Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Vuelta a San Juan

Optakt: 1. etape af Vuelta a San Juan

27. januar 2019 13:28Foto: Team UAE 2019

Efter de indledende sværdslag i Australien og Gabon intensiveres cykelsæsonen for alvor i uge 5, hvor de første pedaltråd i Europa skal trædes, og hvor der er store etapeløb under sydlige himmelstrøg i både Australien og Argentina i form af Herald Sun Tour og Vuelta a San Juan. Feltet.dk dækker naturligvis det hele med store overordnede optakter til alle løbene og vil tillige have kortere optakter til de enkelte etaper i de to etapeløb, der begge har nogle af sportens største stjerner til start.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Hver dag vil vi have en samlet artikel med optakter til den kommende dags etaper i begge etapeløb. Søndag skydes Vuelta a San Juan i gang med 1. etape, mens Herald Sun Tour først indledes onsdag.

 

Vuelta a San Juan - 1. etape

Ruten

Det tidligere argentinske storløb, Tour de San Luis, indledtes altid med en sprinteretape, og det forholder sig ikke anderledes i dets efterfølger, Vuelta a San Juan. Således er det vanskeligt at forestille sig en fladere åbningsetape end den, der venter rytterne på søndag. Etapen er heller ikke særligt lang, og der er derfor helt i overensstemmelse med den argentinske tradition lagt op til, at en sprinter skal bære løbets første førertrøje.

 

Etapen er med sine 159,1 km en kort sag, der bringer feltet fra San Juan til den nærliggende by Pocito, og som de fleste øvrige etaper afvikles sidst på eftermiddagen/først på aftenen for at undgå den værste varme. Starten foregår i centrum af San Juan og herfra bevæger rytterne sig igennem fladt terræn mod sydøst ud til byen Villa Colon, hvor den første spurt venter efter 26,2 km. Derfra fortsætter man videre mod sydøst ud til kategori 3-stigningen Alto de Las Vacas (2,1 km, 4,3%), hvis top rundes efter 57,0 km. Her bliver man på et lille plateau, mens man kører mod nordøst ud til et vendepunkt, hvorefter det går tilbage mod San Juan ad nøjagtigt den samme vej som tidligere. Det betyder blandt andet, at man atter skal over kategori 3-stigningen Alto de Las Vacas, denne gang fra den modsatte side, hvor den stiger med 2,5% over 1,3 km og har top efter 67,0 km. En nedkørsel leder tilbage til fladlandet, hvorefter man fortsætter mod nordvest frem mod San Juan.

 

Læs også
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

 

Inden man når storbyen, forlader feltet den oprindelige rute for at køre mod syd og siden nordvest frem til Pocito, hvor målstregen krydses for første gang efter 133,0 km i forbindelse med dagens anden spurt. Etapen afsluttes nu med en omgang på en flad 26,1 km lang rundstrækning, der sender feltet mod sydvest ned til en næsten firkantet runde, der tilbagelægges en enkelt gang, inden man følger samme flade vej mod nordøst tilbage til Pocito. Her venter en finale, der er ganske let stigende, og som teknisk er ganske ukompliceret, idet der på de sidste 3 km ikke er ét eneste sving.

 

Etapen byder på i alt 497 højdemeter.

 

Pocito blev også brugt som målby i 2018 og 2017. Sidste år vandt Fernando Gaviria den indledende massespurt i byen, mens byen for to år siden dannede rammen om afslutningen på næstsidste etape. Her overraskede Quick-Step ved at sende Maximilano Richeze i udbrud, og den trofaste lead-out man gjorde arbejdet færdigt ved at sikre sig den første af to etapesejre i sit hjemlands største løb.

 

 

 

 

 

Vejret

De argentinske løb har været kendt for både ekstrem varme og ganske blæsende betingelser, der før har splittet feltet. I år ser det ud til, at heden atter vil blive en faktor, men til gengæld bliver vinden slet ikke så slem som i tidligere udgaver. Den tendens går også igen søndag, hvor 1. etape skal afvikles under en bagende sol, der dog heldigvis vil blive dækket af en del skyer mod slutningen. Temperaturen vil nå 35 grader, og der vil bare være en let vind fra nordøst og øst. Det giver sidemodvind i den indledende fase og dernæst sidemedvind på tilbagevejen. På den afsluttende rundstrækning vil der først være sidemed- og siden sidemodvind, og der vil således også være sidemodvind på den meget lange opløbsstrækning.

 

Favoritterne

Vi skal ikke mange år tilbage for at finde den seneste store overraskelse på en åbningsetape i Argentina. Det skete, da et udbrud med blandt andre Phil Gaimon i Tour de San Luis snød feltet totalt og som følge af en magtkamp mellem de store hold opbyggede så stort et forspring, at amerikaneren endte med at være ganske tæt på at vinde samlet. Generelt har de små seksmandsforhold samt det forhold, at Quick-Step nu i mange år har været storfavoritter på sprinteretaperne betydet, at selv de flade etaper i Argentina ikke altid har været lette at kontrollere.

 

Sådan går det imidlertid næppe denne gang. I år er sprinterfeltet imponerende stærkt, og der er så mange hold med topsprintere, at det burde være rigeligt med mandskaber til at tage fat i føringsarbejdet. Alle har de en reel tro på, at deres hurtige mand kan gøre arbejdet færdigt, og det burde være nok til at sikre, at de flade etaper i årets løb også ender i en massespurt.

 

Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

 

Sikrest burde det endda være på 1. etape. Der har nemlig endnu ikke sat sig et hierarki, og derfor burde i hvert fald UAE med Fernando Gaviria, Deceuninck-Quick Step med Alvaro Hodeg, Dimension Data med Mark Cavendish og Bora med Sam Bennett og Peter Sagan alle have så meget tiltro til deres sprintere, at de alle giver en hånd med. Samtidig er etapen ufatteligt nem med kun ganske få højdemeter, og det ligner derfor en oplagt sag for sprinterne. Vinden har ofte spillet et puds på de flade argentinske sletter, men den synes slet ikke at blive et tema på en stille søndag.

 

Det burde således blive en helt klassisk sprinteretape, hvor et tidligt udbrud med deltagelse fra de mange ambitiøse kontinentalhold vil blive holdt i stram snor af de fire store sprinterhold. Udbryderne vil fordele rovet i de indlagte spurter og bjergspurterne, inden det hele bør blive samlet til den ventede massespurt i Pocito. Her er det værd at notere sig, at opløbsstrækningen er alenlang og let stigende, og det er således en dag, hvor topfart og i mindre grad lead-outs vil være afgørende.

 

Det får os til at pege på Fernando Gaviria som vores favorit. Colombianeren fik sit store gennembrud ved to gange at besejre Cavendish i Tour de San Luis i 2015, og siden da har han hvert år været manden, der skulle slås i spurterne i de argentinske løb. I år er der imidlertid nye boller på suppen, idet han for første gang er til start for UAE og ikke Quick-Step, og det vil utvivlsomt komplicere forholdene, at han ikke længere bliver båret frem af sportens bedste tog. Det ændrer imidlertid ikke på, at det på topfart kun er Sam Bennett, der i dette felt kan matche ham, og han plejer modsat ireren altid at flyve i årets første måneder. Da han samtidig er til start med et ganske fornuftigt tog med særligt Simone Consonni og den yderst erfarne lead-out man Roberto Ferrari, burde han også have den nødvendige støtte i en finale, der ikke er voldsomt teknisk. Herfra burde han kunne lade benene tale i et let stigende opløb, der passer ham, og selvom det bliver sværere end tidligere, burde det blive til endnu en åbningssejr i Argentina til den colombianske sprinterkonge.

 

Hans værste konkurrent kunne meget vel være Sam Bennett. Det er stadig lidt uklart, hvordan Bora-hansgrohe vil fordele rollerne mellem ireren og Sagan, men på en klassisk sprinteretape som denne, burde Bennett være manden, ikke mindst fordi han i løbet af vinteren højlydt har brokket sig over at være blevet overhalet af Pascal Ackermann i det interne sprinterhierarki. Sagan har før arbejdet for Bennett tidligt på sæsonen, hvor han endnu primært opbygger formen, og på en meget let etape som denne vil det meget vel kunne ske igen. Bennetts form er usikker, ikke mindst fordi han langt fra altid er god i januar og februar, men vi skal ikke glemme, at han faktisk tog sin første store sejr i Tour of Qatar i begyndelsen af februar. Varmen er ikke altid helt god for den blege irer, men til gengæld kan han se frem til støtte fra cykelekvilibristen Sagan i finalen. Sidste års Giro viste os, hvor lynhurtig Bennett er, og kan han vise samme fart tidligt på sæsonen, er han den eneste i dette felt, der på ren hurtighed kan matche Gaviria.

 

Uden Gaviria skal Alvaro Hodeg nu løfte et meget større ansvar på Deceuninck-Quick Step, og dette er hans første store chance for at vise sig frem efter sin forrygende debutsæson i 2018. Vi så dog så sent som i Tour of Turkey, at han trods en enkelt etapesejr stadig ikke har farten til at matche Bennett og heller ikke Gaviria. Til gengæld har han et meget stærkt våben i Argentina, nemlig støtte fra verdens bedste lead-out man, Maximilano Richeze, der som lokal helt altid er fremragende i dette løb, hvor han to år i træk har vundet etaper. I det hele taget stiller Quick-Step som altid med et solidt tog, og som colombianer har Hodeg forudsætningerne for at være bedre forberedt end europæerne. Han vinder helt sikkert ikke etapen på ren topfart, men med hjælp fra Richeze kan det sagtens lade sig gøre alligevel. Det kan ikke helt udelukkes, at holdet i Argentina vil give Richeze en chance eller to i en spurt, men han får det svært i en meget ukompliceret finale som denne, og derfor burde 1. etape være for holdets hurtigste, Hodeg.

 

Føler Bennett sig ikke på toppen - og det vil bestemt ikke være uset i disse temperaturer - kan det meget vel ende med, at Bora-pilen alligevel peger på Peter Sagan. Den tidligere verdensmester har den fordel, at han modsat sine rivaler har Tour Down Under i benene, og her overraskede han endda sig selv ved at vise bedre form end ventet. På papiret er han ikke så hurtig som Gaviria og Bennett, ligesom han foretrækker mere tekniske finaler. Så sent som i Australien var han efter en halvrusten start imidlertid meget tæt på at overspurte selveste Caleb Ewan på 5. etape, og det viser, at Sagan med sin eminente timing altid er farlig, også i rene massespurter som denne.

 

Bliver 2019 året, hvor Mark Cavendish endelig rejser sig igen? Den erfarne brite har haft to forfærdelige sæsoner, hvor han har været ramt af kyssesyge i flere omgange, men burde nu være på vej tilbage. Til gengæld ved ingen, hvor han står, efter et par år, hvor han ikke har vist sig i stand til at matche de bedste. Traditionelt har han altid været god fra start, men hvor han er nu, er der ingen, der ved. Måske skal han bruge lidt tid på at finde løbsrytmen, ligesom han her stiller til start uden den skadede Mark Renshaw og derfor primært har støtte fra Bernhard Eisel og Danilo Wyss. Det er ikke nok til at tage kampen op med de bedste tog, men det er alligevel farligt helt at afskrive briten, der i en hektisk spurt er snu som få.

 

Israel Cycling Academy er for første gang til start med deres to nyerhvervelser Riccardo Minali og Rudy Barbier, der begge er kendt som sprintere. Der bør imidlertid ikke være tvivl om, at Minali, der er hentet ind som holdets førstesprinter, er kaptajn på en helt flad etape, der burde passe en ren sprinter som ham. Desværre har seneste sæson vist, at han måske ikke er helt så stort et sprintertalent som først antaget, men ved enkelte lejligheder som i Dubai Tour og Belgium Tour viste han dog sin høje topfart. Han er som skabt til en let etape som denne, hvor han tillige kan glæde sig over ikke at lide af sine vanlige positioneringsproblemer i en ukompliceret finale, og han har endda et fornuftigt tog med særligt Matthias Brändle og Barbier. Kommer han i rette position, burde han have farten til at gøre sig gældende.

 

Det bliver meget interessant at følge Caja Rural med de to unge kometer Matteo Malucelli og Nelson Soto. Det er ikke på forhånd klart, hvem der satses på, men logikken siger, at det bør være Malucelli, der hidtil har vist sig som den hurtigste. Den italienske sprinter vandt for Androni mange mindre løb, men fik sjældent chancen på den store scene. I sidste års Colombia Oro y Paz var han imidlertid en af de få, der kunne tage kampen op mod Gaviria, og han er således ofte god fra sæsonstart. Han er tillige glimrende til at positionere sig og har altså god støtte fra Soto. Med sin colombianske baggrund har Soto også en god chance for at blive holdets førstevalg, og han viste senest i Vueltaen, at han har en glimrende positioneringsevne. Til gengæld kniber det nok en anelse med farten.

 

Androni stiller med veteranen Manuel Belletti, der havde en glimrende 2018-sæson. Han har altid startet stærkt ud og er formentlig atter velforberedt. I Matteo Montaguti og Francesco Gavazzi har han tillige to erfarne støtter, og han er samtidig fremragende til selv at positionere sig på egen hånd. Til gengæld har han ikke farten til at vinde en ren spurt som denne og foretrækker generelt hårdere løb.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Med Jakub Mareczkos exit er Luca Pacioni nu tiltænkt rollen som førstesprinter på Neri Sottoli efter et år, hvor han faktisk vandt ganske mange sejre i mindre løb. Til gengæld kneb det lidt, når han var oppe mod WorldTour-ryttere, senest i Tour of Turkey, hvor han aldrig rigtigt fik sat sig igennem. Her er han tillige hæmmet af begrænset støtte på et hold primært bestående af klatrere, men i en ukompliceret finale burde han kunne gøre sig rimeligt gældende, hvis han ender i en fornuftig position.

 

Endelig vil vi pege på Damiano Cima . Den unge italiener sluttede sin første professionelle sæson af med at vinde to massespurter i Kina og fik dermed bekræftet sit lovende potentiale. Nu skal han bevise det på en lidt større scene, og det skal blive interessant at se ham i kamp mod nogle af giganterne. Han har støtte fra sin yngre bror Imerio Cima , der umiddelbart er holdets andetvalg, men måske alligevel kan få chancen, men netop manglen på erfaring i det lille tog kan være den største hæmsko for den ellers hurtige Cima.

 

Andre kandidater til massespurter er German Nicolas Tivani, Adrian Richeze, Jens Keukeleire, Nikolas Maes, Hector Lucero, Robigzon Leandro Oyola, Felix Nodarse, Weimar Alfonso Roldan og Carlos Barbero , men ingen af dem bør have farten i en helt ren massespurt som denne.

 

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Alvaro Hodeg

Outsidere: Peter Sagan, Mark Cavendish, Riccardo Minali

Jokers: Matteo Malucelli, Maximilano Richeze, Manuel Belletti, Luca Pacioni, Nelson Soto, Damiano Cima

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejr fra 2018 og Maximilano Richezes sejr fra 2017.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a San Juan
Nyheder Profil Startliste Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?