Optakt: 1. etape af Volta a la Comunitat Valenciana

Ruten

Da løbet vendte tilbage i 2016, indledtes løbet med en ganske hård enkeltstart, der på suveræn vis blev vundet af Wout Poels, som herved lagde grunden til sin samlede sejr. I 2017 var tidskørselselementet i stedet et indledende, næsten urimeligt langt holdløb, der desværre på forhånd udelukkede hovedparten af feltet fra at blande sig i kampen om sejren, og i 2018 var det sprinterne, der fik lov at åbne festen. Efter at enkeltstarten vendte tilbage i 2019, blev 2020-udgaven også indledt med en sprinterfest, og sådan vil det formentlig også være i år, hvor tidskørslen er helt væk, og hvor en ellers generelt kuperet åbningsetape afsluttes med så langt et faldende stykke, at de hurtige folk bliver svære at snyde, selvom Movistar meget vel kan tænkes at gøre forsøget.

I alt skal der tilbagelægges 168,9 km, som fører feltet fra Elche til Ondara. Startbyen ligger tæt på kysten lidt sydvest for feriebyen Alicante. Herfra kører man mod nordvest ad en let stigende vej, inden et relativt fladt stykke leder mod nordøst frem til bunden af dagens første udfordring, kategori 2-stigningen Puerto de Maigmo (7,5 km, 3,9%), der er en lang, jævn stigning med top efter 36,7 km. Den leder op til et plateau, der følges igennem fladt terræn mod nord, indtil man drejer mod nordøst for at passere kategori 2-stigningen Alcalali (5,4 km, 5,6%), der ligeledes er en helt jævn stigning uden stejle procenter.

Toppen i næsten 1000 m højde er etapens højeste punkt og rundes efter 62,3 km, og herefter falder det mod nordøst ned til byen Alcoy. Her passerer man direkte over dalen for at køre mod nordøst op ad en ikke-kategoriseret stigning. En nedkørsel leder videre mod nordøst, hvorefter der venter et længere stykke, hvor man snor sig mod øst og nordøst igennem terræn, der aldrig bliver fladt, men heller ikke byder på væsentlige stigninger, inden det går mod øst op ad kategori 3-stigningen Quadretondeta (7,5 km, 3,1%), der ligeledes aldrig bliver stejl og har top efter 110,3 km. En nedkørsel leder herfra videre mod øst, og den bliver mod slutningen lidt kringlet.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Nu melder dagens sidste udfordring sig, når man kører mod øst op ad kategori 2-stigningen Sa Creueta (6,0 km, 4,1%), der er mere irregulær med tre indledende kilometer på hhv. 5,3%, 8,7% og 5,4%, inden to næsten flade kilometer efterfølges af en sidste kilometer med 4,3%. Fra toppen efter 126,1 km resterer 42,8 km, som indledes med en let nedkørsel, der fører mod sydøst og nordøst, men afbrydes af en lille stigning (1,8 km, 5,5%), der leder op til toppen af den kendte Coll de Rates efter 139,0 km.

Herefter venter en teknisk nedkørsel, som fører mod nord ned til dagens spurt, der kommer efter 145,9 km, inden det går mod nordøst ud mod kysten ad en lang, let faldende vej, der kun afbrydes af en lille stigning. Med knap 10 km igen bliver det næsten helt fladt, mens man kører øst om Ondara, inden man drejer skarpt mod sydvest for at køre ind til centrum. Her venter en helt ukompliceret finale uden sving over flere kilometer på en næsten helt flad vej, der dog stiger let med 0,7% over den sidste kilometer.

Etapen byder på i alt 2557 højdemeter.

Ondara har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Vejret                                                                                                     

Det kan godt være, at løbet er rykket til april, men vejrudsigten er ikke bedre, end vi har set det til de tidligere udgaver i februar. Det er dog først torsdag, der bliver grufuld, og onsdagen bliver trods alt hæderlig, da det vil tørt med en temperatur på 18 grader ved mål, men også totalt overskyet. Der vil være en let til jævn vind (10-17 km/t) fra øst, hvilket hovedsageligt giver side- og sidemodvind frem til toppen af Alcali og derefter mod- og sidemodvind hele vejen ud til kysten, idet man dog får sidemedvind på den lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Det er ikke så mærkeligt, at de fleste hold er bygget op om sprintere. Årets usædvanligt lette rute byder nemlig på helt op til tre chancer for de hurtige folk, der - hvis vinden tillader det torsdag - i hvert fald burde få to sikre massespurt. Jokeretapen er onsdagens åbning, der er en ganske kuperet sag, som med mere end 2500 højdemeter kan blive en udfordring for sprinterne.

Den slags åbningsetaper er altid farlige i et etapeløb. Der er ingen førertrøje til at tage kontrol, og derfor ser man af og til, at udbrud holder hjem på sådanne dage. Det vil dog undre mig, hvis det sker denne gang. Jeg vil nemlig tro, at både FDJ og Lotto, der primært er kommet her for massespurterne, vil gøre forsøget. Feltet er svagt, og der er ikke mange stærke hold, der kan ventes pludselig at få det til at eksplodere.

Jeg forventer dog en ret aggressiv start, hvor de mange mindre hold vil forsøge at udnytte, at et udbrud måske har en chance. Starten er dog relativt let, og jeg vil tro, at FDJ og Lotto i et felt med mange svage hold kan få lirket et kontrollerbart udbrud afsted. Herefter skal de forsøge at undgå, at etapen glider dem af hænde i den lange og svære indledning, men med udsigt til et ikke specielt stærkt udbrud, burde det være muligt.

Med ca. 100 km igen bliver etapen lettere, og her forventer jeg, at Lotto og FDJ vil sørge for, at udbruddet er relativt tæt på, når de rammer de sidste stigninger. Her kommer nøglemomentet, hvor vi skal se, om Movistar har lyst til at køre cykelløb. Man skal ikke kende meget til spanske løb for at vide, at de gerne viser deres autoritet som det store hjemmebanehold, og det vil faktisk ligne dem dårligt ikke at lægge pres på. Det vil have den fordel, at de måske kan vinde tid på Stefan Küng inden enkeltstarten, som jeg beskriver i den overordnede optakt. Det virker dog som en svær sag at opnå det, men det vil til gengæld med sikkerhed øge chancerne for, at erfarne Jose Joaquin Rojas kan begå sig i spurten

Hvis Movistar gør væsen af sig - og det tror jeg faktisk, at de gør - bør de kunne skabe nogen udskilning i dette felt. Særligt den sidste stigning har lidt procenter, mens desværre for spanierne er den næstsidste med det mundrette navn ikke værd at skrive hjem om. Derudover hjælpes sprinterne af den direkte modvind, der vil være næsten uafbrudt over de sidste 100 km. Samtidig er der langt fra toppen, og derfor vil der være tid til at komme tilbage, hvis Caleb Ewan og Arnaud Demare alligevel skulle miste kontakten på den svære del af sidste stigning.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Kombinationen af modvind og relativt lette stigninger gør, at jeg tror, at Movistar-massakren mislykkes, og selvom det næppe vil være et fuldt felt, der spurter, tror jeg, at FDJ og Lotto får deres massespurt. Det vil dog ske efter en hård og slidsom dag, hvor benene til kunne mærke de 2500 højdemeter. Selve spurten er til gengæld helt enkel med en lang og helt lige vej i medvind, hvor der er masser af plads til, at hurtigste mand kan lade farten tale på den ganske let stigende opløbsstrækning.

Det får mig til at pege på Caleb Ewan som favorit, men det er ikke med nogen fuld overbevisning. Den lille australier var mildt sagt flyvende i Sanremo, men har nu pustet ud inden Giroen. Dette løb skal bringe ham i gang inden den italienske grand tour, men hvor han står, er helt åbent. Nok klatrede han som en drøm i Sanremo, men der er stor forskel på, om Ewan kører på korte eller lange stigninger. En stor dag med mange højdemeter er præcis det, han har svært ved, og her hører han til blandt de mindst holdbare sprintere. Medmindre han er meget formsvag, bør han dog med modvind kunne klare denne etape, og på papiret er han også løbets hurtigste.

Udfordringen er positionskampen mod FDJs supertog, men i et svagt felt som dette ser John Degenkolb, Gerben Thijssen og Jasper de Buyst faktisk ganske potente ud. De bør sørge for, at Ewan starter relativt tæt på Demare, og så burde han også have farten til at gå forbi franskmanden, hvis farten er den samme, som da han slog Bennett i UAE Tour. Derfor tror jeg på sæsonens anden sejr til Ewan.

Det vil dog ikke undre mig, hvis Arnaud Demare vinder. Han har haft et skidt år, men han er blevet bedre og bedre og har en nylig sejr i det relativt kuperede La Roue Tourangelle efter nogle hæderlige brostensklassikere. Modsat Ewan har han dokumenteret fornuftig form, og selvom han som klatrer minder om Ewan og derfor har det svært på store dage med mange højdemeter, bør han være mere sikker end australieren på at overleve. Som udgangspunkt er Ewan den hurtigste af de to, men som vi så i Torino i august, kan Demare sagtens slå australieren, når hans supertog med Miles Scotson, Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri sætter ham perfekt op, og det vil de efter al sandsynlighed gøre, hvis de altså overlever stigningerne, hvilket ikke er sikkert for Guarnieri og Sinkeldam. Er de fuldtallige til sidst, kan et suverænt lead-out give anden sejr på kort tid til Demare.

Hvem kan slå de to favoritter? Det er svært at se, men Jon Aberasturi er nok bedste bud. Spanieren kommer med en frisk 2. plads fra Cholet, hvor han kun blev slået af Viviani, og han er netop blevet tæsket igennem på stigningerne i Baskerlandet. Han klatrede som en drøm i august, og hvis han har samme form nu, kan han komme hjem uden Ewan og Demare, hvorefter han sandsynligvis vil være hurtigst. Hans positionering er eminent, og han drager fordel af den hårde dag. Skal han spurte mod de to favoritter, er en 3. plads dog nok det mest sandsynlige, men den er også ganske realistisk.

En anden rytter, der skal håbe på et hårdt løb, er Simone Consonni. Er han i form, klatrer han så godt, at han har en fair chance for at komme hjem uden de to favoritter, og så står han ikke helt dårligt, selvom Aberasturi måske nok er en anelse hurtigere i en boulevardspurt. Hans form har dog ikke været prangende i et løbsfattigt forår, og det er svært at vide, hvor han står. I en større massespurt mangler han farten til at vinde, men han er god i positionskampen og har stærk støtte fra Attilio Viviani og Szymon Sajnok. I den store spurt udelukker jeg ikke helt, at de kører for Sajnok, der faktisk nok er hurtigere i en boulevardspurt, men det vil undre.

Timothy Dupont skal slås med Aberasturi om at være tredjehurtigst, og han kommer til løbet i fin form efter en fornuftig klassikerkampagne og et forår, hvor han har spurtet bedre end længe. Desværre for ham er han ikke en stor klatrer i så svært terræn, og det er lidt svært at se ham komme med hjem uden mindst én af de to favoritter. Til gengæld er han god i positionskampen, og hans fart bør gøre, at podiet er ganske sandsynligt.

Lotto har også en plan B i John Degenkolb. I terræn som dette klatrer han betydeligt bedre end Ewan, og modsat australieren vides han at være i form, selvom klassikerne ikke gik som ønsket. Skulle Ewan falde fra undervejs, vil Degenkolb ikke være uden chance i dette felt, for i givet fald har det været en hård dag. Det er her, han har sin force, og han vil elske en boulevardspurt, hvor han ikke lider under sin positionering. Farten har manglet i de senere år, men med stor udskilning kan han vinde her. Skuffer han fælt, kan der måske blive en chance til den meget formstærke Jasper de Buyst.

Vi skal vel også åbne døren for Jose Joaquin Rojas. Det er godt nok sjældent, han spurter, men jeg vil tro, at han giver den et skud her. Det er klart, at han mod de to favoritter er helt uden chance, men kan Movistar gør det knaldhårdt, er han i spil. Der er ingen sprinter, der kommer i nærheden af ham i dette terræn, men det skal også være knaldhårdt, hvis han skal have en chance i et felt, der i givet fald skal være renset for rigtige sprintere.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

En anden rytter, der skal bruge et hårdt løb, er Mikel Aristi, men hans klatreniveau er uhyre svingende. Han så dog udmærket ud i Baskerlandet, og det taler for, at han klatrer udmærket. I formstærk udgave er han meget holdbar, men han er positioneringssvag og ikke specielt hurtig i en boulevardspurt. Uden de store favoritter vil han dog ikke være uden chance i et reduceret felt, som årets to 2. pladser viser.

Det er efterhånden meget sjældent, at Bram Welten får sin chance, men det gør han her. Han er endda i storartet form efter en 4. plads i La Roue Tourangelle, hvor han klarede de sene bakker, og en 8. plads i sidevinden i Bredene Koksijde. Desværre er han ikke en stor klatrer, og han kan meget vel falde fra undervejs - i hvert fald før de to favoritter. Samtidig er han uden megen støtte og positioneringssvag, men heldigvis hjælpes han af den enkle finale. Uden ham vil Kevin Ledanois måske spurte efter en top 10.

Rally har den holdbare Colin Joyce , der viste god form i Catalonien. Til gengæld er han ikke specielt hurtig i en flad spurt, og det er meget svært at se ham vinde. Samtidig er han så svingende, at han sagtens kan falde helt igennem og blive sat som en af de første.

Burgos kommer med lille Edwin Avila, der normalt klatrer langt, langt bedre end de fleste. Derfor vil et hårdt løb være en gave for ham, men hans kørsel i sine to første løb tyder på, at han er milevidt fra formen. Han er heller ikke specielt hurtig i en boulevardspurt, men er han pludselig i form, vil han i et sandt blodbad have en chance. Falder han fra, kan Jesus Ezquerra eller Alex Molenaar, der heller ikke er holdbar, spurte, men de kan ikke vinde.

B&B har Jonas Van Genechten, men i de seneste sæsoner har han haft DNF som mellemnavn. Han er da også udgået af sine seneste fire løb, som ikke alle har været specielt svære, og det virker helt urealistisk at tro, at han kommer med hjem og kører sin første spurt, siden vi stadig troede, at flagermus ikke kunne lægge et helt verdenssamfund ned. Mere sandsynligt er det, at Jonathan Hivert eller Nicolas Bagioli kan spurte efter et knaldhårdt løb, men der skal stor udskilning til, hvis de skal have en chance.

Hos Tarteletto finder vi Enzo Wouters , men han er hverken holdbar eller hurtig og får svært ved at gøre sig gældende. Et alternativ er Maxime de Poorter, men han får også svært ved at overleve. Det har Gil d’Heygere større chance for, men han mangler samme fart. Hos EvoPro kommer Oskar Nisu næppe med hjem, men de kan så prøve med halvhurtige Brendam Rhim. Hos Mg har Raffaele Radice og Francesco di Felice nok en bedre chance for at komme med hjem.

OPDATERING: Tarteletto har udtaget yderligere to sprintere i form af Alfdan de Decker og Julian van den Brande. Det vil dels overraske mig, hvis de kommer med hjem, dels hvis de skulle kunne blande sig.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Arnaud Demare, Jon Aberasturi

Outsidere: Simone Consonni, Timothy Dupont, John Degenkolb, Jose Joaquin Rojas

Jokers: Mikel Aristi, Bram Welten, Jasper de Buyst, Szymon Sajnok, Colin Joyce, Edwin Avila, Nicola Bagioli, Jonathan Hivert