Optakt: 1. etape af Tour of Oman

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Det har været en hovedregel, at sprinterne har haft mulighed for at spurte om sejren på førstedagen, og det var kun i 2016, at man afveg fra den model. Også i år, hvor løbet ellers er usædvanligt sprinterfjendtligt, forventes det, at de hurtige folk skal slås om sejren, men selvom åbningsetapen denne gang er den eneste sprinteretape, er det ikke helt så enkelt. Man vender nemlig tilbage til den stigende finale ud for Oman Convention and Exhibition Center, hvor Sonny Colbrelli i 2019 gjorde brug af sine puncheurevner til at sikre sig sejren, og hvor Fernando Gaviria sejrede i 2022, og dermed er der lagt op til, at de lidt mere holdbare sprintere måske vil have en lille fordel på løbets eneste dag for de hurtigste folk.

Med en distance på bare 147,4 km er der tale om en kort indledning, som fører feltet fra Al Rustaq Fort til målet ved Oman Convention and Exhibition Center i hovedstaden Muscat. Startområdet ligger midt inde i ørkenen, hvorfra man ad let stigende ørkenveje kører mod sydøst til byen Al Awabi. Her sætter man kursen mod kysten, når man kører mod nordøst ad en lang, let faldende vej, inden man kortvarigt kører mod nord frem til dagens første spurt, som kommer efter 60,1 km. Herfra fortsætter man mod nordøst igennem det let faldende terræn.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Kort inden man når vandet, vender man rundt for at køre tilbage mod sydøst og ind mod ørkenen, hvilket betyder, at man skal over stigningen Fanja (1,1 km, 9,1%), som stiger med 5,4% over de første 500 m og derefter hele 11,8% frem mod toppen, som rundes efter 92,0 km. En nedkørsel leder videre mod sydøst ned til byen Fanja, hvor dagens sidste spurt er placeret efter 101,0 km. Herfra går det ad en let stigende vej mod øst og derefter en faldende vej direkte ud mod kysten, når man kører mod nord, indtil man drejer mod øst for igennem fladt terræn at køre ind mod centrum af Muscat.

Her afviger man lidt fra sidste års rute, når man drejer mod syd for at køre ad en lang og lige vej, der går op ad en bakke (1,0 km, 5,3%) og ud til en rundkørsel, hvor man på toppen med 10 km igen vender rundt for at køre mod nord tilbage ad samme vej. Kort efter rammer man igen sidste års rute, og nu går det mod øst ad en lang og lige vej, der domineres af mange rundkørsler, den sidste med 5,1 km igen. Til slut drejer man med 870 m igen til højre ind på en 8 m bred vej, hvorefter det begynder at stige, i alt med 2,8% i gennemsnit over den sidste kilometer, idet det dog fordeles med 5-6% over de første 500 m, hvorefter de sidste 500 m er flade.

Etapen byder på i alt 807 højdemeter.

I forhold til sidste år er eneste ændring den lille afstikker frem og tilbage op ad bakken inde i Muscat til sidst.

Finalen blev som sagt senest benyttet i 2022, hvor Fernando Gaviria sejrede foran Mark Cavendish og Kaden Groves, og den gjorde debut i 2019, hvor Sonny Colbrelli spurtede sig til sejr foran Greg Van Avermaet og Clement Venturini.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret                                                                                                             

Efter de meget blæsende betingelser til fredagens Muscat Classic lægger vinden sig til lørdagens åbning på etapeløbet. Her venter en skyfri dag med temperaturer i Muscat på op til 24 grader, og det vil ikke være specielt blæsende, da der vil være en let til jævn og generelt aftagende vind (fra styrker på 18 km/t til 13 km/t) fra nordnordvest. Det giver direkte sidevind det meste af vejen frem til kort før stigningen, hvor man får sidemedvind. Kort efter sidste spurt får man sidemodvind og slutteligt sidemedvind ind gennem Muscat, medvind op ad bakken, modvind på nedkørslen, igen sidemedvind og slutteligt medvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Man forstår, hvis sprinterne fik kaffen galt i halsen, da de kastede et blik på årets rute. Nok har Tour of Oman aldrig været det sprinterparadis, vi kender fra de øvrige mellemøstlige løb, men det er ganske uhørt, at de blot får én chance. På den baggrund er det faktisk ganske overraskende at se, hvor mange hold der faktisk er mødt op med en sprinter. De går i hvert fald nogle hårde dage i møde den kommende tid.

Frustrationen vil kun blive endnu større, hvis de så også kikser, når de endelig får chancen. Derfor kan betydningen af åbningsetapen næppe overvurderes. For en ganske stor del af feltet er den hele formålet med deres deltagelse, og derfor skal det pinedød også gå godt og gerne kaste en sejr af sig.

Årets åbningsetape er på én gang klassisk og alligevel lidt nytænkende. Det er kutyme, at sprinterne altid får det første ord, og med den ekstra vigtighed af, at det skal ende i en spurt, synes det helt givet, at det vil blive tilfældet. I dagens Muscat Classic så vi, at en enlig japaner, Manabu Ishibashi, fik lov at udgøre et soloudbrud, der fik et gigantisk forspring, og på denne etape regner jeg også med, at udbruddet kører med det samme. Herefter vil sprinterholdene ingen chance tage, og jeg vil forvente, at Astana og Soudal kontrollerer benhårdt, måske med hjælp fra UAE.

Hvad så med vinden? I Oman er sidevindskørsel en sjældenhed, og jeg kan kun huske én etape igennem de efterhånden mange år, hvor vi har set varig splittelse. I morgen vil vindretningen faktisk være nærmest perfekt på det meste af etapens første halvdel, men styrken er ikke skræmmende. Grundet den helt ideelle retning bør det blive ret nervøst, og jeg kunne også godt se et sidevindsangreb for mig. Vindstyrken og Oman-historikken taget i betragtning vil det dog undre mig, hvis det fører til noget, også fordi der efterfølgende vil være et modvindsstykke, der fører ud mod kysten, og fordi vinden generelt er aftagende og senere er så svag, at den i hvert fald ikke er farlig.

Det bør altså blive en spurt, og det er nu i en finale, vi kender fra to tidligere besøg. I denne ekstremt sprinterfjendtlige udgave har arrangørerne alligevel ikke kunnet dy sig for at gøre det hele lidt ekstra svært. Den lille bakke i finalen er ny, og selvom 1 km med 5,3% næppe kan sætte en sprinter af - slet ikke hvis han sørger for at ramme stigningen fremme i feltet - kan den bruges til at gøre det hårdt. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt vi vil se et hold lægge et pres, men det virker ikke helt umuligt, at hold som Cofidis, Ag2r og måske endda Movistar kunne finde på det.

Læs også

Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads

Det kan trætte feltet, men der bør ikke være tvivl om, at det ender i en massespurt. Afslutningen gjorde som sagt debut i seneste udgave i 2019, hvor vi så, at det var en blanding af hårdføre sprintere og puncheurs, der kunne gøre sig gældende. Således sejrede Sonny Colbrelli foran Greg Van Avermaet og Clement Venturini, og det viser, hvilken ryttertype der ventes at komme i spil. Dengang var der dog en markant forskel. For tre fire siden blev afslutningen nemlig brugt på den etape med Bousher-al-Amerat-stigningen, som er en sand klassiker, men ikke er med i år, og selvom der på den etape var længere til mål efter stigningerne, end vi plejer at se, var det et halveret felt, der spurtede om sejren. Eksempelvis var folk som Nacer Bouhanni, Magnus Cort og André Greipel sat af, og når top 10 var domineret af meget holdbare folk skyldes det altså mere den første del af etapen end selve finalen.

Sidste år var etapen derimod næsten en kopi af årets etape, og her så vi, at det blev en duel mellem Fernando Gaviria og Mark Cavendish. Var briten ikke blevet generet af Maximiliano Richeze, havde han utvivlsomt vundet etapen, og det vidner om, at en tung sprinter sagtens kan vinde her. De første 500 af den sidste kilometer er dog ganske stejle, og det spiller helt sikkert en rolle. Det favoriserer i hvert fald de mere hårdføre typer, der har speciale lidt vanskeligere finaler. På flad vej slår Van Avermaet nemlig ikke Alexander Kristoff, som han gjorde i 2019.

Samtidig vil positionering næppe være altafgørende. Der er ganske vist et sving i bunden af bakken, men vejen er meget bred, og resten af finalen er ukompliceret. Opløbet er med disse procenter langt nok til, at det mest af alt vil være poweren og farten, der gør forskellen, også fordi det vil være en medvindsspurt, hvor man kan tillade sig at åbne tidligt, hvis man sidder lidt langt tilbage.

Jeg vælger at gå med Tim Merlier. Belgieren fik det som ventet for hårdt i dag, men han har meldt om gode ben efter sin crosssæson. Denne stigende spurt passer glimrende til en mand, der blandt andet sidste år knuste al modstand på Nokereberg i Nokere Koerse, og han er tillige specialist i disse lange powerspurter, som denne medvindsspurt lægger op til. Til gengæld er der også lidt bekymring efter et 2022, hvor han i anden halvdel af sæsonen slet ikke syntes at have den vanlige fart, og han har derfor lidt at bevise. Han fik dog en fin skalp i sit allersidste løb ved at slå Mark Cavendish i Memorial Rik Van Steenbergen og dermed bevise, at han er hurtigste mand i dette felt. Det gælder særligt i en finale som denne, og da hans tog med Jordi Warlop, som i dag fandt nogle evner, han aldrig har været i nærheden af og derfor synes i fabelagtig form, samt feltets bedste lead-out man, Bert Van Lerberghe, ligner det stærkeste i feltet, bør han blive svær at slå. Derfor tror jeg, at han får den perfekte start for sit nye hold med en første sejr.

Hans værste rival må vel være Mark Cavendish, men ligesom Merlier har han noget at bevise. Gennem hele 2022 manglede han den helt samme fart, han havde i 2021, og det er svært at tro, at den vender tilbage. Problemet er derudover, at han efter Giroen nærmest var helt usynlig og blandt andet floppede fælt i Polen. I hans alder skal man altid bevise sig selv, men skiftet til Astana har helt sikkert givet ham masser af motivation. Finalen er måske ikke ideel, men han viste sidste år, at han sagtens kan vinde her, og på papiret må han stadig regnes som tredjehurtigste mand. Hans tog er ikke skræmmende, men han har i Martin Laas en yderst kapabel lead-out man, og finalen her er heldigvis så enkel, at der er plads til at lade farten tale. Jeg føler mig ikke overbevist om, at han er næsthurtigst, men er der en mand, der måske har farten til at slå Merlier, må det stadig være ham.

Det er dog heller ikke en ringe spurt for Pascal Ackermann. Den store tysker fandt helt nye evner i den slags finaler i Vueltaen, særligt med 3. pladsen bag Mads Pedersen og Bryan Coquard på 13. etape. Han bekræftede sine evner med en ganske god sidste i Saudi Tour, hvor finalen vel var en tand hårdere end denne. Dengang var han også får lige kommet sig over sin sygdom, og mon ikke han har det endnu bedre nu? Hans fart kan på papiret ikke måle sig med de to favoritters, men i denne finale vil jeg tro, at han har en bedre chance. Hans tog er lidt tyndt, men finalen er enkel, og han har i Ryan Gibbons en af de bedste lead-out men. I denne stigende finale tør jeg ikke udelukke, at han kan vinde.

Tør jeg rangere David Dekker her? Det er måske lidt optimistisk, for der synes fortsat ikke at være skyggen af lys for enden af tunnelen. Det burde dog lige være en spurt efter hans hoved, når man husker, at han fik sit gennembrud med sin podieplads i den stigende spurt i Le Samyn, inden han blev professionel. Han har til denne etape også ét helt afgørende våben, nemlig den uhyre formstærke Jenthe Biermans, der vil være den helt ideelle lead-out man. Dekker skal stadig bevise, at han har den fart, vi vil ikke har set siden UAE Tour i 2021, men talent kan vel ikke helt forsvinde via uheld. På papiret må han være en af de hurtigste i dette felt, og med så kapabel en lead-out man får han alletiders chance for at bevise, selvom jeg frygter, at hans ben eksploderer i denne halvhårde finale. I virkeligheden ville det være helt relevant at overveje at køre for Biermans i denne finale, for vi så i Valencia, hvor godt han spurtede op ad bakke, men holdet har sagt, at dette løb er Dekkers første chance som hovedsprinter, og det ændrer dagens sejr til belgieren næppe på. Men melder Dekker om dårlige ben, tror jeg, at Biermans kan komme ret langt i denne finale, selvom han næppe kan vinde.

Egentlig havde jeg bestemt mig for at rangere Axel Zingle som nr. 4. Denne spurt burde nemlig lige være efter hans hoved, når man husker på hans sejre i sidste års stigende spurter i Famenne Ardenne og Arctic Race, og selvom denne nok er lidt for let til at passe ham ideelt, burde det give ham en chance for at måle sig med sprinterne. Dagens katastrofale præstation skaber dog enorm usikkerhed, for jeg har ikke kunnet finde en forklaring på nedturen. Heldigvis viste han storform på Mallorca, og resten af etapen er heldigvis let, men det skaber noget tvivl. I forvejen lider han under et svagt tog, men han har Harrison Wood, Wesley Kreder og ikke mindst Alexis Renard, der var så fremragende for Bryan Coquard i Australien. Han vil skulle starte lidt tilbage, men sidder han fornuftigt, bør han være god i denne finale.

Jeg ville gerne have rangeret Max Kanter noget højere, men han har skuffet mig i år. Hans gode positioneringsevne synes forsvundet, og han har slet ikke haft den fart, han havde sidste år. Han viste ellers på 2. etape i Occitanie, at han er ret god i denne slags stigende spurter, hvor han burde have en bedre chance end på flad vej, men det bekræftede hans spurter på 3. og 5. etape i Saudi Tour bestemt ikke. Han lider også under et svagt tog, der kun tæller Mathias Norsgaard, og når det samtidig kniber lidt med hans positionering, synes han ikke at have farten til at vinde. Han er stadig meget stabil og skal nok ende langt fremme, men sejren synes ikke helt realistisk.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Efter det svære 2022 er Kristoffer Halvorsen startet relativt opløftende - i hvert fald så opløftende, at han nok skal kunne køre denne spurt. Den stigende afslutning er ikke ideel for ham, men han kan sagtens spurte på en bakke, som han viste med sit gennembrud i Nokere Koerse i 2016. Han har meget at bevise efter sidste år, men det er trods alt kun godt et år siden, at han vandt en etape i Slovakiet i et ganske stærkt felt. Hans store våben her er et tog, der med Lasse Norman, Louis Bendixen og Tord Gudmestad ligner et af de stærkeste, men de mangler desværre også noget rutine. Jeg tror ikke, at han i dag kan vinde i denne stigende spurt, men med et godt lead-out kommer han langt, selvom finalen er enkel.

Den halvhårde finale er nærmest perfekt for Andrea Vendrame, der her har en chance for at blande sig på en måde, han ikke har på flad vej. Han synes dog at have tabt en del fart de seneste år, og det blev vel bekræftet i dag i et felt, hvor han på papiret var hurtigste mand. Selvom det stiger, har jeg derfor svært ved at se ham vinde, men hans tog med Stan Dewulf, Lawrence Naesen, Oliver Naesen og Greg Van Avermaet, der som nævnt har været på podiet i denne spurt, er et af de allerstærkeste. I det lys anser jeg ham som en sandsynlig man på podiet, men sejren bliver svær at opnå. Holdet har også Lawrence Naesen, som de plejer at foretrække i flade spurter, men i denne finale bør de køre for Vendrame.

Det gør lidt ondt at rangere Matthew Walls så lavt. Vi så i 2021, at hans fart er en af de allerhøjeste i dette felt, men denne finale kan ikke være ideel for den tunge brite. Siden sit grimme styrt sidste sommer har han stadig intet vist, og han lider særligt under sin holdbarhed. Samtidig har han intet reelt tog på et hold af klatrere, og derfor skal han kæmpe på egen hånd. Det er svært at tro, at han vil sidde specielt godt, og når finalen samtidig er hård, er optimismen begrænset, selvom hans fart egentlig rækker meget langt i dette felt.

For Intermarché bliver det første chance for Arne Marit, men han har uendelig meget at bevise efter det katastrofale 2022, hvor han vel ikke kørte én eneste god spurt. Hans store sejr i Morbihan i 2021, hvor han slog Coquard og Elia Viviani kom dog i en spurt efter en sen bakke, og selvom det ikke steg viser det, at han godt kan køre halvhårde finaler. Jeg har meget svært ved at se ham vinde her, men hans tog med Franceco Busatto, Tom Paquot og Baptiste Planckaert ligner et af de bedste. Det kan i hvert fald sikre et resultat - og hvem tør egentlig tale imod endnu en Intermarché-sejr og -genfødsel i disse tider?

Lotto skal prøve med Rüdiger Selig, der faktisk stadig burde kunne komme ret langt i dette felt. Det skulle dog nok være i en flad spurt, for dette kan umuligt være den ideelle finale for den tonstunge tysker. Til gengæld har han stor erfaring i positionskampen, og han har i Michael Schwarzmann en af de bedre lead-out men i dette felt. Han bør sidde relativt fornuftigt, og dermed laver han sikkert et fint resultat, men vinde gør han næppe.

Danske Alexander Salby får sin første store chance mod verdenseliten for sit store hold, og sejren i Afrika har givet ham en perfekt start. Vi så i ZLM Tour, at hans fart fører meget langt også mod de allerbedste, men denne finale kan umuligt være ideel for den ret tunge dansker. Vi så også i ZLM Tour, at det kneb lidt med positioneringen, og hans tog synes nærmest ikkeeksisterende. Kombinationen af bakke og tog gør, at det ser svært ud, men vi ved også fra ZLM Tour, at man bestemt ikke skal undervurdere hans fart, hvis han sidder rigtigt.

Endelig vil Human Powered Health og Burgos spurte med hhv. Alan Banaszek og Miguel Angel Fernandez, men jeg tror ikke på dem i denne hårde finale. Banaszek hjælpes af et af de bedste tog, men han mangler både fart og holdbarhed til denne spurt. Vi ved, at Fernandez, der allerede har vundet i Afrika i år, er lynhurtig på flad vej, men også at han er tonstung, og med ringe støtte er det svært at se ham fremme i denne finale.

Hos Kern Pharma vil Roger Adria måske prøve, men selvom han choksejrede i den stigende spurt i Occitanie, er denne bakke formentlig for let, når hans støtte tillige er svag. Terengganu vil prøve med Youcef Reguigui eller Mohd Harrif Saleh, mens Ukyo vil forsøge med Raymond Kreder, men efter Saudi Tour er det svært at tro på dem.

Feltet.dks vinderbud: Tim Merlier

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Pascal Ackermann

Outsidere: David Dekker, Axel Zingle, Max Kanter, Kristoffer Halvorsen, Andrea Vendrame

Jokers: Matthew Walls, Arne Marit, Rüdiger Selig, Jenthe Biermans, Alexander Salby, Alan Banaszek, Miguel Angel Fernandez

Roger Adria, Raymond Kreder, Youcef Reguigui, Mohd Harrif Saleh, Tord Gudmestad, Ryan Gibbons, Jordi Warlop, Greg Van Avermaet, Lawrence Naesen, Martin Laas, August Jensen, Barnabas Peak, Baptiste Planckaert, Tom Paquot, Louis Bendixen, Michael Schwarzmann, Angel Fuentes

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejr fra 2022 og Sonny Colbrellis sejr fra 2019.

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE