Optakt: 1. etape af Tour de Yorkshire

Torsdag gælder det 1. etape i Tour de Yorkshire, mens Vuelta a Asturias først indledes fredag.

Tour de Yorkshire - 1. etape

Ruten

I 2015 lagde man som sagt ud med den hårdeste etape, men den model har man nu opgivet for at bibeholde spændingen lidt længere. Som i de seneste tre udgaver lægger man derfor ud med en relativt flad etape, og da der ligesom i 2018 er tale om en for løbet usædvanligt let sag vil det være en mindre sensation, hvis ikke sprinterne skal slås om den første førertrøje.

I alt skal der tilbagelægges 182,5 km mellem Doncaster, der var målby for 1. etape for 12 måneder siden, og Selby. De to byer ligger ganske tæt på hinanden, og derfor består etapen af en sløjfe mod øst i en helt flad del af Yorkshire-regionen. Fra starten går det mod nord igennem fladlandet, inden der venter et længere stykke, der fører mod nordøst og øst forbi den første spurt, der kommer efter 68,5 km. Kort inden man når frem til Hull, drejer man mod nord for at passere forplejningszonen og igennem Beverley, inden man når etapens nordligste punkt et par kilometer vest for den britiske østkyst.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Herfra går det tilbage mod vest og sydvest med retning mod Selby. Undervejs skal man over dagens eneste stigning, Baggaby Hill (1,9 km, 4,6%), der har top efter 131 km. Derefter går det direkte ned til dagens sidste spurt, der kommer bare 3,5 km senere, inden man fortsætter igennem fladlandet mod sydvest. Til slut kører man en lille sløjfe vest om Selby, inden man drejer mod øst for at køre ind til mål. Det sidste sving kommer med 4,5 km igen, hvorefter man følger en lige og flad vej ind til centrum.

Etapen byder på i alt 758 højdemeter.

Selby har ikke tidligere været mål for et stort cykelløb i dette årtusinde.

​

Vejret

Det lunefulde britiske vejr vil vise sig fra en ikke så behagelig side i årets løb, og der lægges også udmed en halvkedelig torsdag. Morgenen vil ganske vist være solrig, men fra middagstid vil det sky til, og derefter vil der være en risiko på 35-50% for byger gennem hele eftermiddagen. Temperaturen vil når 15 grader, inden den begynder at falde, når skyerne melder deres ankomst. Til gengæld vil det ikke være voldsomt blæsende med en jævn vind fra nordvest. Det giver sidemedvind først på etapen og derefter sidemodvind fra forplejningen og frem. Til slut får man dog atter sidemedvind på de sidste 10-20 km, og der vil også være sidemedvind på den lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Yorkshire-regionen er ganske vist stærkt kuperet med mange stejle mure, men store dele af området er også næsten helt fladt. Derfor har Tour de Yorkshire i sin korte levetid da også været et ganske sprintervenligt løb, og det gælder bestemt også i år, hvor de hurtige folk kan se frem til minimum to muligheder.

Den første af disse bør komme allerede torsdag, hvor der venter en selv for dette løb usædvanligt nem etape. Sidevinden er altid en trussel i regionen, men på en dag, hvor det ikke vil være voldsomt blæsende, og hvor der endda vil være sidemodvind i det meste af etapens sidste del, bør den ikke kunne skabe det store drama. Det ligner derfor en helt klassisk sprinteretape.

Alligevel blev sprinterholdene nærmest sensationelt snydt sidste år, og det viser, at man skal passe på med at undervurdere de mange kontinentalhold, der vil kæmpe hårdt for at ramme udbruddet. I år er det måske særligt udtalt, fordi sprinterfeltet for et sprintervenligt løb som dette er overraskende svagt. Faktisk er de eneste absolutte topsprintere i feltet Marcel Kittel og Mark Cavendish, og det betyder, at det meste af ansvaret for at jagte kan blive lagt over på skuldrene af Katusha og Dimension Data, hvoraf sidstnævnte er en mand i undertal.

Man må dog formode, at feltet har lært af brøleren fra sidste år, og med en modvindsfinale burde det være muligt at skabe samling. De to sprinterhold kan endda tænkes at få lidt hjælp af Ineos og måske også landsholdet, Vital Concept og Rally. En udbrudssejr er ikke umulig, men formodningen er, at det bliver afgjort i en massespurt. Den er som sagt en yderst enkel sag helt uden sving i ca. 5 km og dermed skabt til de rene sprintere med høj topfart.

Derfor vover vi pelsen og peger på Marcel Kittel som vores favorit. Siden den lovende start har tyskeren ellers ikke vist meget, der berettiger til en favoritrolle, men hvis ikke han kan vinde i et felt som dette, begynder det for alvor at være kritisk. Vi så da også med den fine spurt på 5. etape i UAE Tour, at det ikke er farten, der mangler, men at det derimod har været en kombination af først den sædvanlige ringe positionering og på det seneste også mangelfuld form. Det sidste kan igen blive et problem for den meget svingende tysker, der endda har været igennem endnu en mental krise, men denne etape er så let, at selv en formsvag Kittel burde kunne sidde med hjem. Problemet er igen positioneringen, men denne gang er finalen enkel og antallet af tog begrænset. Hans lead-out er ikke det stærkeste, men i dette felt burde Rick Zabel kunne holde kaptajnen fremme. Har han samme fart som i Emiraterne, bør Kittel være den hurtigste, og derfor er han vores favorit.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Det er længe siden, at vi har nævnt Mark Cavendish som topkandidat til en massespurt, men det er der grund til denne gang. Dels er sprinterfeltet svagt, dels viste briten efter sin sygdomsperiode endelig livstegn, da han blev nr. 3 på 3. etape i Tyrkiet. Her måtte han ganske vist se sig slået på topfart, men han var slet ikke langt efter sprintergiganter som Sam Bennett og Fabio Jakobsen, der hører til blandt verdens allerhurtigste. Det viser, at han stadig er lynende hurtig, og i dette felt er det formentlig kun Kittel, der er hurtigere. Selvom han er blevet mere ustabil, er Cavendish samtidig langt bedre i positionskampen end tyskeren, og med Bernhard Eisel og Mark Renshaw har han endda det på papiret bedste tog. Kombinerer man det med usikkerhed om Kittels form, kan det meget vel blive til en forløsende og populær hjemmebanesejr til The Manx Missile.

Det er svært at se, hvem der skal slå de to giganter, men et bud kunne være Chris Lawless. Den unge brite har egentlig ikke opnået mange resultater i sit første halvandet år på Sky, men det skyldes først og fremmest en mangel på muligheder. Faktisk vandt han sidste år i Coppi e Bartali, og han har endda været på podiet i sprinterløbet Scheldeprijs de seneste to gange, senest for et par uger siden. Det viser, at han er hurtigere, end resultaterne antyder. Samtidig har han her et af de bedste tog med Owain Doull og Laonardo Basso, og selvom det er en uerfaren størrelse, der mangler de to ovennævnte holds rutine, har de muskelkraften til måske at give Ineos deres første sejr, endda på hjemmebane.

I de senere år har briterne været mest kendt for deres klatrere, men måske er Cavendishs arvtager klar. Gabriel Cullaigh har i hvert fald imponeret som sprinter. Det gjorde han allerede i 2018, hvor han vandt to etaper i Alentejo og fik en 4. plads i en massespurt i Tour of Britain, men særligt i år, hvor han igen vandt i Alentejo og har været yderst stabil. Senest blev han nr. 2 i grusvejsløbet Rutland-Melton Classic i søndags, og det vidner om form. Det kneb lidt med positioneringen i Tour of Britain sidste år, men har han fået styr på det, synes han at have farten til at kunne tage kampen op med de store kanoner i dette løb.

Den eneste, der kan måle sig med Kittel og Cavendish på topfart er utvivlsomt Dan McLay. Briten er nemlig lynhurtig, hvilket han senest viste med en 4. plads i Paris-Nice. Problemet er bare, at han så sjældent viser det, fordi hans positioneringsevne og holdbarhed er måske endnu ringere end Kittels. Det bliver bestemt ikke bedre af, at han i dette løb er til start med et ungt britisk landshold, hvor Ethan Hayter er den eneste, der kan ventes at støtte ham til slut. Kombinerer man det med hans ringe positionering, ser det sort ud, men heldigvis er finalen helt enkel. Finder han en åbning, viste han i Paris-Nice, at han er hurtig nok til at vinde her.

Det er ikke tit, at Jonas Van Genechten vinder klassiske massespurter. Med årene har belgieren mere specialiseret sig i stigende finaler efter hårdere løb, men i dette løb vil han stadig være en af de hurtigste. Sidste år vandt han en helt klassisk spurt i Omloop van het Houtland og blev nr. 2 i GP Jef Scherens, og det viser, at han stadig har lidt af den fart, der for år tilbage gav ham en stor sejr i den faldende og lynhurtige spurt i Katowice i Tour de Pologne. Han er ikke helt så hurtig som dengang, men han er god til at positionere sig og har med Kevin Reza og Kris Boeckmans et af de bedste tog. Det kan bringe ham langt.

Rally har et meget spændende hold med hele tre kandidater til spurten i form af Colin Joyce, Ty Magner og John Murphy. Joyce har netop vundet grusvejsløbet i Rutland og kommer til løbet med selvtillid, men i en klassisk spurt som denne er han den langsomste af de tre. Magner og Murphy har begge vundet spurter i de største amerikanske løb og er formentlig de foretrukne i denne afslutning. De skuffede fælt i Tyrkiet, hvor de kørte for Murphy, der blot blev hhv. nr. 20 og 24 i de to massespurter, og generelt har de haft de svært i Europa. Murphy og Magner har dog før slået sprintere, som man finder i dette felt, og med så stærkt et hold er det muligt igen, især for Murphy, der ligner holdets førstesprinter.

Boy Van Poppel skiftede til Roompot for at få flere personlige chancer, men det har knebet lidt med farten. Det blev dog til en 7. plads i Oman og en 4. plads i Nokere, og han har før i blandt andet Tour de Pologne i 2017 vist, at han kan begå sig på højere niveau end dette. Han har ikke verdens højeste fart, men hans lead-out-erfaring gør ham god til positionering, og det er også det, der sammen med god timing skal give ham en chance i dette løb.

Cofidis kan i dette løb måske give en sjælden chance til Filippo Fortin. Sidste år vandt han flere spurter, blandt andet i skrapt selskab i Czech Cycling Tour, og han indfriede endelig det potentiale, han viste som ung. På Cofidis har han været lead-out man, men da holdets tre store sprintere er fraværende, kunne det være en chance for at vise, at han stadig er lynhurtig. Farten fra sidste år rækker langt i dette felt. Holdet kan også i stedet køre for erfarne Bert Van Lerberghe, men han mangler nok farten i en klassisk spurt som denne.

En rytter, der burde være blandt de hurtigste, er Mikel Aristi, der i år har fået sit gennembrud med en stribe gode spurter i Besseges, Oman og ikke mindst Catalonien. Desværre har han været usædvanligt formsvag på det sidste, og han er heller ikke selv specielt optimistisk forud for dette løb. Da han i forvejen ikke er verdens hurtigste i en let spurt, får han nok svært ved at vinde.

Læs også

Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

En anden spændende rytter er Canyons Jacob Hennessy. Briten viste med en 6. plads i Dubai Tour sidste år, at han er stærk også på højeste niveau, og han fulgte det op med flere topplaceringer i asiatiske løb. I år har han også spurtet fint i det nylige  Circuit des Ardennes, og med støtte fra folk som Andrew Tennant og Rory Townsend burde han kunne gøre det hæderligt her.

De danske øjne vil være rettet mod Andreas Stokbro. Riwal-sprinteren kommer til løbet med en frisk sejr fra GP Herning i bagagen, og derfor er formen, hvor den skal være. Til gengæld har det knebet en del med at spurte i de større udenlandske løb, hvor han senest skuffede på Sicilien. Omvendt vandt han anden gruppes spurt i Tro-Bro Leon, og med to 6. pladser i Danmark Rundt fra 2018 har han vist, at han godt kan begå sig på dette niveau.

Hagens Berman har Michael Rice, der før har vundet spurter i blandt andet Tour of the Gila. Det har knebet lidt mere i de større løb, men han har dog en 7. plads fra sidste års Tour of California på sit cv. Han har desværre været for ustabil til at tilskrive ham de helt store chancer, men Hagens Berman har heldigvis et fint hold til at køre ham frem.

Endelig vil vi pege på Christopher Latham. Briten var ganske lovende, da han i 2016 sikrede sig top 10-placeringer i Abu Dhabi Tour og Tour of Britain, men siden er han gået i stå. Han viste ikke meget i 2018, og i år har han heller ikke været formstærk. Vitus kan derfor vælge at køre for den knap så hurtige Scott Thwaites, men skal de have et topresultat skal de nok satse på den engang så hurtige Latham.

OPDATERING: Efter udarbejdelsen af denne optakt er det blevet klart, at Kittel har meldt afbud som følge af manglende form. Det gør Cavendish til den klare favorit, men kan også øge chancen for en udbrudssejr, at der mangler et hold til at jagte. Katusha ventes nu at køre for Rick Zabel, der dog ikke er hurtig nok til at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Chris Lawless, Gabriel Cullaigh

Outsidere: Dan McLay, Jonas Van Genechten, John Murphy, Boy Van Poppel, Filippo Fortin

Jokers: Bert Van Lerberghe, Ty Magner, Rick Zabel, Colin Joyce, Mikel Aristi, Jacob Hennessy, Andreas Stokbro, Michael Rice, Christopher Latham