Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af UAE Tour

Optakt: 1. etape af UAE Tour

20. februar 2023 12:10Foto: Sirotti

UAE Tour kan betegnes som sprinternes verdensmesterskab, og de hurtige folk er igen valfartet til Mellemøsten for at udkæmpe fire drabelige sprinterslag. De håber at få chancen allerede på førstedagen, hvor der venter en farlig ørkenetape, der i 2021 splittede feltet til atomer, men hvor kraftig modvind formentlig betyder, at der lægges op til et helt klassisk sprinterbrag, selvom der kan være en lille sidevindsåbning undervejs.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Tidskørsler har som regel ikke spillet en prominent rolle i de arabiske etapeløb, da det har været forbundet med nogen vanskelighed at slæbe specialudstyr med til Mellemøsten. Alligevel har RCS i både 2018 og 2019 trodset trenden ved at åbne først Abu Dhabi Tour med en enkeltstart og siden efter fusionen det nye UAE Tour med et holdløb. Efter et års fravær vendte tidskørslen tilbage i 2021, men selvom den nu synes at være en fast bestanddel af løbet, er det slut for tempospecialisterne med at drømme om den første førertrøje. Det domæne har sprinterne overtaget, når løbet for fjerde år i træk åbnes med en helt flad etape. Ligesom de foregående år lægges der dog ud med en af de frygtede ørkenetaper, når man for anden gang skal slutte på en rundstrækning i Al Mirfa, og da netop den etape gav vild splittelse som åbning på løbet i 2021, kan den slags føre til et herligt drama allerede fra start. Hvis til gengæld ikke vinden står rigtigt, kan rytterne se frem til en rolig åbning og sprinterne til en nem og enkel sprinteretape - og det er jo meget passende i et løb, der først og fremmest er en sprinterfest.

 

Med en distance på 151,0 km er der tale om en for løbet sjældent kort etape, der fører feltet fra Al Dhafra Castle til Al Mirfa. Starten går midt ude i ørkenen i et område, hvor det er helt fladt, og herfra kører man ad en lang og lige ørkenvej igennem fladlandet mod vest og sydvest frem til den store by Madinat Zayed, hvor dagens første spurt kommer efter 33,4 km. Her bliver ruten kortvarigt lidt teknisk, når man slår en sløjfe mod syd for at køre lidt rundt i byen, men hurtigt går det videre mod vest ud i ørkenen ad lange, lige veje. Det bliver til et enkelt skarpt sving, når man efter 75,4 km drejer mod nordøst for at følge en lige og flad ørkenvej frem til Habshan Camp, hvor dagens anden spurt 86,5 km, og umiddelbart herefter drejer man igen for nu at følge en lang, lige og flad ørkenvej, der er helt uden sving, mod nordvest og nord hele vejen ud til kysten, hvor man efter 130,9 km rammer den afsluttende rundstrækning og efter 132,6 km krydser stregen for første gang.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Etapen afsluttes nu med en hel omgang på den i alt 18,8 km lange rundstrækning, der må kaldes yderst sær. Efter passagen af målstregen drejer man til højre i en rundkørsel for at køre op ad en 700 m lang bakke, der stiger med 2,9% i snit og når op på 7% undervejs. På toppen vender man rundt i en rundkørsel, inden man i bunden drejer meget skarpt tilbage ind på kystvejen. Den følger man mod sydøst igennem en serie rundkørsler, inden man atter vender rundt i en rundkørsel for at køre hele vejen mod nordvest tilbage ad samme vej og forbi målstregen fra den modsatte side. Lige efter stregen drejer man mod syd for at køre ned til en rundkørsel, hvor man med 1900 m igen skal hele vejen rundt. Nu går det tilbage mod nord, inden man med 300 m igen drejer skarpt til højre ind på den 300 m lange, 8 m brede opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 423 højdemeter.

 

Etapen er næsten en tro kopi af åbningsetapen fra 2021, hvor man dog havde en lidt længere etape ved at slå en sløjfe mod vest lige inden rundstrækningen, hvor man også kørte to omgange og ikke bare én.

 

Al Mirfa blev senest besøgt på åbningsetapen i 2021, hvor det endte i et vildt sidevindsdrama, der skabte en 22 mand stor frontgruppe, hvorfra Mathieu van der Poel overraskede ved at vinde spurten foran navne som David Dekker, Michael Møkøv, Emils Liepins, Elia Viviani og Fernando Gaviria. Finalerundstrækningen skulle have gjort debut på 6. etape i 2020, men desværre var det netop efter 5. etape, at coronavirus lukkede løbet ned.

 

 

 

 

 

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Vejret

For to år siden udviklede denne etape sig til et vildt sidevindsdrama, men det sker næppe i år. Det vil generelt være en overskyet dag med kun begrænset sol, og hvor temperaturen ved starten i ørkenen vil være 25 grader, vil den bare være 22 grader ved målet ved kysten. Det vil blive voldsomt blæsende med en hård vind (28-30 km/t) fra nordvest, men problemet er retningen. Der vil nemlig være sidemodvind på det første stykke, hvorefter der kommer et kort sidevindsstykke frem til anden spurt. Herfra vil der imidlertid være sidemodvind hele vejen ud til kysten, hvor der på rundstrækningen vil være enten med- eller modvind, dog med et kort stykke med sidemed- og sidemodvind omkring anden U-vending. Man får sidemodvind med 1900 m igen og derefter sidemedvind over de sidste 300 m.

 

Favoritterne

I mange år blev disse ørkenetaper i de emiratiske løb altid talt op til noget stort. Vi var nemlig vant til de vildeste sidevindscykelløb fra Tour of Qatar, men det viste sig hurtigt, at sidevind slet ikke kom til at spille samme rolle i Dubai Tour, Abu Dhabi Tour og nu UAE Tour. Det er bestemt ikke uset, at vi har haft sidevindsræs, men det hører absolut til sjældenhederne.

 

I 2021 oplevede vi dog netop en af disse sjældenheder. Dengang åbnede man nemlig løbet med næsten præcis denne etape, og her blev vi vidner til et herligt sidevindsræs, der endte med at eliminere langt de fleste af favoritterne. Derfor er det ikke mærkeligt, at etapen vender tilbage i år, og den er da også designet, så vi kan få en vild etape. Ørkenvinden vil således rase voldsomt denne mandag, og vi ved jo fra 2021, at potentialet på denne etape bestemt er til stede. Men med en nærmest konstant retning for etapen stiller det betydelige krav til vindretningen.

 

Og det er netop problemet. Vinden er meget kraftig og rigeligt til at skabe en gentagelse af det vilde scenarium fra 2021, hvor Mathieu van der Poel sejrede, men de krav, der stilles til retningen, bliver ikke rigtigt indfriet. Det er en dag med altovervejende modvind, og den slags kan forvandle en ellers lovende etape til verdens kedeligste langgaber.

 

Heldigvis er alt håb ikke ude. Frem mod første spurt vil det helt sikkert blive nervøst, for her drejer den fra sidemodvind over i noget, der minder om sidevind. Mit gæt vil dog være, at der er for meget sidemodvind, og at det bliver ved nervøsiteten. Hvis den momentant splitter, bliver det nok hurtigt annulleret igen, når de rammer sidemodvinden igen efter spurten.

 

Det farlige punkt kommer i stedet efter 75,4 km. Her drejer man fra nemlig ind i direkte sidevind, og herfra har man 11,1 km til at splitte feltet. Det er så rigeligt langt til, at det formentlig vil splitte, men problemet er, at vi herefter har 50 km med hård sidemodvind. Det kan godt lade sig gøre at lave så langt et forfølgelsesløb, men det er svært. Det kræver formentlig, at enten UAE eller Soudal fanges. Det bliver næppe Soudal, men UAE er meget sårbare i sidevinden, og det er nok den åbning, det dramahungrende folk skal håbe på. Sprinterholdene kan også være interesserede i at holde den gående, men de vil ofte vælge at spare lidt på deres lead-outs, og det er derfor primært klassementsholdene, der skal drive det. Af dem er der primært Soudal og UAE, men det er klart, at andre hold kan gribe en mulighed, hvis de ender på den rette side af splittet.

 

Med modvind fra start regner jeg med, at vi får et udbrud fra km 0, formentlig med de to wildcardhold, Badiani og Tudor, og derefter vil etapen snegle sig afsted. Vi vil få nervøsitet frem mod første spurt, men som sagt regner jeg ikke med varigt drama herfra. Nej, nøglepunktet er km 75, hvor vi rammer sidevinden, og her regner jeg med, at det splitter. Det lægger op til et forfølgelsesløb over i modvinden til sidst, men som sagt taler langt det meste for en regruppering. Mit gæt er, at vi kun får en reduceret massespurt, hvis UAE misser den. Uanset hvad vil det betyde, at udbruddet ikke har en chance, og hentes det tidligt, kan man endda vinde bonussekunder i anden spurt

 

Hvis forfølgelsesløbet fører til samling, vil etapen gå helt i stå i modvinden. Den vil snegle sig afsted, og det er slet ikke sikkert, at vi får et nyt udbrud, hvis det første udbrud er hentet. Det så vi med den kraftige modvind i Saudi Tour. Herefter vil det først blive intenst, når de rammer rundstrækningen, men her får vi næppe splittelse, da der kun meget kortvarigt er sidemedvind, mens der ellers er mod-, med- eller sidemodvind. Jeg tror, at stykket er for kort, og da vi er i byzone, er der formentlig også for meget læ. Men det vil helt sikkert blive meget nervøst.

 

Jeg ser således to scenarier. Mest sandsynligt er det, at etapen går helt i stå, og at det ender i en massespurt i et stort felt, hvor alle har tid til at komme sig efter den hektiske fase. Det er dog også muligt, at vi får dramaet fra 2021, men det kræver som sagt 50 km forfølgelse i modvind og formentlig, at UAE har misset den.

 

Jeg tror klart mest på førstnævnte scenarium, hvor der så skal kæmpes i en spurt, der er speciel. Vi taler om lange, lige og brede veje med god plads til alle, men det vil blive en kamp frem mod U-vendingen med 1900 m igen. Det er dog for tidligt at skyde frem, da man herefter rammer hård modvind, men til gengæld skal man være med helt i front i svinget med 300 m igen. Derfor betyder positionering næsten alt, særligt fordi man med kraftig medvind næsten kan lade sprinteren åbne med det samme, hvis man går igennem svinget på hjul som nr. 2 bag sin lead-out man.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Det er også derfor, at jeg peger på Sam Bennett. Vi så igen i Argentina, at Danny van Poppel nok lige nu er verdens bedste lead-out man. Det er svært at huske en spurt, hvor han ikke har kørt den hjem fra spids, i hvert fald når ikke Bennett har tabt hans hjul, som det skete på sidste etape. Ellers har han en hitrate, der er meget tæt på 100%, og det er en gigantisk fordel i denne finale. Resten af toget med Ryan Mullen og Shane Archbold er også godt, og jeg vil blive overrasket, hvis ikke det hedder Van Poppel og Bennett først igennem svinget. Herefter kan Bennett stort set åbne, og med en medvindsspurt kombineret med den ganske fine fart, han viste i Argentina, hvor han bekræftede den genfødsel, vi så i Argentina, tror jeg, at han bliver meget svær at gå forbi. Det kræver, at vi taler om en af de få, der måske kan slå ham på fart, for han er stadig ikke så hurtig, som da han var bedst. Også i sidevind er han og Van Poppel fremragende, og derfor står han stærkt uanset hvad. Derfor tror jeg på sejr til ireren. Skulle han tabe Van Poppels hjul, er hollænderen så hurtig selv, at han i denne finale kan vinde, når det mest af alt handler om positionering.

 

Den værste rival kunne være Caleb Ewan . Han fik ikke sin sejr i Australien, men det skyldtes alene det svage landshold. Formen var ganske fremragende, og det er den da også altid på denne tid af året. Han så også uhyggeligt hurtig ud, når han endelig spurtede, og med den fart kan han være hurtigste mand i dette felt. Vigtigst er det, at han her har et tog, der tæller Michael Schwarzmann, Jarrad Drizners og ikke mindst både Rudiger Selig og Jacopo Guarnieri. Begge har været blandt verdens bedste lead-out men. Det er de ikke længere, men Guarnieri viste sidste år stadig et højt niveau, og de har enorm rutine. I dette felt er det klart et af de bedste tog, og kikser Van Poppel, tror jeg, at de går først igennem svinget. I det tilfælde vinder Ewan formentlig, og ellers kan de anbringe ham så langt fremme, at han har muligheden for med sin fart at vinde. I sidevind er Ewan til gengæld som regel lidt sårbar, men med Guarnieri og Selig hos sig har han en chance for at klare den.

 

En anden rytter, der kan true Bennett på fart, er Tim Merlier, men jeg er ikke helt overbevist. Det kræver, at de bruger Remco Evenepoel i toget, for ellers tror jeg, at de er for svage. Merlier har nemlig kun Bert van Lerberghe med den rette fart, selvom Mauro Schmid også kan hjælpe, og det er for lidt. Han bliver ikke kørt hjem fra spids, og selv Evenepoel vil nok mangle farten til at bringe dem helt frem inden svinget. Han kan dog sikre, at Van Lerberghe kan aflevere Merlier blandt de forreste, og så bør han stadig have farten til at vinde. Det er dog usikkert efter et skuffende efterår, hvor han slet ikke lignede sig selv og i hvert fald ikke matchede Bennett i Vueltaen. Heldigvis var starten i Oman lovende, men det var i et meget svagere felt end i dette verdensklassefelt. Han har lidt at bevise efter 2022, men den bedste Merlier er hurtig nok til at vinde, hvis han sidder rigtigt - og det kræver nok et offer fra Evenepoel. Et sidevindsræs vil hjælpe ganske markant, hvis man ikke vælger at ofre Merlier for at Evenepoel kan vinde tid, formentlig på UAE.

 

En anden rytter, der i hvert fald har farten, er Dylan Groenewegen. Det bekræftede han sidste år, men det er ikke længere entydigt, at han er verdens hurtigste. Først og fremmest har han det dog stadig meget svært i positionskampen, og derfor er denne finale bestemt ikke ideel. Hans tog med Michael Hepburn, Elmar Reinders, Blake Quick og Luka Mezgec er stærkt og var - uden Quick - dominerende i Saudi Tour, men her kommer de formentlig til kort mod de bedste. Det gjorde de i hvert fald sidste år, hvor de ofte skuffede. Det gør Groenewegen til et usikkert kort, og han skal nok bruge lidt held for at sidde rigtigt. Lykkes det, har han dog stadig farten til at slå alle, som vi så i Touren og Ungarn sidste år. Sidevind vil hjælpe, for her er han og Mezgec fremragende, og det vil gøre feltet meget mindre. Skulle Groenewegen falde fra, kan Mezgec da selv køre en spurt, men vinde kan han ikke.

 

Sidste år i Tyrkiet så vi, at Sam Welsford har farten til at slå alle, og efter et svagt efterår bekræftede han det til fulde med sine to sejre i meget skrapt selskab i Argentina. Vi ved altså, at farten rækker mod alle i dette felt, men positioneringen betyder alt. Her gjorde toget med Niklas Märkl og Tobias Lund det fornemt, og her er de styrket markant med Alex Edmondson og Frederik Rodenberg. Det er dog også en meget urutineret formation, og Welsford har for vane at tabe hjulet på sit hold. Det gør ham til et usikkert kort, men rammer de den så fint, som de gjorde i Argentina, kan han helt sikkert vinde. Vi ved også fra Saudi Tour og Scheldeprijs, at han er meget stærk i sidevind, men her er jeg bekymret for, at han vil miste en stor del af sit tog og blive for træt.

 

Vi så sidste år i Münster, at kometen Olav Kooij har farten til at slå hele banden, også de allerbedste. Det er dog ikke altid, at han er stabil, og den spurt, han kørte i Valencia, hvor Biniam Girmay ydmygede ham en anelse, var ikke lovende. Det skyldtes dog nok træthed efter talrige stigninger, og her vil han være frisk, særligt hvis den går i stå i modvinden. Når jeg alligevel er skeptisk, skyldes det toget med Tosh van der Sande og Timo Roosen. De er ikke ringe, men de er svagere end de ovennævnte tog. Heldigvis er Kooij selv god i positionskampen, men i denne finale skal han have lidt held, hvis han skal sidde godt nok til at vinde. I sidevind bør han være stærk, men Jumbo virker ikke som de stærkeste, og her kan han derfor være lidt sårbar.

 

Det har været en fornøjelse at se den genfødte Fernando Gaviria i år. I Argentina lignede han flere gange den hurtigste, men han vandt kun én gang. Det skyldtes hans svage hold og tvivlsomme positionering, og derfor er denne finale en lille katastrofe. Toget er kun marginalt bedre end i Argentina, og hans chance er den opskrift, han med succes brugte på 2. etape, nemlig at tage Bennetts hjul. Det er dog lettere sagt end gjort, for det kiksede på de andre etaper, og derfor skal han være pokkers heldig, hvis han skal vinde i en finale med så sent et sving. Har han et godt hjul som på den nævnte etape, ved vi dog nu, at han atter har farten til at vinde i dette felt. Sidevind vil hjælpe ham enormt meget, for det er en kunst, han mestrer, og i et lille felt vil positioneringen gå meget bedre.

 

Sidste år viste Phil Bauhaus , at han ikke mangler meget i at kunne slå de bedste på fart, men selvom han vandt en etape, viste Australien, at han fortsat mangler noget i forhold til en mand som Ewan. Til gengæld er han efterhånden blevet hæderlig i positionskampen, og han har i Nikias Arndt en god lead-out man, der dominerede i Australien. Problemet er, at togene her er meget stærkere, og selvom han nu også har Matevz Govekar, er det næppe nok. Han vil næppe blive sat op fra spids, og jeg tror, at han mangler den sidste fart til at komme bagfra og vinde her. I sidevind ligner han og Bahrain heller ikke sikre vindere, men omvendt heller ikke sikre tabere.

 

Sidste år så vi, at Mark Cavendish ikke har samme fart som i 2021, men han vandt trods alt en etape i dette meget stærkt besatte løb, hvor han slog hele banden. Om han stadig har samme fart et år senere, er tvivlsomt, men han må stadig være en af de hurtigere. Jeg tror ikke længere, at han har holdbarheden til et sidevindsræs, som han ellers tidligere har været god til, men i en massespurt vil han have en chance. Han står dog ikke godt med et tog, der kun tæller Davide Martinelli og positioneringssvage Cees Bol, men hollænderen viste bedre takter end længe i Saudi Tour. Skulle de sidde rigtigt, har Bol farten til at bringe ham frem inden svinget, og så må vi se, hvad farten rækker til for den aldrende brite. I sidevind kan Bol måske overleve uden Cavendish, for det er en kunst, han mestrer, men han er ikke hurtig nok til at vinde i dette felt.

 

Arnaud Demare burde nok være rangeret over Cavendish, selvom han aldrig har været fan af disse meget lette etaper, for han viste i Giroen og Polen samt ved EM, at han efterhånden godt kan begå sig mod de bedste i den slags finaler også. Det kræver dog nok, at han er på toppen, og det er han ikke. Efter aflysningen af Antalya blev han ramt af covid, og inden dette løb lød han bestemt ikke optimistisk. Det handler mere om at komme i gang igen, og derudover har han mistet hele sit supertog, der er sprængt til atomer. Nu skal han klare sig med en uerfaren konstellation med Ignatas Konovalovas, Laurence Pithie og Bram Welten, og det er svært at tro, at det kan gå godt i en finale med så vigtigt et sving. Formen betyder nok også, at farten ikke helt rækker. Bedre chance vil han have i et sidevindsræs, hvor han normalt er meget stærk, og Welten også er god, men her er altså også et spørgsmål ved formen.

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Finalen er virkelig ærgerlig for Gerben Thijssen. I forvejen ved vi, at han har det meget svært i positionskampen, og det er bestemt ikke lettere, når positionering her betyder alt. Hans tog med Julius Johansen og Boy van Poppel er overmatchet i dette felt, men til gengæld så vi i Polen og Gooik, at Thijssen kan slå alle, hvis han sidder rigtigt.  Denne finael kræver det dog nok et mindre mirakel, og i sidevind ligner han også en taber. Vejen til sejr er derfor svær, selvom farten burde føre ham hele vejen.

 

I Australien så vi en Emils Liepiens, der var bedre og ikke mindst mere holdbar en nogensinde. Han bekræftede også, hvad vi så sidste år i dette løb, nemlig at han er blevet ret god i positionskampen. Her har en endda et ganske fint tog med Marc Brustenga og en desværre formsvag Jon Aberasturi, der id ag synes under Liepins i sprinterhierarkiet, selvom han kørte en ganske imponerende spurt i Argentina. Jeg vil tro, at de kører for Liepins, der med god form, et godt tog og god positionering kan gøre det godt, men trods alt ikke vinde i dette felt. Kører de i stedet for Aberasturi, vil han kunne drage fordel af det fine tog og den fart, han viste i Argentina, men han vinder næppe i dette felt. I sidevind ryger Aberasturi af, men formstærke Liepins har en god chance.

 

Jeg er lidt spændt på Arvid De Kleijn. Han var ikke så overbevisende i 2022, men tidligere har han haft en fin fart, der fører langt, også i dette felt. Han plejer også at positionere sig godt, og her er det vigtigt, at han har et tog, der med Mika Hemig, Maikel Zijlaard og Sebastian Changizi har masser af fart. Det er dog også helt ungt og urutineret, og derfor går det formentlig galt i første forsøg. Potentialet er dog ret stort, når De Kleijn også selv er god i positionskampen. Ha har også før vist evner i sidevind, men her er holdet nok meget sårbare i et WorldTour-felt.

 

En anden meget spændende rytter er Jensen Plowright . Australieren ligner et af de hurtigste sprintertalenter, men vi aner ikke, hvad farten rækker til i dette felt. Han ryger nok også af i sidevind, men i den ventede store massespurt ser hans tog med Edward Planckaert og erfarne Ramon Sinkeldam ikke ringe ud. De kan ikke dominere, men de har en chance for at placere australieren godt. Herefter må tiden vise, om farten kan række i dette klassefelt.

 

Det var en stor skuffelse at se Elia Viviani i Argentina, hvor han var uden både fordums fart og positionering. Siden skuffede han ved EM på bane, og så blev han endda syg og missede sidste weekend. Han virkede i forvejen sjældent formsvag, og det har sygdommen næppe gjort bedre. Heldigvis har han et tog, der med Ben Swift og Kim Heiduk langt fra er stærkt, men dog heller ikke helt uden fart og evner. Formen rækker efter sygdommen næppe til sidevind, hvor han ellers er god, og derfor skal han vinde i det fulde felt. Det synes han ikke at have farten, toget eller positioneringen til lige nu.

 

Israel-PT stiller med Itamar Einhorn. Vi har flere gange set, at han kan positionere sig, og at hans fart rækker ganske langt på højt niveau, men oftest går positioneringen galt. Her har han støtte af formstærke Mads Würtz og Taj Jones, men det er for lidt i dette selskab. Det er derfor svært at tro, at han vil sidde godt nok, selvom han bestemt har farten til at lave et godt resultat. Han ligner også en taber i eventuel sidevind.

 

Endelig er der Sebastian Molano, men han får et svært løb. Han er til start med et næsten fuldt klassementshold, og han har ikke én eneste lead-out man. Han positionerer sig hæderligt, men med store udsving, og med undtagelse af den flotte Vuelta-etapesejr sidste år har han spurtet skuffende, senest på Mallorca, hvor det så skidt ud. I sidevind bliver han også ren arbejdshest, og derfor er hans eneste chance en fuld massespurt, hvor han på egen hånd får det svært i en finale med et sent sving, særligt når farten har skuffet.

 

EF vil prøve med Marijn van den Berg, men han viste senest i Portugal, at han ikke har farten og positioneringen, når ikke han kan vinde på kamikazeagtig maner, som han gjorde på Mallorc. Ag2r vil måske prøve med Paul Lapeira, men det er meget tvivlsomt, da han bestemt ikke er sprinter. Bardiani har Enrico Zanoncello og Luca Colnaghi, men selvom førstnævnte gjorde det pænt i Argentina, har de ikke mange chancer i dette felt.

 

Skal man pege på folk, der kan køre væk i finalen efter et sidevindsræs, er det oplagte navn Remco Evenepoel, men det kunne også være formstærke Mads Würtz, Luke Plapp, Timo Roosen eller Brandon McNulty.

 

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Tim Merlier

Outsidere: Dylan Groenewegen, Sam Welsford, Olav Kooij, Fernando Gaviria, Phil Bauhaus

Jokers: Mark Cavendish, Arnaud Demare, Danny van Poppel, Gerben Thijssen, Emils Liepins, Arvid De Kleijn, Jensen Plowright, Elia Viviani, Itamar Einhorn, Jon Aberasturi, Sebastian Molano

  

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Mathieu van der Poels sejr fra sidevindsdramaet i 2021.

 

STREAM UAE TOUR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Sam Bennett
Caleb Ewan, Tim Merlier
Dylan Groenewegen, Sam Welsford, Olav Kooij, Fernando Gaviria, Phil Bauhaus
Mark Cavendish, Arnaud Demare, Danny van Poppel, Gerben Thijssen, Emils Liepins, Arvid De Kleijn, Jensen Plowright, Elia Viviani, Itamar Einhorn, Jon Aberasturi, Sebastian Molano
Marijn van den Berg, Enrico Zanoncello, Luca Colnaghi, Cees Bol, Luka Mezgec, Jacopo Guarnieri, Rüdiger Selig, Nikias Arndt, Kim Heiduk, Bert Van Lerberghe, Bram Welten, Ramon Sinkeldam, Paul Lapeira, Timo Roosen, Niklas Märkl, Tobias Lund, Sebastian Changizi, Boy van Poppel, Remco Evenepoel, Mads Würtz, Luke Plapp, Brandon McNulty
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?