Optakt: 1. etape af Tour de Wallonie

Ruten

Løbet er typisk blevet indledt med en sprinteretape, og i de eneste år er den tradition kun blevet brudt i den uhørt hårde udgave i 2017. I år burde i hvert fald også de mere holdbare sprintere kunne glæde sig over en åbningsetape, der skam er alt andet end flad og byder på ca. 2000 højdemeter, primært koncentreret i etapens anden halvdel, men selvom den slutter med en let stigende afslutning, taler meget for, at det bliver de hurtige folk, der skal til fadet, som de plejer at komme det på åbningsdagen.

I alt skal der tilbagelægges 185,7 km, der fører feltet fra Genappe til Héron. Fra start kører man igennem relativt fladt terræn mod syd og sydøst med retning mod Ardennerne, inden en ikke-kategoriseret opkørsel har top efter 38,5 km. En nedkørsel leder nu mod sydøst ned til dagens første spurt, der kommer efter 50,7 km, inden man kører mod sydvest op ad en bakke og mod syd og øst igennem let kuperet og siden faldende terræn.

Her rammer man etapens vanskeligste stykke, når man skal over kategori 2-stigningen Cote de Froidvau (4,2 km, 4,7%), der er en relativt jævn stigning med top efter 90,0 km, og som leder op på et plateau, der følges mod øst og nordøst frem dagens anden spurt, der kommer efter 104,8 km. Umiddelbart herefter kører man mod nordvest og nord op ad kategori 2-stigningen Cote de Vincon (900 m, 5,9%), der er en kort, jævn sag med top efter 113,0 km, inden man fortsætter af det relativt flade plateau mod nordøst og nord, hvorefter en nedkørsel leder ned til byen Andenne.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Nu indledes finalen, når man kører mod nord op ad kategori 2-stigninge Fond des Malades (3,4 km, 4,0%), der bare er en jævn og let opkørsel med top efter 139,9 km, inden det via et let faldende stykke går mod nordøst ned til den afsluttende rundstrækning, der rammes efter 144,7 km. Nu kører man mod vest ad den let stigende opløbsstrækning, inden stregen krydses efter 151,3 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 34,4 km lang rundstrækning i området nord for målbyen. Fra start går det ad en let faldende vej mod vest og nordøst frem til dagens sidste spurt, som kommer efter 157,1 km. Det faldende terræn fortsætter nu mod sydøst, inden man drejer mod nordøst for at passere den lille kategori 2-stigning Cote de Marneffe (700 m, 6,1%), der stiger med mellem 5 og 7% hele vejen. Toppen kommer efter 164,4 km, hvorefter de sidste 21,3 km indledes med en nedkørsel, der leder mod nordøst, inden man kører mod øst op ad en bakke (500 m, 9,4%), hvis top rundes med 16,5 km igen. Nu fører en skarp nedkørsel mod sydøst, inden men følger en flad og let stigende vej mod sydvest og syd. Med ca. 8 km igen drejer man mod vest, og herfra følger man en lang, lige vej, der er helt uden sving. Det stiger let, indtil man rammer den sidste kilometer, der er flad.

Etapen byder på i alt 2065 højdemeter.

Héron har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Vejret

Modsat mange andre belgiske løb lider Tour de Wallonie ofte under varme betingelser, men sådan bliver det ikke i år. Tværtimod venter der den helt perfekte tirsdag, der kun byder på få skyer og en temperatur på 23 grader. Vinden vil bare være svag til let (9-11 km/t) og komme fra nordøst. Det giver primært sidemedvind på første del af etapen og sidemodvind på sidste stykke frem til rundstrækningen. Her vil der være mod- og sidemodvind på første halvdel og med- og sidemedvind på anden halvdel, herunder sidemedvind på den alenlange opløbsstrækning.

Favoritterne

Etaperne i Tour de Wallonie kan altid være svære at spå om. De er nemlig sjældent helt flade, og de har sjældent under 2000 højdemeter. Alligevel er der en grund til, at de holdbare sprintere ofte er med i kampen om den samlede sejr. De er nemlig ofte en anelse for lette til, at der kan gøres afgørende forskelle.

Det gælder også for årets åbningsetape. Med sine 2000 højdemeter er den bestemt ikke flad, men bakkerne er ikke svære. Dertil kommer, at den sidste rundstrækning hovedsageligt er flad, og udfordringerne er primært koncentreret midtvejs på etapen. Med aflysningen af 2. etape har puncheurtyperne ganske vist nu reelt kun 3. og måske 4. etape som mulighed for at gøre forskelle, men det giver ikke rigtigt mening at prøve på noget her. De to bakker på rundstrækningen er for korte.

Derfor bør det blive en dag for sprinterne. Dem er der nemlig mange af, og sammen med sidste etape er dette deres bedste chance. Vejret bliver herligt med nærmest ingen vind, og der er derfor ikke de store trusler. Jeg regner derfor med en relativt fredsommelig etape, hvor der sikkert vil være nogen kamp om at ramme udbruddet, men sprinterholdene vil sikre, at det bliver en relativt ufarlig gruppe, der kan kontrolleres. Herefter forventer jeg, at UAE, Jumbo, Qhubeka og Deceuninck sammen vil sikre, at vi får en spurt. Der bliver næppe heller den store kamp om bonussekunder undervejs, da de tre indlagte spurter enten ligger for sent eller for tidligt og formentlig vil blive ”spist” af udbruddet.

Det bliver spændende at se, om der er hold, der vil angribe eller lægge pres på, når vi rammer dels stigningen inden rundstrækningen, dels de to sene småbakker. Jeg har dog lidt svært ved at se, hvem der skulle have en interesse i at gøre det hårdt. Det kunne måske være lokale Intermarché, der har et af de stærkeste hold, eller måske Israel SUN, men jeg tror mere på angreb end på hårdt pres. Samlet er etapen så hård, at de tungeste folk godt kan falde fra, men bakkerne er så korte, at jeg mere tror på, at de vil være mærkede, end at de vil være sat af.

Jeg regner altså med en spurt, men den kan godt favorisere lidt mere hårdføre folk. Etapen er opslidende, og selvom folk ikke falder fra, vil de kunne mærke benene. Det vil de også kunne efter den lange bakke op mod mål, for med medvind og opskruet tempo vil den kunne føles. Den sidste kilometer er dog flad, og der er tale om en rigtig powerspurt helt uden sving over knap 10 km. Det burde give masser af plads til at lade farten tale og reducere betydningen af et godt tog, men de vallonske veje plejer at være ret smalle. Derfor vil det stadig være vigtigt at have holdet til at holde sig fremme.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Sprinterfeltet er ret åbent. Deceuninck har er af de to bedste tog, men Fabio Jakobsen har til gode at vise, at han har genfundet både farten og holdbarheden. I gamle dage ville Dylan Groenewegen være storfavorit, men heller ikke han har vist, at han er tilbage. Fernando Gaviria klatrede godt, men spurtede svagt i Giroen og har et fremragende tog, og Giacomo Nizzolo er uden det allerbedste hold.

Der er derfor flere gode vinderkandidater, men jeg tror på, at Dylan Groenewegen markerer, at han er tilbage ved at tage sin første sejr siden styrtet i Polen. Han manglede lidt fart i den eneste spurt, han kørte i Giroen, men derudover blev han altid lukket inde. Det gjorde han også i Elfstendenronde og på 3. etape i Belgium Tour, men på 5. etape viste han, at han havde noget, der mindede om sin gamle fart, da han endelig sad rigtigt. Desværre fik han defekt i selve spurten, men alligevel blev han nr. 4. Med den fart burde manden, der for bare et år siden stadig var verdens hurtigste, være hurtigste mand i dette felt.

Jeg er bekymret for positioneringen, der har kostet dyrt hidtil, men toget med Christoph Pgingsten, Olav Kooij, Pascal Eenkhoorn og Timo Roosen er hæderligt. Jeg er også bekymret for bakkerne, men Groenewegen klatrede fornuftigt i Belgien og en sommer med højdetræning bør gøre ham i stand til at klare denne lidt halvhårde spurt. Heldigvis er finalen ikke specielt teknisk, men risikoen for, at han bliver lukket inde, er stadig stor. Lykkes det ham at spurte, tror jeg dog efter 5. etape i Belgien, at han vil vinde, og derfor er han min favorit.

Dernæst vil jeg pege på Giacomo Nizzolo. Italieneren klatrede skidt, men spurtede bedre end længe i Giroen, hvor han endelig vandt sin etape. Med den fart kommer han langt i dette felt, og det taler til hans fordel, at finalen er halvhård med en sej bakke op til den flade spurt. Han er ikke så vild med boulevardspurter uden tekniske udfordringer, men det var en sådan, han vandt i Giroen. Hans tog virker desværre ikke specielt stærkt, men heldigvis er han stadig god i positionskampen, om end han ikke er ved fordums styrke. Med Giro-farten bør han have en fair chance for at vinde, hvis han sidder rigtigt.

For Fernando Gaviria var Giroen lige omvendt. Han klatrede som en drøm, men manglede stadig masser af fart. Derfor er han næppe i stand til at matche Groenewegen og Nizzolo, men han har et helt afgørende våben: Alexander Kristoff. Med sine lange spurter har nordmanden vist sig som en sublim lead-out man, og særligt denne lange, lige opløbsstrækning vil han elske. Hvis Rui Oliviera og Maximiliano Richeze kan bane vejen for dem, kan Kristoff sætter Gaviria så godt op, at han selv med sin nuværende fart kan vinde. Med sin genfundne holdbarhed taler bakken i finalen til hans fordel.

Det andet supertog kommer fra Deceuninck, men kan Fabio Jakobsen gøre det færdigt. Hollænderen har fortsat ikke kørt én eneste spurt siden uheldet, og vi aner derfor ikke, om han har farten. Desværre har det knebet så meget med holdbarheden, at jeg tror, at denne etape kan være for hård. Måske kan han ende med at spurte, men jeg tvivler på, at han vil have megen friskhed til sidst. Hans tog med Yves Lampaert, Bert van Lerberghe og Florian Senechal er dog så fremragende, at de meget vel kan ende med at sætte ham perfekt op. Så er det op til ham at vise, at han har genfundet lidt af den fabelagtige fart, han havde. Bliver det for hårdt, kan holdet heldigvis køre for Senechal i stedet. Han er ikke verdens hurtigste, men finalen er halvhård og toget godt. Sættes han godt op, og lukkes de hurtigste inde, er det en spurt, han kan vinde.

Uno-X har Kristoffer Halvorsen , og han er ikke uden chance. Efter en lidt stille start på sæsonen spurtede han fremragende i Mayenne, hvor han blev nr. 2, 3, 4 og 7 på de fire etaper. Finalerne var endda tekniske, og han viste sig derfor fremragende i positionskampen. Han var også holdbar, og derfor passer det hårde terræn ham faktisk godt. Sidder han rigtigt med et Uno-X-hold, der har gjort det godt i finalerne, synes han at have farten til at give det norske hold en stor sejr.

Det har ikke været en let tid for Niccolo Bonifazio, men der var opløftende takter i Mayenne og Belgium Tour. Spurter han på samme niveau her, burde han komme langt i dette felt, men desværre er hans holdbarhed så svingende, at han sagtens kan ende med at blive sat af. Hvis han efter en lang sommerpause er i form, klarer han dog fint disse bakker, og kan han genfinde sin gode positionering med hjælp fra et solidt hold anført af plan B, Lorrenzo Manzin , burde han være en af rytterne med farten til at true favoritterne.

Israel SUN skal beslutte, om de kører for Davide Cimolai eller Hugo Hofstetter. Ingen af dem er verdens hurtigste, men de kan godt lide denne form for halvhårde finaler, særligt Cimolai. Toget, der også tæller Jenthe Biermans og Tom van Asbroeck ligner endda et af de stærkeste i løbet. Hofstetter har næppe farten til at vinde, men selvom han har spurtet knap så godt de seneste tog sæsoner, afskriver jeg ikke positioneringsstærke Cimolai i denne lidt halvhårde finale.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Bingoal har Timothy Dupont, der lagde så stærkt ud med sejren i Besseges, men siden har det været skidt. Han fik dog en opløftende 3. plads på sidstedagen i Ungarn og ikke mindst en 5. plads i det stærkt besatte Belgium Tour. Han synes stadig at have noget fart, men hans holdbarhed har været helt forsvundet. Jeg kan frygte, at han mister for meget på denne halvhårde rute, men er han frisk til sidst, burde han være en af de hurtigere folk i dette felt.

Er det tid for Marc Sarreau at finde sig selv? I gamle dage havde han været en af favoritterne i dette felt, men efter skiftet til Ag2r har det været meget sløjt. Han viste dog lidt livstagen i Circuit de Wallonie og Mayenne, og man kan håbe, at han langsomt begynder at finde den fart, han havde engang. Hans ringe positionering burde ikke være en katastrofe i denne enkle finale, og holdet med Stan Dewulf, Lawrence Naesen og Andre Vendrame ser ganske fornuftigt ud.

Unge Jake Stewart har imponeret med sin holdbarhed, men ikke med sin positionering. Den har kostet ham så dyrt, at det har været ret svært at fornemme, hvor hurtig han egentlig er, men måske kan denne enkle finale være hans chance. I en helt flad spurt vil han være overmatchet, men ruten her er hård nok til, at han vil kunne have en fordel. Med hjælp fra en del af Demares tog i form af Ramon Sinkeldam og Fabian Lienhard har han et hold, der kan hjælpe ham med endelig at vise sin sande hurtighed.

Bora har et lidt sjovt hold med en del af Pascal Ackermanns tog, men ingen sprinter. De kan i teorien køre for Erik Baska, Rüdiger Selig eller Michael Schwarzmann, men logikken tilsiger, at det bliver en af de to førstnævnte. Jeg hælder lidt til Selig, der før har vist en ganske imponerende hurtighed, når han får chancen, og hans positionering er god. Med et af de bedre tog skal han blive interessant at følge. Det kan dog også blive Baska, der i højere grad er sprinter og i givet fald i Selig vil have en af de bedste lead-out men. Jeg tvivler dog lidt på farten på denne halvhårde rute.

Lotto har John Degenkolb, der i dag er uden antydningen af fordums fart. Til gengæld har han her et ret stærkt tog med Florian Vermeersch og Stefano Oldani, og denne lange, halvhårde powerspurt passer ham perfekt. Han lider heller ikke under sin ringe positionering, og vi så tidligere år med 2. pladsen i Valencia, at han stadig godt, særligt hvis det har været lidt hårdt. Skal han igen vinde en spurt, er dette et godt design for ham.

Endelig er der Amaury Capiot. Arkea skal køre for enten ham eller Thomas Boudat, der dog har vist megen lidt fart i år. Capiot blev samlet nr. 3 sidste år, og det kunne tale for, at belgieren skal have lov at gå efter bonussekunder. Han har været uhyre formsvag i år, men har han fundet sig selv i sommerpausen, burde denne hårde spurt passe ham fint. Han er i hvert fald god i positionskampen.

Cofidis vil køre for Piet Allegaert og Intermarché for Andrea Pasqualon, men de mangler farten til at vinde. EF vil måske prøve med Logan Owen eller Jens Keukeleire, der heller ikke vinder, og det gør heller ikke Kiel Reijnen eller Alex Kirsch, der kan ventes at prøve for Trek. Mere glæder jeg mig til at se Alpecin, der formentlig vil køre for Alexander Krieger, men han kan trods alt nok ikke vinde i dette selskab. De kan også køre for Sacha Modolo, der er det naturlige førstevalg, men han har misset næsten hele sæsonen med en skade. B&B har Luca Mozzato, der mangler farten, og det samme gør Jordi Warlop hos Sport Vlaanderen. Endelig vil Jarrad Drizners måske prøver for Hagens Berman, mens ruten sikkert er for hård for Tartelettos Alfdan de Decker .

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Giacomo Nizzolo, Fernando Gaviria

Outsidere: Fabio Jakobsen, FlorIan Senechal, Kristoffer Halvorsen, Niccolo Bonifazio, Davide Cimolai

Jokers: Timothy Dupont, Marc Sarreau, Hugo Hofstetter, Jake Stewart, Rudiger Selig, Erik Baska, John Degenkolb, Amaury Capiot

Liveopdateringer

Heller ikke i år produceres tv-billeder fra løbets første to etaper tirsdag og onsdag, hvoraf 2. etape nu er aflyst. Det gør der heldigvis fra de sidste tre etaper, og derfor indleder vi liveopdateringerne fra torsdagens 3. etape, hvorefter vi følger løbet helt til dørs frem til lørdag.