Optakt: 1. etape af Volta ao Algarve

SPECIAL TILBUD: LIVESTREAM VOLTA AO ALGARVE OG GIRO D'ITALIA 

Ruten

I mange år har det været en tilbagevendende tradition, at løbet indledes med en sprinteretape med en teknisk vanskelig og småkuperet finale i Albufeira. Den har både givet en mulighed til hurtige afsluttere og til klassikerryttere, der kan angribe i finalen, og krævet opmærksomhed fra klassementsrytterne, der har skullet undgå de mange huller, der altid syntes at opstå. For første gang siden 2009 ændrede man i 2017 på formatet ved at gøre Albufeira til startby for en etape, der sluttede i Lagos, hvor en mere enkel finale blev rammen om en massespurt, og Lagos har i de seneste fire år været vært for et første sprinteropgør. Sådan bliver det dog ikke i år, hvor man vender rundt på sidste års åbningsetape, og derfor er det denne gang Portimão, der som noget helt nyt vil skulle bestemme indehaveren af den første førertrøje. Det ændrer dog ikke på, at det som altid ventes at blive en sprinter, der først kommer til fadet - denne gang i en let stigende spurt.

.

Årets åbningsetape er 189,5 km lang og fører feltet fra Lagos til det nye mål i Portimão. De to byer er naboer med blot få kilometer imellem sig, og etapen består derfor af en tur rundt i terrænet nord for kysten. Fra starten bevæger man sig mod nordvest ind i landet ad en let stigende vej, inden man vender rundt for at køre mod sydøst af en let faldende vej tilbage mod kysten. Her drejer man mod øst og nordøst for at køre ganske tæt ind mod Portimão, men i stedet for at køre ind til mål, kører man en omgang på en stor rundstrækning i området nordøst for byen.

Den indledes med, at man igennem helt fladt terræn kører mod nord, øst, syd og slutteligt øst frem til dagens første spurt, der kommer efter 61,7 km. Derfra stiger det let, mens man fortsætter mod nordøst frem mod et let kuperet område, der leder mod nordøst og siden sydøst frem til det østligste punkt, hvor man følger en nedkørsel mod syd. Den leder frem til dagens udfordring, når man drejer mod sydvest for at passere kategori 3-stigningen Picota (3,0 km, 5,6%), der slutter med en kilometer med 8,0% og har top efter 106,5 km. En nedkørsel leder nu mod vest, inden man igennem småkuperet terræn snor sig mod nordvest og sydvest frem til dagens anden spurt, der kommer efter 124,4 km. Herfra bliver det helt fladt, når man kører mod nordvest og sydvest frem til Lagoa, inden det går mod nordvest og nord frem til dagens sidste spurt, der kommer efter 160,5 km. Rundstrækningen afsluttes nu med et fladt stykke, der leder mod nordvest, vest og syd.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Efter rundstrækningen sætter man kursen mod Portimão og kysten. Det falder let, mens man kører mod syd hele vejen ned til vandet, hvorefter man kører mod sydøst hen langs den relativt flade kystvej, der dog er let faldende fra 2 km-mærket og let stigende med i alt 2,1% på den sidste kilometer. Kystvejen byder på rundkørsler med 2800 og 2000 m igen, inden man drejer væk fra kystvejen og mod nordøst i en sidste rundkørsel med 600 m igen

Etapen byder på i alt 1719 højdemeter.

Portimão var i mange år fast målby for løbet, der ofte sluttede med en enkeltstart i byen. Det skete senest i 2012, hvor Bradley Wiggins vandt foran Tony Martin og Richie Porte, i 2011, hvor Tony Martin vandt foran Lieuwe Westra og Tiago Machado, og i 2010, hvor Luis Leon Sanchez vandt foran Alberto Contador og Sebastien Rosseler. I 2009 sluttede løbet med en sprinteretape, der blev vundet af Heinrich Haussler foran Greg van Avermaet og Wouter Weylandt, og det samme skete i 2008, hvor sprinterne dog blev snydt af Bernhard Eisel, der kørte alene hjem med 3 sekunder ned til fire mand anført af Rui Costa og Celestino Pinho. I 2007 vandt Alessandro Petaschi spurten foran Fabrizio Guidi og Olaf Pollack, mens løbet i 2006 også var været for en sprinteretape - denne gang ikke sidste etape - der blev vundet af Gert Steegmans foran Robert Förster og Thomas Ziegler. I 2005 var Tom Steels hurtigere end Stuart O’Grady og Olaf Pollack, mens Candido Barbosa i 2004 spurtsejrede foran Alberto Benito og Stuart O’Grady. I 2002 vandt Candido Barbosa også, denne gang foran Isaac Galvez og Angel Edo, mens Endrio Leoni i 2001 var hurtigere end Steven de Jongh og Nuno Marta. Byen lagde også asfalt til prologen i Volta a Portugal i 2008 og 2007, hvor hhv. Ruben Plaza og Martin Garrido sejrede.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Vejret

En kalenderplacering i maj giver naturligvis helt anderledes temperaturer, end vi er vant til, og det kommer til udtryk på en flot onsdag. Her vil solen skinne fra en skyfri himmel, og temperaturen vil nå hele 26 grader Til gengæld vil det blæse op i løbet af eftermiddagen, så vindstyrken undervejs stiger fra 15 til 27 km/t. Retninger nordvest, hvilket på den store rundstrækning primært giver sidemedvind på første del og sidemodvind på anden del. Til sidst får man sidemedvind på stykket ud mod kysten og hen ad kystvejen, inden man får sidemodvind på de sidste 600 m.

Favoritterne

Både datoen og finalen er ny, men det ændrer ikke på karakteren af 1. etape. Det er altid en sprinter, der får det første ord i Algarve, og det vil være en stor overraskelse, hvis ikke det bliver sådan igen i 2021. Ganske vist er feltet betydeligt svagere, end vi normalt ser det, men hvor løbet falder dårligt for klassementsrytterne, der enten kører Giro eller holder pause, er terminen faktisk god for sprinterne. De, der ikke har kørt Giro, har nemlig haft pause siden brostensklassikerne, og derfor er løbet her en glimrende lejlighed til at komme i gang igen.

Derfor har løbet også tiltrukket to supersprintere i form af Sam Bennett og Pascal Ackermann, og dermed ved vi også, hvilke hold der vil gøre. Deceuninck og Bora vil formentlig lægge løbet i et jerngreb og sikre, at et udbrud er chanceløst. Med de mange små portugisiske hold, for hvem dette er et sæsonhøjdepunkt, burde der være kamp om at ramme udbruddet, men de to favorithold skal nok sørge for, at udbruddet bliver ufarligt og holdes i kort snor.

En udbrudssejr bør derfor være helt urealistisk. Til gengæld er vinden en joker. Den er nok for svag i starten, hvor der ellers er farlig sidemedvind, men efterhånden som det blæser op, kan det blive farligt. Der er sidemodvind i langt hovedparten af sidste halvdel af etapen, og derfor tror jeg faktisk, at det her bliver hverken nervøst eller hurtigt. Det kan godt blive en langgaber, men til gengæld tror jeg, at det vil blive meget stressende, når man drejer ind i den afsluttende sidemedvind. Det burde ske med 22,4 km igen, og spørgsmålet er, om det kan splittes. Historien i Algarve viser dog, at det aldrig rigtigt sker, og selvom jeg ikke udelukker, at det kan ske, tror jeg mest, at det bare vil skabe nervøsitet. Når de med 5,7 km igen rammer kystvejen, tror jeg, at der bliver for megen medvind.

Mit bedst bud er derfor, at vi får en fuld massespurt, selvom jeg ikke udelukker et sent sidevindsræs. Selve spurten er ikke kompliceret, før man når frem til svinget med 600 m igen. Her skal man sidde som en af de forreste, og derfor er positionering vigtig. Det samme er timing dog, for en 600 m lang opløbsstrækning, der stiger med godt 2% og byder på modvind, skal man passe meget på ikke at undervurdere.

Det er klart, at etapen to store favoritter i Bennett og Ackermann. Det skyldes både deres egen styrke, men lige så meget deres tog. Begge kommer nemlig med et uhyre stærkt lead-out, og man må derfor formode, at de to hold kommer til at slås med hinanden frem mod den sidste rundkørsel.

Selvom Bora er stærke, er det dog næsten skræmmende, så imponerende Deceuninck er, og derfor må Sam Bennett være favorit. Vi mangler Florian Senechal og måske også Yves Lampaert og Zdenek Stybar for at have samlet de ryttere, der normalt kører lead-out, men det er godt nok et uhyggeligt tog, de møder op med. Den største udfordring er næsten at bestemme rækkefølgen og at finde en mand til at føre hele dagen, men mon ikke den opgave går til stadig formsvage Fabio Jakobsen. Herefter kan Kasper Asgreen holde dem fremme i finale, og dernæst vil jeg gætte på, at et tog med rækkefølgen Shane Archbold-Bert van Lerberghe-Davide Ballerini-Michael Mørkøv-Sam Bennett vil skyde frem. Den kombination kan selv Bora næppe matche, og jeg vil tro, at de sætter sig på flæsket inden rundkørslen, hvor det sikkert er Ballerini, Mørkøv og Bennett, der går først igennem. Det stigende opløb er ideelt for Bennett, og selvom han altid er rusten efter en pause, er det svært at se, at han med dette tog kan slås. Derfor er han min favorit.

Jeg har dog også været imponeret over Bora i år, og derfor har Pascal Ackermann en chance. Martin Laas har været forrygende i år, og nu må den i starten skadede Rüdiger Selig efterhånden også være skarp igen. Med Michael Schwarzmann-Laas-Selig-Ackermann har man et tog, der i hvert fald kan true Deceuninck og som minimum sikre, at Ackermann sidder lige bag Bennett. Desværre har tyskeren spurtet skidt igen i år, og han er sejrsløs. Det stigende opløb passer også langt bedre til Bennett, men Ackermann kan med god position måske slå til, hvis Bennett igen er rusten eller mistimer sin spurt i modvinden.

Dernæst vil jeg pege på Jon Aberasturi. Vi vidste godt, at baskeren var hurtig, men han overraskede alligevel på sidste etape i Valencia, hvor han så ud til næsten at komme med dobbelt fart af Arnaud Demare. Den etape kunne han godt have vundet, og det viser, at det er muligt også i dette felt, hvis farten er det samme. Det stigende opløb burde endda være perfekt, og han er god i positionskampen, men han har ikke samme tog som de to favoritter.

Læs også

Dansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Danny van Poppel var en af oplevelserne i klassikerne. Hollænderen var tilbage ved fuld styrke, og nu skal han vise, at det også gælder i spurterne. Efter en pause kan Van Poppel sagtens eksplodere og udgå efter 10 km, men er han i form, passer det stigende opløb. Han er normalt god i positionskampen, hvor han støttes af bror Buy, men det har nu knebet uventet meget i år.

En oplevelse i Tyrkiet var Stanislaw Aniolkowski, der med sin eminente positionering var med fremme hver eneste dag. Han viste både god fart og altså god positionering, hvilket er vigtigt i denne type finale. Til gengæld har han til gode at bevise, hvor god han er i en stigende spurt.

Kan Marc Sarreau komme tilbage på sporet? Skiftet til Ag2r har ikke gjort ham godt, men hans 9. plads i sidevinden i Scheldeprijs gav håb. Hvor han står formmæssigt efter en pause, er usikkert, men han vil elske det stigende opløb. Problemet er som altid positioneringen i denne type finale, men her hjælpes han godt af Damien Touzé og Oliver Naesen.

Det har været et skidt år for Eduard Grosu, der ikke rigtigt har fået det til at spille. I Tyrkiet var han skuffende, og han synes ikke at have hverken fordums fart eller positioneringsevne. Normalt er et sent sving og en stigende spurt dog noget for ham, og derfor kan man håbe på oprejsning.

Kan Ryan Gibbons stadig spurte? Det er godt nok længe siden, han har haft chancen, men i gamle dage var han god i positionskampen, og et stigende opløb burde passe ham. Han har med Oliveira-brødrene et af de bedre tog, og derfor burde han have gode chancer for at sidde fornuftigt. Til gengæld er det tvivlsomt, om farten rækker til at vinde.

SPECIAL TILBUD: LIVESTREAM VOLTA AO ALGARVE OG GIRO D'ITALIA 

Den stigende spurt burde også være god for Thomas Boudat, der i år faktisk har været i god form. Spurterne er der også ikke gået godt, og hans positionering er en stor udfordring i denne type finale. Han har dog Christophe Noppe til at føre sig frem, og sidder han rigtigt, burde han stadig være relativt hurtigt.

Mikel Aristi vil også elske det stigende opløb, men hans positionering er en stor udfordring. Det så vi senest i de to spurter i Valencia, og derfor sidder han sikkert igen for langt tilbage. Til gengæld har han med sine to andenpladser i år faktisk vist god fart.

Ethan Hayter er først og fremmest klassementsrytter, men han vil utvivlsomt også forsøge sig i spurten. Han er dog mere en mand til de hårde dage, og dette løb ligger ikke ideelt til ham. Samtidig har det knebet lidt med positioneringen, hvor han hos Ineos kun har Leonardo Basso som støtte. Til gengæld burde det stigende opløb øge hans chancer.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Jeg har svært ved at se andre sprintere vinde. FDJ har den spændende unge Marijn van den Berg, der allerede har vundet i Kroatien i år, men han vil formentlig få det svært i positionskampen på dette niveau, hvor farten næppe rækker hele vejen. Edwin Avila og Colin Joyce vil elske det stigende opløb, men mangler den fornødne fart, og hos Kern Pharma har Enrique Sanz været skuffende i lang tid.

På kontinentalholdene er det særlig værd at holde øje med Luis Gomes, der ligner bedste bud, men også Leangel Linarez er en hurtig herre. Daniel Freitas kan også spurte, ligesom Daniel Mestre kan det. Det er også før set, at Cesar Martingil har kørt en spurt.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Jon Aberasturi

Outsidere: Danny van Poppel, Stanislaw Aniolkowski, Marc Sarreau, Eduard Grosu

Jokers: Ryan Gibbons, Thomas Boudat, Mikel Aristi, Ethan Hayter, Marijn van den Berg, Enrique Sanz, Edwin Avila

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIROEN - PRÆMIER FOR 50.000 KRONER