Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 1. etape af Tour of Guangxi
15. oktober 2018 14:54 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Selvom det blot er den anden udgave, har Tour of Gungxi allerede opbygget et ry som lidt af et sprinterparadis, og det har naturligt nok fået en stribe af verdens førende sprintere til at rejse til Kina i stort antal. De kunne ikke ønske sig en bedre start på løbet, der indledes med præcis samme etape som sidste år, og derfor er der efter en ultrakort og let første dag lagt op til, at et brag af en massespurt skal afgøre, hvem der skal bære årets første førertrøje.

Ruten

Tour of Guangxi ville ikke være et rigtigt kinesisk etapeløb, hvis ikke det bød på mindst én etape af den type, der kendetegner de fleste øvrige løb i landet. De består af talrige korte, helt flade og meget lette sprinteretaper, der afvikles på rundstrækninger, og det er præcis en sådan etape, der indleder den anden udgave af landets største løb. Faktisk er der tale om en total kopi af sidste års åbningsetape, der endte i en massespurt vundet af Fernando Gaviria. To omgange på en flad rundstrækning med en ganske lille bakke og kun godt 100 km kørsel skulle give rytterne mulighed for at få trådt rejsen ud af benene og komme sig over deres jetlag, mens sprinterne drømmer om at sikre sig den første førertrøje.

 

I alt er der bare 107,4 km på programmet på 1. etape, der har fået navnet Beihai Stage Race og finder sted i byen Beihai, en havneby tæt på grænsen til Vietnam med et indbyggertal på beskedne 1,5 mio. Løbet består af to omgange på en 53,7 km lang rundstrækning på den lille odde, hvorpå byen er placeret. Fra start kører man gennem fladt terræn mod nordøst og nord tæt langs kysten, indtil man drejer mod vest. Her når man kystvejen, hvor der på begge omgang venter en indlagt spurt efter hhv. 23,9 og 77,9 km.

 

Herfra forsætter man mod sydvest helt ud mod oddens spids, hvor dagens eneste lille stigning venter. Guantou Hill stiger med 4,8% over 1300 m, har top efter 40,2 km og giver bjergpoint ved begge passager. Herefter følger man kysten tilbage mod sydøst og ned til målet helt nede på Kinas sydspids. De sidste 3 km er helt flade og byder på sving med 3000 og 1800 m igen. Der er en indlagt spurt ved første passage af målstregen.

 

Etapen byder på i alt 332 højdemeter.

 

Etapen er som sagt en kopi af sidste års åbningsetape, der i en spurt blev vundet af Fernando Gaviria foran Dylan Groenewegen og Pascal Ackermann.

 

 

Vejret

Guangxi-provinsen kan faktisk være ret kold på denne tid af året, men løbet indledes i fornuftige temperaturer. Et tæt skydække vil holde på varme, så temperaturen når op på 17 grader, og heldigvis burde det holde tørt. Der vil være en jævn vind fra nord,, hvilket giver modvind på første del af rundstrækningen, sidemedvind på anden del og sidevind på det sidste stykker fra stigningen og frem til mål.

 

Favoritterne

Ser man på den officielle profil, skulle man tro, at rytterne befandt sig midt i Himalaya og ikke i en kystby i det sydlige Kina. Man skal imidlertid ikke lade sig snyde af arrangørernes sans for dramatisk grafik, for løbets åbningsetape fårs ikke meget lettere. Som sagt er kinesiske løb kendt for deres meget korte og flade sprinteretaper - der er en grund til, at tunge og lynhurtige Jakub Mareczko gang på gang vinder et hav af sejre i landet - og selvom ruten til landets eneste WorldTour-løb trods alt er vanskeligere end i de fleste andre løb, falder åbningsetapen ganske godt i tråd med landets tradition.

 

Selv for ryttere ramt af jetlag burde 107 km nok kunne overskues, ikke mindst fordi terrænet er næsten helt fladt og kun byder på en enkelt lille bakke, der dog sidste år slet ikke kunne gøre en forskel, selvom den kommer relativt tæt på mål. På papiret kunne vinden, der faktisk ikke er helt væsentlig på det lange kyststykke sidste på etapen, egentlig kunne spille en rolle, men da den kommer inde fra landet, og feltet befinder sig i en millionby med store huse, vil det næppe ske.

 

Derfor ligner det en meget let og helt stilfærdig sprinteretape, hvor de mange topsprintere, der naturligt nok er blevet fristet af det flade kinesiske terræn, kan se frem til en stor chance for at tage både etapesejr og førertrøje. Det ved alle naturligvis, og derfor virker det heller ikke sandsynligt, at der vil være meget kamp om at komme i et selvmordsudbrud. Udbruddet vil derfor formentlig blive etableret stor set fra km 0, og da der ikke er wildcardhold i løbet, kan man end ikke udelukke, at det vil være så lille, at der faktisk vil være bonussekunder at gå efter for klassementsrytterne i de indlagte spurter.

 

Det kan skabe lidt spænding undervejs, men derudover venter vi, at LottoNL, Bora, FDJ og Quick-Step sammen vil sikre, at udbruddet holdes i kort snor på den korte etape, og at det hele samles til en massespurt. Bakken spillede sidste år ingen rolle, og vi venter os endnu en fuld massespurt med et helt felt af friske ryttere. Da finalen samtidig er teknisk helt ukompliceret med en 1800 m lang og flad opløbsstrækning, ligner det en let sag for de helt rene sprintere, der med deres høje topfart kan sætte sig igennem, også selvom deres tog måske ikke er det stærkeste.

 

Det får os til at pege på Dylan Groenewegen som vores favorit. Hollænderen har igennem 2018 for alvor etableret sig som verdens hurtigste sprinter, en status, han særligt cementerede i Touren, hvor han var i særklasse. Efteråret har været knap så godt for hollænderen, der i sær skuffede i BinckBank Tour, men siden da dog har taget to spurtsejre i Veenendal og Kampioenschap van Vlaaderen. Det var dog særligt i det hårde løb i Binche, hvor han med sit lead-out i det decimerede felt satte Danny Van Poppel op til det vindende angreb, at han viste, at det ikke er formen, den er gal med. Han synes således at komme til Kina med gode ben, som han også gjorde det sidste år, hvor han vandt en etape, men var overmatchet af Gaviria i de fire øvrige spurter.

 

Groenewegen er utvivlsomt feltets hurtigste, og derfor er en let, kort etape nærmest perfekt for ham. Manglen på tekniske udfordringer taler også til hans fordel, og denne gang kan han endda regne med støtte fra et stærkt tog med navne som Gijs Van Hoecke, Pascal Eenkhoorn og de to faste følgesvende, Amund Grøndahl Jansen og Timo Roosen. I virkeligheden er det måske kun Bora, der på papiret står bedre, og for en gangs skyld har Groenewegen et af de bedste hold. Samtidig er det en finale, hvor topfart betyder det meste, og det betyder, at Groenewegen har alle kort på hånden. Derfor er han vores favorit.

 

Den eneste, der måske kan true ham på ren topfart, er Max Walscheid. Den store tyske sprinter viste blandt andet i dette løb sidste år, at han som ren sprinter er fabelagtig. Det bekræftede han også med sin vanvidsspurt på sidste etape i Californien, men desværre har der været ret langt mellem snapsene for den Walscheid, der kun er god på de helt lette sprinteretaper. Noget tyder imidlertid på, at han har forbedret sig kraftigt af at komme igennem en Vuelta, der ellers endte som en lang lidelseshistorie, for i Münster tog han en stor skalp, da han efter et hårdt sidevindsløb slog stjerner som Greipel, Ackermann og Bennett. Her viste han, at hans topfart hører til blandt de højeste i verden, og derfor kan han blive livsfarlig i et let spirnterløb som dette. Han så meget stærk ud i søndagens Hammer Series og synes ganske enkelt at være u storform. Hans problem er igen toget, men han har dog i Søren Kragh en ganske stærk rytter til at holde sig fremme. Finalen er heldigvis så ukompliceret, at han burde kunne starte i en nogenlunde position. Lykkes det, skal de andre slå tidligt op for at slå ham.

 

Det har været en fabelagtig sæson for Pascal Ackermann, der siden den første professionelle i Tour de Romandie i slutningen af april har været næsten umulig at slå. Det er blevet til sejre i etapeløb som Dauphiné og Tour de Pologne og i klassikere som RideLondon Classic, Brussels Cycling Classic og GP de Fourmies, og han har vist, at han både, hvad fart og positionering angår, hører til i den absolutte elite. Desværre synes styrtet i Tour de l’Eurometropole at have kostet lidt på formen, for han skuffede strot i spurten i Münster, hvor han slet ikke havde fordums kick. Han virkede heller ikke specielt overbevisende i Hammer Series, og han synes tydeligvis at være på vej ned efter lang tid i topform. Denne etape er imidlertid så let, at Ackermann nok burde kunne gøre sig gældende. Det skyldes først og fremmest, at han i Rudiger Selig har feltets bedste lead-out man, og i det hele taget har Bora umiddelbart det stærkeste tog. Logikken siger, at Ackermann vil blive afleveret perfekt, og så er det op til ham selv at vise, at han stadig har de samme ben som tidligere i år.

 

En anden ung sprinter, der har haft en kometagtig sæson, er Fabio Jakobsen. Især sejrene i Scheldeprijs og på 1. etape af BinckBank Tour viser, at han kan slå de fleste. Sidstnævnte løb viste imidlertid også, at han måske ikke helt har den samme topfart som de allerbedste, og at det kræver et godt lead-out at slå de store stjerner. Som altid har Quick-Step et fornuftigt tog, men denne gang mangler man deciderede specialister i lead-outs, og derfor vil det i hæjere grad være op til Jakobsen selv, end det har været i tidligere løb. Heldigvis viste han i Paris-Tours, at han fortsat er i god form, og derfor kan man bestemt ikke udelukke, at han kan fortsætte sin drømmesæson med at tage endnu en sejr.

 

På papiret er Arnaud Demare en af løbets helt store navne, men vi er lidt bange for, at han ikke længere har den helt store motivation. Egentlig kører han ofte stærkt i oktober, hvor Paris-Tours mange gange har været et stort mål, og også i år gjorde han det ganske flot i den hårde franske klassiker. Til gengæld ligner deltagelsen i Tour of Guangxi en sen ændring af planerne, og det vil ligne ham dårligt at være supermotiveret. Det skulle undre, om han har samme form som i Tours, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde. Sidste efterår sejrede han trods dårlig form i Brussels Cycling Classic, og Demare har ofte vist, at han nu om dage er blandt de allerhurtigste. Desværre mangler han i Jacopo Guarnieri den vigtigste mand i sit supertog, og selvom han stadig med Mickael Delage og Ramon Sinkeldam har et af de bedre hold, kam han ikke længere regne med at blive afleveret helt i front. Derfor skal han i højere grad vinde på egen styrke.

 

En spændende dark horse er Dan McLay. Den store brite viste i tiden på Fortuneo af og til, at han som helt ren sprinter har en imponerende topfart. Desværre har det knebet i den første sæson hos EF, men hans suveræne spurt på 3. etape i Tour de Pologne, hvor han egentlig skulle agere lead-out, vidner om, at han stadig har en imponerende topfart. Derfor burde en helt let etape være det rene guf for McLay, hvis største svaghed altid har været positionskampen. Den vil slet ikke volde de samme problemer i en finale som denne, og han har endda i Sep Vanmarcke en brølstærk lead-out man. Kan han starte sin spurt i en god position, har han chancen for at levere en overraskelse, selvom det også meget vel kan ende med det rene ingenting.

 

Matteo Trentin kommer til løbet efter et efterår, der slet ikke har levet op til sidste sæson. Mod slutningen af Vueltaen fandt han imidlertid endelig sine bedste ben, og dem tog han med sig til Italien, hvor han kørte fantastisk i finalen af GP Beghelli. Han var også blandt de bedste i Hammer Series i søndag, og ingen kan være i tvivl om, at han i øjeblikket er i superform. Desværre viste Vueltaen også, at han på lette etaper som disse slet ikke har farten til at true de bedste. Derfor kan han ikke vinde, men med Luka Mezgec og Roger Kluge har imidlertid et tog, der kan gøre Bora rangen stridig. Netop det gode tog gav ham nogle fine resultater på de helt flade etaper i Polen, og det kan de gøre igen, nu hvor han endda er i fremragende form.

 

Når vi taler om form, er det også nærliggende at pege på Jasper Stuyven, der virkelig har været fremragende i dette efterår, hvor han har været skræmmende stærk i snart sagt alle sine løb. Desværre skulle han ikke køre de sidste løb i Europa, og derfor har han nu ikke været i aktion i andre løb end Münsterland Giro, hvor han kørte for Degenkolb, i den sidste måneds tid. Om han stadig er i topform, er derfor temmelig usikkert. Uanset hvad er et let sprinterløb som dette da heller ikke hans kop te, for han har ganske enkelt ikke farten til at vinde en boulevardspurt som denne. Faktisk kan det ikke udelukkes, at han vælger at give Alex Frame en sjælden chance. Kører han selv spurten, kan han med sin gode form og et godt lead-out fra Frame nok levere et godt resultat, men sejren bliver det næppe til.

 

Riccardo Minali må slikke sig om munden ved udsigten til en helt ren sprinteretape som denne. Det er præcis etaper som disse, han virkelig elsker, og hvor han i 2017 lignede en mand, der kunne blive en af de helt store. Desværre har vi i år måttet indse, at han nok ikke er helt så hurtig alligevel, og selvom han i GP Beghelli og Gran Piemonte faktisk har vist storform ved at sidde med i nogle ret opslidende løb, er han kommet til kort på topfarten, som han også gjorde det i Danmark Rundt. Derfor tvivler vi da også på, at han kan vinde i så stærkt et felt, især fordi hans positionering altid lader meget tilbage at ønske. Omvendt er finalen ukompliceret og etapen så let, at det måske er hans chance for at komme tilbage på sport.

 

Endelig vil vi pege på Jurgen Roelandts, der drømmer om at sige farvel til BMC med maner. Belgieren var i fremragende for i Tyskland og England, men blev siden sat tilbage af sygdom, der kostede ham et par løb i Europa. Derfor er han da også selv temmelig usikker på sin egen form forud for dette løb, og en let sprinteretape som denne er da heller ikke god for en mand, der har brug for et hårdt og opslidende løb. Hans styrke har altid været hans positionering, og det er da også den, der igen skal sikre ham et topresultat, også selvom den i en finale som denne ikke er så meget bevendt, som han kunne ønske sig.

 

Løbets øvrige sprintere Carlos Barbero, Clement Venturini, Tosh van der Sande, Enzo Wouters, Yukiya Arashiro, Giovanni Visconti, Reinardt van Rensburg, Baptiste Planckaert, Jonathan Dibben, Owain Doull, Leonardo Basso og Ben Swift, der alle kan tænkes måske at blande sig i spurten, burde alle være uden chance for at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Max Walscheid, Pascal Ackermann

Outsidere: Fabio Jakobsen, Arnaud Demare, Dan McLay

Jokers: Matteo Trentin, Jasper Stuyven, Riccardo Minali, Jurgen Roelandts

 

Wouters, van der Sande, Venturini, Minali, Arashiro, Visconti, Roelandts, Ackermann, Demare, Trewntin,  Barbero, Jakobsen, van Rensburg, McLay, Planckaert, Groenewegen, Dibben Doul, Basso, Walsdcheid, Stuyven, Frame, Swift,

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejr på samme etape i 2017.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

UAE Tour(2.UWT) 24/02-02/03

Tour du Rwanda(2.1) 24/02-03/03

UAE Tour(2.UWT) 24/02-02/03

Tour du Rwanda(2.1) 24/02-03/03

Omloop Het Nieuwsblad(1.UWT) 02/03

Classic de l'Ardèche Rh...(1.1) 02/03

Kuurne-Bruxelles-Kuurne(1.HC ) 03/03

Royal Bernard Drome Classic(1.1) 03/03

Le Samyn(1.1) 05/03

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

CCC Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Deceuninck - Quick-Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jumbo-Visma

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger