Optakt: 1. etape af Tour du Limousin

Ruten

I de senere år har løbet budt på flere og flere puncheurafslutninger og færre og færre sprinteretaper, og det er da også en sådan afslutning, der lægges ud med på en dag, der allerede på forhånd ligner en af de mest afgørende i løbet, hvormed man fastholder traditionen med at have en meget vigtig åbningsetape. På en ganske kuperet dag i typisk Limousin-terræn med næsten 3000 højdemeter afsluttes der med en serie bakker og slutteligt en rigtig puncheurspurt på en ganske hård og lang stigning, og dermed vil vi med det samme ikke bare få en ide om, hvem der kan køre med om sejren i løbet. Etapen kan nemlig også vise sig som den allerbedste mulighed for at vinde livsvigtige sekunder i kampen om den samlede sejr.

I alt skal der tilbagelægges 183,5 km mellem Couzeix og Evaux-les-Bains. Fra start kører man mod nordøst igennem terræn, der er typisk for området. Det er aldrig helt fladt, men består af en serie småbakker og nedkørsler, indtil det flader lidt ud omkring den første spurt, som kommer efter 52,3 km. Derefter venter en lidt længere bakke og efterfølgende nedkørsel, mens man fortsætter mod nordøst. Kort efter rammer man kategori 3-stigningen Cote de Pionnat (4,9 km, 3,7%), der er en jævn stigning uden stejle stykker. Toppen rundes efter 89,9 km, hvorefter et let faldende stykke leder mod nord op til den anden spurt, som kommer efter 109,3 km.

Efter spurten er det igen tid til at klatre. Man kører mod øst op til etapens nordligste punkt via et let stigende stykke, inden man drejer mod syd ind på kategori 2-stigningen Cote de Toulx-Croix (3,1 km, 4,9%), der er en helt jævn stigning med top efter 130,6 km. Nu går det mod syd ned til dagens sidste spurt, som kommer efter 144,9 km, hvorefter man drejer mod øst for igennem sjældent fladt terræn at køre frem til den afsluttende rundstrækning, der rammes efter 160,1 km. Herfra kører man mod øst ind til målbyen, hvor man skal op ad målbakken (1,9 km, 6,3%) og krydse stregen på toppen for første gang efter 166,5 km.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 17,1 km lange runde. En nedkørsel leder mod nordvest, indtil man drejer mod vest ind på kategori 3-stigningen Cote du Chatelet (2,0 km, 5,2%), der har en stejlere kilometer midtvejs med mere end 6% i snit. Toppen rundes med 8,9 km igen, hvorefter en let nedkørsel fører mod syd og vest. Herfra går det atter mod øst igennem fladt terræn frem til bunden af målbakken, der som sagt stiger med 6,3% over 1,9 km. Den er stejlest i bunden, men derefter flader den ud med 2,6% over de sidste 1200 m, hvoraf de sidste 600 m er stort set flade. Finalen er teknisk ukompliceret, da en lang, lige vej afbrydes af et sving med 500 m igen, hvorefter man rammer den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2715 højdemeter.

Evaux-les-Bains har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørt præmiepenge i 2024

Vejret

Der venter kraftig hede de kommende dage, men tirsdagen bliver mere kølig med en temperatur på 27 grader. Der vil kun være få skyer, men først på etapen er der en bygerisiko på 25%, der dog hurtigt aftager til ca. 10% på etapens anden halvdel. Vinden vil være let til jævn og komme fra vest. Det giver med- og sidemedvind stort set hele dagen. På rundstrækningen er der modvind på den kategoriserede stigning og det efterfølgende stykke, men på anden halvdel er der direkte medvind, indtil man med et par kilometer igen får sidemedvind og slutteligt sidevind efter det sidste sving med 500 m igen.

Favoritterne

Som skrevet i den store optakt er Tour du Limousin et pokkers svært løb at spå om. Etapernes sværhedsgrad er dårligt beskrevet i det officielle materiale, og selv de informationer, man kan finde via La Flamme Rouge og andre kilder, gør det svært at vurdere, præcist hvor vanskelig et terræn med mange småbakker reelt er.

Det gælder bestemt også for denne etape, der er løbets allervigtigste. Det er her puncheurtyperne får chancen for at vinde tid og distancere de hårdføre sprintere maksimalt inden de kommende dages kamp om bonussekunder. Og det bliver bestemt ikke let af, at målbakken er meget dårligt beskrevet.

Dataene siger 1,9 km med 6,3%. Det er i sig selv ganske pænt, specielt fordi bakken er ret lang. Den flader dog tydeligt ud på den sidste kilometer og slutter næsten fladt, og det burde borge for, at de første 900 m er meget stejle. Selvom den flade afslutning, åbner det hele lidt op, hvis det går i stå på den lettere del, må man formode, at det er for svært for selv de mest hårdføre sprintere. For dem handler det om at begrænse tabet, og man kan se frem til et opgør mellem de eksplosive puncheurs.

Får vi så det? Som skrevet i den store optakt er det et terræn, der er svært at kontrollere, og angreb har før givet pote. Det burde være endnu mere sandsynligt i årets meget åbne løb, hvor der ikke er en oplagt favorit og en del af også de store hold, der reelt ikke har en vinderkandidat og derfor har al mulig interesse i at køre aggressivt.

Derfor lægges der op til en meget begivenhedsrig start, og man kan bestemt ikke udelukke, at et udbrud faktisk kan holde hjem. Alligevel må man formode, at løbets i særklasse stærkeste mandskab, UAE, vil forsøge at kontrollere for Rui Costa, og at de vil kunne få hjælp fra særligt Direct Energie med Lilian Calmejane. Jeg vil derfor tro, at vi får den ventede puncheurfinale, men en udbrudssejr kan ikke helt udelukkes.

Rundstrækningen giver mulighed for angreb, men UAE vil formentlig kunne holde det samlet, så der skal spurtes på bakken. Som sagt bør den være meget stejl i bunden, og her vil bedste mand kunne køre væk og holde hele vejen. Til gengæld kan den også gå i stå, når den flader ud, og så bliver en god spurt i lidt lettere terræn ikke helt uvæsentlig.

I lyset af min overordnede vurdering er jeg nødt til at pege på Rui Costa. Måske hører han ikke til verdenseliten af puncheurs, men i dette felt er han et godt bud. Han viste senest sine afslutterevner med sejren på 1. etape i Saudi Tour, og han har netop vist form med en top 10 i Polen og en nylig sejr ved de portugisiske mesterskaber. Han har Brando McNulty til at sætter sig op, og han kan både slå hullet på selve bakken og gøre det færdigt på den lidt lettere del. Det gør ham til min favorit

Hans værste rival kunne være David Gaudu. Franskmanden er ikke superpuncheur, men hans sejr i Romandiet viser, at han kan afslutte i denne slags finaler. Jeg har en frygt for, at denne er let, når den flader så markant ud mod toppen, men er der en rytter, der kan køre væk på den stejle del, må Gaudu være manden. Det er klart, at der er usikkerhed om formen efter hans maveonde, men medmindre det er lige så langvarigt, som det er tilfældet for Laurens de Plus, der nu ifølge Jumbo har haft ondt i maven i et halvt års tid, burde han være kommet sig nogenlunde. Formen frem mod Touren skal være god nu, og derfor bør han i hvert fald være toneangivende. Så må vi se, om finalen er hård nok. Jeg glæder mig også til at se unge Simon Guglielmi, der burde kunne køre denne finale, hvis han får chancen.

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

Sidste år vandt Lilian Calmejane 1. etape. Dengang var det via angreb, men denne gang skal han forsøge at køre finale. Han styrtede desværre i Occitanie, hvilket før formen lidt usikker, men det var ikke værre, end at han gennemførte. Han viste fint niveau med sine mange angreb, og finalen passer ham glimrende, selvom det ikke er til hans fordel, at den flader ud til sidst. Han har haft en svær tid, men rejste sig sidst på sæsonen med fin kørsel her og i Arctic Race. I dette felt ligner han en af de bedste puncheurs.

En af de store jokers er som skrevet i den store optakt Nathan Haas. Australieren har været en skygge af sig selv i en evighed, men der har været lidt livstegn på det seneste, først i Australien i Tour Down Under og Cadel Evans’ løb og senest med et fint angreb på 3. etape i Polen. Finalen her passer ham glimrende, da han er lynhurtig, når det flader ud. Nu skal han bare hænge på så langt - og altså vise, at han atter er en mand, man skal til at regne med. Ellers har Cofidis Piet Allegaert og Dimitri Claeys, men bakken er nok for svær. Måske kan unge Eddy Finé være med.

Nu vi er ved lottokuponer… Jonathan Hivert har været kronisk nitte i år, og det er efterhånden svært at tro på, at han rejser sig. Samtidig hader han sommer og varme og har aldrig præsteret i dette løb. Det kan dog ikke ændre på, at finalen passer ham som fod i hose, og at Hiverts form altid kommer, når man mindst regner med det. Er man gamblertypen, satser man på Hivert - og forbereder sig på en gigantisk nedtur.

En spændende kandidat er Gonzalo Serrano. Spanieren viste sine evner som puncheur i både Valencia og Andalusien i foråret, og han burde elske denne finale. Man kan tvivle på, om han har den sidste fart, når den flader ud, men hans punch er fornemt. Til gengæld er det usikkert, hvor han står formmæssigt efter ikke alt for overbevisende kørsel hidtil. Det er også hos Caja Rural, vi finder den sprinter, jeg giver de største chancer, nemlig formstærke Jon Aberasturi. Går den i stå, kan han måske overraske på det flade. Jonathan Lastra og Orluis Aular kan også køre den, men ikke vinde.

Man må hos Arkea pege på Benjamin Declercq. Belgieren er yderst lovende puncheur, der efter sine skader sidste år er på vej tilbage. Det viste han senest med en top 10 i Hageland, og dette er en finale, der passer ham. Hos holdet vil Connor Swift, Laurent Pichon og Anthony Delaplace måske prøve, men de kan ikke vinde.

Hos Delko må man pege på Mauro Finetto. I gamle dage havde han været en stærk kandidat, men nu er han bare outsider. De bedste dage synes slut, men han viste lidt livstegn med 8. pladsen i Getxo, hvor han viste, at han stadig kan spurte. Holdet vil også prøve med Delio Fernandez, Romain Combaud og Alessandro Fedeli, men de vinder næppe.

Det er også nu Luca Wackermann skal vise, at han er tilbage. Hans kørsel i de rumænske bjerge var chokerende, men han er alt for ofte faldet sammen igen. Er han vitterligt på vej igen, er dette en finale, der passer ham meget bedre end bjergene i Sibiu, og han har før vundet kongeetapen i løbet.

Ag2r skal prøve med Quentin Jauregui, der med sin 4. plads på Hatta Dam jo har vist, at han kan spurte på en bakke. Denne er dog længere, og jeg tror, at den bliver for hård til, at han kan vinde, ligesom han også mangler lidt fart til slut.

Endelig er jeg nødt til at nævne Euskaltel-duoen Mikel Aristi og Juan Jose Lobato, der sammen med Aberasturi som sprintere skal tilskrives en lille chance. Aristi viste sidste år, at han kunne være med helt i front i dette løb, og Lobato viste livstegn i Ruta del Sol. Intet tyder på, at de er gode nok lige nu til en finale, der formentlig alligevel er for hård, men vi giver dem chancen, hvis det går i stå.

Andre kandidater til gode resultater er Michael Storer, Nico Denz, Brandon McNulty, Sergei Chernetskii, Evgeny Shalunov, Dmitry Strakhov, Sean de Bie, Dimitri Peyskens, Charles Planet, Matthias de Witte og Pierre Idjouadiene, men dem ser jeg ikke vinde.

Feltet.dks vinderbud: Rui Costa

Øvrige vinderkandidater: David Gaudu, Lilian Calmejane

Outsidere: Nathan Haas, Jonathan Hivert, Gonzalo Serrano, Benjamin Declercq, Mauro Finetto

Jokers: Luca Wackermann, Quentin Jauregui, Jon Aberasturi, Mikel Aristi, Juan Jose Lobato, Sergei Chernetskii