Optakt: 1. etape af Tour of the Alps

 Livestream Tour of the Alps, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege uden afbrydelser

Ruten

De to halvetaper på førstedagen i 2013 var en undtagelse, men derudover har det været en fast tradition siden 2008, at løbet altid er startet med en tidskørsel, ofte på en helt flad rute ved Gardasøen. Frem til 2010 var der tale om en enkeltstart, men efter det foretrak man et holdløb. I 2017 rykkede starten i kraft af det nye samarbejde med Tyrol-regionen imidlertid til Østrig, og det gav anledning til en ændring af formatet. Tidskørslen blev droppet, og i stedet gik man direkte til det, Tour of the Alps handler om: klatring. Således ventede den første af tre bjergafslutninger allerede på 1. etape, og den model fastholdt man i 2018. I de seneste to udgaver har man imidlertid lagt lidt blødere ud, og det gør man igen i år. Ganske vist skal man undervejs helt op i mere end 1600 m højde på Passo Brocon, ligesom der skal klatres ikke færre 3700 højdemeter, men da den svære stigning kommer relativt langt fra mål, kan det være en lidt større gruppe, der skal afgøre etapen i en finale, hvor en stejl lille bakke kan være den perfekte affyringsrampe for angreb eller en lejlighed til at rydde ud i gruppen inden en let stigende spurt.

Som altid i Tour of the Alps er der tale om en kort etape, der fører feltet over 160,9 km fra Cles til Fiera di Primiero. Starten er let, da man følger en generelt faldende og temmelig snoet vej mod syd og sydøst ned fra et højdedrag, indtil man når ned i dalen og floden Adige. Den følges mod sydvest, syd og sydøst ad en let faldende dalvej frem til den store by Trento, der nås efter 34,9 km.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Her forlader man dalen, når man drejer mod nordøst for at køre op ad en jævn opkørsel til byen Civezzano, der passeres efter 47,6 km. Den ligger på et let kuperet plateau, som nu følges mod sydøst frem til dagens spurt, der kommer efter 55,6 km. Plateauet følges nu videre mod sydøst, nordøst og øst langs floden Fiume Brenta via en vej, der kun er ganske let faldende.

Efter 79,7 km når man byen Borgo Valsugana, og kort efter drejer man mod nordøst væk fra floden for at køre ind i bjergene. Det sker via en jævn opkørsel, inden en kort nedkørsel leder mod sydøst ned til byen Castella Tesino. Her tager etapen for alvor fat, når man drejer mod nord og senere nordøst for at køre op ad kategori 2-stigningen Passo Bocon (15,0 km, 4,9%). Man skal ikke lade sig snyde af data for de første 10 km stiger jævnt med 6-8%, inden de sidste 5 km frem til bjergspurten praktisk talt er flade og ofte endda let faldende.

Bjergspurten køres efter 116,4, og de sidste 44,5 km indledes nu med en meget teknisk nedkørsel, som leder mod nordøst til byen Canal San Bovo. Her kører man med det samme mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Passo Gobbera (4,2 km, 5,6%), der er sværest over de første 1500 m, hvor den stiger med 5-8% og derefter stiger relativt jævnt med 4-6% frem til toppen, som rundes efter 137,3 km. Herfra resterer 23,6 km, der indledes med en teknisk nedkørsel, som fører mod øst ned til den afsluttende rundstrækning, som rammes efter 143,1 km. Herefter kører man cirka en halv omgang, inden man krydser stregen efter 147,4 km.

Etapen afsluttes nu med en hel omgang på den 13,5 km lange runde. Den indledes med, at man følger en generelt lige og let faldende vej mod sydvest ned til et vendepunkt. Her vender man rundt for at køre mod nordøst ad en nu let stigende vej tilbage til målbyen. Ad den lange, lige vej rammer man med 3 km igen en 1 km lang bakke, der stiger med 6-7%, og som har top med 2 km igen. Herfra falder det let ad den lige vej, inden der kommer to meget skarpe sving med 800 og 700 m igen, hvorimellem det falder ret kraftigt. Slutteligt går det ad en 7 m bred vej, hvor de sidste 500 m stiger jævnt med ca. 3%.

Etapen byder på i alt 3693 højdemeter.

Fiera di Primiero har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

 Livestream Tour of the Alps, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege uden afbrydelser

Vejret                                                                                                     

Vejret i Tour of the Alps kan være temmelig svingende, men rytterne kan se frem til en flot og også uhye kold åbning. Der vil kun være få skyer, men hvor temperaturen ved start vil være 11 grader, vil den i målbyen bare være 6 grader. Vinden vil være let (8-11 km/t) og komme fra sydøst og sydsydøst. Det giver generelt mod- og sidemodvind frem til kort efter spurten, hvorefter der vil være sidevind frem til stigningerne. Her vil der være sidemedvind på den første samt nedkørslen, inden man får sidemodvind på den anden og nedkørslen. På rundstrækningen vil der være sidemodvind på den faldende del og sidemedvind på hele anden halvdel, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Med den drejning, Tour of the Alps har taget de senere år, er det blevet et af de mest utaknemmelige løb at skulle skrive optakter til. Ideen med at designe brutale bjergetaper, der har de væsentligste udfordringer et stykke fra mål, giver nemlig et hav af forskellige udfaldsmuligheder. Hvis tyren tages ved hornene, kan det blive et blodbad med potentiale for forskelle i klassementet, men køres der passivt, kan det ende som en ganske lidt selektiv affære.

Årets åbningsetape passer godt ind i det mønster, som det i øvrigt gælder for alle årets etaper. Mandagens etape kan gå mange forskellige veje. Brocon er et rigtigt, gedigent bjerg med 10 km med 6-8%, og her kan der blive kørt cykelløb, hvis man vil. Er der et hold, der har lyst til at få det til at eksplodere, kan vi få et forrygende cykelløb med en taktisk finale, men er det ikke tilfældet, bliver det snarere bare et spørgsmål om, hvem der kommer med over til det, der ligner en eksplosiv afslutning med den lille bakke til sidst.

Min forventning er nok, at etapen bliver alt for dramatisk. For langt de fleste favoritter er det første dag efter en pause og træningslejr, og de fleste vil nok have det fint med at føle benene lidt an, når de vigtigste etaper venter senere. Det er i hvert fald lidt risikabelt at sætte alt på et bræt på et tidspunkt, hvor mange vil have behov for at finde løbsrytmen og vil være usikre på, hvor de står.

Det gør det imidlertid til en etape, hvor det godt kan blive en gang poker. Hvis de fleste klassementshold bare skal overleve, er de næppe alt for interesserede i at føre, og når det sker, er 1. etape i et etapeløb altid farlig. Etapen har nemlig ingen oplagt favorit, og selvom Vincenzo Albanese og Giacomo Nizzolo formentlig har udset sig etapen som en mulighed, vil det undre mig, hvis de tager ansvar, når de risikerer, at det alligevel bliver for hårdt.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Det er før set, at 1. etape i sådanne situationer er vundet fra udbrud, men jeg tvivler på, at det vil ske her. Typisk ser man nemlig på førstedagen, at det bare er de små hold, der fra km 0 etablerer et udbrud, og så bliver det typisk relativt svagt. De store hold er her primært for klassementet, og jeg har svært ved at se, hvem af dem der skulle forsøge at gå i udbrud. Det kunne være Bora, Movistar og Israel-PT, men selv hvis de deltager, regner jeg ikke med, at vi får nogen specielt stærk gruppe.

Når udbruddet er kørt, vil der sikkert komme et pokerspil, men jeg vil tro, at Bahrain samt måske Astana og Ineos nok skal påtage sig føringsansvaret - ikke så meget på grund af etapen, men mere for ikke at smide klassementet. Måske får de også en hånd af Eolo eller Israel-PT, og i alt skulle det være nok til at sikre, at et formentlig ret svagt udbrud kommer hjem. Man må på en 1. etape som denne dog aldrig udelukke muligheden for en udbrudssejr.

Sker der så noget på stigningen? Man er nødt til at åbne muligheden for, at det vil eksplodere, men jeg tror, at det vil blive kørt relativt konservativt. Måske vil Bahrain gå lidt til stålet med henblik på måske at sætte Pello Bilbao i scene, men jeg regner ikke med offensiv kørsel. Den anden stigning er ikke specielt svær, og den kan næppe bruges til angreb.

Jeg regner derfor med, at det er et reduceret felt, der vil ramme rundstrækningen, men det helt store spørgsmål er, hvor stort det vil være. Derudover er finalen ret svær at læse. Den lille bakke er ret stejl, og det vil være mærkeligt, hvis ikke vi ser angreb her. Den er dog nok for kort til, at det vil kunne lade sig gøre at køre væk, men hvis der er klassementsryttere, der skal teste benene, kan det blive ganske selektivt. Derefter er der altid en mulighed for, at man kan snige sig væk, når der går i stå efter toppen, men det mest sandsynlige vil være, at der skal spurtes. Spørgsmålet er bare, hvem der har overlevet stigningerne og bakken.

Selve spurten er også lidt kringlet med de to ret skarpe sving umiddelbart inden opløbsstrækningen. Her skal man i hvert fald sidde rigtigt. Derefter stiger selv opløbet med sine 3% nok til, at det kan mærkes, og det bør derfor blive en halvhård finale.

Jeg prøver at pege på Pello Bilbao. Baskeren genfandt i Baskerlandet pludselig de sprinterevne, han ellers havde sagt farvel til, og det kan forhåbentlig få ham til at deltage i denne spurt. I de sidste mange år har han ellers slet ikke spurtet, men nu ved han, at han kan vinde. Det let stigende opløb burde endda passe ham som fod i hose, og det samme gør den lidt kringlede finale med to skarpe sving adskilt af en nedkørsel. Det er klart, at han skal af med typer som Albanese og Nizzolo, men jeg vil også tro, at det vil være muligt med et langt bjerg og særligt den sidste bakke, hvor det næsten vil undre mig, hvis ikke Mikel Landa skal teste benene og dermed bidrage til at gøre det hårdt. Det vil være perfekt for holdkammeraten, for kommer vi af med de eneste sprintertyper, ligner han med genfunden spurtstyrke den hurtigste. Derfor tror jeg, at han tager sin tredje etapesejr i løbet. Hos Bahrain ville Santiago Buitrago også kunne køre denne spurt, men det vil undre mig, hvis ikke de satser på Bilbao. Buitrago er snarere en god kandidat til en mand, der kan snige sig væk efter toppen.

Skal Bilbao vinde, skal det formentlig være for hårdt for Vincenzo Albanese. Italieneren er imidlertid i storform efter den nærmest sensationelle 8. plads på Etna, og dermed bør han også overleve den lange stigning, hvis den køres roligt. Spørgsmålet er, om finalen bliver for hård. Vi så på Sicilien, at han fik det for svært på den første af de to puncheuretaper, og hvis der gås til stålet på bakken, kan han falde tilbage. Heldigvis vil der være tid til at komme tilbage og frem igen, men det vil utvivlsomt koste nogle kræfter inden spurten. I forvejen spurtede han en anelse skuffende på Sicilien, og derfor er jeg ikke helt sikker på, at han faktisk vil vinde, hvis han er med hele vejen. Efter hans klatring i fredags vil det dog være dumt at udelukke Albanese i en finale, der burde passe ham. Eolo har også Erik Fetter, der passer til denne finale, men det må være alle mand for Albanese.

Den rytter, jeg glæder mig mest til at se, er nok Natnael Tesfatsion. Sidste år havde han det stadig lidt svært på det højeste niveau, men i Coppi e Bartali og ikke mindst i Larciano, hvor han var én af kun tre til at følge Marc Hirschi, viste han, hvor langt han er kommet. Har han samme form nu, klarer han den lange stigning, og han burde også være stærk på den eksplosive bakke. I Coppi e Bartali viste han også, at han stadig er lynhurtig, og det burde derfor være en perfekt afslutning for ham. Spørgsmålet er til gengæld, hvordan han klarer positioneringen uden noget stærkt hold.

Havde han været i storform, havde det været en god finale for Giacomo Nizzolo, men er han god nok allerede nu? Efter sit håndledsbrud gjorde han comeback i Brabantse Pijl, og det gik langt bedre, end jeg havde drømt om, men dette er noget andet. Nizzolo er ikke nogen ørn på lange stigninger, og jeg tror ikke, at de skal køre specielt stærkt, før han falder fra. Vi taler trods alt om en dag med 3700 højdemeter, og det er en mundfuld for en mand, der har været væk så længe. Selve finalen stiller også store krav til hans form, hvis de går til stålet på bakken, men overlever han hele vejen, bør han vinde. Italieneren er i særklasse den hurtigste, og han vil elske det stigende opløb. Det store spørgsmål er bare, om formen rækker. Trods Brabantse Pijl har jeg lidt svært ved at tro det. Til gengæld har Israel SUN et godt alternativ, hvis Nizzolo falder fra. Omer Goldstein bliver bare stærkere og stærkere og viste senest gode takter i Coppi e Bartali. Dette bør lige være en finale for ham, men han har nok ikke farten til at vinde.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Er Fabio Felline stadig god nok til at vinde et løb som dette? Hans niveau er mildt sagt svingende, og han har ikke vist meget i år. Han kørte dog ganske fornemt i Laigueglia, og hvis han har de samme ben her, burde han kunne klare denne finale. Han har ikke kørt løb i tre uger, men det må have handlet om, at han har forberedt sig til Giroen. Derfor burde formen være god, og så håber jeg, at han vil tage sin chance. Han har vel ikke spurtet rigtigt siden Giroen i 2020, men her gjorde han det ganske fornemt i en stigende finale som denne. Han burde i dette felt stadig være en af de hurtigste, hvis ikke finalebakken bliver kørt alt for hårdt.

Attila Valter har ikke tidligere vist den store hurtighed, men det har han gjort i år. Han kørte en god puncheurspurt på 1. etape i Catalonien, og senere blev han nr. 2 i spurten i Barcelona. Sidstnævnte er dog så speciel en sag, at man skal passe på med at overfortolke resultatet, og jeg anser bestemt ikke Valter for nogen supersprinter. I forvejen er hans niveau så svingende, at han sagtens kan være helt væk, men kommer han godt ind til løbet, burde han have en chance, hvis de bedste afsluttere bliver sat af. FDJ har også Thibaut Pinot . Franskmanden er ganske hurtig, men jeg kan næsten ikke huske, hvornår han sidste har kørt en spurt. Det vil undre mig, hvis han prøver her, men bliver det meget hårdt på bakken, kan han måske overtales til at tage chancen.

Ben Swift er her som hjælper, men måske kan han få lov til at give den et skud. Briten var engang uhyre holdbar, men det er desværre i den grad gået ned ad bakke på det sidste. I år har han været langt væk, når det er blevet hårdt, og i det lys vil jeg frygte, at han vil finde denne finale lidt for hård. Den gamle Swift ville dog ikke få problemer, og selvom han ikke er nogen supersprinter, så vi i Milano-Torino, at han i dette felt bør være en af de hurtigste. Nu skal han bare genfinde de klatreben, vi i dag ser alt for lidt til. Alternativt vil Eddie Dunbar eller Pavel Sivakov måske spurte lidt, hvis det bliver meget selektivt, men de kan ikke vinde.

Det kunne også være en god etape for Lilian Calmejane. Franskmanden er langt fra fordums styrke, men han er blevet ganske konkurrencedygtig igen. Han kørte et fint Amstel og var senest god i Jura, hvor han også viste lidt af de puncheurevner, der engang var hans styrke. Det er klart, at han ikke slår Albanese på stregen, men bliver det mere selektivt, har han måske en chance, selvom der er hurtigere folk end ham. Alternativt vil han være en god kandidat til en mand, der kan snige sig væk, hvis den går i stå på det flade. Det samme vil formstærke Felix Gall være.

Kan Jose Joaquin Rojas stadig spurte? Det er sjældent, vi ser det, men i dette felt vil han formentlig tage sin chance. I gamle dage havde en lille bakke til sidst heller ikke været dumt, men i de seneste år er det gået meget ned ad bakke med hans holdbarhed. Hvis der køres aggressivt på bakken, falder han formentlig fra, men skulle det blive kørt relativt konservativt, kan vi vel få lov til at se, hvor meget fart han fortsat har. Jeg tror til gengæld ikke, at unge og hurtige Vinicius Rangel kan være med her.

Skal man pege på en rytter, der kan snige sig væk til sidst, er Lennard Kämna et oplagt valg. Tyskeren er uhyre aggressiv, og han vil normalt være klar til at udnytte enhver stilstand på det flade. Desværre er jeg ikke optimistisk, da han var meget formsvag i Baskerlandet. Han bør dog nok kunne overleve den lange stigning, og han har sikkert også forbedret sig. Byder muligheden sig, vil han helt sikkert prøve. En anden oplagt kandidat til en lignende manøvre er Michael Storer, hvis form er ret usikker, men som skrevet i den store optakt blev han meget bedre mod slutningen i Catalonien.

Endelig er jeg nødt til at nævne Enrico Battaglin, men jeg tror slet ikke på ham. Normalt vil det ellers være en helt perfekt finale for den Battaglin, vi kendte fra gamle dage, men hans niveau er milevidt fra det, det engang var. I år har han været helt, helt væk, og så er det altså lidt svært at se ham vinde en etape med 3700 højdemeter. Jeg bliver meget overrasket, hvis han er med fremme, men skulle han have fundet noget form ud af det blå, har han åbenlyst farten.

Skal man pege på andre end de allerede nævnte til et sent angreb efter bakken, skal vi se i retning af ryttere, der er stærke nok til at sidde med helt fremme på bakken og gribe momentum, hvis den går i stå, samt som har poweren til at holde hele vejen. Her kunne jeg pege på Pavel Sivakov, Richie Porte, Eddie Dunbar, Felix Gall, Geoffrey Bouchard, Hugh Carthy, Alessandro de Marchi (hvis han har fundet den form, han slet ikke har haft endnu), Thymen Arensman, Romain Bardet og Jonathan Lastra, der måske også vil blande sig lidt i en spurt,

Feltet.dks vinderbud: Pello Bilbao

Øvrige vinderkandidater: Vincenzo Albanese, Natnael Tesfatsion

Outsidere: Giacomo Nizzolo, Fabio Felline, Attila Valter, Ben Swift, Omer Goldstein

Jokers: Lilian Calmejane, Thibaut Pinot, Santiago Buitrago, Jose Joaquin Rojas, Lennard Kämna, Michael Storer, Enrico Battaglin

 Livestream Tour of the Alps, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege uden afbrydelser