Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Tour de Slovaquie

Optakt: 1. etape af Tour de Slovaquie

16. september 2021 16:32Foto: Deceuninck - Quick-Step Cycling Team/Getty Images

Kaden Groves fik en drømmestart på løbet og sikrede sig en tidlig førertrøje, inden kampen om bonussekunder kan starte de kommende fire dage. Første chance for at score bonus kommer torsdag, hvor det allerede gælder løbets hårdeste etape og således dagen, hvor Peter Sagan får chancen for at komme af med de tunge sprintere.

Annonce

SE TOUR DE SLOVAQUIE PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

 

Ruten

Tour de Slovaquie er generelt en fladere sag, og skal der skabes udskilning, er det meget muligt, at det skal ske allerede på 1. etape. Her venter nemlig løbets sværeste etape med hele fire stigninger, hvoraf den sidste endda er både relativt lang og stejl. Den kommer imidlertid med godt 40 km til mål, og dermed er der god tid til at skabe samling til en reduceret massespurt.

 

I alt skal der tilbagelægges 158,4 km, der har både start og mål i Kosice, og etapen består i alt væsentligt af en tur ud i bakkerne i området vest for byen. Fra start kører man mod sydvest ud til en 19,1 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges halvanden gang. Den består i alt væsentligt af en tur op ad kategori 3-stigningen Bukovec (3,3 km, 4,9%), der er en jævn sag, og som passeres efter hhv. 7,2 og 26,3 km, samt et let faldende stykke tilbage mod byen.

 

Efter den første hele omgang kører man altså yderligere en halv, der sender rytterne op ad stigningen for anden gang, men efter den første del af nedkørslen fortsætter man igennem fladt terræn mod vest forbi dagens første spurt, som kommer efter 55,6 km, inden det går mod nordvest op ad kategori 2-stigningen Stos (6,8 km, 4,8%), der er en lang og jævn stigning med top efter 71,3 km. En nedkørsel leder mod vest til etapens vestligste punkt, inden det går igennem let faldende terræn mod nordøst forbi dagens anden spurt, som kommer efter 103,0 km, og frem til dagens sidste spurt, der er placeret efter 111,4 km.

 

Umiddelbart efter spurten tager man hul på dagens hovedudfordring, når man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Klenov (4,7 km, 6,1%), hvis første to kilometer stiger med ca. 5,5%, inden der venter to kilometer med 7-8%, hvorefter det flader ud frem mod toppen. Den rundes efter 116,8 km, hvorefter de sidste 41,6 km indledes med en lidt småkringlet nedkørsel, der fører mod sydøst, inden det går mod syd ad en lang, lige og let faldende vej ind mod Kosice. Inde i byen er der et dobbeltsving med hhv. 3,3 og 3,2 km igen, hvorefter man 1500 m igen skal igennem en rundkørsel. Det hele slutter teknisk med en blød kurve med 700 m igen og ikke mindst et skarp sving bare 400 m fra stregen. Det falder let hele vejen frem til svinget, hvorefter de sidste 400 m er ganske let stigende.

 

Etapen byder på i alt 2073 højdemeter.

 

Kosice er blevet besøgt af løbet to gange i dette årtusinde. Det skete i 2013, hvor løbet åbnede med en prolog over 1,8 km, hvor det såmænd var danske Mathias Møller Nielsen, der sejrede foran Nicola dal Santo og Maros Kovac, mens Martin Riska vandt åbningsetapen i byen i 2005. I 2007 var der besøg fra Ungarn Rundt, hvor Robert Nagy slog Jan Barta i en tomandsspurt.

 

 

 

 

 

 

 

 

SE TOUR DE SLOVAQUIE PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

 

Favoritterne

Bemærk: Grundet ugens uhyre store antal løb bliver favoritvurderingerne til etapeoptakterne i dette løb betydeligt mere skitseagtige end vanligt.

 

Med dagens prolog ude af verden kan sprinterne indlede deres jagt på bonussekunder. Med lette finaler og mange sprintere er der lagt op til, at vi får fire massespurter de kommende dage, hvor kampen om bonus vil bestemme, hvem der skal vinde samlet.

 

Af disse er morgendagens forventede spurt den mest uforudsigelige. Det er nemlig løbets hårdeste etape og dagen, hvor Bora skal forsøge at sætte særligt Alvaro Hodeg til vægs. Det skal ske på den sidste stigning, der bestemt ikke er nogen let sag. Med sine to kilometer med 7-8% skalden ikke undervurderes, og her burde det for et ambitiøst hold være muligt at skabe noget udskilning. Succesrige angreb synes dog ikke sandsynlige, når resten af etapen består ad en lang, lige og let faldende vej, og meget taler derfor for, at det bliver en dag for de holdbare sprintere.

 

Jeg regner med, at BikeExchange, Bora og Deceuninck med mulig hjælp fra DSM vil kontrollere etapen. Et udbrud bør ikke have en chance, og det spændende bliver, hvad der sker på stigningen. Her forventer jeg, at Bora vil lægge et pres, men de har desværre et tungt hold uden mange klatrere. De vil formentlig kunne sætte Hodeg af, men kan de holde ham bag sig over 40 km? Det kræver hjælp fra andre hold.

 

Den hjælp kan også komme. Kaden Groves klatrer godt, og BikeExchange ligner en oplagt allieret. Det samme kunne Qhubeka med Reinardt van Rensburg være, og derudover har jeg en ide om, at Astana må prøve et eller andet. Holdet er her med særligt Alexey Lutsenko, der skal teste VM-formen, og jeg vil derfor tro, at han skal i aktion på bakken. Et angreb lykkes som sagt næppe, men Astana kan sagtens bidrage til at skabe noget udskilning. Skal de have en chance med et eller andet i dette løb, skal de måske gå efter en reduceret massespurt her med Gleb Brussenskiy eller Fabio Felline.

 

Det burde kunne gå begge veje, og jeg anser det som sandsynligt, at vi kan få en spurt både med og uden Hodeg. Siden jeg skrev optakten, har jeg dog nok ændret en smule holdning. Giacomo Nizzolo kom ikke til start alligevel, og det gør det mere sandsynligt, at Bora vil være lidt for alene. Når man samtidig betænker, at deres tunge hold heller ikke selv får mange med over bakken, tror jeg, at vi får et ganske stort felt, og at også Hodeg vil kunne komme tilbage. Sagan-strategien er oplagt, men jeg er usikker på, om holdet er stærkt nok.

 

Derfor peger jeg på Alvaro Hodeg. Som han har spurtet på det sidste, er han feltets hurtigste, men han vil ikke være vild med en kringlet finale med et sent sving. Alligevel står han stærkt, fordi hans tog er i særklasse det stærkeste. Finalen minder meget om den, hvori han tog sin Ain-sejr, hvor han også blev sat perfekt op frem mod et sent sving. Afleveres han fra front, bør han vinde. Falder han fra, kan Deceuninck spurte med enten Michael Mørkøv eller, hvis også danskeren er væk, Jannik Steimle , men skal de have en chance mod Sagan skal det være med Mørkøv, der dog også har vist, at han har farten til at vinde.

 

Det kan dog også sagtens blive Peter Sagan. Slovakken vil være storfavorit, hvis Hodeg falder af undervejs, men også i en stor spurt har han en god chance. Det sene sving er en gave til en mand med hans tekniske evner, positioneringsevne og antrit, og samtidig er opløbet let stigende. Han vil formentlig sidde på Hodegs hjul, og i denne eksplosive finale kan han måske gå forbi.

 

Den tredje hurtige mand er Cees Bol. Han har haft et skidt år, hvor han har spurtet og klatret dårligt, og derfor er han et muligt offer på bakken. Ligesom Hodeg burde han dog sidde der, men det sene sving er et problem for den positioneringssvage hollænder. Hans tog ligner dog det næststærkeste, og det giver ham en chance i et stigende opløb, der passer ham. Falder han fra, kan holdet spurte med Casper Pedersen eller Niklas Märkl, men de slår ikke Sagan.

 

Kristoffer Halvorsen har slet ikke fået det til at fungere efter sommeren, men han burde være en af de bedste i dette felt. Med sit nuværende niveau er han et muligt offer på bakken, men han burde klatre bedre end Hodeg. Han har haft det svært i positionskampen på det sidste, men her har han i Daniel Hoelgaard en god lead-out man.

 

Kaden Groves fik en drømmestart på løbet, og formen synes god. Desværre har vi i de seneste to år set, at han mangler fart i de klassiske massespurter. Han er hjulpet af, at det stiger let, men det vil være en overraskelse, hvis han vinder. Hans tog med Michael Hepburn, Alexander Konychev og Amund Grøndahl Jansen ser til gengæld godt ud. Bedst chance har han, hvis de tunge er faldet fra.

 

På baggrund af hans spurter i Vueltaen må man også regne med Itamar Einhorn. Han er et sandsynligt offer på bakken, men får vi en regruppering, vil han kunne være der. Hans tog er uerfarent, men har masser af hurtige folk. Desværre er jeg bange for, at de alligevel kommer til kort i positionskampen.

 

En mand, der skal drage fordel af et hårdt løb, er Reinardt van Rensburg. Han har ikke farten til at være med i et fuldt felt, og han slår heller ikke Sagan, men har vi udskilning burde han køre sig til et godt resultat. Han lider dog under et svagt hold.

 

Blandt de øvrige sprintere burde man nævne Giovanni Lonardi, men efter den lille opblomstring i Tyrkiet har han intet vist. Astana kan efter et hårdt løb prøve med formstærke Gleb Brussenskiy, men hans spurter har slet ikke fungeret i år, eller måske Fabio Felline. Damiano Cima tog en sejr i sidste uge, men han har ikke farten til at vinde i dette felt, og det har heller ikke Francisco Galvan, der skal håbe på et hårdt løb, som også Adam Toupalik skal det. Derudover er der en række kontinentalsprintere i form af Tomas Barta, Adrian Banaszek, Riccardo Carretta, David Per, Dominik Neuman og Lukas Kubis, men de vinder ikke, ligesom Andrea Peron ikke gør det.

 

Feltet.dks vinderbud: Alvaro Hodeg

Øvrige vinderkandidater: Peter Sagan, Cees Bol

Outsidere: Michael Mørkøv, Kristoffer Halvorsen, Kaden Groves, Itamar Einhorn

Jokers: Reinardt van Rensburg, Damiano Cima, Giovanni Lonardi, Dominik Neuman, Tomas Barta, Francisco Galvan, Gleb Brussenskiy

 

SE TOUR DE SLOVAQUIE PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Alvaro Hodeg
Peter Sagan, Cees Bol
Michael Mørkøv, Kristoffer Halvorsen, Kaden Groves, Itamar Einhorn
Reinardt van Rensburg, Damiano Cima, Giovanni Lonardi, Dominik Neuman, Tomas Barta, Francisco Galvan, Gleb Brussenskiy
Jannik Steimle, Casper Pedersen, Andreas Stokbro, Niklas Märkl, Andrea Peron, Adam Toupalik, Riccardo Carretta, David Per, Lukas Kubis, Adrian Banaszek, Fabio Felline, Yevgeniy Gidich, Umbaerto Marengo

Annonce

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Slovakiet Rundt
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Women's WorldTour Ronde v...(1.WWT) 23/10

Ronde van Drenthe(1.1) 24/10

Saudi Tour(2.1) 19/10-23/10

Women's WorldTour Ronde v...(1.WWT) 23/10

Ronde van Drenthe(1.1) 24/10

Annonce

Annonce

AG2R Citroen Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana - Premier Tech

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - Nippo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty - Gobert

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Israel Start-Up Nation

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team BikeExchange

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Qhubeka NextHash

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger