Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Volta a la Comunitat Valenciana

Optakt: 1. etape af Volta a la Comunitat Valenciana

01. februar 2023 12:02Foto: Intermarche - Circus-Wanty

Sprinterne har ofte haft det første ord i Valencia-regionens etapeløb, og det drømmer de også om at få i år. Som det er stilen i årets udgave, der slet ikke byder på én eneste klassisk sprinteretape, skal der imidlertid graves dybt, hvis man vil have en chance for at spurte sig til den første førertrøje, når en lang og flad tur langs kysten afsluttes med en tur ind i bakkerne omkring målbyen Altea, hvor der formentlig vil være en del udskilning inden en forventet reduceret massespurt ved den østspanske feriekyst.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Da det vendte tilbage i 2016, indledtes løbet med en ganske hård enkeltstart, der på suveræn vis blev vundet af Wout Poels, som herved lagde grunden til sin samlede sejr. I 2017 var tidskørselselementet i stedet et indledende, næsten urimeligt langt holdløb, der desværre på forhånd udelukkede hovedparten af feltet fra at blande sig i kampen om sejren, og i 2018 var det sprinterne, der fik lov at åbne festen. Efter at enkeltstarten vendte tilbage i 2019, blev 2020-udgaven også indledt med en sprinterfest, mens man i 2021 forsøgte sig med en mere uforudsigelig og mellemkuperet åbning på løbet. Den model genbrugte man i 2022, hvor etapen endda endte med at være så hård, at Remco Evenepoel tog en solosejr foran den senere vinder, Aleksandr Vlasov, men sådan bliver det ikke i år. Her slutter man nemlig en lang tur op langs den flade spanske feriekyst med en tur rundt i bakkerne omkring målbyen Altea, men modsat sidste år er stigningerne for bløde til at blive brugt til angreb. Til gengæld kan de meget vel skabe noget udskilning, inden en hårdfør sprinter formentlig vil spurte sig til den første førertrøje.

 

I alt skal der tilbagelægges 189,4 km, der fører feltet fra Orihuela til Altea. Startbyen ligger ganske tæt på kysten i udkanten af Murcia, mens sidstnævnte er en kystby, mange hold bruger til deres vintertræningslejre. Første halvdel af etapen er terrænmæssigt meget let, idet man kører mod nordøst igennem helt fladt terræn ud til kysten, som nås umiddelbart syd for feriebyen Alicante. Her rammer man kystvejen, som nu følges mod nordøst ind gennem den berømte ferieby, der passeres efter 50,8 km, og herfra er det helt, helt fladt, når man fortsætter ad kystvejen mod nordøst hele vejen frem til Benidorm, der nås efter 97,5 flade kilometer, og som faktisk ligger meget tæt på målbyen Altea.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Nu ændrer etapen imidlertid karakter, for man skal en tur ind i bakkerne, inden man når mål. Her forlader man nemlig vandet ved at dreje mod nord, og herfra siger det hele vejen frem til La Nucia, hvor dagens spurt køres efter 105,4 km. Herfra går det videre mod nord ad et småkuperet plateau, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 2-stigningen Puerto de Rates (14,0 km, 2,9%), der skal deles i to. De først 7 km stiger således jævnt med 4-5%, men byder også på to kilometer med 6-7%, hvorefter der venter fem kilometer, der går lidt op og ned eller er flade, inden de sidste to kilometer stiger med 4-5%.

 

Toppen rundes efter 130,5 km, hvorefter de sidste 58,9 km indledes med en i starten meget teknisk of derefter lettere nedkørsel, der leder mod nordvest, nord, nordøst og slutteligt sydøst. Herfra går det med det samme mod sydvest op ad kategori 3-stignigen Bernia (10,8 km, 3,8%), der er en meget ujævn stigning, som undervejs har tre kilometer med 6-7%, tre kilometer med 4-5%, men som også byder på næsten helt flade stykker.

 

Toppen rundes efter 154,2 km, hvorefter de sidste 35,2 km indledes med en i starten let, men derefter meget teknisk nedkørsel, der leder mod sydøst og nordøst. Herefter drejer man mod syd, hvor det kortvarigt er fladt, inden det falder ned til kystbyen Calp, hvor man med 11 km igen skal over en ganske lille bakke. Herfra falder det let mod sydvest ned langs vandet, indtil man når kysten, hvor de sidste 3 km er helt flade. Således er der slet ingen sving over de sidste 5 km, og over de sidste 4 km er kystvejen tillige helt lige.

 

Etapen byder på i alt 2055 højdemeter.

 

Altea har ikke tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb, men i 2020 havde kongeetapen i dette løb mål på Sierra de Bernia i byens udkant, hvor Tadej Pogacar solosejrede foran Wout Poels og Tao Geoghegan Hart.

 

 

 

 

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

 

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Mange af rytterne kommer fra Mallorcas forfærdelige regn- og snevejr, og de vil glæde sig over udsigten til en mere normal sydspansk uge. Den åbnes med en helt forrygende onsdag, hvor der ikke vil være en eneste sky, og hvor temperaturen i målbyen vil toppe på 14 grader. Valencia-regionen kan være blæsende, men vind bliver der næsten intet af heller. Således vil der bare være en svag til let brise (4-9 km/t) fra øst. Det giver sidemedvind hen langs kysten, indtil man får sidevind frem til først stigning. Her vil der primært være sidemodvind, inden der hovedsageligt vil være sidemodvind frem til bunden af anden stigning, hvor der vil være sidemedvind. Dernæst vil der være sidemodvind på nedkørslen, indtil man slutter med først et sidevindsstykke og slutteligt sidemedvind på det sidste stykke hen langs vandet, herunder på den lange opløbsstrækning.

 

Favoritterne

Med årets meget specielle rute, der på én gang er både svær og let, skal sprinterne være klar fra start. Dette er nemlig deres bedste chance i hele løbet, og det er bestemt ikke en åbenlys en af slagsen. Tværtimod er finalen er bestemt ikke let, da de 2000 højdemeter er koncentreret over etapen sidste halvdel. De to stigninger har også nogle ret stejle passager, men de kommer for tidligt til at kunne spille en rolle i klassementet.

 

Det store spørgsmål er derfor ikke, om vi får angreb eller ej. Med hele 35 km hjem fra toppen er det en umulighed, når stigningerne ikke er vanskeligere, end de er. For sprinterne er de dog rigeligt vanskelige, og gås der til stålet, vil der komme ganske pæn udskilning med så mange højdemeter fordelt over så kort en distance, når der også er stejlere passager undervejs.

 

Denne slags etaper kan være farlige. Der er ingen førertrøje, og sprinterne vil være usikre på, om de kan overleve. Derfor ser man af og til, at udbrud holder hjem på denne slags etaper, fordi ingen tager ansvar. Det bør dog ikke være et problem her. Etapen er som sagt den bedste chance for det overraskende store antal sprintere, og derfor skal der nok blive taget kontrol. Intermarché vil helt sikkert satse på Biniam Girmay, og Jumbo har sagt, at de tror på Olav Kooij.

 

Der kan sagtens komme lidt kamp om at ramme udbruddet, men det etableres formentlig uden alt for mange sværdslag. Derefter vil jeg forvente, at Intermarché og Jumbo tager kontrol, og det er ikke umuligt, at Movistar også giver en hånd med. Det bør betyde, at udbruddet roligt holdes under kontrol og ikke har en chance. Den svage vind er også helt ufarlig.

 

Det interessante er, hvad der sker på stigningerne. Her vil jeg forvente, at Intermarché vil forsøge at skabe et blodbad. De har en ganske god potentiel allieret i Movistar, der er nødt til at gå efter de reducerede massespurter i et løb, hvor deres chancer i klassementet er begrænsede. Begge hold har bestemt noget at skyde med på disse stigninger, og derfor regner jeg med et hårdt løb, der bliver for svært for det store flertal af sprinterne. De hjælpes lidt af modvinden på den første stigning, der er den sværeste, men der vil være medvind på den anden, som til gengæld ikke er helt så svær.

 

Efter stigningen er der god tid til en regruppering. Derfor regner jeg med en gentagelse af det, vi så i det andet løb på Mallorca, hvor vi fik et herligt forfølgelsesløb. Det får vi formentlig igen denne gang, og jeg tror, at det primært bliver Intermarché og Movistar mod Jumbo, da Kooij formentlig falder fra. Chancen for en regruppering over 35 km er til stede, særligt i modvind, men er Kooij faldet fra, vil alle ønske at holde ham væk. Jumbo er ikke skræmmende stærke, og jeg tror, at de får svært ved at komme op. Jeg regner derfor med en reduceret massespurt i et ganske lille felt.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Selve spurten er til gengæld helt enkel, når det bare går ad en helt lige vej over mere end 4 km. I et lille felt uden mange sprintere er der heller ikke så megen positionskamp, så det bør blive en spurt, der afgøres mere på fart end på positionering.

 

Det får mig til at pege på Biniam Girmay. Han fik ikke sin sejr på Mallorca, men han virkede meget formstærk. Han er også mere komfortabel i dette vejr, og han ligner en mand, der ikke kan få det hårdt nok lige nu. Ruten burde være svær nok til, at han kan komme af med de rigtige sprintere, og jeg var ganske overrasket over, hvor hurtig han var i spurten i Palma. Med den fart er det formentlig kun Kooij, der kan slå ham, og jeg tror ikke, at hollænderen overlever. Samtidig har Girmay endda det bedste tog med Loic Vliegen og ikke mindst Mike Teunissen, der begge bør overleve bakken, og de bliver kun endnu stærkere af at have hjælpe af supertalent Madis Mihkels, der klatrer så godt, at han formentlig overlever, hvis han er i form efter sit uheld hjemme i Estland. Han kunne faktisk selv gå efter den, da han er uhyre holdbar, men med Girmay på holdet må det handle om chefen. Jeg tror, at eritreeren fortsætter Intermarchés drømmestart med en første sejr.

 

Den værste rival må være Ivan Garcia Cortina. Han overbeviste bestemt ikke med sin form på Mallorca, men disse bakker kan han nok klare, som han også gjorde det i torsdags. Desværre for ham så vi i søndags, at Girmay er markant hurtigere, og selvom han har god støtte af Gonzalo Serrano, Alex Aranburu og Jose Joaquin Rojas, har han også et svagere tog. Det ligner derfor en svær opgave, men efter et hårdt løb kan det være anderledes. Han så i hvert fald godt ud, da han vandt Gran Piemonte på en tilsvarende rute, og han må derfor være manden, der måske kan slå Girmay. Falder han alligevel fra, kan Serrano og Aranburu samt måske endda Rojas, der har været formstærk og spurtet lidt fra sæsonstart, måske blande sig, men Girmay skal væk, hvis de skal vinde - og det kommer han næppe.

 

Løbets hurtigste er helt entydigt Olav Kooij, men overlever han? Han er bestemt ikke uden klatreevner, men vi så i Piemonte, at han relativt let faldt fra, da stigningen blev for lang. Mit gæt vil være, at Movistar og Intermarché kan gøre det for hårdt for ham, men sidste stigning er ikke så svær, at han kan afskives. Overlever han, lider han af kun at have Tosh van der Sande som lead-out, men heldigvis er sprinterfeltet lille, finalen enkel og han selv positioneringsstærk. Overlever han, bør han vinde, men det tror jeg ikke, at han gør, slet ikke på denne tid af året. Van der Sande er et mere holdbart alternativ, men han vil efter alt at dømme vente på kaptajnen. Falder de begge fra, kan Koen Bouwman måske spurte, men jeg tvivler på, at han vil blande sig.

 

Bahrain vil køre for Fred Wright, og medmindre han har ligget på den lade side i løbet af vinteren, kan han ikke få det hårdt nok. Desværre så vi også, at han ikke er verdens hurtigste i en flad spurt, og både Girmay og Garcia Cortina, som han næppe kommer af med, bør være hurtigere. Til gengæld har han en god lead-out man i Matej Mohoric, der har erklæret sig som hjælper, og det kan måske gøre en forskel. Desværre er finalen bare ikke helt teknisk nok til, at det for alvor hjælper ham.

 

Hos Uno-X kører Alexander Kristoff sit første løb, men disse stigninger er formentlig for svære. Lange stigninger har aldrig været Kristoff, og særligt på denne tid af året er han meget tung. Han vil dog ave tid til at komme tilbage, og helt afskrives kan han ikke. Han har ikke samme fart som Kooij, der er mere holdbar, og næppe heller som Girmay, der spurtede godt på Mallorca, men i en powerspurt efter et hårdt løb, skal man aldrig afskrive ham. Desværre har han ikke megen støtte, da Louis Bendixen næppe overlever, men heldigvis er finalen enkel. Falder han fra, kan Anders Skaarseth måske spurte.

 

UAE skal håbe, at Sebastian Molano overlever, men det bliver svært. Colombianeren synes at blive tungere og tungere og klarede heller ikke bakken i torsdags. Udelukkes kan det dog ikke helt på denne form for stigninger, men problemet er, at han skuffede fælt i søndags, hvor Girmay var langt hurtigere. Da han også er uden støtte, er det svært at tro på ham, men hiver han pludselig en spurt op af hatten, som han gjorde i Madrid i september, skal man aldrig sige aldrig. Som alternativ har de Diego Ulissi, der er ret konkurrencedygtig i en flad spurt, men han deltager formentlig kun, hvis feltet er meget lille.

 

En anden af feltets sprintere er Edward Theuns, men det er svært at tro, at han overlever. Han bør dog klatre bedre end Molano og potentielt også Kristoff, og derfor er der reelt en chance for, at han skal spurte i hvert fald uden dem. Problemet er, at han spurtede ret skuffende i 2022, hvor han ikke havde samme fart, som da han vandt i Ungarn i 2021. Samtidig er holdet nærmest ikkeeksisterende, og derfor er det svært at se ham slå Girmay, når Teunissen har rullet sig ud.

 

Bardiani har en holdbar sprinter i Filippo Fiorelli, der viste så god form på Mallorca, at han bør overleve. Problemet er, at han ikke er hurtig nok til at slå Girmay og Garcia Cortina, og han er også uden reel støtte til sidst. I denne enkle finale og i et løb uden mange sprintere bør han gå i top 10, men det er svært at se ham komme meget tæt på sejren.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

Euskaltel kommer med den meget formstærke Antonio Soto, der virkelig har lagt det svære 2022 bag sig. Han bør ikke få problemer med at overleve, og han kan bestemt gå i top 10 i dette felt. Han har dog ikke farten til at vinde en boulevardspurt. Også holdbare Gotzon Martin bør overleve, og de plejer begge at blande sig. Han har dog ikke Sotos fart.

 

Caja Rural har den holdbare sprinter Orluis Aular. Desværre er han slet ikke på toppen, men han er et grænsetilfælde, der var så tæt på at overleve i torsdags, at det kan lade sig gøre. Problemet er, at han ikke har farten til at vinde en boulevardspurt som denne. Som alternativ har holdet Eduard Prades, der viste hæderlig form i Marseille, men slet ikke er så hurtig som i gamle dage. Et tredje alternativ er den formstærke Fernando Barcelo, men mod sprinterne får han det svært.

 

Q36.5 har utroligt nok udtaget Matteo Moschetti, der godt ved, at ruten er svær, men har udtalt, at han får efter denne etape. Det virker dog helt urealistisk, at han skulle overleve. Deres joker er i stedet Tom Devriendt. Normalt er dette for hårdt, men han har før overrasket fra sæsonstart, og holdskiftet til et mandskab, hvor han kan køre sin chance, har helt sikkert givet ny motivation. Overlever han, er han bestemt top 10-kandidat i dette felt. Mere realistisk er det dog, at halvhurtige Niccolo Parisini ender med at spurte, men hans potentiale er begrænset. Også Antonio Puppio er hurtig, men hans holdbarhed var helt væk sidste år.

 

En lille joker er Omar Fraile. Han spurter stort set aldrig længere, og da han sjældent er i form fra start, regner jeg ham som ren hjælper. Han er dog ganske hurtig, som vi har set i Romandiet og senest i Britain, hvor han genfandt lidt af sin fart. Bliver det meget hårdt, er det muligt, at han giver den et skud, hvis han denne gang er i form. Tao Geoghegan Hart kan også spurte, men han gide næppe slås med sprinterne.

 

Astana har Samuele Battistella , Simone Velasco og Christian Scaroni, der alle er holdbare og kan blande sig i en spurt, hvis det har været hårdt nok. De har dog ikke farten til at vinde, og deres form er også ukendt, selvom jeg regner med, at Battistella i hvert fald er stærk. Mit gæt vil være, at de spurter med Scaroni eller Velasco, der mest blander sig i spurter af denne art.

 

Hos Bora vil de næppe spurte, men man kan aldrig vide, hvor meget Aleksandr Vlasov holder sig til, som vi så i Romandiet. Jeg regner ikke med, at Nico Denz overlever eller spurter. Hos Jayco har jeg meget svært ved at se unge Blake Quick overleve, og det samme gælder med Jules Hesters og Ruben Apers på Flanders. Hos Human Powered Health bør det blive for svært for Stanislaw Aniolkowski og i hvert fald for Alan Banaszek og de på Mallorca formsvage Barnabas Peak, der ellers klatrer godt, og Colin Joyce . Mest formstærk var August Jensen, men han mangler farten. Hos Kern Pharma tvivler jeg på, at Roger Adria vil blande sig med sprinterne, og hos Burgos overlever Oscar Pelegri ikke, mens den normalt holdbare Jesus Ezquerra var uhyre formsvag på Mallorca.

 

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale. Jeg uddyber chancerne for at overleve stigningerne ovenfor.

 

Feltet.dks vinderbud: Biniam Girmay

Øvrige vinderkandidater: Ivan Garcia Cortina, Olav Kooij

Outsidere: Fred Wright, Alexander Kristoff, Sebastian Molano, Edward Theuns, Filippo Fiorelli

Jokers: Antonio Soto, Orluis Aular, Gonzalo Serrano, Alex Aranburu, Tom Devriendt, Omar Fraile, Diego Ulissi, Gotzon Martin, Christian Scaroni, Simone Velasco, Eduard Prades, Niccolo Parisini, Samuele Battistella, Stanislaw Aniolkowski

 

STREAM SAUDI TOUR OG VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Biniam Girmay
Ivan Garcia Cortina, Olav Kooij
Fred Wright, Alexander Kristoff, Sebastian Molano, Edward Theuns, Filippo Fiorelli
Antonio Soto, Orluis Aular, Gonzalo Serrano, Alex Aranburu, Tom Devriendt, Omar Fraile, Diego Ulissi, Gotzon Martin, Christian Scaroni, Simone Velasco, Eduard Prades, Niccolo Parisini, Samuele Battistella, Stanislaw Aniolkowski
Aleksandr Vlasov, Anders Skaarseth, Koen Bouwman, Madis Mihkels, Mike Teunissen, Roger Adria, Matteo Moschetti, Matej Mohoric, Barnabas Peak, Jesus Ezquerra, Fernando Barcelo, Tosh van der Sande, Antonio Puppio, Blake Quick, Jose Joaquin Rojas, August Jensen, Tao Geoghegan Hart, Pello Bilbao, Nico Denz, Oscar Pelegri, Ruben Apers, Jules Hesters, Alan Banaszek
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Volta a la Comunitat Valenciana
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?