Optakt: 1. etape af Tour of the Alps

STREAM TOUR OF THE ALPS OG FLECHE WALLONNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

De to halvetaper på førstedagen i 2013 var en undtagelse, men derudover har det været en fast tradition siden 2008, at løbet altid er startet med en tidskørsel, ofte på en helt flad rute ved Gardasøen. Frem til 2010 var der tale om en enkeltstart, men efter det foretrak man et holdløb. I 2017 rykkede starten i kraft af det nye samarbejde med Tyrol-regionen imidlertid til Østrig, og det gav anledning til en ændring af formatet. Tidskørslen blev droppet, og i stedet gik man direkte til det, Tour of the Alps handler om: klatring. Således ventede den første af tre bjergafslutninger allerede på 1. etape, og den model fastholdt man i 2018. I de seneste tre udgaver har man imidlertid lagt lidt blødere ud, men i år skal klassementsrytterne være knivskarpe fra start. Ganske vist byder turen rundt i Østrig ikke på rigtige bjerge og kun på kortere stigninger, men til gengæld slutter det hele med en sand mur efterfulgt af en blødere bakke op til mål. Det bør være nok til, at favoritterne med det samme vil skulle afsløre deres indbyrdes styrkeforhold, og derfor kan vi vente os, at vi fra første færd får en ide om, hvem der skal vinde årets udgave af løbet.

Som altid i Tour of the Alps er der tale om en kort etape, der fører feltet over bare 127,5 km fra Rattenberg til Alpenbach. Løbet åbnes med, at man kører to omgange på en 37,1 km lang rundstrækning i området nordøst for startbyen. Fra start kører man således mod nordøst igennem relativt fladt terræn langs Inn-floden frem til byen Breitenbach am Inn, hvor man efter hhv. 8,4 km 45,5 km drejer mod nord væk fra floden for at køre op ad en bakke (1,4 km, 6,5%), inden en nedkørsel leder mod nordøst og syd ned til byen Angerberg, hvor man efter hhv. 18,8 km og 55,9 km når det østligste punkt. Herfra kører man mod sydøst op og ned ad en bakke tilbage til Breitenbach Am Inn, hvorfra man efter hhv. 24,9 km og 62,0 km kører mod sydvest over floden frem til Kundl, hvor der på første omgang efter 26,4 km er en første indlagt spurt. Herefter går det mod sydvest ad en flad vej langs floden tilbage til Rattenberg.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Efter anden omgang er det slut med den lettere første del. I Rattenberg drejer man nemlig med det samme mod nord for at køre op ad kategori 3-stigningen Branderberg (6,1 km, 6,1%, max. 15%), der er en todelt stigning med 8-12% over de første fire kilometer - herunder hele 11,4% på den fjerde kilometer - inden den flader ud og er praktisk talt flad samt endda undervejs let faldende over de sidste 2,1 km frem mod toppen, som rundes efter 80,7 km. En relativt let nedkørsel fører nu mod nordøst og nordvest, inden man drejer mod syd for at køre op ad en ikke-kategoriseret stigning (1,6 km, 9,9%), der stiger med hhv. 6,6% og 15,1% over de første to gange 500 m og slutteligt med 8,9% over de sidste 600 m.

Toppen rundes efter 89,6 km, hvorefter det igen bliver lettere. En lidt teknisk nedkørsel leder mod sydvest, inden det er let faldende, når man kører mod syd tilbage til udkanten af Rattenberg og byen Brixlegg, der ved bredden af Inn-floden nås efter 102,6 km. Med det samme forlader man dog floden, når man kører mod syd op ad en bakke (2,0 km, 5,8%), på hvis top dagens anden spurt kommer efter 104,9 km, hvorefter en let nedkørsel leder mod sydvest tilbage til floden. Nu følger et kort, fladt stykke, hvor man kører mod sydøst frem til Bruck Am Ziller, der efter 110,0 km indleder finalen.

Det sker, når man kører mod sydøst og nordøst op ad kategori 2-stigningen Kerschbaumer Sattel (5,2 km, 10,1%, max. 16%), der er en sand mur, hvis fem første kilometer stiger med hhv. 9,3%, 10,4%, 9,0%, 11,7% og 12,6%. Toppen rundes efter 116,2 km, hvorefter der blot resterer 11,3 km. De indledes med en teknisk nedkørsel, der leder mod nordøst, inden man drejer mod sydøst for at køre mod sydøst, øst og nordøst op ad den afsluttende stigning (6,2 km, 4,8%, max. 12%), der ikke er kategoriseret og leder op til målet i Alpbach. Den er ganske let over de første 4 km, hvor procenterne er under 5, inden den tager fat med to kilometer med hhv. 5,8% og 7,6%, herunder et stejleste stykke på 13% bare få hundrede meter fra stregen. Over de sidste 4 km går ad en lige vej frem til et sving på næsten 180 grader lige inden den røde flamme, hvorefter man drejer med 300 og 250 m igen, inden en 90-graderskurve leder ind på den 200 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2572 højdemeter.

Alpbach har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

STREAM TOUR OF THE ALPS OG FLECHE WALLONNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Løbet er kendt for sit dårlige vejr, og det kommer også til udtryk ud på førstedagen. Her vil der gennem stort set hele etapen være 65-70% risiko for regn, men mod slutningen er der en god chance for, at det er tørt. Temperaturen i dalen vil være 10-11 grader, mens den vil være 7 grader ved målet. Vinden vil bare være let (7-10 km/t) og komme fra nordøst. Det giver primært mod- og medvind på rundtrækningen, mens man får sidemodvind op ad Branderberg. Nu følger et langt stykke med sidemedvind, indtil man får sidevind på første del og modvind på anden del af muren. Herfra vil der være sidemodvind stort set hele vejen. Det gælder også over de sidste 4 km, indtil man får modvind over den sidste kilometer.

Favoritterne

Det er bestemt ikke uset, at Tour of the Alps starter med en klassementsetape, men det er alligevel sjældent, at de lægger så hårdt ud, som de gør det i år. Det er imidlertid ganske naturligt i et løb, der er det hårdeste i mange år, og hvor vi for en sjælden gangs skyld med nogen sandsynlighed kan regne med, at stærkeste mand også vinder.

Hvem det er, vil vi få en god fornemmelse af allerede fra start. Den sidste mur er decideret voldsom og så svær, at bedste mand utvivlsomt kan køre alene, hvis han er stærk nok. Måske er den ikke verdens længste stigning, men den er trods alt mere end 5 km lang. Det er nok til at skabe også pæne afstande, som det vil være muligt at forsvare hele vejen - særligt fordi der aldrig bliver mulighed for at komme sig, og fordi den endda er stejlest over de sidste 2 km.

Fra toppen er der stadig 11,3 km, og det er lidt meget til et langt soloridt. Man får dog den første del foræret af nedkørslen, der ser ud til at være teknisk nok til at gøre forskel, men derefter venter sidste stigning. Den er ganske let, og selvom det for en ensom rytter er en klar fordel, at det stiger, vil en gruppe formentlig kunne køre hurtigere. Procenterne er indtil allersidst ganske bløde, og vi taler om en lang, lige vej med modvind. Det bliver svært for en ensom rytter at holde hele vejen, men umuligt er det ikke.

I det hele taget er det en stigning, der taler for en regruppering. Sidder de en lille gruppe, der kan samarbejde, vil de sagtens kunne holde hele vejen, men oftest vil samarbejdet være dårligt, særligt på bløde procenter med modvind. Chancen for, at vi får flere op bagfra på målstigningen må regnes som god, og derfor vil etapens selektion være meget bestemt af samarbejdet mellem de folk, der måtte køre væk på muren. Særligt hvis en rytter jagtes af flere holdkammerater - det er særligt relevant for Ineos og Bora - lan samarbejdet bliver for dårligt.

Læs også

Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Der er to andre faktorer, der vil være afgørende. Den ene er vejret. Ved en fejl fik jeg gjort dagen lidt koldere, end den bliver, da jeg skrev den store optakt, men det ligner stadig en kedelig dag. De risikerer, at det regner stort set hele etapen, men det er ikke sikkert. Risikoen er 65-70% gennem det meste af løbet, og vi har gang på gang set, at det er pokkers svært at spå om, hvorvidt det regner eller ej i dette løb. De kan være heldige at få en dag med megen tørvejr, men de kan også ende med at køre i regnvejr hele dagen. Sker det, bliver det en kold fornøjelse på toppen til sidst, hvor vi taler lave temperaturer. Vejret er altså en joker, der kan gå begge veje.

Den anden faktor er graden af aggression. Det er 1. etape, og selvom det er en oplagt chance for at vinde tid, vælter det jo med den slags chancer de kommende, særligt tirsdag og onsdag. Mange kommer tillige direkte fra højdetræning, og det taler for, at de vil gribe det lidt afventende an, dels for an føle benene an, dels for at spare lidt på krudtet til de kommende to meget afgørende dage. Det er derfor ikke umuligt, at vi får et lidt mere afventende og dermed knap så selektivt løb.

Man kan heller aldrig helt udelukke udbrudssejre. Den omtalte form for passivitet og lidt magtkamp mellem de store hold kan føre til, at de kommer for sent i gang med at føre. Sådan er det ofte på 1. etape, når det er en svær etape, og der jo ikke er nogen førertrøje. Det så vi jo så sent som sidste år, hvor Geoffrey Bouchard vandt åbningsetapen fra et udbrud.

Det bør også anspore til lidt kamp om at ramme udbruddet, men på 1. etape kommer det altid relativt tidligt afsted. Jeg vil også blive overrasket, hvis de holder. Ineos har ikke lagt skjul på, at de kommer for at vinde, og jeg vil forvente, at de tager ansvaret. Jeg vil imidlertid heller ikke blive overrasket, hvis de er alene om at føre, men mon ikke de kan overtale Bora til at komme frem, hvis det bliver farligt? Jeg udelukker ikke endnu en udbrudssejr, men jeg forventer, at Ineos skaber samling, særligt når finalen er så hård, at man skal have et pænt forspring for at holde.

Hvor aggressivt bliver det så på muren? For mig er der tre nøglehold. Ineos kan vælge at gå efter at skabe splittelse med det samme og angribe med deres mange kandidater, men de kan også vælge en mere konservativ tilgang, hvor de går efter en spurtsejr med Tao Geoghegan-Hart. Meget vil blive bestemt af deres taktik. Det andet nøglehold er Bora. Det er sandsynligt, at Aleksandr Vlasov bare vil føle benene an, og at han i første omgang er tilfreds med at følge med.

Heldigvis har vi Hugh Carthy. Der er en risiko for, at han ikke har benene, og at han derfor forholder sig passiv, men er han kørende, er det næsten utænkeligt, at han intet prøver. Det kan sætte gang i en kædereaktion. Føler andre favoritter gode ben, vil de formentlig være med på galejen, og derfor bør vi få e ret aktiv og selektiv finale. Men der er en risiko for en lille fuser, hvor Ineos bare kører for Geoghegan Hart, og hvor Bora føler benene an.

Til slut kan der ske flere ting på målstigningen. Det kan som sagt blive til en solosejr til bedste mand. Mere sandsynligt er det, at det ender i en spurt i en lille gruppe. Og endelig er der det taktiske spil, der sagtens kan komme i spil på denne form for stigning. I en lille gruppe kan man sagtens snige sig væk, særligt hvis et hold sidder i overtal. Får vi en spurt, er den ikke helt let, for det stiger trods alt med 7,6% over den sidste kilometers penge, og vi har 13% lige inden stregen. Det handler ikke bare om punch, men bestemt også om gode ben og friskhed, og der kan sagtens opstå huller.

Jeg har været meget i tvivl, om jeg skulle pege på Aleksandr Vlasov eller Geoghegan Hart, men jeg vælger at gå med russeren. Som det fremgår af den store optakt, forventer jeg, at han er stærkeste mand, og er der en rytter, der kører alene hjem, er det formentlig ham. Jeg har dog også en ide om, at han primært vil gribe 1. etape defensivt an, men har han de gode ben, jeg jf. den store optakt forventer, bør han blive svær at sætte.

Kører han ikke alene, kan han vinde på to måder. Det er nok svært at få frihed i det taktiske spil, hvor han vil være overvåget, men det kan ikke udelukkes, at Bora kan lukrere på et overtal med ham og Cian Uijtdebroeks. Mest sandsynligt er det dog, at han skal vinde via en spurt. Her vil han med nogen sandsynlighed skulle slå Geoghegan Hart, og det kan blive svært, for egentlig er briten vel en bedre puncheur. Vi så dog, hvor meget fart han fandt sidste år, ikke mindst da han kun med det yderste af neglene blev slået af Sergio Higuita på kongeetapen i Romandiet. Jeg tror på, at den sidste kilometer er så hård og den samlede etape så svær, at det handler mere om gode ben end om rent punch. Det får balancen til at tippe i retning af russisk sejr. Der er dog en joker i det mulige regnvejr, for vi ved, at Vlasov har det svært i den slags betingelser, og derudover er der jf. den store optakt en vis bekymring for hans niveau efter et skuffende forår.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Bora har også en anden god kandidat i Cian Uijtdebroeks. Belgieren kan ikke spurte, og derfor er det ikke en ideel finale for ham, men har han de ben, han havde i Catalonien, vil han være en af de stærkeste. Det er sandsynligt, at Bora vil sidde med i hvert fald to mand på målbakken, og derfra kan han vinde via taktik. Han vil i hvert fald have mere frihed end Vlasov, men problemet er, at de formentlig vil være oppe mod et Ineos-overtal også. Den tredje kandidat er Lennard Kämna, der er endnu mere velegnet til et taktisk angreb til sidst, men selvom han i år har klatret bedre end tidligere, har jeg svært ved at se ham køre med helt i front, hvis der gås til stålet på muren. En god afslutter er også Patrick Konrad, men han har i lang tid ikke vist takter, der taler for, at han vil være helt fremme. Det samme gælder for hurtige Maximilian Schachmann, der efter de missede klassikere må være her som hjælper, som det også gælder for Matteo Fabbro.

Som det fremgår, var jeg meget tæt på at pege på Tao Geoghegan Hart. Jeg vurderer ham stadig som den bedste afslutter i dette felt, for han har i år - ikke mindst med sejren i Valencia, hvor han spurtede bedre end Vlasov - bekræftet sine puncheurevner. Det er klart, at han kun kører om sejren, hvis vi stadig ser den gode udgave af ham, men som beskrevet i den store optakt er jeg ret optimistisk på den front. Til gengæld skal han stadig bevise, at han er lige så stærk som Vlasov, når russeren ventes tæt på topformen nu, og med så stejl en afslutning til sidst, tror jeg alligevel, at Bora-stjernen har overhånd. Det er dog knivskarpt, for Geoghegan Hart hjælpes af modvinden, og er Vlasov ikke på toppen endnu, eller køres den mere passivt, kan briten meget vel vinde åbningsetapen, som han gjorde det i 2019.

Holdet har også en anden god kandidat i Pavel Sivakov . Som beskrevet i den store optakt er usikkerheden om hans niveau større, men er han kørende, er han meget stærk på denne slags mure, som vi så i San Sebastian sidste år. Han har ikke samme spurt som de to favoritter, men han kan indgå i det taktiske spil. Det er også muligt, at han kan være stærkeste mand og kan køre alene, og derudover er det jo heller ikke umuligt, at han skal spurte mod andre end de hurtigste. Sker det, er han ikke helt langsom, slet ikke på disse procenter. Det tredje kort er Thymen Arensman , men han passer dårligst til denne etape, hvor stigningerne er lidt for eksplosive, ligesom der også er stor usikkerhed om hans niveau. Han slår heller ikke mange snegle i en spurt, og da han næppe kører alene hjem, skal han vinde via taktik. Det gjorde han dog også næsten tidligere i år i Valencia. Den fjerde kandidat er naturligvis Geraint Thomas , der på papiret er deres stærkeste mand og den næstmest eksplosive. Som beskrevet i den store optakt lyder det dog til, at han skal overraske sig selv og holdet, hvis han allerede kører med om sejren her. Endelig er Laurens De Plus ren hjælper.

Manden, der kan true de to favoritter i en spurt, er Santiago Buitrago. Disse korte, eksplosive stigninger passer ham som fod i hose, og heldigvis for ham er målbakken så stejl, at han også kan slå de to favoritter, der på flad vej er betydeligt hurtigere end ham. Som puncheur er han jo god, hvad han særligt viste med sejren i Burgos, men han har stadig til gode at vise, at han kan køre med helt i front på dette niveau, når alle ventes tæt på topformen. Det kunne han tidligt på sæsonen i Andalusien, men slet ikke i Tirreno. Jeg vil tro, at han kan få det svært, hvis det bliver hårdt, men han er ung og i udvikling og kan derfor overraske positivt. Den anden kandidat er Jack Haig, men han passer dårligt til denne etape. I 2021 fandt han et bedre punch, men han vinder næppe en spurt. Han skal vinde via taktik, og som beskrevet i den store optakt er jeg ikke alt for optimistisk i forhold til hans niveau. Endelig har holdet den velkørende Hermann Pernsteiner , men han må være hjælper.

Som beskrevet i den store optakt er mine forventninger til Hugh Carthy store. Disse eksplosive stigninger passer ham dårligt, men han elsker stejle procenter. Det har han vist med sejren på Angliru, og da han vandt på Lagunas De Neila i Burgos, gjorde han det endda på en kort, eksplosiv mur som denne. Jeg bliver ikke overrasket, hvis hans gode sæsonstart indikerer, at han kan køre fra alt og alle, og han er en af de ryttere, jeg godt kan se tage en solosejr. Desværre gør modvinden det ikke alt for sandsynligt, og derfor skal den spurtsvage brite nok vinde via taktik, selvom det hjælper ham, at selve spurten er ret stejl. Som beskrevet i den store optakt tror jeg også ganske meget på lottokuponen Jefferson Cepeda , men da også han skal vinde via taktik, skal det flaske sig, når flere nok er stærkere end ham. Måske kommer Simon Carr også langt, men næppe hele vejen, og jeg regner ikke med at se de ellers klatrestærke Stefan De Bod, Georg Steinhauser og Merhawi Kudus helt fremme.

Movistar kommer med lottokuponen Ivan Ramiro Sosa. I den store optakt har jeg givet argumenter for, hvorfor der måske er et håb om, at vi vil se en bedre Sosa end hidtil, men det er længe siden, vi har set den bedste. Hvis han dukker op her, passer etapen ham til gengæld ikke ringe. Han har været bedst på kortere, meget stejle stigninger som denne mur, men det er klart, at han ikke mange chancer i en spurt på disse blødere procenter. Derfor skal han nok vinde via taktik - men hvis til gengæld vi pludselig ser gode, gamle Burgos-Sosa genopstå, kan han såmænd køre fra alt og alle, hvis de bedste ikke er på toppen. Han ledsages af Antonio Pedrero , der plejer at finde noget form til Giroen, men han er uden punch, og der er for mange stærkere folk til, at han kan vinde. Oscar Rodriguez og Gregor Mühlberger har intet vist, der tilsiger, at de vil være helt fremme.

Det er slet ikke en ringe etape for Felix Gall. Som beskrevet i den store optakt var han den helt store overraskelse i Baskerlandet, og hvis han som i 2022 er endnu stærkere i dette løb, vil han være en af de bedste, særligt fordi han har været bedst på eksplosive stigninger. Baskerlandet viste dog nok også, at han ikke vil være den bedste, men han har en god chance for at køre finale. Han er ganske hurtig, men jeg ser ham ikke slå favoritterne. Skal han vinde, skal han nok snige sig væk fra de allerhurtigste. Han ledsages af Aurelien Paret-Peintre, der som beskrevet i den store optakt har udviklet sig enormt i år. Denne mur bør dog være for stejl, og han er formentlig kun med fremme, hvis etapen bliver knap så selektiv. Til gengæld spurtede han i Var bedre end nogensinde, og derfor venter der sikkert et godt resultat, hvis han overlever. Det tredje kort er Geoffrey Bouchard, men som beskrevet i den store optakt tror jeg ikke, at han kan være med helt i front - og skal han vinde, skal det i hvert fald være via taktik.

Etapen passer også fint til Domenico Pozzovivo . Det er på korte, meget stejle stigninger, at han altid har været bedst, og som beskrevet i den store optakt er der al mulig grund til at tro, at han vil være på et højt niveau. Har han benene fra efteråret, vil han endda være en af de allerbedste, og så kan han ende i så lille en gruppe, at han kan vinde via taktik. Det er dog nok usandsynligt, når han har haft den lange pause, og derfor vil han nok ende i for stor en gruppe til, at han den helt store chance for at snige sig væk. Jeg er også spændt på at se Matthew Riccitello efter den lovende kongeetape i Catalonien, mens det er svært at tro meget på Ben Hermans og Sebastian Berwick

Derudover er det grund til at fremhæve fire ryttere, jeg nævner som outsidere i den store optakt, nemlig Lorenzo Fortunato, Mikel Bizkarra, Torstein Træen og Damien Howson. Der er usikkerhed om deres niveau, i hvert fald for Træens og Howsons vedkommende, nu hvor jeg er blevet bekendt med australierens nylige sygdom, men de har alle fire potentiale til at være langt fremme. Det er dog også klart, at der er mange, der er bedre end dem, og vi skal derfor ikke have en alt for lille gruppe, hvis de skal være med. Derfor bliver den nok også for stor til, at de kan vinde i det taktiske spil, og da de er spurtsvage, er vejen til sejr svær. Hos Q36.5 kunne man også drømme om at se spurtstærke Gianluca Brambilla helt fremme, men selvom det er bedre i år, bør det være for svært. Som beskrevet i den store optakt regner jeg ikke med at se Mark Donovan, Carl Fredrik Hagen eller Matteo Badilatti helt fremme, men Donovan kan med sin nuværende form gøre det pænt. Hos Euskaltel har Txomin Juaristi og Luis Angel Maté vist form, men niveauet er lidt for højt.

De øvrige hold har ikke mange chancer. Hos DSM har Harm Vanhoucke været for formsvag, og det er svært at tro på unge Max Poole efter en skidt sæsonstart og to måneders løbspause. Hos Astana er den for svært for Luis Leon Sanchez, og Joe Dombrowski, Vadim Pronskiy, Igor Chzhan samt Antonio Nibali har intet vist i år. Hos Bardiani bliver det for svært for Luca Covili, Alex Tolio og Giulio Pellizzari, og det gør det hos Kern Pharma for Giovanni Carboni og Jose Felix Parra samt hos Caja Rural for Jhojan Garcia, Calum Johnston og Fernando Barcelo. Hos Østrig har Sebastian Schönberger slet ikke vist form, og det vil være et stort skridt, hvis Trinity har unge Finlay Pickering helt fremme i dette løb.

Feltet.dks vinderbud: Aleksandr Vlasov

Øvrige vinderkandidater: Tao Geoghegan Hart, Santiago Buitrago

Outsidere: Pavel Sivakov, Hugh Carthy, Thymen Arensman, Cian Uijtdebroeks, Jack Haig

Jokers: Geraint Thomas, Ivan Ramiro Sosa, Felix Gall, Domenico Pozzovivo, Jefferson Cepeda, Lennard Kämna, Aurelien Paret-Peintre, Patrick Konrad, Lorenzo Fortunato, Mikel Bizkarra, Torstein Træen, Geoffrey Bouchard

STREAM TOUR OF THE ALPS OG FLECHE WALLONNE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE