Optakt: 1. etape af Volta ao Algarve

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I mange år har det været en tilbagevendende tradition, at løbet indledes med en sprinteretape med en teknisk vanskelig og småkuperet finale i Albufeira. Den har både givet en mulighed til hurtige afsluttere og til klassikerryttere, der kan angribe i finalen, og krævet opmærksomhed fra klassementsrytterne, der har skullet undgå de mange huller, som altid syntes at opstå. For første gang siden 2009 ændrede man i 2017 på formatet ved at gøre Albufeira til startby for en etape, der sluttede i Lagos, hvor en mere enkel finale blev rammen om en massespurt. Selvom startbyen nu er ny, er det den nye afslutning i Lagos, der med 2021 som en undtagelse, er blevet den faste åbning, og her ventes sprinterne for sjette gang på syv år at skulle slås om den første førertrøje.

Årets åbningsetape er 200,2 km lang og fører feltet fra Portimao til det nu velkendte mål i Lagos. De to byer er naboer med blot få kilometer imellem sig, og etapen består derfor af en tur rundt i terrænet nord for kysten. Fra starten bevæger man sig igennem relativt fladt terræn mod sydøst ganske tæt på vandet, indtil man når havet i byen Armacaso de Pera efter 15,5 km. Herfra snor man sig mod øst hen langs havet igennem ganske let kuperet terræn, idet man undervejs passerer igennem den tidligere målby, Albufeira, efter 28,4 km.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

I byen Quarteira forlader man vandet for at køre mod nordøst igennem let stigende terræn frem til byen Loulé. Her drejer man mod nord for at køre op ad kategori 4-stigningen Cruz de Assumada (4,1 km, 4,2%), der er en helt jævn opkørsel med top efter 62,9 km. En let nedkørsel leder mod nord, inden man kører skiftevis mod vest og nordvest igennem terræn, der i starten er ganske kuperet med to mindre bakker og derefter fladere.

Efter 100 km når man etapens foreløbigt nordligste punkt i Sao Bartolomeu de Messines, hvor man drejer mod sydvest for at køre ad en faldende vej ned til Silves. Her drejer man efter 111,3 km mod vest og senere nord for at køre igennem fladt terræn frem til dagens vanskeligste udfordring. Den rammer man, når man  drejer mod nordvest for at passere kategori 3-stigningen Nave (4,5 km, 4,7%), der er en helt jævn opkørsel med top efter 138,9 km.

Herfra resterer fortsat 61,3 km, som indledes med et plateau, som følges mod vest og blandt andet inkluderer en ganske lang stigning (3,8 km, 4,8%), inden en let nedkørsel leder mod nordøst ned til Aljezur, hvor den dagens spurt kommer efter 169,4 km. Aljezur ligger ganske nær kysten, og herfra kører man kortvarigt mod syd ad en let stigende vej parallelt med havet, inden man drejer mod sydøst for at køre mod Lagos. Det går via et længere stigende stykke, inden det begynder at falde ned mod kysten og målbyen, først kraftigt, men over de sidste 10 km kun ganske let. Til slut fortsætter man mod sydøst ind mod centrum. Her venter i finalen med knap 3 km igen en 600 m lang bakke, der stiger med 3,6% i gennemsnit, inden det falder ned mod den sidste kilometer, der er flad. I finalen er der en rundkørsel både umiddelbart inden og efter den røde flamme, hvorefter man rammer det 800 m lange opløb.

Etapen byder på i alt 2293 højdemeter mod 2119 højdemeter på den tilsvarende etape sidste år.

Lagos har i de senere år primært været startby, men vendte tilbage som målby i 2017, hvor Fernando Gaviria vandt 1. etape foran André Greipel og Nacer Bouhanni. I 2018 var det Dylan Groenewegen, der i duel med Arnaud Demare tog første stik, men i 2019 blev han sat ud af spillet af et styrt, hvorfor Fabio Jakobsen i stedet kunne sejre foran Demare og Pascal Ackermann. Byen blev også besøgt på åbningsetapen i 2020, hvor Jakobsen også sejrede, denne gang foran Elia Viviani og Matteo Trentin, og på åbningsetapen i 2022, hvor Jakobsen kunne fuldende sit hattrick ved denne gang at krydse stregen foran Bryan Coquard og Alexander Kristoff. Frem til 2011 var byen også hvert år rammen om en sprinteretape. John Degenkolb blev den seneste vinder i byen i den epoke, mens André Greipel vandt i 2010 i en meget sær finale, hvor han og Jurgen Roelandts kørte væk fra feltet. Inden da var det Koldo Fernandez, Tomas Vaitkus, Alessandro Petacchi, Bernhard Eisel, Alexei Markov, Martin Garrido og Candido Barbosa, der var de hurtigste.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

En af attraktionerne ved Volta ao Algarve er det gode vejr, men i morgen viser Portugal sig fra sin kedelige side. Faktisk vil det regne gennem hele natten og i morgentimerne, men rytterne er så heldige, at det kun er den første time, at der er en chance for en byge, hvorefter nedbørsrisikoen falder fra 25% til 10% i finalen. Til den sidste time af etapen kan solen måske også kigge lidt frem på en ellers overskyet dag, hvor temperaturen i målbyen vil ligge på 16 grader. Mest markant er den kraftige østenvind, der vil starte med en styrke på 29 km/t og derefter langsomt aftage til en styrke på 24 km/t i finalen. Det giver først modvind hen langs vandet, hvorefter der primært vil være med- og sidemedvind, når man forlader vandet, dog med korte sidevindsstykker undervejs. Efter sidste spurt vil der være et kort sidevindsstykke, men derefter vil der være sidemodvind ind mod Lagos, og det varer ved hele vejen, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Der plejer ikke at være megen mystik over 1. etape i Algarve. Som regel tiltrækker løbet et ganske stærkt sprinterfelt, og selvom de to flade etaper ofte har været præget af en del styrt, er de i de sidste mange år alle endt i massespurter. Det har også være tilfældet de fem gange, man siden 2017 har haft mål i Lagos.

Man må også formode, at denne etape bliver et opgør mellem sprinterne, men der kan være en joker i vinden, der er kraftigere, end vi typisk ser det. Starten vil dog nok være rolig, hvor vi vil få lidt kamp mellem kontinentalholdene om at ramme udbruddet, men når sprinterholdene har ladet en relativt lille gruppe komme væk, regner jeg med, at Soudal vil kontrollere. Den kraftige modvind vil betyde, at det vil gå ganske roligt, og det er muligt, at de vil få hjælp af Bora og Uno-X undervejs, men særligt Soudal vil være opmærksomme på ikke at lade denne chance gå til spilde, og udbruddet bør ikke have en chance.

Udfordringen bliver vinden. Den vil aftage gennem eftermiddagen, men være kraftig hele dagen, også i finalen, selvom rytterne slipper for nattens og morgenens regnvejr. Styrken er rigelig til at skabe splittelse, men retningen er det desværre ikke. Når det indledende modvindsstykke er slut, følger et langt stykke med generel medvind. Her er der enkelte sidevindsstykker undervejs, men erfaringen fra Algarve er, at vinden aldrig for alvor bliver farlig, slet ikke inde i landet.

Det eneste moment, der formentlig kan blive farligt, er øjeblikket, hvor de rammer kysten ved den sidste spurt. Her vil jeg tro, at det bliver rasende nervøst, og man kan ikke udelukke, at det vil kunne splittes. Der venter dog små 30 km med sidemodvind til slut, og de splittelser, der måtte opstå, vil derfor formentlig gå i sig selv igen. Nok er vinden kraftig, men jeg husker ingen varig splittelse i Algarve, og det får vi næppe heller i morgen.

Tværtimod regner jeg med, at den vil gå i stå i modvinden til sidst, hvor alle vil spare sig frem mod finalen. Udbruddet vil blive hentet, men sidste år kom der nogle angreb på den sidste lille bakke. De første dog ikke til noget, og med generel modvind vil det heller ikke ske i morgen. Alt taler for, at vi får en massespurt - og så krydser vi bare fingre for, at vi slipper for de styrt, som Algarve altid er martret af.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Vi kender spurten fra de fire udgaver mellem 2017 og 2020 samt sidste års udgave med nu tre sejre til Fabio Jakobsen og én til både Dylan Groenewegen og Fernando Gaviria. Det er en uhyre enkel afslutning, der over de sidste mange kilometer bare byder på de to rundkørsler ved den røde flamme. Det er altså ikke en spurt, hvor positionering er altafgørende, selvom man  naturligvis ikke skal sidde alt for langt tilbage ved rundkørslerne. Med den kraftige modvind handler det også om timing, for man kan meget hurtigt åbne for tidligt.

Konkurrencen fra sprinternes VM i UAE Tour betyder, at sprinterfeltet ikke er så stærkt som i gamle dage, og derfor tårner Fabio Jakobsen sig da også op som den store favorit. Sidste år vandt han begge sprinteretaper, og i denne finale har han endda vundet tre gange i træk. Det er altså en afslutning, han kender til hudløshed, og den er da også dejligt enkel. Vi ved, at han kan have det svært i positionskampen, men her hjælpes han af de manglende tekniske udfordringer. Lige så vigtigt er det dog, at han har det formodentlig stærkeste tog bestående af Casper Pedersen og Michael Mørkøv . Det er klart, at de kan lide under, at de endnu ikke har kørt sammen, men på papiret er det en meget kraftfuld komposition. Selv hvis de ikke dominerer, bør de i denne enkle finale holde Jakobsen så langt fremme, at han kan spurte nogenlunde frit. Han viste en overraskende svag fart i Argentina, men i dette felt bør han stadig være hurtigst. Holder han hjul på Mørkøv, hvad der af og til giver problemer, bør han vinde for fjerde gang i træk. Taber han igen Mørkøvs hjul, så vi senest i Argentina, at danskeren måske kan køre med om sejren, hvis det tvinger ham til at spurte selv.

Hans værste rival må være Jordi Meeus. Det er i hvert fald formentlig kun ham, der har farten til at true hollænderen, men den fart har han også. Han spurtede virkelig imponerende sidste efterår, men desværre taber han ofte i positionskampen. Det gik dog fornemt i Almeria i søndags, og hans tog med Nils Politt, Jonas Koch og Marco Haller er faktisk også ret stærkt, endda stærkere end i Almeria, hvor de manglede Haller. Hans spurt i søndags var skuffende, men det forklarede han med kraftanstrengelsen i Murcia, hvor han viste storform. Genfinder han farten fra sidste år, er han manden, der kan true Jakobsen.

Samme fart har Alexander Kristoff ikke, men han har noget andet. Det var nemlig uhyre lovende at se, hvordan toget med Rasmus Tiller og Søren Wærenskjold var altdominerende i søndags, og på den baggrund må det være dem, der kan true Soudal. Desværre for Kristoff er denne finale ikke specielt teknisk, og han får derfor ikke samme glæde af sit tog, men kan de igen sætte ham op fra spids, kan han altid håbe, at de hurtigere folk kikser bag ham. Det er bestemt ikke umuligt, at det sker for de relativt positioneringssvage Jakobsen og Meeus, og sker det, har Kristoff farten til at vinde i dette felt, hvis han spurter som i søndags.

Et uhyggeligt stærkt tog finde vi også hos FDJ, der igen giver chancen til den meget talentfulde Paul Penhoët. De kom lidt til kort i søndags, hvor Lewis Askey tøvede for længe, men her er de markant stærkere med Stefan Küng, Miles Scotson og Jake Stewart, der her skal agere lead-out man. Det ligner en meget kraftfuld formation med Küngs power og Scotsons evner frem mod kilometerporten, og vi så i Australien, at Penhöet har en del fart og er god i positionskampen. For at vinde skal han nok have en hårdere dag, men han kan med et godt lead-out komme meget langt.

Et andet tog, der er stærkt, er Intermarchés, der i Mike Teunissen har en sublim lead-out man. Det kiksede desværre med Niccolo Bonifazio i søndags, men her står de stærkere, fordi de i tillæg til Roel van Sintmaartensdijk nu også har Rune Herregodts og Dries De Pooter. Det giver en stor chance for supertalentet Madis Mihkels. Han startede svagt, fordi han styrtede i løbet af vinteren, men han blev bedre og bedre i Valencia. Denne lette etape klarer han uden problemer, men hans fart var i 2022 lidt blandet. Han blev den yngste UCI-vinder i sæsonen ved at slå selveste Kaden Groves i Estland, men de to spurter, han kørte for WorldTour-holdet var skuffende. Han har derfor lidt at bevise og er bedre efter hårdere dage, men med Teunissen som lead-out står han stærkt, og sejren over Groves siger altså meget. Taber Mihkels hjulet på Teunissen, ved vi, at hollænderen selv er i stand til at komme ret langt i dette felt.

Et andet hold, der har samlet et stærkt tog, er DSM. De kommer nemlig med Pavel Bittner, John Degenkolb og Nils Eekhoff, og de viste i Saudi Tour, hvor stærke, de er. Desværre skuffede Van Uden fælt, da han var helt uden fart, men man kan håbe, at han har forbedret sig. Han kom fint igennem det hårde løb i søndags, hvor han vandt feltets spurt, og sidste år viste han altså, at han er en af de allermest spændende sprintere. Han bør kunne gøre det bedre end i ørkenen med flere løb i benene, og med sit meget stærke tog står han stærkt. Det er ikke meldt ud, at de kører for ham, men det vil være en overraskelse, hvis de skifter hest. Næst i rækker står nok Bittner foran Eekhoff og Degenkolb.

Trek stiller med Edward Theuns, der tidligere har kunnet vinde spurter i et felt som dette. Sidste år så han dog ikke ud til at have fordums fart, og han er da også efterhånden ved at komme lidt op i årene, hvorfor den sidste topfart nok er væk. Hans tog er ikke alt for imponerende, men han har i Filippo Baroncini en fin lead-out man, og vigtigst af alt er han meget erfaren i positionskampen. I dette felt fører hans fart et stykke, men næppe længere hele vejen.

Arkea kommer med Hugo Hofstetter, der forhåbentlig har fundet lidt af den form, han ikke helt havde i Australien. Uanset om han er formstærk eller ej, er billedet dog altid det samme. Han mangler farten til at vinde en etape som denne, men selvom det kneb lidt i Australien, er han som regel pokkers stabil i positionskampen. Derfor ender han næsten altid langt fremme, men han bør ikke kunne vinde. Denne gang er chancen for et topresultat styrket yderligere af, at han i Matis Louvel bør have en ganske fremragende lead-out man, selvom resten af toget ikke er imponerende.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Jeg er ret spændt på Timo Kielich. Det var ikke meget, han spurtede på den store scene sidste år, men han virker til at have en vis fart og et lovende potentiale. Her får han i hvert fald sin chance, og et tog med Kristian Sbaragli, Quinten hermans og Tobias Bayer virker ikke helt skidt. Formen er efter en hektisk crosssæson sikkert heller ikke ringe, som vi så i søndagens løb, hvor han kom med feltet hjem. Nu skal vi bare lære hans fart og positioneringsevne lidt bedre at kende.

Jeg vil tro, at UAE kører for Matteo Trentin, men da vi er i Portugal, kan man ikke helt udelukke, at de giver chancen til Rui Oliveira eller måske endda Ivo Oliveira . Problemet for dem alle er imidlertid det samme, nemlig at de mangler farten til at vinde i dette relativt lette sprinterløb. Til gengæld udgør de til sammen et af de allerbedste tog, og derfor bør det føre til et godt resultat. Det er bare svært at tro, at de kan vinde.

Caja Rural kommer med to sprintere i form af Tomas Babor og Iuri Leitao. Babor kom godt fra start på Mallorca, men kiksede i søndags, mens Leitao kører sit første løb. Efter EM på bane bør han dog være i god form, og da dette er et portugisisk løb, vil jeg tro, at de kører for ham, selvom jeg faktisk tror, at Babor kan gøre det bedst, hvis han får chancen. Leitao har før gjort det hæderligt i dette løb, men efter et svagt 2022 er jeg ikke alt for optimistisk. De har dog hinanden samt Eduard Prades, og det giver en vis støtte, som kan sikre et pænt resultat.

Human Powered Health har Sasha Weemaes , der før har vist, at han har en ganske fornem fart. Hans problem er altid positioneringen, og her hjælpes han ikke alt for meget af et urutineret tog bestående af Gijs Van Hoecke og Matthew Gibson. Han viste bestemt heller ikke god form på Mallorca, og denne rute er jo faktisk ret kuperet. Meget skal flaske sig for ham, men lykkes det, har han en fart, der fører langt.

Endelig er der Magnus Cort. Det vil undre mig, hvis han deltager i spurten, men holdet er uden sprinter, og derfor kan det ikke udelukkes, at han giver den et skud. Heldigvis for ham er denne finale relativt enkel, og dermed kommer han ikke i alt for store positioneringsproblemer. Et tog med Stefan Bissegger og Owain Doull er heller ikke helt ringe, og i dette felt bør hans fart bringe ham relativt langt. Det er bare stadig svært at tro, at han dels kører spurten og dels sidder langt nok fremme.

Hos Ineos regner jeg ikke med, at Tom Pidcock spurter mod rene sprintere. Hos Jumbo vil Tim van Dijke formentlig blande sig, men vi så, at han havde det svært i Australien, og her er han reelt uden støtte. Tudor blander sig næppe, men hvis det sker, er det med Alexander Kamp eller Joel Suter. Kontinentalholdene har det typisk svært i massespurter her, men det er sandsynligt, at Joao Matias, Cesar Martingil, Liuis Gomes, Luis Mendonca, Leangel Linarez, Carlos Salgueiro og Rafael Silva måske vil blande sig.

Feltet.dks vinderbud: Fabio Jakobsen

Øvrige vinderkandidater: Jordi Meeus, Alexander Kristoff

Outsidere: Paul Penhoët, Madis Mihkels, Casper van Uden, Edward Theuns, Hugo Hofstetter

Jokers: Timo Kielich, Matteo Trentin, Rui Oliveira, Iuri Leitao, Tomas Babor, Sasha Weemaes, Mike Teunissen, Michael Mørkøv, Magnus Cort

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fabio Jakobsens sejre fra 2022, 2020 og 2019, Dylan Groenewegens sejr fra 2018 og Fernando Gavirias sejr fra 2017.

STREAM VUELTA A ANDALUCIA, VOLTA AO ALGARVE OG TOUR DU VAR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE