Optakt: 1. etape af Volta a Catalunya

Ruten

For sjette år i træk starter løbet i Middelhavsbyen Calella, der igen er rammen om både start og mål på åbningsetapen. De seks etaper har alle haft forskellige ruter, men finalen har altid været den samme, og derfor ved rytterne, hvad de skal forvente på en etape, der traditionelt har været god for sprintere med gode klatreben.

Med sine 178,9 km er etapen en anelse længere end sidste år, og det samlede antal højdemeter er også blevet forøget. Fra starten i Calella bevæger man sig ad den flade kystvej frem til byen Mataro, hvor man drejer ind i landet. Herefter starter klatreudfordringerne med kategori 3-stigningen Alt de Parpers (3,2 km, 4,5%, max. 6%), inden et fladt stykke leder forbi dagens første indlagte spurt, der kommer efter 45,1 km. Det flade terræn fortsætter, mens man fortsætter mod nord og således nærmer sig det vanskeligere terræn.

Det indledes efter 67,1 km, hvor feltet rammer bunden af kategori 2-stigningen Alt dels Pinars de Bado (4,3 km, 4,3%, max. 7%), hvis top kommer efter 71,6 km. Herefter bliver man i højderne inden man drejer mod vest for at tage hul på kategori 3-stigningen Alt de La Pullosa (7,7 km, 3%, max. 6%), der har top efter 92 km. Rytterne får endelig en chance for at komme sig på en længere nedkørsel, der undervejs giver plads til dagens sidste spurt efter 79,3 km. Herefter sætter man kursen mod syd og starter rejsen tilbage mod kysten. Det betyder, at man skal op over samme højdedrag igen, og det gøres via de to kategori 1-stignnger Alt El Muntanya (3,9 km, 7,5%, max. 18%) og Coll Formic (8,4 km, 4,7%, max. 12%), der har top efter henholdsvis 112 km og 124 km og reelt er at betragte som én lang stigning.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Med 54,9 km igen rammer man toppen af Coll Formic i 1145 m højde, og herefter går det mod sydøst tilbage mod kysten i rasende fart ad en lang, ikke særlig vanskelig nedkørsel. Først med ca. 30 km igen flader terrænet ud, og snart begynder det at stige, når feltet rammer kategori 3-stigningen Alt de Collsacreu (3 km, 4,7%, max. 6%). Den har top med 18,2 km igen og efterfølges af en ikke specielt vanskelig nedkørsel, der leder tilbage mod kysten. Man når vandet med 8 km igen, hvorefter man følger kystvejen mod nordøst ind til centrum ag Calella. Der er en lille bakke med 5,3 km til mål, men derefter falder det let stort helt frem til de sidste 200 m, der er svagt stigende. Rytterne drejer til venstre med 2300 m til mål og passerer gennem rundkørsler med henholdsvis 1,9 og 1,3 km igen, men derefter er det en lang, lige vej frem til målstregen.

I forhold til sidste år er den kuperede zone midtvejs gjort betydeligt hårdere, men til gengæld skipper man Alt del Montseny-stigningen på vejen tilbage mod kysten. Selve finalen med Alt de Collsacreu og den efterfølgende nedkørsel er den samme, som er blevet benyttet hvert år siden 2012.

I 2012 hentede man ikke udbruddet, og Michael Albasini lagde med en etapesejr grunden til sin senere samlede sejr. I 2013 var der lagt op til massespurt, men Sky splittede feltet på nedkørslen, hvor 13 ryttere - herunder Bradley Wiggins, Alejandro Valverde, Joaquim Rodriguez, Daniel Martin og Michele Scarponi - kom fri og spurtede om sejren 28 sekunder foran feltet. Gianni Meersman vandt let den første af sine to etapesejre det år. I 2014 endte det i en massespurt, som blev vundet af Luka Mezgec, mens Maciej Paterski slog Bart De Clercq og Pierre Rolland i 2015, hvor det lykkedes trioen at snyde sprinterne. Sidste år blev det igen afgjort i en spurt, der blev vundet af Nacer Bouhanni.

Vejret

Vejrguderne har ikke altid været med arrangørerne og rytterne i Volta a Catalunya, men selvom der ventes regn senere på ugen, kan man i hvert fald ikke klage over starten. Mandag vil være en flot solskinsdag med en temperatur på 18 grader. Der vil kun være en let vind fra syd og sydvest, hvilket giver sidemodvind langs kysten, herefter sidemedvind og slutteligt sidemodvind efter forplejningszonen. På det sidste stykke langs kysten vil der være sidemedvind, og det gælder også på den 2 km lange opløbsstrækning

Favoritterne

I de senere år har Volta a Catalunya været lidt af et paradis for ryttere som Luka Mezgec og Gianni Meersman, der klatrer godt nok til at overleve det kuperede terræn i Catalonien og samtidig er svære at slå i en reduceret massespurt. I år betyder den usædvanligt hårde rute imidlertid, at der ikke er meget at komme efter for de hurtige folk. Faktisk er der for de to store sprintere, Nacer Bouhanni og André Greipel, en reel risiko for, at de kan ende med at skulle rejse hjem helt uden at have haft chancen for at spurte om sejren.

Deres bedste chance for de formentlig på mandagens åbningsetape, der igen holdes omkring byen Calella. Trods den hårdere rute viser historien, at etapen oftest er endt i en massespurt, og når det er mislykkedes, er det ikke, fordi det har været for hårdt for sprinterne. Tværtimod har de to kiksere alene skyldtes, at sprinterholdene har været bekymrede for den vanskelige finale, og derfor har overladt det til klassementsrytterne at køre det tidlige udbrud ind.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Første etape kan altid være vanskelig i et stort etapeløb, hvis den er af typen, hvor der ikke er en oplagt favorit. Der kan nemlig være nemlig være usikkerhed om, hvem der skal tage ansvar for jagten, da der ikke er etableret et klassement, og det var netop det, der gik galt i både 2012 og 2015, hvor henholdsvis Michael Albasini og Maciej Paterski løb med udbrudssejre, der skulle vise sig at få helt afgørende indflydelse på kampen om den samlede sejr. Aflysningen af kongeetapen betød, at Albasini løb med det hele, og længe så det ud til, at man i 2015 ikke kunne få has på Pierre Rolland og Bart De Clercq.

I år er etapen som sagt gjort hårdere, og det gør det vanskeligere at forudse, hvad der vil ske. Vi ved, at Alt de Collsacreu er en nem stigning, som de fleste kan klare, men de to kategori 1-stigninger skal bestemt ikke undervurderes. Hvis et eller flere klassesmentshold kører 100% her, er der ingen chance for, at sprinterne kan sidde med, og i givet fald vil det være et ganske lille felt, der når frem til Calella.

Det er imidlertid vanskeligt at se, at der er hold med en interesse i det. Selvfølgelig kunne etapen være en mulighed for Alejandro Valverde, men med et vigtigt holdløb på 2. etape vil Movistar utvivlsomt bare så let igennem dagen som muligt. Derfor burde tempoet på stigningerne være moderat, og sprinterne kan samtidig prise sig lykkelige for, at der vil være modvind på de tre sidste stigninger.

Den største udfordring bliver at få hentet udbruddet. Klassementsholdene har ganske vist lært af erfaringerne fra 2015, men i år betyder holdløbet, at vi næppe vil se de store hold bruge unødige kræfter. Hvis udbruddet skal køres ind, bliver det op til de hold, der har øjne på etapesejren, og da mange af sprinterne vil være bange for ruten, er det ikke helt oplagt, at det hele vil ende i en spurt.

Alligevel tror vi på, at der vil være tilstrækkelig kontrol. Bouhanni vandt sidste år, og derfor vil Cofidis tage et stort ansvar. Vi må også formode, at Lotto vil arbejde for Greipel, og Dimension Data er aldrig bange for at arbejde for Kristian Sbaragli. FDJ er her også primært for etapesejre, og med en formstærk Davide Cimolai på holdet, kan de også tænkes at give en hånd. Derfor tror vi på, at udbruddet bliver kørt ind, men det vil kun ske efter en hektisk etape, hvor der sandsynligvis vil være meget store angrebslyst. Folk har stadig 2015 i frisk erindring, og de ved, at dette kan være dagen, hvor feltet kan snydes, specielt fordi der er grænse for, hvor stærkt feltet kan køre på stigningerne.

Når vi kommer til sidste stigning, vil klassementsholdene øge farten for at være i en god position på nedkørslen, der splittede feltet i 2013. Samtidig har hold som Dimension Data og måske Bahrain-Merida en klar interesse i at gøre løbet hårdt, og derfor vil farten være høj. De fleste sprintere bør imidlertid overleve på en modvindsstigning som denne, og det bør derfor blive afgjort i en massespurt i en finale, der ikke byder på mange tekniske udfordringer.

Netop manglen på tekniske udfordringer er godt nyt for André Greipel, der er vores favorit til sejren. Tyskeren satser i år fuldt ud på Flandern Rundt og Paris-Roubaix og har derfor valgt at skippe Milano-Sanremo og i stedet forberedes sig på stigningerne i Catalonien. Han vil være opsat på at gribe sin måske eneste chance for at vinde, og han har i år vist storform. Vi var meget imponerede over hans fantastiske spurt i Algarve, hvor han slog Degenkolb på målfoto, og senest satte han alle de formstærke Milano-Sanremo-sprintere til vægs i Paris-Nice. I det hele taget synes Greipel er spurte enormt godt i år.

Greipels problem er imidlertid, at han er til start uden et tog, og han har reelt kun Sean De Bie til at køre lead-out. Normalt er det et problem for en mand, der ikke er god i positionskampen, men på det punkt har han virkelig forbedret sig. Det var således imponerende at se, hvordan han ene mand holdt sig fremme i spurterne i Paris-Nice. I dette løb bliver det endda betydeligt nemmere, da der ikke er mange sprintere til start. Da finalen er teknisk ukompliceret bliver det endnu nemmere for Greipel, så vi tror på, at han vil starte sin spurt helt fremme. Med den power, han har vist på det seneste, bør han være den hurtigste, og derfor sætter vi vores penge på tyskeren.

Hans værste rival er naturligvis Nacer Bouhanni, der vandt denne etape sidste år. Franskmanden måtte udgå af Paris-Nice på grund af kulde, og det så ud til, at han ikke nåede at komme i form til Milano-Sanremo. Med en fuldstændig suveræn sejr i Nokere Koere viste han imidlertid, at var klar, og i den italienske klassiker efterlod han et stærkt indtryk. Han sad helt fremme på stigningerne, var aldrig i problemer, og det var kun, fordi han måtte starte spurten alt for tidligt, at det ikke blev til mere end en 8. plads.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Bouhanni synes med andre ord at være i topform, og modsat Greipel stiller han til start med et hold til at køre lead-out. Med Geoffrey Soupe, Julien Simon samt Jonas Van Genechten (hvis denne overlever stigningerne) har han klart løbets bedste tog, og han bør starte sin spurt helt i front. Normalt er han ikke meget langsommere end Greipel, så hvis tyskeren ikke er umiddelbart bag ham, bliver det helt sikker to i træk for den franske supersprinter.

FDJ hentede Davide Cimolai som lead-out man for Arnaud Demare, men italieneren er blevet lovet, at han kan køre sin egen chance i visse etapeløb. Det gælder bl.a. i Catalonien, hvor han sidste år vandt en etape, og han vil være opsat på at gentage sejren. Cimolai synes at komme ind til løbet i topform. Vi var imponerede over hans styrke i sidevinden i Paris-Nice, og da han angreb på Cipressa i lørdags, viste han, hvor godt han er kørende. Han afleverede samtidig Arnaud Demare i spurten efter et langt, hårdt løb. Han klatrer bedre end Greipel og Bouhanni og har derfor en bedre chance for at være med hjem til mål og må desuden forventes at være friskere. Han har Arthur Vichot og Tobias Ludvigsson til at køre lead-out og er således ikke på egen hånd. Derfor er der gode muligheder for en formstærk Cimolai, der bør være en af feltets hurtigste.

Sunweb siger ganske vist, at de kører for Max Walscheid , men vi nægter at tro på, at den unge tysker kan overleve så hårdt et løb. De har imidlertid en fin plan B i Phil Bauhaus , der i de seneste 12 måneder har taget et stort skridt op. Han vandt sidste etape i Danmark Rundt, blev nummer 4 ved U23 VM og viste senest klassen med en femteplads på en etape i det stærkt besatte Abu Dhabi Tour og en fjerdeplads i onsdagens Nokere Koerse. Der er ingen tvivl om, at Bauhaus på papiret er en af feltets allerhurtigste, men da han bestemt ikke er klatrer, er det heller ikke sikkert, at han kommer med feltet hjem.

Det gør til gengæld Kristian Sbaragli, hvis speciale er reducerede massespurter. Han er tidligere etapevinder i Vueltaen og har helt sikkert udset sig, at denne etape skal slutte i en spurt efter et hårdt, selektivt løb. Dimension Data vil derfor utvivlsomt forsøge at skabe udskilning for siden at aflevere Sbaragli, der har Nathan Haas til at køre lead-out. Desværre er tendensen, at Sbaragli aldrig kan blande sig med de hurtigste, og han ender sjældent i top 5, selvom han er god til at positionere sig og derfor er meget stabil. På den anden side kørte han en god spurt i Oman, og det viser måske, at han har genfundet lidt at hurtigheden. Specielt hvis løbet bliver meget hårdt, har Sbaragli bestemt en god mulighed.

Det samme har Michael Schwarzmann, der sidste år i Vueltaen viste, at han har farten til at vinde massespurter i et løb som dette. Han er en relativt holdbar sprinter, der bør profitere af den hårde rute, og han har i Jay McCarthy en meget stærk mand til at køre lead-out. Han får sjældent personlige chancer og vil derfor være topmotiveret. Hvis han spurter, som han gjorde sidste år i Vueltaen, er han klart en af de få, der kan vinde en spurt som denne.

Manzana Postobon er kendt som et hold af klatrere, men deres bedste chance for at vinde en etape kommer faktisk i spurterne. Sebastian Molano viste med sine top etapesejre i Volta ao Alentejo, at han er en meget hurtig herre, og selvom niveau her er højere, går han helt sikkert ind til løbet med stor selvtillid. Han havde det svært i positionskampen i Algarve, men her vil der være mindre hektisk, og det giver ham bedre muligheder, specielt fordi han har Jetse Bol til at køre sig frem.

Daryl Impey får ikke mange chancer på Orica-Scott, men han får af og til muligheden i reducerede massespurter i dette løb og i Pais Vasco. I år er der ingen Gerrans til start, og derfor er der ingen tvivl om, at han er den beskyttede sprinter. Han har tidligere vundet en spurt i Baskerlandet, men i det løb havde han et stærkt tog til at køre sig frem. I dette løb er det nødvendigt, at Alexander Edmondson og Sam Bewlwey overlever stigningerne, og det er bestemt ikke sikkert. For at Impey skal vinde, skal løbet nok være hårdt og selektivt.

Movistar har både Alejandro Valverde og Jose Joaquin Rojas, mn deres mål er at spare kræfter til 2. etape. Det er derfor usikkert, om de vil blande sig i spurten. På den anden side skal Valverde bruge bonussekunder, og han viste så sent som for to år siden, at han er hurtig nok til at vinde massespurter i dette løb, da han sammen med Rojas tog en flot dobbeltsejr. Hvis han ser, at Greipel og Bouhanni er med hjem, vil han sikkert give chancen til Rojas, der næppe er hurtig nok til at vinde, men har løbet været hårdt, vil han med Rojas som lead-out man nok gå efter et par vigtige sekunder.

Jose Goncalves vil også være opsat på at forsøge sig, og portugiseren viste med sin flotte kørsel i Strade Bianche, at han langt om længe er i form. Han kan imidlertid kun vinde, hvis sprinterne er blevet sat undervejs, idet han specialiserer sig i at spurte op ad bakke. Hvis Schwarzmann falder fra, vil Jay McCarthy muligvis tage sin chance, og han viste i Tour Down Under, at han er chokerende hurtig i en flad spurt.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Endelig vil vi pege på Enrico Gasparotto og Petr Vakoc, der helt sikkert vil forsøge sig, men kun kan vinde, hvis løbet bliver meget hårdt. Det samme gælder for Eduard Prades, der imidlertid netop er kommet tilbage efter en skade og desuden skal køre for Dylan Page, hvis schweizeren overlever stigningerne.

Endelig kan det tænkes, at Gianluca Brambilla, Jarlinson Pantano, Alex Howes, Pello Bilbao, Arthur Vichot, Cyril Gautier, Sean De Bie, Maciej Paterski, Jetse Bol, Tim Ariesen, Nick van der Lijke, Jordi Simon og Dion Smith måske vil forsøge sig, men det vil være en overraskelse, hvis en af dem vinder.

Som sagt kan det ikke udelukkes, at et udbrud kan holde hjem. Sker det, er Nathan Haas, Maciej Paterski, Davide Villella, Alex Howes, Arthur Vichot, Enrico Gasparotto, Valerio Conti, Felix Grossschartner, Nick van der Lijke og Dion Smith gode kandidater, idet de alle klatrer godt og har en fornuftig spurt.

OBS! Michael Schwarzmann stiller alligevel ikke til start. I stedet ventes Bora at køre for sølvvinderen fra U23 VM, Pascal Ackermann.

Feltet.dks vinderbud: André Greipel

Øvrige vinderkandidater: Nacer Bouhanni, Davide Cimolai

Outsidere: Phil Bauhaus, Kristian Sbaragli, Pascal Ackermann, Sebastian Molano

Jokers: Daryl Impey, Alejandro Valverde, Jose Joaquin Rojas, Jose Goncalves, Jay McCarthy, Petr Vakoc, Enrico Gasparotto, Eduard Prades, Max Walscheid

Udbrudsjokers: Nathan Haas, Maciej Paterski, Davide Villella, Alex Howes, Arthur Vichot, Enrico Gasparotto, Valerio Conti, Felix Grossschartner, Nick van der Lijke, Dion Smith