Optakt: 1. etape af Tour of Norway

Ruten

Både Tour of Norway og Tour des Fjords har haft tradition for at starte med en relativt flad etape, og det vil også være tilfældet for den første udgave af det nye, fusionerede løb. Således bydes der på en relativt let åbningsetape, der ganske vist ikke er helt flad, men hvor terrænet er så overkommeligt, at sprinterne ventes at komme til fadet - hvis altså ikke det lunefulde norske forårsvejr spiller feltet et puds.

I alt skal der tilbagelægges 168,2 km, der fører feltet fra Stavanger til Egersund. Begge byer ligger langs den norske vestkyst, men en stor del af etapen foregår i den mere kuperede indre del af landet. Fra start kører man dog igennem helt fladt terræn mod syd ned langs kysten, inden man kort inden byen Bryne drejer mod øst for at køre frem til den første spurt, der er placeret efter 30,5 km. Kort efter skal man over kategori 3-stigningen Kverneland (1,3 km, 5,7%, max. 8,7%), der har top efter 38,6 km, og den leder op til et fladt plateau, der følges mod øst og nordøst, inden man atter via en nedkørsel kører ned til kysten. Her drejer man mod sydøst for igen at køre ind i landet og frem til kategori 3-stigningen Gloppedalsura (1 km, 6%, max. 8%), hvis top rundes efter 83,0 km.

Efter stigningen venter et længere generelt faldende stykke, der fører mod sydvest ned til dagens anden spurt, der kommer efter 105,4 km. Derefter fortsætter man mod sydvest op over en lille bakke, inden det går mod syd ned mod rundstrækningen, der rammes efter 118,8 km. Efter 135,6 km krydser man stregen for første gang, og etapen afsluttes nu med en omgang på den 32,6 km lange runde, der er placeret nord for Egersund. Den stiger ganske let, mens man kører mod nord i den første del, men efter en lille nedkørsel er det stort set fladt på turen tilbage mod syd. Med 3 km rammer man en lille 500 m lang bakke, men derefter er det hovedsageligt helt fladt i en finale, hvor der er to sving med 2500 m igen og yderligere to med hhv. 1900 og 1700 m igen, hvorefter vejen kun bugter sig ganske let ind på den 1000 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Etapen byder på i alt 1697 højdemeter.

Egersund var sidste år mål for kongeetapen i Tour des Fjords, hvor Bjorg Lambrecht spurtede sig til sejr. Dengang var der dog tale om en helt anden og langt hårdere finale.

Vejret

Norge er frygtet for sit lunefulde vejr, og det kan meget vel blive en faktor allerede på 1. etape. Tirsdag ventes ganske vist at blive næsten skyfri med en beskeden temperatur på bare 11 grader, men vinden vil blive en udfordring. Således vil der blæse en nordvestlig vind med en styrke på 30-35 km/t. Det giver sidemedvind på først del af etapen, inden man i bunden af dagens anden stigning drejer ind i et stykke med ren sidevind. På rundstrækningen vil der først være sidemodvind og siden sidemedvind på turen tilbage til Egersund. Det varer ved, indtil man får sidemodvind på den sidste kilometer.

Favoritterne

Egentlig burde der ikke være meget hokuspokus over 1. etape. Ligesom i de fleste tidligere udgaver er der tale om en let sag for sprinterne, og da det samtidig måske er den eneste chance for de rigtige sprintere, burde det ligge på den flade, at det skal ende i en massespurt. Det er da også helt givet, at særligt UAE, Ineos og Deceuninck-Quick Step med mulig hjælp fra Jumbo vil arbejde stenhårdt for, at de hurtige folk skal til fadet.

Etapen kompliceres imidlertid af den kraftige vind, der synes at være stærk nok til at splitte feltet. Historien viser, at det sjældent sker i de norske løb, men det er sket i tidligere udgaver. Med de givne vejrforhold synes både retning og styrke at være den helt rigtige til at skabe et hårdt og selektivt cykelløb, og det vil med den generelle sidemedvind på store dele af etapen utvivlsomt blive en lynhurtig og stressende dag på kontoret.

Den kraftige vind betyder også, at det tidlige udbrud på forhånd er dødsdømt, og spørgsmålet er, om sprinterholdene overhovedet kommer til at føre meget i det, der vil være en benhård positionskamp. I stedet vil det sandsynligvis blive et udskilningsløb bagfra. Hvor megen selektion vi vil få, er usikkert, men det er næppe et fuldt felt, der når målet i Egersund. I sidste ende vil det næsten med sikkerhed ende i en spurt, men kun efter et hårdt og slidsomt løb, hvor mange kan være faldet fra undervejs.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Det får os til at pege på Alexander Kristoff som vores favorit. Den lokale helt er i sine tre hidtidige optrædender aldrig kommet hjem med færre end to etapesejre, og årets rute er perfekt til, at han kan fortsætte succesen. Ganske vist er denne etape egentlig lidt for let til at passe ham ideelt, men med udsigt til sidevind mangedobles hans chancer. Det vil nemlig slide på de på papiret hurtigere folk, og Kristoff er som bekendt næsten umulig at slå efter et hårdt løb, hvilket han i år har vist med sine spurter i blandt andet Milano-Sanremo, Flandern Rundt og ikke mindst Gent-Wevelgem. Måske er der ryttere med en højere topfart, men med så kraftig vind står Kristoff stærkt. Han er en mester i positionskampen og elsker lange modvindsspurter som denne, ligesom han i Roberto Ferrari har en af løbets bedste lead-out men. Det får os til at tro på, at Kristoff vender tilbage efter tre års fravær på bedst mulig vis ved at vinde 1. etape.

Stortalentet Cees Bol har blot været kaptajn to gange i år. Begge gange kom han først over stregen, da han først besejrede Pascal Ackermann i Nokere Koerse og senest tog en helt suveræn sejr på sidste etape i Californien. Han kommer til Norge med masser af selvtillid, og han viste i Gent-Wevelgem, at han er fabelagtig i sidevinden. I en klassisk spurt mangler han måske topfarten, men efter et hårdt løb er han farlig, især med den fart, han viste i USA. Hans tog med Joris Nieuwenhuis og Asbjørn Kragh er ikke det stærkeste, men i en ukompliceret finale bør Bol efter et svært løb alligevel kunne vinde.

Efter en svær 2018-sæson er Kristoffer Halvorsen endelig ved at indfri sit potentiale. I år er han således blevet nr. 2 bag Pascal Ackermann i Bredene Koksijde Classic, ligesom han har været i top 10 i ikke færre end 9 WorldTour-spurter. Seneste viste han god form i Californien, hvor han formentlig kunne have vundet 1. etape, hvis han havde kunnet holde fast i sit tog, og der er derfor ikke længere tvivl om, at han har farten til igen at blande sig på dette niveau. Sidevinden er måske ikke optimal for den ikke specielt holdbare Halvorsen, men kommer han med hjem, bør han være en af de hurtigste. Toget med Ben Swift og Chris Lawless er godt, og i en ukompliceret finale skal han ikke slås for meget med sine positioneringsproblemer. Det vil være perfekt for Halvorsen at tage sin første europæiske sejr for sit hold på hjemmebanen i morgen.

Jumbo stiller med Danny Van Poppel, der på papiret er en af de hurtigste. Han viste skidt form i Californien, men da hollænderen er kendt for at være meget svingende, kan han sagtens være langt bedre i dette løb. Som klassikerspecialist med stor holdbarhed vil han elske sidevinden, og han er normalt også god i positionskampen. Desværre er Jumbo-toget svagt, men heldigvis er finalen ikke kompliceret. Van Poppel burde i hvert fald have farten til at vinde i dette felt.

Den rytter, der må være mest ærgerlig over sidevinden, er vel Alvaro Hodeg. Colombianeren kører ganske vist hos sidevindskongerne fra Deceuninck, men som en meget lidt holdbar type kan han få problemer. Heldigvis har han et godt hold med særligt Yves Lampaert til at beskytte sig, og kommer han relativt frisk med hjem, vil han altid være en af de absolut hurtigste. Hans tog er her ikke det bedste, men i Davide Martinelli og Lampaert har han stærke folk til at køre sig frem i en ukompliceret finale. Hodeg har vist, at han kan slå de hurtigste, og det kan han naturligvis også her.

Det har været et sløjt år for Edvald Boasson Hagen, der heller ikke så godt ud i Hammer Series. I Tour of Norwat er han dog altid med fremme. Desværre har han ikke længere farten til at vinde klassiske massespurter, men på en dag, hvor sidevind vil trætte folk, vil han have en chance. Let bliver det bestemt ikke, men ender vi med et stærkt reduceret felt, kan han med god støtte fra Rasmus Tiller og Michael Valgren måske alligevel tage endnu en sejr.

En spændende outsider er Bram Welten. Den unge hollænder har altid været lynhurtig, men positioneringen har voldt ham kvaler. Det er dog blevet meget bedre efter en forår, hvor han blandt andet blev nr. 2 i Route Adelie de Vitré og nr. 4 i Cholet. Han har i GP Denain vist en vist holdbarhed i selektive fladbaneløb, og sidevinden er således ikke nødvendigvis en ulempe. Den ukomplicerede finale gør de lettere at positionere sig, og lykkes det, har han farten til at være med fremme, især fordi toget med Maxime Daniel og Connor Swift ikke er ringe.

Delkos Eduard Grosu viste fremragende form i april, hvor han kørte gode spurter i Tyrkiet og Sarthe. Han skuffede fælt i Dunkerque og synes ikke længere at have samme ben. På papiret bør han dog være blandt feltets hurtigste, og han viste også overraskende god holdbarhed for et par uger siden. Han er tillige god i positionskampen, så har han fundet benene igen, bør han være med fremme.

Roompot har Boy Van Poppel, der efter mange år som lead-out man endelig har fået sin chance. Det har knebet en anelse, men med to fornemme spurter i Yorkshire, hvor han var meget tæt på at vinde en etape, har han vist sig konkurrencedygtig. Topfarten mangler, men positioneringsevnen er god, og han er samtidig en af de holdbare folk i sidevinden.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Caja Rural kommer med den hurtige Matteo Malucelli, der senest var meget tæt på at vinde sidste etape i Aragonien. Han er et oplagt offer i sidevinden, men skulle han sidde med hjem, har han fart og positioneringsevne til at true de bedste. Nelson Soto er mere holdbar, men knap så hurtig, mens holdets tredje sprinter, Alan Banaszek, har været katastrofalt kørende hele året.

Mitchelton kommer med Luka Mezgec, der bør være en af de mere holdbare sprintere. Desværre er han ikke specielt hurtig i en boulevardspurt, og selvom toget med Robert Stannard og Alexander Edmondson er godt, bliver det nok trods alt svært at vinde etapen, med mindre det har været meget hårdt.

Endelig vil vi pege på Sondre Holst Enger. Det norske stortalent er røget ned i et dybt hul, men har momentvist givet håb om en genrejsning. Formen var i hvert fald ikke helt ringe i Asturien i begyndelsen af denne måned, men desværre udgik han tidligt i Californien. Han er slet ikke så god som i gamle dage, men sidste år kørte han alligevel i top 5 på fire af de fem etaper. Årets løb er stærkere besat, og han er et oplagt offer i sidevinden, men kommer han med hjem, bør han være med fremme. Alternativet er den mere holdbare Tom Van Asbroeck, der viste god form i Dunkerque.

Andre kandidater til spurten er Moreno Hofland, Alex Frame, Mads Pedersen, Lawrence Naesen, Yevgeniy Gidich, Milan Menten, Sasha Weemaes, Alexander Kamp, Herman Dahl og Trond Trondsen, men det er usandsynligt, at de kan vinde etapen.

Feltet.dks vinderbud: Alexander Kristoff

Øvrige vinderkandidater: Cees Bol, Kristoffer Halvorsen

Outsidere: Danny Van Poppel, Alvaro Hodeg, Edvald Boasson Hagen, Bram Welten

Jokers: Eduard Grosu, Boy Van Poppel, Matteo Malucelli, Luka Mezgec, Sondre Holst Enger, Nelson Soto