget, der kommer tidligt, og hvor de fleste hold har en interesse i at køre langsomt, men det er så svært, at nogle af de tunge sprintere godt kan få problemer alligevel. Derefter må vi se, om nogle af de nævnte hold - jeg tror mest på EF - vil køre stærkt på bakken. Etapen kan godt gøres ret selektiv, men selv hvis de går til stålet, er stigningen så kort, at mange vil overleve. Derudover er der chance for en efterfølgende regruppering. Mit bedste bud er, at bakken er for kort til, at den for alvor vil blive brugt og for alvor vil gøre forskelle, og jeg vil forvente en spurt i et stort felt med de fleste sprintere. Ruten har dog potentiale til mere - særligt hvis Ineos ender med at gå med Hayter.

Selve spurten er helt, helt enkel. De sidste mere end 2 km bestå bare af en lang, lige vej, der heller ikke ser alt for smal ud. Derfor burde der være plads til at lade farten tale i denne medvindsspurt, også fordi de få sprintere giver mindre positionskamp. Positionering bliver næppe altafgørende, men den er stadig vigtig. Dels er vejene sjældent voldsomt brede, dels er der i år flere sprintere end vanligt, og dels er der af gode grunde ikke mange tog, og det giver altid nogle kaotiske spurter, hvor man ofte skal bruge lidt held for at sidde rigtigt.

Netop kaos, svage tog og et relativt jævnbyrdigt sprinterfelt gør, at det er en ret åben spurt, hvor jeg kan se flere potentielle vindere, men jeg vælger at gå med Fernando Gaviria. Colombianeren har oplevet en lille renæssance i år, hvor han har spurtet bedre end længe, men han er også en meget svingende størrelse. Efter en lovende sæsonstart virkede han nemlig decideret formsvag i klassikerne, og de seneste år har han haft et meget lavt bundniveau. Rammer han det i dette løb, kan denne etape være for hård, men heldigvis plejer han at finde formen til Giroen, hvor han de seneste to år faktisk har klatret bedre end længe. Sidste år skuffede han i dette løb, men her var han også på vej tilbage fra en skade, og denne gang må man antage, at han er tæt på Giro-formen. Klatrer han som i Giroen, bør han komme med hjem, næsten uanset hvordan etapen køres.

Problemet er det samme, som det har været gennem hele sæsonen, nemlig positioneringen. Hans hold er igen meget svagt, og eneste bare nogenlunde ædruelige bud på en lead-out man er den fartløse Ivan Romeo. Han skal derfor klare sig på egen hånd, og vi har i år set, at det er lidt et lotteri. Af og til har han siddet perfekt, andre gange har han åbnet en meget lang spurt fra en håbløs position, og i helt andre tilfælde er han blevet lukket inde for langt tilbage. Her er feltet svagere, og finalen er heldigvis enkel, hvilket øger chancen for, at han sidder rigtigt. Til gengæld er det også svært at sige, hvilket hjul der er det rigtige, og derfor risikerer han meget let at vælge forkert. Det kan pokkers let gå galt, men han har grundlæggende positioneret sig godt i år, og chancen for at sidde rigtigt er trods alt bedre i dette felt. Dertil skal lægges, at han i dette svagere felt vil have lettere ved at redde en dårlig position med en af sine lange spurter, end han havde det i Tirreno og San Juan, hvor manøvren ellers var tæt på at lykkes - og det bliver endnu bedre af medvinden. Jeg vælger at tro, at det lykkes, men det er klart, at det vitterligt er et lotteri, når holdet er så svagt, som det er.

En anden meget uforudsigelig størrelse er Ethan Vernon. På Mallorca chokerede han med sine klatrevner, og han klatrede bedre end nogensinde, men i marts virkede han urimeligt formsvag. Nu har han haft en lang pause, og det giver håb, at han i dag meldte om god form, men vi har i år set, at der kan være meget stor forskel på hans holdbarhed. En rolig kørt etape bør dog ikke skabe tvivl om, at Mallorca-udgaven af Vernon let kommer med hjem, og sker det, har han det bedste tog med Remi Cavagna og Casper Pedersen, der må være løbets bedste lead-out man. Heller ikke det tog er dog imponerende, og de kan også sagtens blive lukket inde. Samtidig har Vernon stadig til gode for alvor at imponere på sin fart. Den rækker med et godt lead-out til at vinde i dette felt, men der bør være folk med en god chance for at gå forbi. Hans store våben er dog toget, og det kan være nok til at tage den anden WorldTour-sejr. Falder han fra, vil Pedersen være i stand til at lave et godt resultat, men han vinder næppe, og også han kan falde fra, da han er på vej tilbage på sygdom og i dag viste, at han nok ikke er helt flyvende.

En anden rytter, der har fordel af sit hold, er Giacomo Nizzolo. Rick Zabel kandiderer nemlig også til titlen som bedste lead-out man, men han er til gengæld også meget tung. Der er en vis sandsynlighed for, at han ikke overlever, men kommer han med hjem, står Nizzolo stærkt. Også på egen hånd plejer Nizzolo stadig at positionere sig fornuftigt, selvom han ikke er den konge, han engang var. Han startede også sæsonen stærkt ud ved at vise både god positionering og bedre fart end længe, men desværre missede han stort set alle klassikerne med sygdom. Det var opløftende, at han blev nr. 10 i et dog meget let Scheldeprijs, men vi har set - ikke mindst i 2022 - at en formsvag Nizzolo er overraskende lidt holdbar. Er han stadig langt fra Giro-formen, hvad han forhåbentlig ikke er, er han sårbar, men er han formstærk, vil han til gengæld have glæde af et hårdt løb. Mest sandsynligt er det dog nok med et stort felt, hvor han forhåbentlig har Zabel til sin rådighed. Har han det, har han både holdet og farten tul at vinde.

Niccolo Bonifazio viste med sejren på Sicilien, at han stadig er en ganske hurtig herre. Det var dog også i et svagt felt, og i dag er der folk, der er hurtigere end ham. Til gengæld viste han de positioneringsevner, der engang var hans helt store force, da han på helt egen hånd sikrede sig den perfekte position. Her vil han endda stå endnu stærkere, fordi han har hjælp af Dion Smith, og den kombination er ganske opløftende. Han burde i det lys have gode chancer for at sidde rigtigt, og hans fart er også så god, at han kan vinde i dette felt, hvis ikke de allerhurtigste sidder i hans hjul. Samtidig har han klatret fremragende i år, og derfor vil et hårdt løb blot øge hans chancer. Han er dog også svingende, og skulle han alligevel falde fra, kan den meget formstærke Smith, der senest kørte godt i Liege, lave et resultat, men vinde kan han ikke.

Lidt anderledes er det med Alberto Dainese. Hans gode spurt i Tirreno mindede os om, at han måske endda er den allerhurtigste i dette felt, men det ser vi jo desværre sjældent, fordi han positionerer sig så ringe. Denne gang er finalen heldigvis enkel, og det øger hans chancer, men selv under de omstændigheder går det oftest galt. Til gengæld bekræftede hans prolog, at han er i fornem form, og da han tillige bliver mere og mere holdbar, kan han næppe få et hårdt nok løb. Særligt hvis feltet er lille, vil han have en stor chance, mens han i et større felt skal have lidt mere held. Heldigvis hjælpes han af Niklas Märkl, der i år har køt gode lead-outs, men so til gengæld kan falde fra undervejs. Dainese er oftest en nitte i lotteriet, men er der en sjælden gevinst, kan der til gengæld også være den helt store præmie at hente i dette felt.

Jeg tror faktisk også relativt meget på Magnus Cort. Det er klart, at det som altid er et lotteri, når den positioneringssvage dansker skal finde sin plads, men vi så i Paris-Nice, da han pludselig sad rigtigt, selvom han egentlig var lead-out man, at han stadig har farten til at vinde i dette felt. Det kræver, at han kører spurten, hvad der ikke er sikkert, men jeg vil tro, at han i dette felt er klar på at tage chancen. Desværre er hans hold svagt, men han har i Sean Quinn en ikke helt umulig lead-out man, og finalen er heldigvis dejligt enkel. Får EF og Ineos skabt et brutalt løb, vil han være en af de helt tunge favoritter, men formentlig skal han klare sig i et større felt. Her vil han igen være afhængig af lidt held, men har han det, tror jeg på, at hans fart fører ham langt.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Jeg ser faktisk ret gode perspektiver for Lionel Taiminiaux, der her får en sjælden chance. Han viste imponerende fart, da han sidste år vandt i Dunkerque, og i år er han blevet nr. 5 i Paris-Nice og nr. 4 i Koksijde i spurter, hvor hans sprinter har tabt hans hjul. I dette felt tror jeg, at hans fart rækker meget langt, men vigtigst er det, at hans tog med Tobias Bayer, Kristian Sbaragli, Robert Stannard og Quinten Hermans måske er det allermest slagkraftige. Sætter de ham smukt op, burde han med den fart, han har vist, have en reel chance for at vinde i dette felt. Problemet er, at han også er en lidt tung herre, der nok skal bruge et lidt lettere løb for at overleve, men etapen er bestemt inden for rækkevidde. Falder han fra, kan Alpecin spurte med Hermans eller Stannard, og det bliver som i Baskerlandet formentlig Hermans. Begge kan gøre det godt, men skal de have en chance, skal vi have et meget hårdt løb. Får vi det, har de også en reel chance, for Stannard viste i Vallonien og Hermans i Baskerlandet, Liege og Polen sidste år, at de mod eksempelvis Hayter ikke vil være uden chance.

Så er der Ineos. Det har været nærmest tragisk at se Elia Viviani i år. Farten synes slet ikke god, men reelt ved vi det ikke, for han har positioneret sig helt forfærdeligt, senest på Sicilien. Det gør det svært for alvor at tro på ham, men her han et tog, der kan være det stærkeste. Han har nemlig hele to hurtige folk i form af Jhonatan Narvaez og Ethan Hayter, og det er derfor måske muligt, at han sættes op fra spids. Sker det, kan man så håbe, at han stadig er hurtig nok. Til gengæld er han i dag også uden megen holdbarhed, og chancen for, at han falder fra undervejs, anser jeg som meget stort.

Sker det, får Ethan Hayter sin chance, og som sagt er der også en mulighed for, at Ineos aktivt vil forsøge at skabe det hårde løb. Det er dog nok også forudsætningen for, at han kan vinde. Der bør være ret mange, der slår ham på ren fart, og spørgsmålet er, om denne rute er hård nok. Han er heller ikke noget sikkert kort i positionskampen, men her har han i hvert fald god hjælp af Narvaez. Det kan således bestemt ikke udelukkes, at han vinder, men jeg tror, at det kræver, at EF og Ineos gå til stålet, ideelt set allerede på bjerget.

Jeg glæder mig meget til at se Thibau Nys. Stortalentet var ikke form, da han i marts startede sin sæson efter sin crossvinter, men i dag viste hans flotte prolog, at han har brugt den seneste måned konstruktivt. Vi har kun sjældent set ham helt fremme i massespurter, men hurtig er han, som vi så, da han blev europamester. Nu får han for første gang også støtte af et WorldTour-hold, og selvom det ikke er det stærkeste, har han en god mand hos sig, hvis tunge Marc Brustenga overlever og kan være der sammen med Tony Gallopin og Jacopo Mosca. Det virker ikke helt dumt, og så må tiden vise, hvor langt farten rækker i dette felt. Chancen vil kun blive endnu større, hvis løbet bliver hårdt, for han viste i dag, at han endelig er helt klar.

Bahrain kommer med Dusan Rajovic, der på lavere niveau, men også med årets 2. plads bag Dylan Groenewegen i Saudi Tour har vist, at hans fart fører langt. Problemet er, at han også er en meget, meget tung herre, der næppe overlever. Det vil i hvert fald overraske mig, men skulle det alligevel ske, har han et godt våben i Nikias Arndt , der vil være en af de bedste lead-out man. I det tilfælde kan et godt lead-out formentlig bringe ham i spil til sejren, men der er lang vej, inden vi når så langt. Falde han fra, vil formstærke Arndt spurte, men han viste blandt andet i dette løb for et år siden, at farten næppe rækker. Han skal i hvert fald have så hårdt et løb som muligt, men selv da er det svært at se ham vinde mod folk som Hayter og Cort.

Med sin 3. plads i Scheldeprijs viste Mark Cavendish, at han efter et let løb måske stadig er den hurtigste i dette felt. Problemet er bare, at han i dag synes at falde fra på den mindste motorvejsbro, og jeg bliver faktisk temmelig overrasket, hvis han sidder med hjem på denne etape. Heldigvis er der en chance for, at den køres blødt, og sker det, har han i hvert fald en chance. Problemet er, at det ikke er nok. Han har i år positioneret sig ganske, ganske skidt, senest på Sicilien, og i dette løb har han endda nærmest ingen støtte, da Gleb Brussenskiy næppe overlever. Det ligner en på forhånd tabt kamp, når det er gået galt i næsten alle spurter, hvor støtten har været langt bedre, men sker miraklet, at han efter en let dag sidder rigtigt, rækker farten formentlig stadig hele vejen.

Lotto kommer med Milan Menten , der i år har vist en fart, vi aldrig tidligere har set. Det gjaldt særligt med sejren i Le Samyn, men også med 3. pladsen i Nokere. Det var dog også i stigende spurter, og på flad vej synes han fortsat at være lidt for langsom, som vi senest så i Catalonien. Der er dog håb i den fine 2. plads i Criquelion, hvor han ikke var alt for langt fra hurtige Sam Welsford. Det er dog stadig svært at se ham vinde, også fordi han har meget, meget lidt støtte og ikke altid har excelleret i positionskampen. Til gengæld har han imponeret med sin holdbarhed i år, og får vi et virkeligt hårdt løb stå han i hvert fald med en bedre chance.

Ag2r kommer med Clement Venturini, men han synes nærmest at tabe fart dag for dag. Samtidig så vi i Catalonien, at den holdbarhed, der tidligere var hans styrke, slet ikke er god længere, og derfor sidder han næppe med i så lille et felt, hvor han vil have en chance. Til gengæld er han god i positionskampen, og vi så i Catalonien, at han via et godt lead-out fra Dorian Godon sikrede sig en 5. plads. Det kan ske igen her, hvor Godon atter er til rådighed, men vinde kan han ikke længere. Får vi et meget hårdt løb, er det muligt, at Godon sidder der alene, og så kan den formstærke franskmand lave et godt resultat, men heller ikke han har farten til at vinde.

Det samme kan siges om Luca Mozzato, men han har endnu mindre fart på flad vej. Til gengæld er han ganske god i positionskampen, og han har i Kevin Ledanois også en ganske fin lead-out man. I dette felt burde hans positionering gøre ham til en ganske sandsynlig mand i top 10, men farten bør ikke række til sejr. Han skal i hvert fald have så hårdt et løb som muligt, hvis det skal lykkes.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

Med en sjældent god enkeltstart bekræftede Alexander Kamp i dag, at han er fremragende kørende lige nu. Spørgsmålet er, om han vil blande sig i denne spurt. Det er ikke sikkert, men han er Tudors hurtigste mand, og de bør vel gå efter et resultat. Særligt hvis det bliver et hårdt løb, kan han gøre det godt, for han viste i den sidste massespurt i Pays de la Loire, at han med god positionering sagtens kan begå sig. Det er svært at se ham vinde, men positionerer han sig som i Frankrig, burde et godt resultat være muligt. Holdet har også den relativt hurtige Luc Wirtgen, men det er Kamp, der har den bedste chance for at lave et resultat.

Deltager Ivo Oliveira i spurten? Det er bestemt ikke sikkert på et hold, der alene er her for klassementet, men det sker af og til, at han blander sig. Tidligere i år blev han nr. 6 i Saudi Tour, og det viser, at han kan begå sig. Holdets fokus betyder dog, at han skal klare sig på egen hånd, og derfor ligner det en svær opgave, selvom han i dag viste god form.

Lidt af det samme kan siges om Lewis Askey. FDJ er her for klassementet, og derfor deltager han næppe i spurten. Han har da heller ikke deltaget i én eneste massespurt, siden han blev professionel, men langsom er han ikke. I dette felt kunne det måske give mening at tage chancen, særligt hvis det har været et hårdt løb. Han skal dog klare sig på egen hånd, og på flad vej rækker farten næppe alt for langt.

Hos Bora er det muligt, at Nico Denz vil blande sig, men det er meget tvivlsomt, og det bliver ikke så hårdt, at Sergio Higuita vil prøve. Hos Jayco er det antydet, at Matteo Sobrero vil prøve, men Baskerlandet bekræftede, at han ikke har farten. Hos Cofidis er det meget usandsynligt, at Anthony Perez prøver, og hos landsholdet er det vel Jan Christen, der er hurtigst, men hans deltagelse i spurten må også anses som usikker. Jumbo er helt uden hurtige folk.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Ethan Vernon, Giacomo Nizzolo

Outsidere: Niccolo Bonifazio, Alberto Dainese, Magnus Cort, Lionel Taminiaux, Elia Viviani

Jokers: Ethan Hayter, Thibau Nys, Dusan Rajovic, Mark Cavendish, Milan Menten, Quinten Hermans, Clement Venturini, Luca Mozzato, Casper Pedersen, Nikias Arndt, Alexander Kamp, Ivo Oliveira, Lewis Askey

STREAM TOUR DE ROMANDIE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE