Optakt: 1. etape af Tour of the Alps

Ruten

De to halvetaper på førstedagen i 2013 var en undtagelse, men derudover har det været en fast tradition siden 2008, at løbet altid er startet med en tidskørsel, ofte på en helt flad rute ved Gardasøen. Frem til 2010 var der tale om en enkeltstart, men efter det foretrak man et holdløb. I 2017 rykkede starten i kraft af det nye samarbejde med Tyrol-regionen imidlertid til Østrig, og det gav anledning til en ændring af formatet. Tidskørslen blev droppet, og i stedet gik man direkte til det, Tour of the Alps handler om: klatring. Således ventede den første af tre bjergafslutninger allerede på 1. etape, og den model fastholdt man sidste år. I 2019 lægges der til gengæld lidt blødere ud i et rundstrækningsløb omkring den østrigske by Kufstein, hvor der dog er et par vanskelige og stejle stigninger i finalen, der med det samme vil give en indikation på, hvem der kan vinde årets udgave af bjergløbet.

Som altid i Tour of the Alps er der tale om en kort etape, der afvikles over bare 144,0 km på to forskellige rundstrækninger omkring Kufstein nær den tysk-østrigske grænse. Den første af disse er 34,4 km lang, den letteste af de to og placeret i området sydvest for byen. Fra start går det igennem fladt terræn mod sydvest frem til Mariastein (3,6 km, 3,1%), der er en jævn stigning, som kun bliver stejl med 7% på de sidste 600 m, og som tæller som en kategori 3-stigning efter 45,8 km på anden omgang. Efter en nedkørsel kører man mod øst og nordøst op ad en ikke-kategoriseret, ujævn stigning, der leder frem til den indlagte spurt, som kommer efter 90,1 km på tredje omgang. Herfra går det i fladt terræn mod nordøst tilbage til Kufstein, hvor tredje omgang afsluttes efter 100,3 km.

Efter passagen af målstregen kører man mod vest op over en 3 km lang stigning, der stiger med 6,5% i snit, ud til den anden og sværere rundstrækning. Den er i alt 13,5 km lang og skal gennemkøres to gange. Den er hovedsageligt flad, men indeholder også den korte stejle kategori 2-stigning Hinterthiersee (2,0 km, 9,9%), der er stiger med 10-11% på de første 1500 m og derefter flader ud med 4,3% over de sidste 500 m. Der er bjergpoint på spil ved første passage, mens toppen rundes for sidste gang med bare 13,4 km igen. Herfra går det via en ukompliceret nedkørsel mod øst tilbage mod Kufstein, hvor der venter en ganske lille bakke, inden det igen går nedad i 3 km. Til sidst rammer man de sidste 1500 m, der hovedsageligt er flade. Man skal igennem en rundkørsel ved den røde flamme, hvorefter det stiger med 2%. Med 400 m igen følger et venstresving, inden man rammer den 7 m brede opløbsstrækning, der stiger ganske svagt.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Etapen byder på i alt 2360 højdemeter.

Kufstein var senest målby for et stort cykelløb i forbindelse med Deutschland Tour i 2007 og 2005, hvor hhv. Gerald Ciolek og Daniele Bennati spurtede sig til sejre.

Vejret                                                                                                          

Der er lagt op til en regnfuld uge, men så længe rytterne bare holder sig nord for Alperne, rammes de af det nordeuropæiske superforår. Derfor lægges der ud med en sommerdag, hvor der kun vil være enkelte skyer samt en temperatur på intet mindre end 25 grader. Der vil bare være en svag til let vind fra øst. Det giver sidemedvind på første del af den store rundstrækning og sidemodvind på anden del. På den idst rundstrækning er der medvind frem til bunden af bakken og derefter modvind det meste af vejen hjem. Inde i Kufstein får man sidevind, indtil man får sidemodvind efter rundkørslen ved den røde flamme.

Favoritterne

Tour of the Alps er måske nok kendt som et bjergløb, men i de senere år er arrangørerne gået væk fra ideen om store bjergfinaler. I stedet har de haft for vane at sammensætte meget åben og taktiske etaper, hvor der måske nok er svære stigninger, men herefter lette og ofte flade finaler. Det har givet anledning til nogle helt ukontrollerede cykelløb, hvor vinderen meget ofte har været en god klatrer, som har kunnet overleve stigningerne, og som derefter i et taktisk spil har kunnet snige sig væk til sidst. Faktisk endte alle fire af denne type etaper sidste år på denne måde, da Pello Bilbao, Ben O’Connor, Luis Leon Sanchez og Mark Padun alle med sene angreb sikrede sig overraskende sejre på dage, hvor en spurt i en gruppe var det forventede udfald.

Årets Tour of the Alps byder på en helt stribe af disse uforudsigelige etaper, der kan gøre det svær at sige, hvor løbet skal vindes. Også 1. etape er en sådan sag, der er svær at fortolke. Stigningerne er ikke lange, men den sidste bakke er så stejl, at den vil kunne gøre ganske betydelig forskel, og vi vil formentlig allerede her se et første opgør mellem favoritterne. Derefter vil det med en vis sandsynlighed være en lille gruppe, der skal slås om sejren, enten i en spurt eller ved, at en snu rytter sniger sig væk i en ukontrollerbar finale.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Etapens forløb vil i høj grad være bestemt af, hvordan de store hold griber det an. Vil de primært bruge etapen til at finde løbsrytmen, eller har de tænkt sig at bruge de 1500 stejle meter på Hinterthiersee til at køre offensivt. Gør de det, bør den være rigeligt svær til at skabe en stor udskilning, men der er formentlig for langt hjem til at en eller to mand kan holde hele vejen. Den sidste nedkørsel er nemlig ikke vanskelig, og modvinden taler heller ikke til fordel for en sejr til løbets bedste klatrer.

Det mest sandsynlige er derfor, at vi vil få en eller anden form for gruppe samlet på nedkørslen, og den logiske konklusion vil være, at de skal spurte om sejren. Som vi så sidste år, går det bare ikke altid, som præsten prædiker, og i et felt, hvor der mangler oplagte favoritter til en sådan spurt, kan det snart sagt blive til hvad som helst.

Inden vi kommer til to de to opkørsler af Hinterthiersee er der dog en lang distance, der skal køres. 1. etape kan altid være lidt tricky, for det er ikke altid givet, hvem der skal kontrollere. Det gælder særligt i et løb som dette, hvor etapen er helt uden oplagt favorit, og hvor det derfor er meget svært at sige, hvem der skal tage kontrol bag det udbrud, der nok skal være lidt kamp om at ramme. Det er på dage som disse, at et udbrud faktisk kan overraske og pludselig snyde alle.

En udbrudssejr kan derfor ikke udelukkes, men vi vil alligevel tro, at Sky har tænkt sig at vinde løbet samlet. Derfor kan de ikke tillade sig at tage store risici, og vi vil formode, at briterne vil sørge for, at det tidlige udbrud køres ind. Også Astana kunne tænkes at give en hånd med, og man kan heller ikke udelukke, at Neri Sottoli, der har hele tre puncheurtyper til en afslutning som denne, vil forsøge at gå efter en spurtsejr i en lille gruppe.

Derfor formoder vi, at der vil skabes samling, og vi forventer dernæst, at Sky vil lægge pres på, når det gælder de to stigninger i finalen. Briterne har ikke mange chancer i en spurt, og Froome er kommet til Alperne for at køre cykelløb. Vi forventer, at de vil køre at offensivt og aggressivt cykelløb, og vi tror derfor, at de vil skabe en animeret og aggressiv finale, der kan vise sig ganske selektiv og dermed også svær at kontrollere.

Det er derfor også med stor usikkerhed, at vi peger på Alexis Vuillermoz som vores favorit. Fransk anden kommer til løbet for at finpudse Giro-formen efter en lang træningslejr, og derfor ved han ikke helt, hvor han står, ikke mindst fordi han missede lidt træning som følge af styrtet i Tirreno. Forinden havde han dog i løbene i Ardeche og Drome vist tegn på, at han er på vej tilbage mod sit høje niveau fra 2017, og det burde give ham en vis tro på chancerne i denne etape. Vuillermoz elsker nemlig korte, stejle stigninger og bliver ikke let at sætte til vægs på Hinterhiersee. Samtidig kan han håbe, at Sky vil bidrage til gøre det så hårdt, at de hurtigste folk falder fra, og det burde der være en fin chance for. Blandt klatrerne i løbet er Vuillermoz en af de hurtigste, og kan han holde samling på tropperne uden megen støtte fra sit hold, kunne han ligne manden, der i en lille gruppe kan spurte sig til sejr.

En rival kunne være Pello Bilbao. I starten af karrieren var baskeren så hurtig, at han endda vandt en decideret massespurt, men i de senere år er han nærmest helt ophørt med at spurte. Det er således en evighed siden, han senest har vist, om han stadig har sin gamle fart, men i teorien burde han stadig være en af de bedste afsluttere blandt klatrerne i dette felt. Formen så i hvert fald fin ud i Baskerlandet, hvor han kørte flot for holdet, indtil et styrt på 4. etape satte ham lidt tilbage. Hans speciale er korte, stejle stigninger som den, der venter mod slutningen, og modsat Vuillermoz vil han være omgivet af et stærkt hold til enten at køre offensivt eller holde det samlet til en spurt. Sidste år sneg han sig på 1. etape væk i finalen, og i år kan han både gå efter et angreb eller en spurt. Det gør det meget sandsynligt, at Bilbao for andet år i træk vinder 1. etape.

At forsøge at forudsige Giovanni Visconti har i år været helt umuligt. Hver eneste gang, han har vist form, er den forsvundet som dug for solen. Det så vi senest for nylig, hvor han overraskede stort ved at køre en fornem kongeetape på Sicilien, selvom Etna burde være for svær for ham, hvorefter han igen skuffede fælt i Brabantse Pijl. Derfor er det svært at vide, hvad vi skal forvente her. Der er en betydelig risiko for, at han må strække våben på den svære stigning, men der vil være tid til at komme tilbage til fronten. Lykkes det, taler meget for, at han i en lille gruppe vil være den hurtigste, ikke mindst fordi han i de seneste år synes at have spurtet bedre end tidligere.

Neri Sottoli har flere gode kandidater. Det gælder ikke mindst Simone Velasco, der i år har fået lidt af et gennembrud. Han tog en flot solosejr i Trofeo Laigueglia, og i Coppi e Bartali viste han forrygende spurtstyrke, da han på 3. etape spurtede sig til sejr i et ganske stort felt. Det viser, at han vil være i stand til at afslutte i en lille gruppe, og da han i år samtidig har klatret eminent, ligner han et godt bud på en vinder. Uheld satte ham ud af spillet i Brabantse Pijl, men formen på Sicilien var ganske lovende. Heller ikke han kan være sikker på at komme med hjem, men lykkes det, må han være en af de hurtigste.

Læs også

Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Vi glæder os også meget til at se Evgeny Shalunov. Efter i nogle år at have givet prøver på talentet i hårde spanske og italienske løb faldt han ned i et dybt, sort hul. Det er han kommet op af i år, hvor han i Tirreno og ikke mindst Coppi e Bartali har givet prøver på sit gamle niveau. Han er bedst i relativt eksplosivt terræn som dette, og har han bevaret den form, han havde for nu tre uger siden burde dette være en etape, der passer ham. Shalunov har nemlig en hæderlig spurt, og særligt hvis løbet bliver selektivt, vil han have en god chance for at kunne sætte sig igennem i en spurt. Samtidig vil han formentlig have god støtte fra Aleksandr Vlasov, og kan de sammen spille kortene rigtigt, kan det slet ikke udelukkes, at etapen ender med en sjælden sejr til Gazprom-Rusvelo.

Sky har utvivlsomt det stærkeste hold, men de mangler en stor afslutter. Deres bedste chance er formentlig at gøre løbet knaldhårdt og herefter angribe på skift, men skulle det ende i en spurt, har de en hæderlig afslutter i Tao Geoghegan Hart . Den unge brite har i det seneste års tid gjort enorme fremspring, og han ligner i dette løb også et godt bud på en samlet vinder, ikke mindst fordi han ventes i topform med få uger til Giro-starten. Han er ikke voldsomt hurtig, men han har en hæderlig spurt, og bliver løbet tilstrækkeligt hårdt, er han ikke uden chance. Samtidig er han måske det bedste bud på en Sky-rytter, der kan snige sig væk til sidst.

En anden hurtig puncheur er Elie Gesbert. Franskmanden har efter nogle svingende år gjort store fremskridt i år. Han lagde ud med at blive nr. 5 på kongeetapen i Oman, kørte fornemt og offensivt i Paris-Nice og var blandt de bedste i Coppi e Bartali. En nylig top 10 i Paris-Camembert viser, at formen stadig er fin, og denne ret eksplosive etape burde passe ham. Han har i år ikke spurtet helt så godt, som man kunne have ventet, men han er stadig en af de klatrestærke typer, der kan afslutte også på flad vej.

En spændende kandidat er Carlos Julian Quintero. I årene på Colombia-holdet var han en temmelig anonym hjælper, men et par år på lavere niveau har tilsyneladende gjort ham godt. I hvert fald imponerende han stort i Baskerlandet, hvor han både spurtede og klatrede godt, og præcis de samme evner brugte han til i søndags at blive nr. 2 i Klasika Primavera. Formen er derfor fremragende, og mens de lange stigninger senere formentlig bliver for svære, har han chancer for at klare sig på denne etape. I en spurt i en gruppe står han i hvert fald med gode muligheder.

Det er ikke en ideel etape for Chris Froome¸ men han er stadig ikke uden chance. Det kan slet ikke udelukkes, at Sky vil forsøge at sætte ham op til et stort angreb, og selvom hans form helt sikkert ikke er i top, bør han i dette ret svage felt have gode muligheder for at sætte sig igennem. Han er derfor bedste bud på en mand til en solosejr, men også i en lille, meget eksklusiv gruppe af klatrere vil han have en chance. Blandt bjerggederne i løbet er han nemlig slet ikke den langsomste - og endelig kan han måske også udnytte Sky-overtallet i den flade finale, selvom han naturligvis vil være mere overvåget end mange andre.

Neri Sottolis tredje bud er Davide Gabburo. Den unge neopro har taget alle med storm i år, hvor han særligt imponerede på kongeetapen i Tirreno. Han er både klatre- og spurtstærk, hvilket han viste ved at vinde favoritgruppens spurt på sidste etape i Coppi e Bartali. Umiddelbart er han mindre holdbar og nok også nederst i hierarkiet i forhold til Visconti og Velasco, men på sine dage har han klatret bedre end dem begge. Derfor kan man ikke udelukke, at det er den unge opkomling, der tager sejren for holdet.

Astana kan meget vel sidde i et overtal, og det kan åbne døren for Dario Cataldo. Den stærke italiener er ikke på sit gamle niveau, men ikke mindst 16. pladsen i Lombardiet sidste efterår viste, at han stadig har et højt niveau. Forud for Giroen burde han have ramt en god form, og han har derfor gode chancer for at ende i finalen. Faktisk er han ganske hurtig, men man må formode, at Astana vil køre en eventuel spurt for Bilbao. Det kan til gengæld gøre det muligt for kraftfulde Cataldo at snige sig væk til sidst.

Rafal Majka må med et par uger til Giro-starten ventes at være en af de bedste på stigningerne. Etapen her er ikke ideel for ham, men helt uden chance er han ikke. I en spurt i en større gruppe vinder han ikke, men kører 2-3 mand væk på stigningen, står han slet ikke dumt. I en spurt mod folk som Froome og Nibali er han i hvert fald slet ikke uden chancer. Majka skal krydse fingre for, at det bliver knaldhårdt, hvilket kan bringe ham i spil.

Mattia Cattaneo ligner også en outsider. Italieneren så på Sicilien ud til at have fundet det fornemme niveau fra oktober, hvor han satte adskillige stjerner til vægs i bjergene i Milano-Torino, men desværre satte et styrt ham ud af spillet. Har han de samme ben her, burde han nok kunne køre finale, og herefter kan alt ske i en taktisk finale. Han er ikke verdens hurtigste, men uden spurtstyrke er han ikke, og det giver ham bedre muligheder end mange andre. Andronis Matteo Busato er også hurtig, men han har ikke vist meget de seneste år.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Endelig vil vi pege på Federico Zurlo, Marco Tizza, Nicola Bagioli og Marco Canola. Alle vil de være meget svære at slå i en spurt, hvis de klarer ærterne. I teorien er etapen her for svær, men skulle det blive mindre selektivt end ventet, har de en chance. Zurlo og Tizza overraskede nemlig på stigningerne på Sicilien, hvor især Zurlo overgik alle forventninger. Bagioli og Canola har også klatret ganske godt i år og burde efter en træningslejr nærme sig Giro-formen. Til gengæld ser Francesco Gavazzi ud til at være alt for formsvag, mens vi ikke tør tro på en genfødsel af ellers hurtige Moreno Moser, og vi tror, at det bliver for hårdt for en ellers formstærk Sergey Shilov. Etapen burde være god for hurtige Alex Aranburu, men han mangler stadig en del efter sin skadespause, og hurtige Luca Wackermann har intet vist i år.

Til slut skal det bemærkes, at folk som Pavel Sivakov, Vincenzo Nibali, Hermann Pernsteiner, Jan Hirt, Andrey Zeits, Aleksandr Vlasov, Dayer Quintana, Manuel Senni, Mike Bizkarra, Patrick Schelling, Stephan Rabitsch og Georg Zimmermann alle har gode chancer for at sidde med i finalen, men uden den store spurtstyrke vil de være afhængige af et veltimet angreb for at vinde etapen.

Feltet.dks vinderbud: Alexis Vuillermoz

Øvrige vinderkandidater: Pello Bilbao, Giovanni Visconti

Outsidere: Simone Velasco, Evgeny Shalunov, Tao Geoghegan Hart, Elie Gesbert, Carlos Quintero

Jokers: Chris Froome, Davide Gabburo, Dario Cataldo, Rafal Majka, Mattia Cattaneo, Federico Zurlo, Marco Tizza, Nicola Bagioli, Marco Canola